Et
grundstof
er et
kemisk stof
, der udelukkende bestar af
atomer
med samme
atomnummer
(dvs. har samme antal
protoner
i
kernen
) ? for eksempel
jern
, der udelukkende bestar af jernatomer
Fe
, eller
brom
, der i ren form udelukkende bestar af
molekyler
med formlen
Br
2
.
Vand
er derimod en
kemisk forbindelse
bestaende af molekyler, der er sammensat af flere forskellige atomer ? et iltatom
O
og to brintatomer
H
med formlen
H
2
O
, sa vand er ikke et grundstof.
Atomer er bygget op af protoner, neutroner og elektroner. Det samlede antal af neutroner og protoner kaldes for nukleoner. Alle grundstoffer har et forskelligt antal protoner, som ogsa er det man kalder atomnummeret (Z). Antallet af neutroner kan variere, og antallet af neutroner kaldes neutrontallet og betegnes med N. Antallet af nukleoner (protoner + neutroner) kaldes massetal (A). Det vil altid være lige mange elektroner og protoner i et grundstof, og da elektroner har en lige sa stor negativ ladning, protoner har en positiv er grundstoffet neutralt ladet udadtil.
Man kender 118 forskellige grundstoffer. Der er lavet en oversigt over grundstofferne, som kaldes
det periodiske system
. Der findes 92 naturligt forekommende grundstoffer pa Jorden,
[1]
[2]
[3]
[4]
de resterende er fremstillet kunstigt.
Plutonium
, nummer 94 i det periodiske system, er det tungeste grundstof, som dannes i naturen.
[4]
Mange tunge, og supertunge, grundstoffer er
fremstillet
i laboratorier.
Atomer bestar af en lille kerne indeholdende positivt ladede protoner og neutrale neutroner. Protoner og neutroner kaldes ogsa kernepartikler eller
nukleoner
. Rundt om kernen kredser en sky af
elektroner
med forskellige energiniveauer afhængigt af, hvor i skyen elektronerne befinder sig.
[5]
Det er antallet af protoner, der afgør, hvilket grundstof der er tale om. Atomer af samme grundstof, der dog indeholder et andet antal af
neutroner
, kaldes for grundstoffets
isotoper
. Som udgangspunkt har grundstoffet lige mange protoner og elektroner (dvs. et neutralt ladet atom), men fordi mange grundstoffer gerne vil følge
oktetreglen
(ogsa kaldet ædelgasreglen), vil grundstoffet enten afgive eller optage elektroner. Pa den made opstar
ioner
, som enten er positivt eller negativt ladede afhængigt af om atomet er
oxideret
eller
reduceret
.
Alle grundstoffer har deres eget unikke
kemiske symbol
, der er gældende over hele verden, uanset hvad grundstoffet hedder pa det enkelte sprog.
Jern
har symbolet
Fe
, ogsa pa dansk, og
natrium
har symbolet
Na
, ogsa i de engelsksprogede lande, hvor natrium hedder "sodium". Selv kemibøger skrevet med
kyrilliske bogstaver
[6]
eller med
kinesiske skrifttegn
[7]
bruger de vedtagne latinske bogstaver pa grund af det internationale samarbejde.
Nr.
|
Navn
|
Kem. symbol
|
Atommasse
|
Densitet
ved 20 °C [g/cm
3
]
|
Smeltepunkt [°C]
|
Kogepunkt [°C]
|
Radius [pm]
|
MF i Jorden [%]
|
MF i Jordskorpen [%]
|
MF i havvand [%]
|
MF i atmosfæren
|
Opdaget ar
|
Opdager
|
1
|
Hydrogen
|
H
|
1,008
|
0,0001
|
-259
|
-253
|
25
|
0,003
|
0,14
|
10,820
|
0,000053
0,53 ppm
|
1766
|
Cavendish
|
2
|
Helium
|
He
|
4,003
|
0,0002
|
-272
|
-269
|
31
|
0,000
|
0,00
|
0,000
|
0,00052
5,2 ppm
|
1895
|
Ramsay
og
Cleve
|
3
|
Lithium
|
Li
|
6,941
|
0,5340
|
181
|
1287
|
145
|
0,000
|
0,00
|
0,000
|
0
0,00 %
|
1817
|
Arfvedson
|
4
|
Beryllium
|
Be
|
9,012
|
1,8500
|
1287
|
2469
|
105
|
0,000
|
0,00
|
0,000
|
0
0,00 %
|
1797
|
Vauquelin
|
5
|
Bor
|
B
|
10,811
|
2,3400
|
2076
|
3927
|
85
|
0,000
|
0,00
|
0,007
|
0
0,00 %
|
1808
|
Davy
og
Gay-Lussac
|
6
|
Carbon
|
C
|
12,011
|
2,2670
|
3527
|
4027
|
70
|
0,045
|
0,02
|
0,003
|
0,0337
337 ppm
|
forhistorisk
|
Ukendt
|
7
|
Nitrogen
|
N
|
14,007
|
0,0013
|
-210
|
-196
|
65
|
0,000
|
0,00
|
0,000
|
78,1 %
|
1772
|
Rutherford
|
8
|
Oxygen
|
O
|
15,999
|
0,0014
|
-219
|
-183
|
60
|
30,120
|
45,96
|
85,840
|
20,9 %
|
1774
|
Priestley
og
Scheele
|
9
|
Fluor
|
F
|
18,998
|
0,0017
|
-220
|
-188
|
50
|
0,001
|
0,06
|
0,000
|
0
0,00 %
|
1886
|
Moissan
|
10
|
Neon
|
Ne
|
20,180
|
0,0009
|
-249
|
-246
|
38
|
0,000
|
0,00
|
0,000
|
0,0018
18 ppm
|
1898
|
Ramsay og
Travers
|
11
|
Natrium
|
Na
|
22,990
|
0,9710
|
98
|
883
|
180
|
0,125
|
2,35
|
1,080
|
0
0,00 %
|
1807
|
Davy
|
12
|
Magnesium
|
Mg
|
24,305
|
1,7380
|
650
|
1090
|
150
|
13,900
|
2,32
|
0,129
|
0
0,00 %
|
1755
|
Black
|
13
|
Aluminium
|
Al
|
26,982
|
2,6980
|
660
|
2519
|
125
|
1,410
|
8,20
|
0,000
|
0
0,00 %
|
1825
|
Ørsted
|
14
|
Silicium
|
Si
|
28,086
|
2,3296
|
1414
|
3265
|
110
|
15,120
|
28,11
|
0,000
|
0
0,00 %
|
1824
|
Berzelius
|
15
|
Fosfor
|
P
|
30,974
|
1,8200
|
44
|
277
|
100
|
0,192
|
0,10
|
0,040
|
0
0,00 %
|
1669
|
Brandt
|
16
|
Svovl
|
S
|
32,066
|
2,0670
|
115
|
445
|
100
|
2,920
|
0,03
|
0,091
|
0,0001
1 ppm
|
forhistorisk
|
Ukendt
|
17
|
Klor
|
Cl
|
35,453
|
0,0032
|
-102
|
-34
|
100
|
0,002
|
0,01
|
1,940
|
0
0,00 %
|
1774
|
Scheele
|
18
|
Argon
|
Ar
|
39,948
|
0,0018
|
-189
|
-186
|
71
|
0,000
|
0,00
|
0,000
|
0,93 %
|
1894
|
Ramsay og
Rayleigh
|
19
|
Kalium
|
K
|
39,098
|
0,8620
|
63
|
759
|
220
|
0,014
|
2,08
|
0,000
|
0
0,00 %
|
1807
|
Davy
|
20
|
Calcium
|
Ca
|
40,078
|
1,5400
|
842
|
1484
|
180
|
1,540
|
4,14
|
0,040
|
0
0,00 %
|
1808
|
Davy
|
21
|
Scandium
|
Sc
|
44,956
|
2,9890
|
1541
|
2836
|
160
|
0,001
|
0,00
|
0,000
|
0
0,00 %
|
1879
|
Nilson
|
22
|
Titan
|
Ti
|
47,880
|
4,5400
|
1668
|
3287
|
140
|
0,082
|
0,56
|
0,000
|
0
0,00 %
|
1791
|
Gregor
og
Klaproth
|
23
|
Vanadium
|
V
|
50,942
|
6,1100
|
1910
|
3407
|
135
|
0,008
|
0,01
|
0,000
|
0
0,00 %
|
1801
|
del Rio
|
24
|
Krom
|
Cr
|
51,996
|
7,1500
|
1907
|
2671
|
140
|
0,412
|
0,01
|
0,000
|
0
0,00 %
|
1797
|
Vauquelin
|
25
|
Mangan
|
Mn
|
54,938
|
7,4400
|
1246
|
2061
|
140
|
0,075
|
0,09
|
0,000
|
0
0,00 %
|
1774
|
Gahn
|
26
|
Jern
|
Fe
|
55,847
|
7,8740
|
1538
|
2861
|
140
|
32,070
|
5,61
|
0,000
|
0
0,00 %
|
forhistorisk
|
Ukendt
|
27
|
Kobolt
|
Co
|
58,933
|
8,8600
|
1495
|
2927
|
135
|
0,084
|
0,00
|
0,000
|
0
0,00 %
|
1735
|
Brandt
|
28
|
Nikkel
|
Ni
|
58,690
|
8,9120
|
1455
|
2913
|
135
|
1,820
|
0,01
|
0,000
|
0
0,00 %
|
1751
|
Cronstedt
|
29
|
Kobber
|
Cu
|
63,546
|
8,9600
|
1085
|
2562
|
135
|
0,003
|
0,01
|
0,000
|
0
0,00 %
|
forhistorisk
|
Ukendt
|
30
|
Zink
|
Zn
|
65,390
|
7,1340
|
420
|
907
|
135
|
0,007
|
0,01
|
0,000
|
0
0,00 %
|
forhistorisk
|
Ukendt
|
31
|
Gallium
|
Ga
|
69,723
|
5,9070
|
30
|
2204
|
130
|
0,000
|
0,00
|
0,000
|
0
0,00 %
|
1875
|
Lecoq de Boiskaudran
|
32
|
Germanium
|
Ge
|
72,610
|
5,3230
|
938
|
2833
|
125
|
0,001
|
0,00
|
0,000
|
0
0,00 %
|
1886
|
Winkler
|
33
|
Arsen
|
As
|
74,922
|
5,7760
|
817
|
614
|
115
|
0,000
|
0,00
|
0,000
|
0
0,00 %
|
1250 (ca,)
|
Albertus Magnus
|
34
|
Selen
|
Se
|
78,960
|
4,8090
|
180
|
685
|
115
|
0,001
|
0,00
|
0,000
|
0
0,00 %
|
1817
|
Berzelius
|
35
|
Brom
|
Br
|
79,904
|
3,1220
|
-7
|
59
|
115
|
0,011
|
0,00
|
0,000
|
0
0,00 %
|
1826
|
Balard
|
36
|
Krypton
|
Kr
|
83,800
|
0,0037
|
-157
|
-153
|
88
|
0,000
|
0,00
|
0,000
|
0,000114
1,14 ppm
|
1898
|
Ramsay og Travers
|
37
|
Rubidium
|
Rb
|
85,468
|
1,5320
|
39
|
688
|
235
|
0,046
|
0,01
|
0,000
|
0
0,00 %
|
1861
|
Bunsen
og
Kirchhoff
|
38
|
Strontium
|
Sr
|
87,620
|
2,6400
|
777
|
1382
|
200
|
0,001
|
0,04
|
0,000
|
0
0,00 %
|
1790
|
Crawford
|
39
|
Yttrium
|
Y
|
88,906
|
4,4690
|
1526
|
3336
|
180
|
0,000
|
0,00
|
0,000
|
0
0,00 %
|
1794
|
Gadolin
|
40
|
Zirconium
|
Zr
|
91,224
|
6,5060
|
1855
|
4409
|
155
|
0,001
|
0,02
|
0,000
|
0
0,00 %
|
1789
|
Klaproth
|
41
|
Niobium
|
Nb
|
92,906
|
8,5700
|
2477
|
4744
|
145
|
0,080
|
0,00
|
0,000
|
0
0,00 %
|
1801
|
Hatchet
|
42
|
Molybdæn
|
Mo
|
95,940
|
10,2200
|
2623
|
4639
|
145
|
0,000
|
0,00
|
0,000
|
0
0,00 %
|
1778
|
Scheele
|
43
|
Technetium
|
Tc
|
98,906
|
11,5000
|
2157
|
4265
|
135
|
0,000
|
0,00
|
0,000
|
0
0,00 %
|
1937
|
Perrier
og
Segre
|
44
|
Ruthenium
|
Ru
|
101,070
|
12,3700
|
2334
|
4150
|
130
|
0,000
|
0,00
|
0,000
|
0
0,00 %
|
1844
|
Claus
|
45
|
Rhodium
|
Rh
|
102,906
|
12,4100
|
1964
|
3695
|
135
|
0,000
|
0,00
|
0,000
|
0
0,00 %
|
1803
|
Wollaston
|
46
|
Palladium
|
Pd
|
106,420
|
12,0200
|
1555
|
2963
|
140
|
0,000
|
0,00
|
0,000
|
0
0,00 %
|
1803
|
Wollaston
|
47
|
Sølv
|
Ag
|
107,868
|
10,5010
|
962
|
2162
|
160
|
0,000
|
0,00
|
0,000
|
0
0,00 %
|
forhistorisk
|
Ukendt
|
48
|
Cadmium
|
Cd
|
112,411
|
8,6900
|
321
|
767
|
155
|
0,000
|
0,00
|
0,000
|
0
0,00 %
|
1817
|
Stromeyer
og
Hermann
|
49
|
Indium
|
In
|
114,820
|
7,3100
|
157
|
2072
|
155
|
0,000
|
0,00
|
0,000
|
0
0,00 %
|
1863
|
Reich
og
Richter
|
50
|
Tin
|
Sn
|
118,710
|
7,2870
|
232
|
2602
|
145
|
0,000
|
0,00
|
0,000
|
0
0,00 %
|
forhistorisk
|
Ukendt
|
51
|
Antimon
|
Sb
|
121,750
|
6,6850
|
631
|
1587
|
145
|
0,000
|
0,00
|
0,000
|
0
0,00 %
|
forhistorisk
|
Ukendt
|
52
|
Tellur
|
Te
|
127,600
|
6,2320
|
450
|
988
|
140
|
0,000
|
0,00
|
0,000
|
0
0,00 %
|
1782
|
von Reichenstein
|
53
|
Iod
|
I
|
126,904
|
4,9300
|
114
|
184
|
140
|
0,000
|
0,00
|
0,000
|
0
0,00 %
|
1811
|
Courtois
|
54
|
Xenon
|
Xe
|
131,290
|
0,0059
|
-112
|
-108
|
108
|
0,000
|
0,00
|
0,000
|
0,0000086
0,086 ppm
|
1898
|
Ramsay og Travers
|
55
|
Cæsium
|
Cs
|
132,905
|
1,8730
|
28
|
671
|
260
|
0,000
|
0,00
|
0,000
|
0
0,00 %
|
1860
|
Kirchhoff
og Bunsen
|
56
|
Barium
|
Ba
|
137,327
|
3,5940
|
727
|
1897
|
215
|
0,000
|
0,04
|
0,000
|
0
0,00 %
|
1808
|
Davy
|
57
|
Lanthan
|
La
|
138,906
|
6,1450
|
920
|
3464
|
195
|
0,000
|
0,00
|
0,000
|
0
0,00 %
|
1839
|
Mosander
|
58
|
Cerium
|
Ce
|
140,115
|
6,7700
|
795
|
3443
|
185
|
0,000
|
0,01
|
0,000
|
0
0,00 %
|
1803
|
von Hisinger
og
Berzelius
|
59
|
Praseodym
|
Pr
|
140,908
|
6,7730
|
935
|
3520
|
185
|
0,000
|
0,00
|
0,000
|
0
0,00 %
|
1895
|
von Welsbach
|
60
|
Neodym
|
Nd
|
144,240
|
7,0070
|
1024
|
3074
|
185
|
0,000
|
0,00
|
0,000
|
0
0,00 %
|
1895
|
von Welsbach
|
61
|
Promethium
|
Pm
|
146,915
|
7,2600
|
1042
|
3000
|
185
|
0,000
|
0,00
|
0,000
|
0
0,00 %
|
1945
|
Marinsky
og
Glendenin
|
62
|
Samarium
|
Sm
|
150,360
|
7,5200
|
1072
|
1794
|
185
|
0,000
|
0,00
|
0,000
|
0
0,00 %
|
1879
|
Lecoq de Boisbaudran
|
63
|
Europium
|
Eu
|
151,965
|
5,2430
|
826
|
1529
|
185
|
0,000
|
0,00
|
0,000
|
0
0,00 %
|
1901
|
Demacay
|
64
|
Gadolinium
|
Gd
|
157,250
|
7,8950
|
1312
|
3273
|
180
|
0,000
|
0,00
|
0,000
|
0
0,00 %
|
1880
|
de Marignac
|
65
|
Terbium
|
Tb
|
158,925
|
8,2290
|
1356
|
3230
|
175
|
0,000
|
0,00
|
0,000
|
0
0,00 %
|
1843
|
Mosander
|
66
|
Dysprosium
|
Dy
|
162,500
|
8,5500
|
1407
|
2567
|
175
|
0,000
|
0,00
|
0,000
|
0
0,00 %
|
1886
|
Lecoq de Boisbaudran
|
67
|
Holmium
|
Ho
|
164,930
|
8,7950
|
1461
|
2720
|
175
|
0,000
|
0,00
|
0,000
|
0
0,00 %
|
1878
|
Soret
|
68
|
Erbium
|
Er
|
167,260
|
9,0660
|
1529
|
2868
|
175
|
0,000
|
0,00
|
0,000
|
0
0,00 %
|
1842
|
Mosander
|
69
|
Thulium
|
Tm
|
168,934
|
9,3210
|
1545
|
1950
|
175
|
0,004
|
0,00
|
0,000
|
0
0,00 %
|
1879
|
Cleve
|
70
|
Ytterbium
|
Yb
|
173,040
|
6,9650
|
824
|
1196
|
175
|
0,023
|
0,00
|
0,000
|
0
0,00 %
|
1878
|
de Marignac
|
71
|
Lutetium
|
Lu
|
174,967
|
9,8400
|
1652
|
3402
|
175
|
0,039
|
0,00
|
0,000
|
0
0,00 %
|
1907
|
Urbain
|
72
|
Hafnium
|
Hf
|
178,490
|
13,3100
|
2233
|
4603
|
155
|
0,023
|
0,00
|
0,000
|
0
0,00 %
|
1923
|
Coster
og
von Hevesy
|
73
|
Tantal
|
Ta
|
180,948
|
16,6540
|
3017
|
5458
|
145
|
0,002
|
0,00
|
0,000
|
0
0,00 %
|
1802
|
Ekeberg
|
74
|
Wolfram
|
W
|
183,850
|
19,2500
|
3422
|
5555
|
135
|
0,018
|
0,00
|
0,000
|
0
0,00 %
|
1783
|
Brdr. Elhuyar
|
75
|
Rhenium
|
Re
|
186,207
|
21,0200
|
3186
|
5596
|
135
|
0,006
|
0,00
|
0,000
|
0
0,00 %
|
1925
|
Noddack
,
Tacke
og
Berg
|
76
|
Osmium
|
Os
|
190,200
|
22,6100
|
3033
|
5012
|
130
|
0,088
|
0,00
|
0,000
|
0
0,00 %
|
1803
|
Tenant
|
77
|
Iridium
|
Ir
|
192,220
|
22,5600
|
2446
|
4428
|
135
|
0,084
|
0,00
|
0,000
|
0
0,00 %
|
1803
|
Tenant m.fl.
|
78
|
Platin
|
Pt
|
195,080
|
21,4600
|
1768
|
3825
|
135
|
0,000
|
0,00
|
0,000
|
0
0,00 %
|
1557
|
Scaliger
|
79
|
Guld
|
Au
|
196,967
|
19,2820
|
1064
|
2856
|
135
|
0,026
|
0,00
|
0,000
|
0
0,00 %
|
forhistorisk
|
Ukendt
|
80
|
Kviksølv
|
Hg
|
200,590
|
13,5336
|
-39
|
357
|
150
|
0,001
|
0,00
|
0,000
|
0
0,00 %
|
forhistorisk
|
Ukendt
|
81
|
Thallium
|
Tl
|
204,383
|
11,8500
|
304
|
1473
|
190
|
0,000
|
0,00
|
0,000
|
0
0,00 %
|
1861
|
Crookes
|
82
|
Bly
|
Pb
|
207,200
|
11,3420
|
327
|
1749
|
180
|
0,000
|
0,00
|
0,000
|
0
0,00 %
|
forhistorisk
|
Ukendt
|
83
|
Bismuth
|
Bi
|
208,980
|
9,8070
|
272
|
1564
|
160
|
0,000
|
0,00
|
0,000
|
0
0,00 %
|
1540
|
Agricola
|
84
|
Polonium
|
Po
|
208,982
|
9,3200
|
254
|
962
|
190
|
0,000
|
0,00
|
0,000
|
0
0,00 %
|
1898
|
Marie
og
Pierre Curie
|
85
|
Astat
|
At
|
209,987
|
7,0000
|
302
|
337
|
N/A
|
0,000
|
0,00
|
0,000
|
0
0,00 %
|
1940
|
Corson
og
MacKenzie
|
86
|
Radon
|
Rn
|
222,018
|
0,0097
|
-71
|
-62
|
120
|
0,000
|
0,00
|
0,000
|
0,00000000000000000001
spor
|
1900
|
Dorn
|
87
|
Francium
|
Fr
|
223,020
|
1,8700
|
27
|
677
|
N/A
|
0,000
|
0,00
|
0,000
|
0
0,00 %
|
1939
|
Perey
|
88
|
Radium
|
Ra
|
226,025
|
5,5000
|
700
|
1737
|
215
|
0,000
|
0,00
|
0,000
|
0
0,00 %
|
1898
|
Marie og Pierre Curie
|
89
|
Actinium
|
Ac
|
227,028
|
10,0700
|
1050
|
3198
|
195
|
0,000
|
0,00
|
0,000
|
0
0,00 %
|
1899
|
Debierne
|
90
|
Thorium
|
Th
|
232,038
|
11,7200
|
1842
|
4788
|
180
|
0,005
|
0,00
|
0,000
|
0
0,00 %
|
1829
|
Berzelius
|
91
|
Protactinium
|
Pa
|
231,036
|
15,3700
|
1568
|
4027
|
180
|
0,000
|
0,00
|
0,000
|
0
0,00 %
|
1917
|
Soddy
, Cranston og
Hahn
|
92
|
Uran
|
U
|
238,029
|
18,9500
|
1132
|
4131
|
175
|
0,000
|
0,00
|
0,000
|
0
0,00 %
|
1789
|
Klaproth
|
93
|
Neptunium
|
Np
|
237,048
|
20,4500
|
644
|
4000
|
175
|
0,000
|
0,00
|
0,000
|
0
0,00 %
|
1940
|
McMillan
og
Abelson
|
94
|
Plutonium
|
Pu
|
244,064
|
19,8400
|
639
|
3228
|
175
|
0,000
|
0,00
|
0,000
|
0
0,00 %
|
1940
|
Seaborg
|
95
|
Americium
|
Am
|
243,061
|
13,6900
|
1176
|
2607
|
175
|
0,000
|
0,00
|
0,000
|
0
0,00 %
|
1944
|
Seaborg
|
96
|
Curium
|
Cm
|
247,070
|
13,5100
|
1340
|
3110
|
N/A
|
0,000
|
0,00
|
0,000
|
0
0,00 %
|
1944
|
Seaborg
|
97
|
Berkelium
|
Bk
|
247,070
|
14,7900
|
986
|
2627
|
N/A
|
0,000
|
0,00
|
0,000
|
0
0,00 %
|
1949
|
Seaborg
|
98
|
Californium
|
Cf
|
251,080
|
15,1000
|
900
|
1470
|
N/A
|
0,000
|
0,00
|
0,000
|
0
0,00 %
|
1950
|
Seaborg
|
99
|
Einsteinium
|
Es
|
252,083
|
8,8400
|
860
|
996
|
N/A
|
0,000
|
0,00
|
0,000
|
0
0,00 %
|
1952
|
Seaborg
|
100
|
Fermium
|
Fm
|
257,095
|
N/A
|
852
|
N/A
|
N/A
|
0,000
|
0,00
|
0,000
|
0
0,00 %
|
1952
|
Seaborg
|
101
|
Mendelevium
|
Md
|
258,099
|
N/A
|
827
|
N/A
|
N/A
|
0,000
|
0,00
|
0,000
|
0
0,00 %
|
1955
|
Seaborg
|
102
|
Nobelium
|
No
|
259,101
|
N/A
|
827
|
N/A
|
N/A
|
0,000
|
0,00
|
0,000
|
0
0,00 %
|
1958
|
Seaborg
|
103
|
Lawrencium
|
Lr
|
260,105
|
N/A
|
1627
|
N/A
|
N/A
|
0,000
|
0,00
|
0,000
|
0
0,00 %
|
1961
|
Ghiorso
|
104
|
Rutherfordium
|
Rf
|
261,109
|
23,2000
|
2127
|
5527
|
N/A
|
0,000
|
0,00
|
0,000
|
0
0,00 %
|
1964/69
|
Flerov
eller
Ghiorso
|
105
|
Dubnium
|
Db
|
262,114
|
29,3000
|
N/A
|
N/A
|
N/A
|
0,000
|
0,00
|
0,000
|
0
0,00 %
|
1967/70
|
Flerow eller Ghiorso
|
106
|
Seaborgium
|
Sg
|
263,118
|
35,0000
|
N/A
|
N/A
|
N/A
|
0,000
|
0,00
|
0,000
|
0
0,00 %
|
1974
|
Oganessian
|
107
|
Bohrium
|
Bh
|
262,123
|
37,1000
|
N/A
|
N/A
|
N/A
|
0,000
|
0,00
|
0,000
|
0
0,00 %
|
1976
|
Oganessian
|
108
|
Hassium
|
Hs
|
265,000
|
40,7000
|
N/A
|
N/A
|
N/A
|
0,000
|
0,00
|
0,000
|
0
0,00 %
|
1984
|
GSI
|
109
|
Meitnerium
|
Mt
|
266,000
|
37,4000
|
N/A
|
N/A
|
N/A
|
0,000
|
0,00
|
0,000
|
0
0,00 %
|
1982
|
GSI
|
110
|
Darmstadtium
|
Ds
|
269,000
|
34,8000
|
N/A
|
N/A
|
N/A
|
0,000
|
0,00
|
0,000
|
0
0,00 %
|
1994
|
GSI
|
111
|
Røntgenium
|
Rg
|
272,000
|
28,7000
|
N/A
|
N/A
|
N/A
|
0,000
|
0,00
|
0,000
|
0
0,00 %
|
1994
|
GSI
|
112
|
Copernicium
|
Cn
|
277,000
|
23,7000
|
N/A
|
84
|
N/A
|
0,000
|
0,00
|
0,000
|
0
0,00 %
|
1996
|
GSI
|
113
|
Nihonium
|
Nh
|
284,000
|
16,0000
|
427
|
1127
|
N/A
|
0,000
|
0,00
|
0,000
|
0
0,00 %
|
2003
|
JINR
|
114
|
Flerovium
|
Fl
|
289,000
|
14,0000
|
67
|
147
|
N/A
|
0,000
|
0,00
|
0,000
|
0
0,00 %
|
1998
|
JINR
|
115
|
Moscovium
|
Mc
|
288,000
|
13,5000
|
427
|
1127
|
N/A
|
0,000
|
0,00
|
0,000
|
0
0,00 %
|
2004
|
JINR
|
116
|
Livermorium
|
Lv
|
292,000
|
12,9000
|
435
|
812
|
N/A
|
0,000
|
0,00
|
0,000
|
0
0,00 %
|
2000
|
LLNL og JINR
|
117
|
Tennessin
|
Ts
|
294,000
|
7,2000
|
400
|
550
|
N/A
|
0,000
|
0,00
|
0,000
|
0
0,00 %
|
2010
|
JINR
|
118
|
Oganesson
|
Og
|
294,000
|
5,0000
|
-15
|
-10
|
N/A
|
0,000
|
0,00
|
0,000
|
0
0,00 %
|
2006
|
LLNL og JINR
|
MF = Massefordelingen
Radius repræsenterer den empiriske værdi. Kun i tilfælde hvor denne ikke kendes (bl.a. ædelgasserne), er der brugt en teoretisk værdi.
GSI =
GSI Helmholtz Centre for Heavy Ion Research
-
(artiklen pa engelsk Wiki)
.
- Grundstoftabel: Værdier, datoer o.a. er fundet pa andre sider af wikipedia
- Grundstoftabel: Indhold i atmosfæren er for grundstofferne 1 til 109 fra Henning Henriksen & Erik Pawlik: Bogen om Grundstofferne, 1998, Gyldendal,
ISBN
87-00-22384-0
.
- Morgan, John W., and Edward Anders. "Chemical composition of earth, Venus, and Mercury." Proceedings of the National Academy of Sciences 77.12 (1980): 6973-6977.