Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Shams al-din Hafiz
eller
Hafez
(egentlig
Khw?je ?amsod-d?n Mohammad H?fez-e ??r?z?
, خواجه شمسالدین محمد حافظ شیرازی) født
1320
i
Shiraz
i det nuværende
Iran
, død
1390
i
Shiraz
) var en
persisk
digter
og
mystiker
.
Hafez var den mest berømte lyriske digter i det gamle perserrige
[2]
og regnes som en persisk/iransk nationalpoet. Hans digte er fortsat i levende brug. Særligt i Iran og Afghanistan er han fortsat meget populær, og hans digte er en vigtig del af folketraditionen.
[2]
Digtene er skrevet i formen
ghazal
, med dobbeltvers og monorim. Hans forfatterskab omfatter mellem 500 og 600 digte, selv om mere end 709 digte tilskrives ham. Standardudgaven
Divan-e Hafez
indeholder omkring 500 digte. Han anses for at have et tvetydigt forhold til religion og religiøs autoritet, selv om mange af hans læsere mener, at digtene er skrevet med guddommelig autoritet.
Allerede i sin levetid blev Hafez berømt fra Balkan til Indien. Derudover ved man dog meget lidt om hans liv.
[2]
Goethe
var begejstret for Hafez' digte
[3]
og betegnede ham som en af
verdenslitteraturens
ypperste.
[2]
I 2022 udkom den første oversættelse af Hafez' værker fra originalsproget pa dansk, idet
Forlaget Bangsbohave
udsendte "
Hafez: Fra vinhus til paradis
". Bogen indeholdt et udvalg af Hafez' digte,
[4]
oversat til dansk af Hamid Tadayoni og
Shekufe Tadayoni Heiberg
og derpa gendigtet af
Morten Søndergaard
. Bogen blev anmeldt i Politiken af
Bjørn Bredal
, der gav den seks ud af seks hjerter.
[3]
| Spire
| |