Clara Schumann
|
---|
1857
|
Personlig information
|
---|
Født
|
Clara Josephine Wieck
13. september
1819
Leipzig
,
Sachsen
,
Tyskland
|
---|
Død
|
20. maj
1896
(76 ar)
Frankfurt am Main
,
Hessen
,
Tyskland
|
---|
Dødsarsag
|
Slagtilfælde
|
---|
Gravsted
|
Alter Friedhof Bonn
|
---|
Nationalitet
|
Tysk
|
---|
Bopæl
|
Leipzig
|
---|
Far
|
Friedrich Wieck
|
---|
Mor
|
Mariane Bargiel
|
---|
Søskende
|
Alwin Wieck
,
Gustav Wieck
,
Woldemar Bargiel
,
Marie Wieck
|
---|
Ægtefælle
|
Robert Schumann
(1840-1856)
|
---|
Børn
|
Emil Schumann
,
Ludwig Schumann
,
Eugenie Schumann
,
Julie Schumann
,
Elise Schumann
[1]
,
Felix Schumann
,
Marie Schumann-Hettich
,
Ferdinand Schumann
|
---|
Uddannelse og virke
|
---|
Elev af
|
Theodor Weinlig
, Friedrich-Wieck-Straße
|
---|
Beskæftigelse
|
Musikpædagog
,
komponist
,
pianist
|
---|
Arbejdsgiver
|
Dr. Hoch’s Konservatorium
|
---|
Elever
|
Ilona Eibenschutz, Ernesto Elorduy, Adelina de Lara, Orpheline Olsen, Mathilde Verne med flere
|
---|
Kendte værker
|
Piano Concerto
, Piano Trio
|
---|
Genre
|
Romantikkens musik
|
---|
Signatur
|
---|
|
Information med symbolet
hentes fra
Wikidata
.
Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
|
Clara Wieck Schumann
(født
13. september
1819
i
Leipzig
, død
20. maj
1896
i
Frankfurt a.M.
) var en
tysk
pianist
og
komponist
. Hun var elev af sin fader,
Friedrich Wieck
, der ogsa var klaverlærer for hendes senere ægtefælle
Robert Schumann
.
Allerede som 14-arig komponerede hun sin
klaverkoncert
i a-mol, opus 7, der har mange store kvaliteter. Hun komponerede en række mindre værker, hvor de to
scherzi
, opus 10 og 14, især skal fremhæves. Med sin sonate i g-mol og variationerne over et tema af Robert Schumann, opus 20, viste hun, at hendes ideal var at kombinere romantikken med klassikkens former.
Maske skyldes det pavirkning fra hende, at Robert Schumann gik væk fra det litterære koncept i f.eks.
Carnaval
for at vende sig imod den klassisk-romantiske retning med sine symfonier. Og Claras klaverkoncertino i f-mol synes pa mange mader at foregribe
Johannes Brahms
. Clara Schumann var kvinden bag Robert Schumann og Brahms.
Hun hørte sammen med bl.a.
Liszt
,
Chopin
og
Anton Rubinstein
til de bedste pianister i arhundredet og reformerede klaverspillet ved at forlange, at man var absolut nodetro. Hun kan saledes pa nogle mader ses som ophavskvinde til den moderne fortolkningspraksis. Liszt, som hun havde et anspændt forhold til, var bange for, at denne nodetroskab kunne virke dræbende pa kreativiteten.
Pa trods af det spændte forhold mellem Clara Schumann og Liszt foreligger der smukke Liszt-transkriptioner af nogle af Clara Schumanns Lieder.
Pga. hendes mange børn, koncertkarrieren og ægtefællens sindssygdom blev det ikke til sa mange kompositioner, som man kunne have ønsket sig, men hun har pga. kompositionernes kvalitet fortjent at
blive nævnt pa lige fod med de andre tidlige romantikere, Liszt, Chopin, Robert Schumann,
Fanny
og
Felix Mendelssohn
og den oversete
Anton Rubinstein
.
- Grete Holmen,
Clara Schumann
, Gyldendal, 1970.
- ^
Navnet er anført pa engelsk og stammer fra
Wikidata
hvor navnet endnu ikke findes pa dansk.