Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
- Der er for fa eller ingen
kildehenvisninger
i denne artikel,
hvilket er et problem
. Du kan hjælpe ved at angive
troværdige kilder
til de pastande, som fremføres i artiklen.
Nationalisering
er
det offentliges
overtagelse af tidligere
kommercielle
virksomheder
eller hele
brancher
. Dette kan ske som følge af et politisk ønske om større og mere central organisering og planlægning af økonomien, eller fordi en bestemt branche eller virksomhed kommer i akut krise og er i fare for at lukke (f.eks. en
bank
). Der kan ogsa ligge andre særlige motiver bag, som da man i Frankrig i 1945 nationaliserede
Renault
-fabrikkerne, hvis ledere havde
kollaboreret
med den tyske besættelsesmagt. Som oftest vil der være tale om, at det er staten, der overtager den pagældende virksomhed, men det kan ogsa være en
kommune
.
Normalt ledes en nationaliseret virksomhed direkte af et
ministerium
eller indirekte via et offentligt aktieselskab. Politisk-
ideologisk
forbindes tanken om nationalisering af virksomheder ofte med
socialismen
, men er ogsa forekommet i andre systemer eksempelvis i
England
,
Canada
og
Indien
.
I
planøkonomiske
lande som det tidligere
Sovjetunionen
var størstedelen af
erhvervslivet
blevet nationaliseret, men ogsa i andre lande spillede nationalisering en rolle i den politiske debat i begyndelsen af
1900-tallet
. Ofte er nationaliseringer dog blevet gennemført med baggrund i økonomisk krise. Det har ofte været virksomheder indenfor
transport
,
forsvar
og
infrastruktur
,
banker
og rastofudvinding, der er blevet nationaliseret.
Nationalisering kan bade finde sted med og uden kompensation til de tidligere ejere. I en lang række lande indeholder
forfatningen
forbud mod nationalisering uden kompensation til ejerne, ligesom
Den Europæiske Menneskerettighedskonvention
artikel 17 indeholder forbud mod vilkarlig berøvelse af ejendom. I Danmark indeholder
Grundloven
forbud mod fratagelse af ejendom, med mindre det er til fordel for almenvellet, og da alene mod fuld kompensation.