Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Georg Julius Wodroff
|
---|
Født
|
1640
|
---|
Død
|
31. december
1724
|
---|
Uddannelse og virke
|
---|
Beskæftigelse
|
Militærperson
|
---|
Information med symbolet
hentes fra
Wikidata
.
Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
|
Georg Julius Wodroff
(
1640
?
31. december
1724
i
København
) var en
dansk
regimentskvartermester
,
fabrikant
og
spekulant
.
Han var vistnok en søn af
kaptajn
, senere
major
Hermann Albrecht Wodroff (død 1693), der fra
1684
til
1693
stod som
officer
i
Hans Schacks
hvervede
infanteriregiment
. Uagtet det fremmedlydende navn var familien dog sandsynligvis af dansk oprindelse og har formentlig antaget navnet efter det
glucksborgske
familiegods
Vodrup
pa
Ærø
. Wodroff ma have læst
jura
, for han indtradte
1685
som
auditør
i
Marineregimentet
, der det foregaende ar var overgaet fra
Marinen
til
Landetaten
. I
1687
udnævntes
han til regimentskvartermester i regimentet, med hvilken bestilling han
1690
-
98
forenede stillingen som regimentskvartermester i Schacks regiment.
Wodroff var en foretagsom mand, der ville have mere end en streng pa sin bue. Foruden en grund, som han i
1689
havde faet tilskødet pa
Christianshavn
, fik han i
1699
skøde pa et stykke jord ved
Sankt Jørgens Sø
- 1380
alen
langt og 20 alen bredt - af
Ladegardens
jorder for herpa at anlægge en
valkemølle
til at valke
klæde
"som de Hollændere", og i december
1700
fik han bevilling til at indrette en
perlemølle
"uden Staden". Han nøjedes dog ikke hermed, men fik
1702
bevilling til at anlægge en slibe- og polermølle samtidig med den af ham oprettede perlemølle og
snustobaksværk
og udvirkede det følgende ar en
forordning
, hvorved det i 12 ar blev forbudt andre at anlægge nogen slibe- og polermølle i 3 miles omkreds omkring København, ligesom der i samme tidsrum ikke matte indrettes nogen perlegrynsmølle eller noget snustobaksværk pa
Sjælland
.
Tiden var imidlertid ikke gunstig for sa omfattende spekulationer. I
1709
kastede
Frederik IV
sig ind i
Den Store Nordiske Krig
. Wodroff matte følge sit regiment til
Skane
, og efter derouten her fra hjemsøgtes hovedstaden af den skrækkelige
byldepest
, der i
1711
havde forplantet sig her til fra
Helsingør
, og der blev nu anden brug for regimentskvartermesterens grund, end han havde tænkt sig. Dens beliggenhed umiddelbart op til Ladegarden, der den gang var
krigshospital
og under kontagionen omdannedes til pesthospital, gjorde den selvskreven til at knyttes som appendiks til krigshospitalet, og pa det terræn, der i de følgende arhundreder skulle bære familiens navn (
Vodroffsvej
), rejstes nu den ene pestbarakke ved siden af den anden. Men for regimentskvartermesteren blev forretningen ikke lukrativ, og da han i september
1714
fik
afsked
fra sit regiment, var den 74-arige mand sa reduceret, at han erholdt tilladelse til at lade sætte bækken for kirkedørene i Danmark og
Norge
. Han er begravet pa
Garnisons Kirkegard
.