- For alternative betydninger, se
Moldavien (flertydig)
.
(
Se ogsa artikler, som begynder med Moldavien
)
Moldavien
er et omrade i Sydøsteuropa, der var et selvstændigt
fyrstendømme
fra 1300-tallet,
vasalstat
under tyrkisk overhøjhed
1513
, atter selvstændigt
1856
og blev i
1862
forenet med fyrstendømmet
Valakiet
til
Rumænien
.
Den østlige del af landet kom under russisk herredømme og blev siden til nutidens
Moldova
.
Bessarabien
var i oldtiden beboet af
kimmerier
og
skyther
. 106 e. Kr. blev det erobret af romerne og blev en del af den romerske provins
Dacia
. Siden vandrede en lang række af folkeslag ind, saledes i 3. arhundrede
goterne
, i 5. arhundrede
hunnerne
,
avarerne
og
bulgarerne
, i 7. arhundrede
besserne
(der har givet anledning til landets tidligere navn) og i 9. arhundrede en ugrisk stamme, magyarernes (
ungarernes
) forfædre, i 10. arhundrede en tyrkisk stamme,
petjenegierne
, og i 11. arhundrede de tyrkiske
kumaner
. I 13. arhundrede blev landet erobret af
mongolerne
, og i samme arhundrede oprettede
genoveserne
handelspladser ved
Dnestr
. I 1367 kom Bessarabien under fyrsterne af
Moldau
, og i det følgende arhundrede under tyrkerne.
[1]
Siden sidst i middelalderen var det rumænske fyrstendømme Moldavien en vasalstat under nominel
osmanisk
overhøjhed. Samme status havde nabolandet
Valakiet
.
Under
Napoleonskrigene
erobrede den russiske
tsar
Alexander 1.
den østlige del af fyrstendømmet Moldavien. Det erobrede omrade omtales ogsa som
Bessarabien
og omfattede ud over den nuværende republik Moldova en smal landstribe mellem Moldova og
Sortehavet
. Hele Bessarabien forblev under russisk kontrol indtil den
russiske revolution
.
Bessarabien fik status af guvernement i det sydvestlige Rusland. Guvernementet var skilt ved Prut og nedre Donau (mundingsarmen
Kilia
) fra
Rumænien
og ved Dnestr fra de russiske guvernementer
Podolien
og
Kherson
, grænsede for øvrigt mod nordvest til
Galizien
og mod sydøst til
Sortehavet
og havde et areal pa 45.632 km².
[1]
Befolkningen talte i 1870 i alt 1.078.932
[
kilde mangler
]
indbyggere og var sammensat af moldovere, russere, serbere, bulgarer, grækere, armenier, jøder, tatarer, romaer og et stort antal tyske kolonister. Den voksede i tiden frem mod
1. verdenskrig
til (i følge beregning 1. januar 1911) 2.490.200 indbyggere,
[1]
hvoraf 2.125.000 boede i landdistrikterne. Befolkningen var endnu ved krigens udbrud meget blandet; næsten halvdelen var
rumænere
, men ogsa
ukrainere
,
bulgarer
,
polakker
,
jøder
,
grækere
,
armeniere
,
tatarer
,
tyskere
og
romaer
var fremtrædende elementer.
[1]
Mod nord var landet opfyldt af forgreninger fra
Karpaterne
, der hævede sig til mellem 300 og over 400 m og er opdelt af talrige
floddale
; Jordbunden var her frugtbar
sortjord
, og agerbrug udgjorde den vigtigste næringsvej (hvede, majs, byg, hør, tobak, frugt, vin), men kun omkring en femtedel af landet var opdyrket. Dette lave bjergland, der i den sydlige del var stærkt skovbevokset (bøg, eg, ask, birk), naede omtrent til de gamle romerske fæstningsværker (
Trajansvold
), der syd for
Bender
strakte sig fra
Pruth
til
Dnestr
. Syd herfor la Budshak-steppen, et fladt steppeland, bevokset med højt græs; her udgjorde kvægavl en fremherskende næringsvej (far, hornkvæg og heste samt geder, svin og bøfler). Den højere liggende del af Budshak-steppen var ret frugtbar, og her fandtes mange agerbrugskolonier (især tyskere og bulgarer); det lavtliggende land ved Sortehavskysten, med talrige laguner, havde derimod en ufrugtbar, stærkt jernholdig jordbund og var ofte udsat for oversvømmelser.
[1]
Af
mineraler
udvandtes
salt
fra steppesøerne,
salpeter
og
marmor
. Industrien var endnu ringe; der produceredes
vin
(over 100 mio. l arligt), og der fandtes tekstilvæverier, sæbefabrikker og garverier. Handelen var derimod ret betydelig og bestod især i eksport af kvæg, uld, talg og lignende. Dnestr var sejlbar til
Mohyliv
og Prut til
Leova
. Hele 4 grene af jernbanen fra
Odessa
til
Polen
gik gennem Bessarabien. Bessarabien var delt i 8 distrikter med hovedbyerne
Akkermann
,
Bender
,
Byeltsi
,
Ismail
,
Khotin
,
Kishinev
,
Orgjejev
og
Soroki
. Guvernementets hovedstad var Kishinev (1913: 129.000 indbyggere).
[1]
- Tekst mangler
, hjælp os med at skrive teksten
I 1920 blev Bessarabien indlemmet i kongeriget
Rumænien
, og forblev under rumænsk kontrol indtil 1940, hvor Rumænien overdrog Bessarabien til Sovjetunionen.
I Sovjetunionen var den moldoviske
autonome sovjetrepublik
(
Moldoviske ASSR
) allerede blevet oprettet i
1924
, og efter Rumænien accepterede et sovjetisk ultimatum om overgivelse af Bessarabien og det nordlige Bukinova,
[2]
blev det meste af begge omrader slaet sammen til en ny
moldovisk sovjetrepublik
.
Under 2. verdenskrig
var Rumænien allieret med
Nazi-Tyskland
, deltog i angrebet pa Sovjetunionen og besatte bade Bessarabien og et omrade omkring byen
Odessa
. Ved fredsslutningen efter 2. verdenskrig overdrog Rumænien de besatte omrader til *Sovjetunionen.
Under sovjetisk styre blev Moldavien eller
Moldova
, som landet ogsa betegnes; udsat for en af-rumæniseringspolitik, der bl.a. indebar at det
latinske alfabet
blev erstattet af et alfabet baseret pa det
kyrilliske alfabet
. Egentlig industrialisring fandt kun sted i den østlige Transdnestr-region, som oplevede en indvandring af russiske og ukrainske industriarbejdere. Landet vest for Dnestr var fortrinsvis landbrugsomrader, og
Moldova
var i sovjettiden kendt for sin produktion af vin.
Efter Sovjetunionens sammenbrud blev det foreslaet fra rumænsk side at indlemme
Moldova
i Rumænien, og dette scenario var en af grundene til det russiske oprør i Transdnestr-regionen.
-
Kort over Rumænien samt det historiske Moldavien. Territorierne der tidligere tilhørte fyrstendømmet Moldavien er angivet med gult, og er i dag delt mellem Rumænien, Moldova og Ukraine. Rumæniens øvrige territorier er angivet med blat
-
Moldavien under
Stefan den Store
, ca. 1500
-
I ar 1600 lykkedes det kortvarigt
Michael den Tapre
at forene de tre rumænsk-befolkede regioner: Valakiet, Transylvanien og Moldavien (orange).
-
Fyrstendømmet Moldavien, 1793-1812 (orange)
-
Moldavien 1856-1859 (orange)
-
Rumæniens territorielle udvikling. Det
Gamle Kongerige
(1881-1913) er angivet med lilla. Territorier angivet med rødorange blev del af Storrumænien efter den
2. Balkankrig
og
1. verdenskrig
, men igen tabt efter
2. verdenskrig
. Omrader i lys rød blev indlemmet i Rumænien efter Første Verdenskrig og er forblevet under rumænsk kontrol.
-
Den Moldoviske ASSR og Rumænien (1924-1940)
- ^
a
b
c
d
e
f
Salmonsen
- ^
Nekrich, Aleksandr Moiseevich; Ulam, Adam Bruno; Freeze, Gregory L. (1997),
Pariahs, Partners, Predators: German-Soviet Relations, 1922-1941 s. 181
, Columbia University Press,
ISBN
0-231-10676-9
- S. Ankjær:
Geografisk-Statistisk Haandbog
, 1. bind (1858), s. 289-291; opslag: Besarabien
- Bessarabien
i
Salmonsens Konversationsleksikon
(2. udgave, 1915), forfattet af
Gudmund Hatt
- Alexander Varzari, Vladimir Kharkov, Alexey G. Nikitin, Florina Raicu, Kseniya Simonova, Wolfgang Stephan, Elisabeth H. Weiss, Vadim Stepanov: "Paleo-Balkan and Slavic Contributions to the Genetic Pool of Moldavians: Insights from the Y Chromosome" (PLOS ONE | www.plosone.org 1 January 2013 | Volume 8 | Issue 1 | e53731)