Giovanni Pierluigi da Palestrina
|
---|
|
Personlig information
|
---|
Kæle/øgenavn
|
Giannetto, Giovannetto
|
---|
Født
|
1525
Palestrina
,
Italien
|
---|
Død
|
2. februar
1594
Rom
,
Italien
|
---|
Gravsted
|
Peterskirken
|
---|
Ægtefæller
|
Lucrezia Gori
,
Virginia Dormoli
|
---|
Uddannelse og virke
|
---|
Elev af
|
Robin Mallapert, Giacomo Coppola,
Claude Goudimel
, Giovanni Animuccia, Firmin Lebel med flere
|
---|
Beskæftigelse
|
Korleder
, musikpædagog
,
sanger
, kapelmester
,
komponist
,
organist
|
---|
Elever
|
Ruggero Giovannelli,
Francesco Soriano
, Annibale Stabile, Alessandro Romano
[1]
,
Tomas Luis de Victoria
med flere
|
---|
Genre
|
Kirkemusik,
Motet
,
renæssancemusik
,
messe
,
kirkemusik
|
---|
Information med symbolet
hentes fra
Wikidata
.
Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
|
Giovanni Pierluigi da Palestrina
var en italiensk komponist fra
renæssancen
.
Han og
Orlando di Lasso
regnes for tidens største komponister. Han skrev hovedsageligt kirkelig
vokalmusik
og vurderes navnlig højt for sine
messer
. I dem fokuserede og legede han altid meget og meget forsigtigt med dissonanser, som han lod sig fascinere af. Pa grund af de mange salmer han skrev til salmebøger, var hans latinske tekster altid velovervejede og tydelige. Det ses blandt andet af hans mest kendte værk "Missa Papae Marcelli".
Han har skrevet 104 messer, over 250
motetter
og andre kortere stykker til kirkelig brug samt to
madrigalbøger
og
Missa Papae Marcelli
(
Marcellus-messen
) fra
1567
.
Han blev født omkring ar
1525
i den lille by
Palestrina
, hvorfra han har sit navn. Han tog til
Rom
som ung, hvor han uddannede sig maske hos organisten Robin Mallapert og boede og arbejdede der det meste af sit liv.
Ikke før ar
1544
blev han organist og korleder i sin hjemby. I
1547
blev han gift med Lucrezia Gori, og allerede tre ar senere i
1550
, var han sa berømt, at han fik arbejde ved Cappella Giulia (en del af det Sixtinske kor) som korleder. Fire ar efter denne ansættelse skrev han sin første samling
messer
, inspireret af Cappella Giulia-korets messer.
Mellem
1550
og
1555
var han ansat i det
Sixtinske Kapel
, men en ny pave mente ikke, at en gift mand var det Sixtinske Kapel værdig, og afskedigede ham. Efter han havde mistet arbejdet, blev han kapelmester i to af Roms vigtigste kirker,
St. Johannes Lateran
(1555-1560) og
St. Maria Maggiore
(1561-1566).
I 1566 sagde han op i St. Maria Maggiore.
I
1564
begyndte kardinal Ippolito 2. d’Este at interessere sig for Palestrinas musik og spurgte, om han kunne have lyst til at skrive musik til hans hof. Det gjorde han, til han blev musiklærer pa Seminario Romano. I
1571
vendte han tilbage til Cappella Guilia. I
1577
blev han bedt skrive salmer (under opsyn af Trent-radet, det romerske kirkerad).
Hans kone Lucrezia Gori døde under influenzaepidemien i
1580
. Aret aret efter giftede han sig med en rig pelshandlerske Virginia Dormoli. Det ægteskab hjalp ham ud af finansielle problemer, og hun sikrede sig berømmelse. Inden han døde i
1594
, offentliggjorde han yderligere 16 samlinger musik.
Størstedelen af Palestrinas produktion er
sakral
, heraf udgøres størstedelen af
messer
. Hans værkliste omfatter i alt 105 messer, som kan inddeles i tre grupper:
- Cantus firmus
-messer, som bygger pa en
melodi
hentet fra en gregoriansk koral eller en profan vise. Denne melodi anvendes i oprindelig skikkelse eller omformes rytmisk eller melodisk (sakaldt
parafrasemesse
).
- Parodi-
(eller transkriptions-) messer, som udgar fra et tidligere eksisterende polyfont værk (komponistens eget eller en andens) som en
motet
,
madrigal
eller
chanson
.
- Frimesser (
Missa Sine nomine
), som bygger helt pa nyt materiale af komponisten selv.
Palestrinas øvrige sakrale værker omfatter blandt andet cirka 250
motetter
samt
hymner
,
magnificat
, andelige
madrigaler
med mere. Foruden kirkelige værker skrev Palestrina ogsa et antal
profane
madrigaler. En stor del af Palestrinas værker blev trykt og udgivet i hans levetid eller lige efter hans død. Udgivningstakten voksede under den senere del af hans liv, hvor tillige tidligere upublicerede ungdomsværker blev udgivne. Hans værker spredtes gsa til større kirker via afskrifter, der ikke altid var godkendte af ham selv.
Et af de store spørgsmal i forbindelse med den katolske kirkemusik, som blev debatteret i 1500-tallet, var musikkens forhold til teksten. En vigtig milepæl i denne diskussion var det
tridentinske kirkemøde
i midten af arhundredet. Der fastsloges, at teksten klart skulle kunne opfattes, og at musikken skulle understøtte teksten.
Polyfonien
var i denne situation udsat og truet med bandlysning i kirkerne. Palestrina præsenterede sin løsning pa problemet med kombinationen af polyfoni og tydeligt præsenteret tekst i blandt andet Marcellus-messen (
Missa Papae Marcelli
). Han var her tilbageholdende med at lade forskellige tekststavelser lyde samtidigt i adskilte stemmer, og tenderede til at synkronisere stavelsernes diktion i forskellige stemmer. Marcellus-messen blev en slags model for den efterfølgende kirkemusik.
Palestrina fik tillige ? sammen med
Annibale Zoilo
? til opgave af
pave Gregor 13.
at revidere melodierne i
Gradualen
. Arbejdet forblev ufærdigt og færdiggjordes i 1614 af de to komponisters elever
Francesco Soriano
og
Felice Anerio
.
[2]
Gradualen fra 1614, kaldet
Medicæa
eftersom den blev bekostet af
Medici
, forblev i anvendelse frem til 1908.
[3]
Palestrinas stil præges af en stræben efter harmoni og balance.
[4]
Melodierne bevæger sig oftest skridtvis og større spring undgas. Gentagelser og sekvenser undgas. Det tilstræbes, at alle stemmer i en musikalsk sats skulle have melodiske kvaliteter. Palestrina er tillige meget bevidst i sin anvendelse af
dissonanser
. Studier af hans stil er blevet et almindeligt indslag ved uddannelsen i
kontrapunkt
for komponister.
- Samlede udgaver
- Pierluigi Palestrinas Werke
, 33 Bande, Leipzig uden arstal [1862?1907]
- Le opere complete di Giovanni Perluigi da Palestrina
, 35 Bind, Rom 1939?1999
- Messer, individuelle tryk
- ?Missarum liber primus“, Rom 1554
- ?Missarum liber secundus“, Rom 1567
- ?Missarum liber tertius“, Rom 1570
- ?Missarum cum quatuor et quinque vocibus, liber quartus“, Venedig 1582
- ?Missarum liber quintus quatuor, quinque, ac sex vocibus concinendarum“, Rom 1590
- ?Missarum cum quatuor vocibus, liber primus“, Venedig 1590
- ?Missae quinque, quatuor ac quinque vocibus concinendae […] liber sextus“, Rom 1594
- ?Missae quinque, quatuor ac quinque vocibus concinendae […] liber septimus“, Rom 1594
- ?Missarum cum quatuor, quinque & sex vocibus, liber octavus“, Venedig 1599
- ?Missarum cum quatuor, quinque & sex vocibus, liber nonus“, Venedig 1599
- ?Missarum cum quatuor, quinque & sex vocibus, liber decimus“, Venedig 1600
- ?Missarum cum quatuor, quinque & sex vocibus, liber undecimus“, Venedig 1600
- ?Missarum cum quatuor, quinque & sex vocibus, liber duodecimus“, Venedig 1601
- ?Missae quattuor octonis vocibus concinendae“, Venedig 1601
(samlet 113 messer i 14 Bæger)
- Magnificat-individuelle tryk
- ?Magnificat octo tonum. Liber primus […] nunc recens in lucem editus“, Rom 1591
- Magnificat-cykler
- 8 Magnificat toni I?VIII for fire stemmer, tonsætning ulige stemmer og 8 magnificat toni I?VIII for fire stemmer, melodigang lige stemmer, 1591
- 8 Magnificat toni I?VIII for fire stemmer, melodigang lige stemmer
- 8 Magnificat toni I?VIII for fem til seks stemmer, melodigang lige stemmer
- Magnificat-enkeltværker
- Magnificat quarti toni for fire stemmer, melodigang lige stemmer
- Magnificat sexti toni for fire stemmer, melodigang lige stemmer
- Magnificat primi toni for otte stemmer, melodigang ulige / lige stemmer
(samlet 35 magnificat-melodigange)
- Litaneien-Individuelle tryk og enkeltværker
- Individuelt tryk ?Litaniae Deiparae Virginis musica D. Ioannis Petri Aloysii Praenestini […] cum quatuor vocibus“, Venedig 1600
- ?Litaniae Beatae Mariae Virginis“ for tre til fem stemmer, 1600
- ?Litaniae Beatae Mariae Virginis“ for tre til fem stemmer, 1596
- ?Litaniae Beatae Mariae Virginis“ for fem stemmer, ca. 1750, opus dubium
- ?Litaniae Beatae Mariae Virginis“ for seks stemmer, sandsynlig autograf
- ?Litaniae Beatae Mariae Virginis“ (I) for otte stemmer (anonym)
- ?Litaniae Beatae Mariae Virginis“ (II) for otte stemmer (anonym)
- ?Litaniae Domini“ (I) for otte stemmer
- ?Litaniae Domini“ (II) for otte stemmer
- ?Litaniae Domini“ (III) for otte stemmer (anonym)
- ?Litaniae sacrae eucharistiae“ (I) for otte stemmer
- ?Litaniae sacrae eucharistiae“ (II) for otte stemmer
(samlet 11 Litanei-melodigange)
- Lamentationer
- Individuelt tryk: ?Lamentationum Hieremiae prophetae, liber primus“, Rom 1588
- Cyklus 1 (liber primus): 14 Lamentationer
- Cyklus 2 (liber secundus): 12 Lamentationer
- Cyklus 3 (liber tertius): 12 Lamentationer
- Cyklus 4 (liber quartus): 12 Lamentationen
- Cyklus 5 (liber quintus): 12 Lamentationen
- Enkelte Lektioner: 10 Lamentationer
(samlet 72 Lamentations-melodigange)
- Hymner
- Individuelt tryk: ?Hymni totius anni, secundum sanctae romanae ecclesiae consuetudinem, quattuor vocibus concinendi, necnon hymni religionum“, Rom 1589
(samlet 77 hymne-melodigange)
- Motetter, offertorier, improperier, marianiske tonsætninger, Cantica og salmetonsætninger
- Individuelt tryk ?Motecta festorum totius anni cum communi sanctorum […] quaternis vocibus […] liber primus“, Venedig 1564, flere eftertryk
- Individuelt tryk ?Liber primus […] motettorum, quae partim quinis, partim senis, partim septenis vocibus concinatur“, Rom 1569
- Individuelt tryk ?Motettorum quae partim quinis, partim senis, partim octonis vocibus concinatur, liber secundus“, Venedig 1572 (med yderligere 1 motet af Palestrina sønner Angelo og Rodolfo og to motetter hans broder Silla Pierluigi da Palestrina)
- Individuelt tryk ?Motettorum quae partim quinis, partim senis, partim octonis vocibus concinatur, liber tertius“, Venedig 1575
- Individuelt tryk ?Motettorum quinque vocibus liber quartus“, Rom 1583/84, flere eftertryk
- Individuelt tryk ?Motettorum quatuor vocibus, partim plena voce, et partim paribus vocibus, liber secundus“, Venedig 1584
- Individuelt tryk ?Motettorum quinque vocibus liber quintus“, Rom 1584
- Individuelt tryk ?Offertoria totius anni, secundum sanctae romanae ecclesiae consuetudinem, quinque vocibus concinenda […] pars prima“, Rom 1593
- Individuelt tryk ?Offertoria totius anni, secundum sanctae romanae ecclesiae consuetudinem, quinque vocibus concinenda […] pars secunda“, Rom 1593
(samlet 336 autentiske kompositioner og 81 værker med usikker tilskrivning og/eller af tvivlsom ægthed)
- Andelige madrigaler
- Individuelt tryk ?Il primo libro de madrigali a cinque voci“, Venedig 1581
- Individuelt tryk ?Delli madrigali spirituali a cinque voci […] libro secondo“, Rom 1594
(sanmlet 56 andelige madrigaler)
- Verdslige madrigaler og kanzonetter
- Individuelt tryk ?Il primo libro di madrigali a quatro voci“, Rom 1555, flere eftertryk
- Individuelt tryk ?Il secondo libro di madrigali a quatro voci“, Venedig 1586
(samlet 93 werdslige madrigaler)
- Instrumentalmusik
- ?Recercate“, 8 Ricercare over de 8 modi for fire stemmer
- ?Esercizi (IX) sopra la scala“ for fire stemmer, opus dubium
- ^
Navnet er anført pa engelsk og stammer fra
Wikidata
hvor navnet endnu ikke findes pa dansk.
- ^
Edward Schaefer,
Catholic Music Through the Ages: Balancing the Needs of a Worshipping Church
, Hillenbrand Books 2008, s. 76
- ^
Fortescue, Adrian. "Gradual."
The Catholic Encyclopedia. Vol. 6
. New York: Robert Appleton Company, 1909
- ^
jf. Gunnar Rosendal: '
Palestrina och Schutz - kyrkomusikens ratte larare
; Stockholm 1934.