Paul August von Klenau
(født
11. februar
1883
i
København
, død
31. august
1946
) var en dansk
komponist
og
dirigent
. Han blev født i
Danmark
, men forlod som ung mand sit hjemland for at studere og arbejde i
Tyskland
og
Østrig
. Hans første
symfoni
var pavirket af
Bruckner
, mens senere pavirkninger kom fra bade fransk musik,
Richard Strauss
og
Schonbergs
tolvtoneteknik
. Klenau opnaede aldrig fuld anerkendelse som komponist i Danmark, men han sad i en række vigtige dirigentstillinger og tilhørte
Alban Bergs
vennekreds.
I
1900
pabegyndte Klenau sine musikstudier i
komposition
og
violin
ved
Københavns
musikkonservatorium, men allerede i
1902
drog han til
Berlin
. Pa Hochschule fur Musik i Berlin studerede Klenau
komposition
hos
Max Bruch
og violin hos
Carl Halir
. I
1904
flyttede han til
Munchen
, hvor han studerede hos
Ludwig Thuille
frem til dennes død i
1907
. Herefter fik Klenau ansættelse ved Stadtisches Theater i
Freiburg
, samtidig med at han fortsatte kompositionsstudierne hos
wagnerianeren
Max von Schillings
.
Klenaus første symfoni blev uropført med succes i
1908
ved en Tonkunstlerfest i Munchen. Inden for bare fem ar fulgtes den af yderligere tre stort anlagte symfonier. Paul von Klenau var en flittig og kompetent dirigent. I
1912
ledede han koncerterne i
Bach
-selskabet i
Frankfurt
, men allerede det følgende ar kom han tilbage til
kapelmesterstillingen
ved
Freiburg
-operaen. Han tog fast ophold i
Bayern
, hvor han ejede et landsted, men som dirigent rejste han meget, blandt andet til
England
. Han tilbragte somrene i
Nordsjælland
og beholdt en fast adresse pa
Frederiksberg
. I
1922
ansattes han som kordirigent ved Wiener Konzerthausgesellschaft, hvor han fungerede indtil
1930
, de sidste seks ar med titel af Konzertdirektor.
Efter den første symfoniperiode, der varede til omkring udbruddet af
første verdenskrig
, skiftede Klenau fokus til musikdramatikken, og fra
1913
til
1940
skrev han syv
operaer
, hvis man medregner det tidlige
operaoratorium
Sulamith
med tekst fra
Højsangen
. Den nordisk-mytologiske opera
Kjartan und Gudrun
uropførtes af selveste
Wilhelm Furtwangler
i
Mannheim
i
1918
(revideret i
1924
som
Gudrun aus Island
). Herefter fulgte i
1926
den komiske opera
Die Lasterschule
(efter
Sheridans
The School for Scandal
). Mellem
1933
og
1939
komponerede Klenau de tre store
tolvtone
-operaer
Michael Kohlhaas
(efter
Kleist
),
Rembrandt van Rijn
og
Elisabeth von England
, hvortil han selv skrev
libretti
. Klenaus sidste opera
Elisabeth von England
blev opført i
1941
pa
Det Kongelige Teater
i København som
Dronningen
som den formodentlig første tolvtoneopera nogensinde; samtidig var den ogsa den eneste af Klenaus operaer og et af de fa værker, der opførtes i Danmark i komponistens levetid.
To ar før ansættelsen i
Wien
var Klenau med til at stifte
Dansk Filharmonisk Selskab
i
København
, hvor han ogsa dirigerede i arene 1920-26. I Dansk Filharmonisk Selskab præsenterede Klenau masser af ny musik for det københavnske publikum: fx
Debussy
,
Ravel
,
Skrjabin
og
Delius
, som han var stærkt begejstret for, samt ? vigtigst ?
Arnold Schonberg
; bl.a. opførte han værkerne
Pelleas und Melisande
,
Verklarte Nacht
og
Pierrot lunaire
, og i 1923 fik han Schonberg selv til at komme og dirigere nogle af sine værker i København. Dermed spillede foreningen en central rolle i udbredelsen af den moderne musik i Danmark.
Klenau forblev i
Wien
, indtil en fremadskreden døvhed forhindrede hans dirigentvirksomhed. I
1940
kom han tilbage til København, hvor han forblev til sin død i
1946
som 63-arig. I arene omkring 1940 vendte han tilbage til den rene orkestermusik med sine tre sene symfonier:
Triptikon
,
Nordische Symphonie
og
Sturmsymphonie
, komponeret henholdsvis
1939
,
1940
og
1941
og holdt i en væsentligt knappere form end ungdomssymfonierne. Han naede ogsa at skrive en 8. symfoni og en 9. symfoni med kor og solister, et værk der er blevet betegnet som "den mest omfattende symfoni, der nogensinde er skrevet af en dansker".
[1]
- Symfoni nr. 1 f-mol (1908)
- Symfoni nr. 2 (1911)
- Symfoni nr. 3 for solister, kor, orgel og orkester (1913)
- Symfoni nr. 4
Dante-Symphonie
(1913)
- Symfoni nr. 5
Triptikon
(1939)
- Symfoni nr. 6
Nordische Symphonie
(1940)
- Symfoni nr. 7
Die Sturmsymphonie
(1941)
- Symfoni nr. 8
Im Alten Stil
(1942)
- Symfoni nr. 9 for kor og orkester (1945) - uropført 2014
- Paolo und Francesca
, symfonisk fantasi (1913)
- Jahrmarkt bei London
, symfonisk digt (1922)
- Altdeutsche Liedersuite
for orkester (1934)
- Violinkoncert (1922)
- Gesprache mit dem Tod
, sangcyklus med orkester (1916)
- Die Weise von Liebe und Tod des Kornetts Christoph Rilke
- Klein Idas Blumen
, ballet (1916)
- Marion
, ballet (1920)
- Sulamith
, operaoratorium (1913)
- Kjartan und Gudrun
, opera
- Die Lasterschule
, opera
- Michael Kohlhaas
, opera
- Rembrandt van Rijn
, opera
- Elisabeth von England
, opera
- Klaverværker, kammermusik og sange
- ^
DR Koncerthuset 2013/14 - Program, Klenaus 9., Torsdag 20. marts kl. 19:30, s. 3