Blekinge
Data
Landsdel :	Gotaland
Lan :	Blekinge lan
Areal:	3.055 km²
Indbyggere:	150.696 [1] (2005)
Befolkningstæthed:	49 indbyggere pr. km²
Højeste punkt:	Ravabacken
Største sø:	Halen

Blekinge (gammelt dansk: Bleging eller Bleking ^[2] ) er et svensk landskab , der grænser op mod Skane og Smaland med en lang kystlinje mod Østersøen . Navnet kommer maske fra ordet "bleke", som pa dialekt betyder roligt vand. Blekinge er det mindste af de svenske landskaber pa fastlandet, og udgøres af Blekinge lan rent administrativt, dvs. landskabet og lanet er geografisk identiske.

Blekinge var en del af de gamle danske Skanelandene (Skane, Halland, Bornholm og Blekinge). Siden Roskildefreden i 1658 har Blekinge været under skiftende svenske konger. De gamle danske byer i Blekinge er Solvesborg (Sølvesborg), Ronneby (Rønneby) og Christian 4.s fæstningsby Kristianopel (Christianopel) og tidligere havde Avskær , Elleholm og Lyckeby ogsa stadsprivilegier .

Den største by er Karlskrona .

Landskabet [ rediger | rediger kildetekst ]

Fra det smalandske højland med en højde af 130-170 meter over havet falder landskabet mod savel syd som øst ned mod havet.

Den nordlige del, "skovbygden", er hard og mager med mange bjerge og kær, og skovene bestar overvejende af naletræ. Herefter følger den frodigere "mellembygd" med mange sma søer og vandhuller. Mod syd ligger den endnu frodigere "strandbygden", hvor løvtræer og bøgeskove dominerer. Det er i særdeleshed dalgangene i de sidstnævnte bygder, som har givet landskabet et ry som "leende natur" og idyllisk skønhed.

Vandløbenes overvejende retning er nord-syd. Blandt de vigtigste er, fra vest mod øst, Morrumsan , Braknean , Ronnebyan , Nattrabyan og Lyckebyan . Det særdeles kuperede landskab mellem vandløbene er næsten overalt gennembrudte af tværdale. Dog er savel det østlige kystland som den sydvestlige del, Listerlandet, at regne til sletteland. De højeste bakketoppe findes syd for midten af grænsen mod Skane og nar en højde af omkring 180 meter over havet.

Den sydlige kyst er stærkt gennemskaret og omgivet af en bred skærgard , i særdeleshed ved den østlige del, ud for hvilken findes flere større øer som Hasslo , Aspo , Tjurko , Sturko (den største, omkring 16 km ² ) og Senoren .

Bebyggelser [ rediger | rediger kildetekst ]

De største bebyggelser i Blekinge er ifølge en opgørelse fra 2005:

#	Bebyggelse	Befolkning
1	Karlskrona	32.606
2	Karlshamn	18.768
3	Ronneby	11.767
4	Solvesborg	7.883
5	Olofstrom	7.382

Andre bebyggelser [ rediger | rediger kildetekst ]

Asarum Augerum Brakne-Hoby Eringsboda Fridlevstad Granum Hasslo Holmsjo Johannishus Jamjo

Jamshog Kallinge Kristianopel Kyrkhult Listerby Lyckeby Mjallby Morrum

Nattraby Ramdala Rodeby Saxemara Sturko Svangsta Torhamn Tving Vilshult

Administrative forhold [ rediger | rediger kildetekst ]

Inddelinger indtil 1683 [ rediger | rediger kildetekst ]

Blekinge hørte indtil 1658 under Danmark . I 1639 overførtes Jamshogs socken fra Villands harad i Skane til Blekinge.

Fra 1658 stod Blekinge under Kristianstads lan frem til ar 1680 , da det forenedes med Kalmar lan . Ar 1683 oprettedes Blekinge lan, hvilket har bestaet uforandret siden da.

Byer [ rediger | rediger kildetekst ]

Ved Blekinges overdragelse til Sverige 1658 fandtes i landskabet stæderne Kristianopel og Ronneby , Flere tidligere stæder, Avaskar , Elleholm , Lycka og Solvesborg havde tidligere i 1600-tallet mistet deres købstadsprivilegier . Kong Karl 11. anlagde allerede i 1664 Karlshamn , pa stedet for fiskerlejet Bodekull . Staden Karlskrona , der blev anlagt som hovedbase for den svenske flade , fik sine privilegier 1680. Privilegierne for Kristianopel og Ronneby blev inddraget.

Inddelinger fra 1683 [ rediger | rediger kildetekst ]

Len og stift [ rediger | rediger kildetekst ]

Landskabet Blekinge har samme udstrækning som Blekinge lan . Sognene inden for den Svenske kirke indgar i Lunds stift .

Herreder og byer [ rediger | rediger kildetekst ]

• Listers harad
• Brakne harad
• Medelstads harad
• Ostra harad

Følgende byer i landskabet med gamle stadsprivilegier oprettedes som stadskommuner ved kommunalforordningen af 1862:

• Karlshamns stad
• Karlskrona stad
• Solvesborgs stad oprettet 1820

Ronneby stad oprettedes 1882 med egen jurisdiktion frem til 1943. Karlshamn og Solvesborg lagdes under landsratt 1950, mens Karlskrona radhusratt bestod frem til tingsrattsreformen 1971 .

Kommuner fra 1952 til 1970 [ rediger | rediger kildetekst ]

stæder (4 st):

Karlshamns stad Karlskrona stad

Ronneby stad Solvesborgs stad

Kopingar (1 st):

Olofstroms koping

Landkommuner (20 st):

Asarums landskommun Brakne-Hoby landskommun Fridlevstads landskommun Gammalstorps landskommun Hallabro landskommun Hasslo landskommun Hallaryds landskommun Jamjo landskommun Jamshogs landskommun Kyrkhults landskommun

Listerby landskommun Lyckeby landskommun Mjallby landskommun Morrums landskommun Nattraby landskommun Ramdala landskommun Ronneby landskommun Rodeby landskommun Sturko landskommun Tvings landskommun

Forandringer 1952?1970 [ rediger | rediger kildetekst ]

1 januar 1963

• Tvings landskommun blev delt, og Eringsboda forsamling blev overført til Kallinge landskommun , mens Tvings forsamling blev overført til Fridlevstads landskommun .
• Ramdala landskommun og Sturko landskommun blev overført til Jamjo landskommun .
• Hallabro landskommun og Ronneby landskommun blev overført til Kallinge landskommun .

1 januari 1967

• Asarums landskommun , Morrums landskommun och Hallaryds landskommun blev overført til Karlshamns stad .
• Lyckeby landskommun blev overført til Karlskrona stad .
• Brakne-Hoby landskommun , Kallinge landskommun og Listerby landskommun blev overført til Ronneby stad .
• Jamshogs landskommun og Kyrkhults landskommun blev overført til Olofstroms koping .

Kommuner fran 1971 [ rediger | rediger kildetekst ]

Kommuner, regnet fra vest til øst, er Solvesborg , Olofstrom , Karlshamn , Ronneby og Karlskrona .

Sproget [ rediger | rediger kildetekst ]

Dialektalt har Blekinge altid været et grænseland mellem dansk og svensk. Gamle østdanske ord og vendinger er bevaret i det blekingske dagligsprog: Eksempelvis bøge (bokskog pa svensk), lamme (ficka), meet (mycket), pude (huvudkudde), neg (karve) og trua (hota).

Historie [ rediger | rediger kildetekst ]

Blekinge var i flere hundrede ar et grænseland mellem Danmark og Sverige . Omkring ar 800 omtales, at sveerne skulle have lagt landskabet under sig som en del af Varend .

De ældste danske runesten fandtes i øvrigt i Lister.

Middelalderen [ rediger | rediger kildetekst ]

Blekinge synes i de ældste tider at have haft en løs forbindelse med Sverige. Men sa tidligt som i 1060'erne blev Blekinge regnet til Danmark. Det var pa det tidspunkt, at biskoppen af Lund, Egino , bragte kristendommen til bygderne øst for Skane. Blekinges omfang var i middelalderen noget mindre end senere, idet Lister Herred regnedes helt for sig. Landskabet havde sit eget landsting, hvilket formodentlig blev holdt ved Hjortsberga i Medelstads herred , og egen landsdommer, men fulgte Skanske lov . I kirkelig henseende lød det, som siden, under Lunds stift . Ar 1231 findes i Kong Valdemars Jordebog det første sikre bevis for, at Blekinge var en del af Danmark.

Efter, at Blekinge i 1242 var blevet et hertugdømme , hjemfaldt det allerede i 1260 efter den første indehavers, Knut Valdemarssøns , død pa ny til kronen. I 1329 overdroges det som pant til greve Johan af Holsten , men pa grund af den undertrykkelse, som denne og hans fogder udøvede, gav landskabet sig i lighed med Skane og øen Hven ved overenskomsten i Kalmar 19. juni 1332 ind under den svenske konge Magnus Eriksson . Eriksson erhvervede sig senere samme ar ved køb det til grev Johan udstedte pantebrev. Magnus Eriksson formaede imidlertid ikke i længden at holde den magtfulde danske konge Valdemar Atterdag stangen, da denne fik retten til at samle riget. Efter at den danske konge i 1360 havde faet kontrollen med den skanske hovedfæstning Helsingborg , var han efter kort tid i stand til at bringe hele Blekinge tilbage til det danske rige.

Som grænseland hjemsøgtes Blekinge under den følgende tids krige ofte af svenskerne, som plyndrede og hærgede landet. I 1436 drog Engelbrekt dertil; Karl Knutssons øverstbefalende for hardt frem i 1452 og indtog blandt andet Lyckeby ; Svante Sture faldt ind i landet i 1509, og af Berent von Mehlen blev det angrebet i 1523 af Gustav Vasa , som besatte det til ind i det følgende ar. Under den Nordiske Syvarskrig (1563-70) hærgedes Blekinge vidt og bredt: Ronneby blev under Erik 14.s pasyn taget med storm og ødelagt (4. september 1564). Under Kalmarkrigen blev den nyanlagte by Kristianopel i 1611 overrasket af Gustaf Adolf og stukket i brand. I et forsøg pa at mindske de ødelæggelser, som krigene medførte, indgik bønderne i grænseegnene til Smaland ofte bondefred frem for at selv ga i krig. Den vestligste del af Blekinge med Lister var oprindelig en del af Skane , men i 1648 lagdes grænsen om.

Svensk overherredømme [ rediger | rediger kildetekst ]

Ved freden i Roskilde den 28. februar 1658 matte Danmark afsta Blekinge til Sverige. Landskabet havde under den danske tid været delt i to hoved-len: Solvesborgs og Lyckas (efter 1601 Kristianopels). Nu blev det lagt til det skanske generalguvernement og kom til at lyde under landshofdingen i Kristianstad. I 1680 forenedes det med Kalmar lan og fik 1683 sin egen landshofding med residens i Karlskrona. I begyndelsen af den svenske tid finder man i Blekinge pa samme vis som i Skane pa de fleste omrader en mærkbar stilstand i udviklingen. Hertil bidrog, at tiden under Karl 11. og Karl 12. bød pa flere krige, som hærgede landskabet. Oven i kom den alvorlige pest, som 1710-1711 decimerede befolkningen kraftigt.

Blekinge udgjorde sammen med det nordøstlige Skane det pro-danske kerneland for modstandsbevægelsen ( friskytterne og snaphanerne ) mod svenskerne. Folkeoprøret i 1676 startede i det østligste Blekinge.

Som et led i forsvenskningen grundlagde svenskerne købstæderne/fladebaserne Karlskrona og Karlshamn i Blekinge. Karlskrona anlagdes pa øen Trosso i 1680 som en ny svensk marinebase og var 30 ar senere rigets tredjestørste by med mere end 10.000 indbyggere. Den beskyttede beliggenhed i Blekings skærgard , hvor befæstningsanlægninger enkelt kunne forsvare stedet, kombineret med en rig adgang til egetræer pa fastlandet spillede ind, da man valgte stedet for den nye marinebase. Ogsa Karlshamn oprettedes pa samme tid, mens de ældre etablerede byer Ronneby og Solvesborg stagnerede. Karlskrona og Karlshamn la i nærheden af de middelalderlige handelspladser Lyckeby og Elleholm og erstattede dermed ogsa disse. I 1700-tallet var landskabet Sveriges mest urbaniserede med en fjerdedel af indbyggerne bosatte i byer. Senere har omradet oplevet en langsommere udvikling end resten af Sverige.

Landskabssymboler [ rediger | rediger kildetekst ]

Blekinges vaben viser et egetræ med tre kroner om stammen, landskabsdyr er eghjorten , Lucanus cervus , og længe betragtede man ogsa egetræet som landskabsblomst , men i begyndelsen af 1980'erne blev filtbladet kongelys , Verbascum thapsus , landskabsblomst i stedet. ^[3]

Andre symboler er:

• Landskabsfugl: Spætmejse , Sitta europaea.
• Landskabssvamp: Kæmpeporesvamp , Meripilus giganteus.
• Landskabssten: Kystgnejs .
• Landskabsfisk: Atlanterhavstorsk , Gadus morhua.
• Landskabsmos: Almindelig hvidmos , Leucobryum glaucum.
• Landskabsinsekt: Eghjort , Lucanus cervus.
• Landskabsæblesort: Melon .
• Landskabsgrundstof: Magnesium (Mg).

Noter [ rediger | rediger kildetekst ]

Litteratur [ rediger | rediger kildetekst ]

• KLNM , bind 16, sp. 77-81; opslag: Skane og Blekinge (ved Herluf Nielsen).

Eksterne henvisninger [ rediger | rediger kildetekst ]

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Blekinge
• Nordisk Familjebok , 1800-talsutgavan, bind 2 (1878), sp. 670-673; opslag: Blekinge
• Nordisk Familjebok , Uggleupplagan, bind 3 (1905), sp. 671-673; opslag: Blekinge
• Karl-Erik Frandsen & Jens Chr.V. Johansen (red.): Da Østdanmark blev Sydsverige. Otte studier i dansk-svenske relationer i 1600-tallet ; Skippershoved, Skriftserie utgiven av Vetenskaps-Societeten i Lund nr. 19; Arkiveret 10. oktober 2014 hos Wayback Machine ISBN   87-89224-74-4 (dansk og svensk)
• Margaretha Swensson: "Bondehamnar i nordvastra Skane och Blekinge under 1600-talet" ( Historisk Tidsskrift , 12. række, Bind 4 (1969); s. 45-95

56°20′00″N 15°20′00″Ø  /  56.3333°N 15.3333°Ø  / 56.3333; 15.3333