Magistrat

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Magistrat (fra lat. magistratus ) betyder (Stads)øvrighed og er en betegnelse for den forsamling , der udgør ledelsen i et magistratsstyre . Oprindelig afledt af magister , den der magter mere end flertallet.

Oprindelse [ rediger | rediger kildetekst ]

Se også Se ogsa: Magistrat (Rom) .

I den romerske republik bestod magistraten af 6 embeder , som udvikledes over en længere arrække, men i den sene republiks tid kan sammenfattes saledes:

Embede Antal valgte Mindstealder ved valg Hovedopgave Andre opgaver (eksempel)
Kvæstor 20 30 ar Forvaltning af statskassen  
Tribun 10 33 ar leder af tribunal vetoret
Ædil 4 36 ar politiopgaver Opsyn med kornforsyning
Praetor 8 39 ar retsformand provinsbestyrer
consul 2 42 ar Hærfører Leder af senatet
censor 2 42+ ar folketælling Skatteopkrævning

[1]

Reelt havde disse embedsmænd beføjelser , der svarer til, hvad vi i dag forstar som en regering . Da senatet kun var radgivende organ og folkeforsamlingen (Rom) ? især i krisetider ? havde stærkt begrænset reel indflydelse, var magistraten i det antikke Rom særdeles magtfuld.

Magistratsregering [ rediger | rediger kildetekst ]

I moderne tid har begrebet skiftet betydning, saledes at der ved magistratsregering forstas en styreform, hvor mindretal er sikret en forholdsvis indflydelse i regeringen. Princippet kendes fra Schweiz , og Retsforbundet har i Danmark været fortaler for dette princip.

Kommunal betydning i Danmark [ rediger | rediger kildetekst ]

I Danmark benyttes begrebet magistrat i øvrigt om ledelsen af en kommune. Den bestar typisk af borgmesteren , radmændene og eventuelt et antal menige medlemmer af kommunalbestyrelsen.

Kun de største kommuner har mulighed for at at etablere magistrater. Aktuelt er det kun Aarhus Kommune , Aalborg Kommune og Frederiksberg Kommune , der benytter sig af den mulighed. Tidligere har ogsa København , og Odense haft magistratsstyre , og i disse kommuner kaldes borgmesteren og radmændene (i København overborgmesteren og borgmestrene) stadig for magistraten til trods for at de nu har mellemformstyre .

Magistrater er i Danmark kendt tilbage fra Københavns privilegier fra 1661 , og købstadsforordningen fra 1682 .

Noter [ rediger | rediger kildetekst ]

  1. ^ Skemaet er baseret pa oplysninger hos Krarup (1971), s. 86 ? 103

Kilder/henvisninger [ rediger | rediger kildetekst ]