- For alternative betydninger, se
Wolfram (flertydig)
.
(
Se ogsa artikler, som begynder med Wolfram
)
Wolfram
|
---|
hvidt/grat, skinnende
|
Periodiske system
|
---|
|
Generelt
|
---|
Atomtegn
|
W
|
---|
Atomnummer
|
74
|
---|
Elektronkonfiguration
|
2, 8, 18, 32, 12, 2
|
---|
Gruppe
|
6 (
Overgangsmetal
)
|
---|
Periode
|
6
|
---|
Blok
|
d
|
---|
CAS-nummer
|
7440-33-7
|
---|
PubChem
|
23964
|
---|
Atomare egenskaber
|
---|
Atommasse
|
183,84
|
---|
Atomradius
|
135
pm
|
---|
Kovalent radius
|
146
pm
|
---|
Elektronkonfiguration
|
[
Xe
] 4f
14
5d
4
6s²
|
---|
Elektroner i hver skal
|
2, 8, 18, 32, 12, 2
|
---|
Kemiske egenskaber
|
---|
Oxidationstrin
|
6, 5, 4, 3, 2, 1, 0, ?1
|
---|
Elektronegativitet
|
2,36 (Paulings skala)
|
---|
Fysiske egenskaber
|
---|
Tilstandsform
|
fast stof
|
---|
Krystalstruktur
|
kubisk rumcentreret
|
---|
Massefylde
(fast stof)
|
19,25 g/cm
3
|
---|
Massefylde
(væske)
|
17,6 g/cm
3
|
---|
Smeltepunkt
|
3422 °C
|
---|
Kogepunkt
|
5555 °C
|
---|
Smeltevarme
|
52,31
kJ
/mol
|
---|
Fordampningsvarme
|
806,7 kJ/mol
|
---|
Varmefylde
|
24,27 J·mol
?1
K
?1
|
---|
Varmeledningsevne
|
173 W·m
?1
K
?1
|
---|
Varmeudvidelseskoeff.
|
4,5 μm/(m·K)
|
---|
Elektrisk resistivitet
|
52,8?10
-9
Ω·m (20 °C)
|
---|
Mekaniske egenskaber
|
---|
Youngs modul
|
411 GPa
|
---|
Forskydningsmodul
|
161 GPa
|
---|
Kompressibilitetsmodul
|
310 GPa
|
---|
Poissons forhold
|
0,28
|
---|
Hardhed
(
Mohs' skala
)
|
7,5
|
---|
Hardhed
(Brinell)
|
2570 MPa
|
---|
Information med symbolet
hentes fra
Wikidata
.
|
|
Wolfram
er et
grundstof
med
atomnummer
74 og symbolet
W
. Det er et hardt, tungt, stal
grat
til
hvidt
overgangsmetal
og især kendt for at være metallet med det højeste
smeltepunkt
og det højeste kogepunkt.
Den lille kugle i spidsen af
kuglepenne
indeholder wolfram. Tidligere anvendtes wolfram meget til
glødetrade
i
glødelamper
og
radiorør
. Det er ogsa
korrosionsbestandigt
og bruges i
legeringer
. Anvendes ogsa til
TIG-svejsning
og i
ammunition
, hovedsageligt til
panserværnsvaben
, hvor
projektilet
enten er beklædt med, eller er helt af wolfram. Derudover er det ogsa meget brugt til
dartpile
.
I Danmark og andre europæiske lande hedder grundstoffet wolfram, men i engelsktalende lande kaldes det
tungsten
.
[1]
I takt med den voksende anglicisme
[2]
, er der nogle, der bruger betegnelsen ‘tungsten’ pa dansk.
Allerede i det
16. arhundrede
beskrev den tyske mineralog
Georgius Agricola
et metal, der forekom i
tin
malm
fra
Sachsen
, og som voldte problemer i tinsmeltningen. Han gav metallet det latinske navn
lupi spuma
(ulve-skum), som sa senere blev til
Wolfram
fra tysk
Wolf-rahm
(ulvefrade). Det er dog ikke sikkert om det metal han beskrev virkelig var wolfram.
Wolframs engelske navn
tungsten
stammer fra den svenske kemiker
Carl Wilhelm Scheele
, som i
1781
gav navnet til det indtil da ukendte mineral calciumwolframat (CaWO
4
). Rent wolfram blev for første gang produceret i
1783
af
Fausto
og
Juan Jose Elhuyar
, som arbejdede for Scheele, ved reduktion af wolframtrioxid.
Wolfram star for ca. 0,00001 % af
jordskorpen
og optræder ikke rent i naturen. Der er flere wolframmineraler, bade
oxider
og wolframater. De vigtigste malme er
wolframit
(
Mn
,
Fe
)WO
4
og
scheelit
Ca
WO
4
, men ogsa
stolzit
Pb
WO
4
og
tuneptit
WO
3
·
H
2
O
.
De største forekomster af wolfram findes i
Kina
,
USA
,
Sydkorea
,
Bolivia
,
Kasakhstan
,
Rusland
,
Østrig
og
Portugal
. De kendte forekomster ligger pa 2,9 mio.
ton
rent wolfram. Europas største kendte forekomst ligger i
Felbertal
i Østrig.
Wolfram er et essentielt næringsstof for nogle organismer. Enzymerne kaldet
oxidoreductase
bruger wolfram pa samme made som
molybdæn
bruger det i et wolfram-
pterinkompleks
.
Den
20. august
2002
offentliggjorde det amerikanske
Centers for Disease Control and Prevention
at man i
urintest
pa
leukæmipatienters
familier og
kontrolgruppefamilier
i omradet omkring
Fallon
i
Nevada
havde pavist forhøjede mængder af wolfram i begge gruppers kroppe. 16 nylige tilfælde af
kræft
hos børn var blevet opdaget i omradet og var nu identificeret som en
cancer cluster
(nar en større gruppe end man havde regnet med i det samme geografiske omrade, far kræft over en bestemt tidsperiode). Det skal bemærkes, at størstedelen af kræftpatienterne ikke var mangearige beboere i omradet. I følge dr. Carol H. Rubin, afdelingsleder hos Centers for Disease Control, er der ikke nogen data, som viser en sammenhæng mellem leukæmi og wolfram pa nuværende tidspunkt.