Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
En
flyveforbudszone
(
engelsk
no-fly zone
,
NFZ
) er et
luftrum
, hvor al flyvning af militære grunde er forbudt. Undtagelsen kan være de fly der gennemfører flyforbudet og fly der udfører humanitære formal.
En stats flyveforbud over sit eget territorium (f.eks. pa grund af militærøvelser, af sikkerhedsgrunde, ved politiske hændelser, vulkansk aske), betegner man derimod som et lukket luftrum.
Det folkeretslige grundlag for en flyveforbudszone er kapitel VII i
De Forenede Nationers Pagt
om oprettelsen af en flyveforbudszone som et muligt interventionsmiddel til at fremtvinge freden. Set fra
folkerettens
side skal et sa vidtrækkende indgreb i en stats
suverænitet
besluttes af
FN's sikkerhedsrad
.
Flyveforbud f.eks. en flyveforbudszone, der ikke er ledsaget af landtropper, har kun en begrænset militær værdi. I
Bosnien
kunne en flyveforbudszone ikke forhindre
Srebrenica-massakren
. I
Kosovokrigen
benyttede serberne i 1999
NATO
-luftangrebene som paskud til at forstærke den
etniske udrensning
i forbindelse med kampene mod
Kosovos Befrielseshær
.
Flyveforbudszoner hører ikke under
EUs
omrade. Derimod rader
NATO Response Force
over de nødvendige magtmidler, inklusive fladestyrker i form af en hangarskibsstyrke.
Ved NATO-operationer, der gennemfører en NFZ, bliver luftrummet overvaget ved hjælp af radarovervagningsfly, fx
AWACS
. Ved en krænkelse af flyveforbudszonen forsøger radaroperatørerne først at opna radiokontakt. I tilfælde at dette mislykkes, begynder de militære forholdsregler: Jagere bliver sendt pa vingerne for at identificere flyet, og se om det har terror- eller militære hensigter. I yderste konsekvens bliver det skudt ned.
I praksis vil man ved en flyveforbudszone ogsa ofte forhindre militærkøretøjers bevægelser. Det bliver sa betegnet som en kørselsforbudszone (engesk no-drive zone, forkortet NDZ).
Se ogsa
Den libyske flyveforbudszone