- Der er for fa eller ingen
kildehenvisninger
i denne artikel,
hvilket er et problem
. Du kan hjælpe ved at angive
troværdige kilder
til de pastande, som fremføres i artiklen.
Skjern A
er en a med karakter af
flod
pa det nedre løb. Den er beliggende i det vestlige
Jylland
og er
Danmarks
vandrigeste
vandløb
. Skjern A er
Danmarks
tredjelængste
a
. Aen er ogsa tidligere kaldt
Lønborg A
.
Skjern A løber tæt forbi byer som Arnborg, Skarrild, Sønder Felding, Borris og
Skjern
, som den har navn efter. Aen udmunder i
Ringkøbing Fjord
ved
Skjern a deltaet
, der er
Danmarks
eneste
floddelta
.
[1]
Store omrader omkring den nedre del af aen og dens tilløb fra
Arnborg
til udløbet i Ringkøbing Fjord blev oprindelig udpeget til
nationalpark
, hvis etablering startede i efteraret 2008, men i marts 2012 besluttede partierne i Folketinget at opgive oprettelsen af
Nationalpark Skjern A
[2]
.
Aen udspringer pa den jyske højderyg omkring 24 kilometer nordnordvest for
Vejle
og 6 kilometer syd for
Nørre Snede
i en dalsænkning (68
meter over havet
). Det er omtrent samme sted, som
Gudenaens
har sine kilder. Der er kun lidt over 100 meters afstand mellem de to. Aen løber mod nordnordvest, gennem
Rørbæk Sø
, 56 meter over havet, og
Kold Sø
, 54 meter over havet. Derefter slar den ind i vestlig hovedretning med et ringe fald og udmunder i den sydøstlige del af
Ringkøbing Fjord
, cirka 63 kilometer fra udspringet. Aens samlede længde er mere end 90 kilometer.
Pa sin vej optager den vand fra en mængde tilløb, hvoraf flere meget betydelige:
- Første store tilløb er
Brande A
. Aen, der kommer fra syd, støder til Skjern A lidt nord for
Brande
. Aen udspringer nord for Give og har et
afvandingsareal
pa 97 kvadratkilometer.
- Holtum A
fra egnen vest for Nørre-Snede med et afvandingsareal pa 197 km² løber til Skjern A 6 kilometer nordvest for Brande.
- Rind A
fra egnen syd for Herning med et afvandingsareal pa 287 km² løber til Skjern A sydvest for Arnborg.
- Mellem
Skarrild
og
Sønder Felding
løber
Karstoft A
og
Døvling Bæk
til Skjern A.
- Vorgod A
støder til 6-7 kilometer vest for Sønder Felding og 2 kilometer nordøst for Borris. Aen afvander egnen vest for Herning og har et afvandingsareal pa 455 km².
- Omme A
er det største af alle tilløb med et afvandingsareal pa 635 km². Aen, der løber til Skjern A nær Skjern, kommer fra egnen vest for Jelling og optager blandt andet vand fra Hoven A.
Skjern As samlede
afvandingsareal
er 2.338 km². Aen er ikke Danmarks længste, det er Gudenaen, men overgar denne som landets vandrigeste.
Om sommeren har aen en vandføring omkring 15 kubikmeter pr. sekund. Om vinteren er den gennemsnitlige vandføring 22 m³/sekund. Under særlige forhold efter regn eller snesmeltning kan aens vandføring mangedobles op til 200 m³/sekund.
Tidligere, nar vandføringen oversteg 30 m³/sekund, gik aen over sine bredder pa de nederste 9-10 kilometer af løbet, og kunne da anrette stor skade. Aen medførte store sandmængder. Udløbet i fjorden rykkede i løbet af 1800-tallet omkring 1,5 kilometer længere mod vest. Med tiden er der dannet et stort og lavvandet
delta
, delt i flere arme og med meget ringe fald. De særlige forhold omkring udløbet af Ringkjøbing Fjord i Vesterhavet betød, at der kunne ske opstuvning i aen. Da aens bund pa grund af vedvarende tilførsel af fast materiale pa en længere strækning la over omgivelsernes niveau indesluttet mellem diger, indtradte der let oversvømmelser. Man gjorde derfor flere forsøg pa at regulere deltaet, men først 1901-1902 lykkedes det at gennemføre reguleringen, dels ved anlæg af sidestrømme og dæmninger, dels ved regulering af hovedstrømmen. Langs aen og dens tilløb, blev der anlagt mange
engvandingskanaler
.
Skjern A er blandt andet kendt for
Skjern A-laksen
, som vandrer op i aen for at gyde. Aens laks er kendt for at blive særligt stor. Der er fanget mange laks pa over 20 kilo i Skjern A. Danmarksrekorden pa 26,5 kilo og 136 centimeter blev fanget af vinhandler D.C. Dinesen i 1954.
I 1928 blev der fundet en død laks i Skjern A pa 150 centimeter. Det er den næstlængste laks, der nogensinde er set i verden. Det var en stærkt farvet fisk, som havde staet mange maneder i aen. Ved fundet vejede den 22 kilo. Som blank opgangslaks vil den, vurderet ud fra den imponerende længde, have kunnet veje op mod 40 kilo!
- Knap 22 km
2
stort projektomrade.
- Aens længde er øget fra 19 til 26 kilometer pa strækningen fra Borris til mundingen ? en strækning, som blev udrettet til en kanal i slutningen af 1960'erne.
- 40 kilometer nye vandløb er skabt i omradet.
- Indkøb af knap 2.000 hektar jord.
- Flytning af 2,7 millioner kubikmeter jord.
- Fjernelse af læhegn, smaskove, landvindingsbroer og to pumpeanlæg.
- Anlægsarbejdet begyndte i juni 1999.
- Anlægsarbejdet blev afsluttet i efteraret 2002.
- Pris: 283 millioner kroner, hvoraf de 25 millioner kroner blev betalt af
EU
.
[3]
I midten af 1800-tallet begyndte bønderne at lave sma
vandingskanaler
langs aen for at kunne overrisle engene og avle mere
hø
.
Hedeselskabet
blev involveret i projekterne og stod i
1870'erne
for anlægget af
Store Skjern A Kanal
, der ogsa kaldes
Dalgaskanalen
efter selskabets stifter. Kanalen begynder syd for
Arnborg
, hvor
Rind A
løber ind i Skjern A. Den udmunder i Skjern A ved Vinbæk mere end 20 kilometer længere nedstrøms.
Aen blev rettet ud i
1960'erne
, hvilket var en katastrofe for naturen og miljøet, hvorfor den i forbindelse med et meget stort
naturgenopretningsprojekt
1990'erne
fik sit naturlige, snoede forløb tilbage.
Det er muligt at sejle med kano pa en del af aen. Pa strækningen fra Vester mølle til Skjern Badehavn er der flere steder mulighed for at leje kanoer ? eksempelvis i Vester Mølle ved Nørre Snede og Skarrild.
55°54′45.56″N
8°23′9.6″Ø
/
55.9126556°N 8.386000°Ø
/
55.9126556; 8.386000