Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Republikken Biafra
var en selvstændig republik i perioden fra fra
30. maj
1967
til
15. januar
1970
. Før og efter denne periode har omradet været en del af
Nigeria
. Landet tog sit navn efter
Biafrabugten
, der udgjorde landets sydlige kyststrækning.
Biafra blev skabt pa baggrund af et kupforsøg i den nigerianske regering i
1966
. Kupforsøget var blodigt, men meget kortvarigt. Efter kuppet blev det konstateret, at mange officerer i hæren var blevet slaet ihjel, mens størstedelen af officererne af
Igbo
-afstamning overlevede. Dette gjorde, at man antog, at folk med Igbo-etnicitet stod bag kuppet, og mange Igboer blev derfor slaet ihjel, især i det nordlige Nigeria. De fleste af Nigerias daværende 11 millioner etniske Igboer boede i Nigerias østregion, og regionens leder
oberstløjtnant
Chukwuemeka Odumegwu Ojukwu
erklærede regionen for en selvstændig stat, og hans tropper begyndte at beslaglægge nigerianske regeringsressourcer.
Nigeria reagerede først med en økonomisk blokade, men begyndte
6. juli
1967 at angribe militært. Den efterfølgende borgerkrig, ofte kaldet
Biafrakrigen
, medførte, at Biafra i 1970 var et krigshærget land med udbredt mangel pa fødevarer. Ojukwu flygtede fra landet og resterne af republikkens territorier blev atter optaget i Nigeria. Mellem 2 og 3 millioner mennesker menes at have mistet livet i konflikten, de fleste pa grund af sygdom og
hungersnød
.
Biafra blev kun anerkendt af 5 stater i løbet af sine knapt tre ars eksistens:
Gabon
,
Haiti
,
Elfenbenskysten
,
Tanzania
og
Zambia
. Flere andre lande støttede dog republikken, herunder
Israel
og
Ghana
samt
Frankrig
,
Rhodesia
og
Sydafrika
der ydede militær assistance.
Portugals
kolonier
Sao Tome og Principe
blev centrum for nødhjælp til Biafra, og Biafras pengesedler blev trykt i
Lissabon
.
| Spire
| |
6°27′N
7°30′Ø
/
6.45°N 7.5°Ø
/
6.45; 7.5