Wolfram

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
For alternative betydninger, se Wolfram (flertydig) . ( Se ogsa artikler, som begynder med Wolfram )
Wolfram
hvidt/grat, skinnende
Periodiske system
Generelt
Atomtegn W
Atomnummer 74
Elektronkonfiguration 2, 8, 18, 32, 12, 2 Elektroner i hver skal: 2, 8, 18, 32, 12, 2. Klik for større billede.
Gruppe 6 ( Overgangsmetal )
Periode 6
Blok d
CAS-nummer 7440-33-7
PubChem 23964 Rediger på Wikidata
Atomare egenskaber
Atommasse 183,84
Atomradius 135 pm
Kovalent radius 146 pm
Elektronkonfiguration [ Xe ] 4f 14 5d 4 6s²
Elektroner i hver skal 2, 8, 18, 32, 12, 2
Kemiske egenskaber
Oxidationstrin 6, 5, 4, 3, 2, 1, 0, ?1
Elektronegativitet 2,36 (Paulings skala)
Fysiske egenskaber
Tilstandsform fast stof
Krystalstruktur kubisk rumcentreret
Massefylde (fast stof) 19,25 g/cm 3
Massefylde (væske) 17,6 g/cm 3
Smeltepunkt 3422 °C
Kogepunkt 5555 °C
Smeltevarme 52,31 kJ /mol
Fordampningsvarme 806,7 kJ/mol
Varmefylde 24,27 J·mol ?1 K ?1
Varmeledningsevne 173 W·m ?1 K ?1
Varmeudvidelseskoeff. 4,5 μm/(m·K)
Elektrisk resistivitet 52,8?10 -9 Ω·m (20 °C)
Mekaniske egenskaber
Youngs modul 411 GPa
Forskydningsmodul 161 GPa
Kompressibilitetsmodul 310 GPa
Poissons forhold 0,28
Hardhed ( Mohs' skala ) 7,5
Hardhed (Brinell) 2570 MPa
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata .

Wolfram er et grundstof med atomnummer 74 og symbolet W . Det er et hardt, tungt, stal grat til hvidt overgangsmetal og især kendt for at være metallet med det højeste smeltepunkt og det højeste kogepunkt.

Den lille kugle i spidsen af kuglepenne indeholder wolfram. Tidligere anvendtes wolfram meget til glødetrade i glødelamper og radiorør . Det er ogsa korrosionsbestandigt og bruges i legeringer . Anvendes ogsa til TIG-svejsning og i ammunition , hovedsageligt til panserværnsvaben , hvor projektilet enten er beklædt med, eller er helt af wolfram. Derudover er det ogsa meget brugt til dartpile .

I Danmark og andre europæiske lande hedder grundstoffet wolfram, men i engelsktalende lande kaldes det tungsten . [1] I takt med den voksende anglicisme [2] , er der nogle, der bruger betegnelsen ‘tungsten’ pa dansk.

Historie [ rediger | rediger kildetekst ]

Allerede i det 16. arhundrede beskrev den tyske mineralog Georgius Agricola et metal, der forekom i tin malm fra Sachsen , og som voldte problemer i tinsmeltningen. Han gav metallet det latinske navn lupi spuma (ulve-skum), som sa senere blev til Wolfram fra tysk Wolf-rahm (ulvefrade). Det er dog ikke sikkert om det metal han beskrev virkelig var wolfram.

Wolframs engelske navn tungsten stammer fra den svenske kemiker Carl Wilhelm Scheele , som i 1781 gav navnet til det indtil da ukendte mineral calciumwolframat (CaWO 4 ). Rent wolfram blev for første gang produceret i 1783 af Fausto og Juan Jose Elhuyar , som arbejdede for Scheele, ved reduktion af wolframtrioxid.

Forekomster [ rediger | rediger kildetekst ]

Wolfram star for ca. 0,00001 % af jordskorpen og optræder ikke rent i naturen. Der er flere wolframmineraler, bade oxider og wolframater. De vigtigste malme er wolframit ( Mn , Fe )WO 4 og scheelit Ca WO 4 , men ogsa stolzit Pb WO 4 og tuneptit WO 3  ·  H 2 O .

De største forekomster af wolfram findes i Kina , USA , Sydkorea , Bolivia , Kasakhstan , Rusland , Østrig og Portugal . De kendte forekomster ligger pa 2,9 mio. ton rent wolfram. Europas største kendte forekomst ligger i Felbertal i Østrig.

Biologisk rolle [ rediger | rediger kildetekst ]

Wolfram er et essentielt næringsstof for nogle organismer. Enzymerne kaldet oxidoreductase bruger wolfram pa samme made som molybdæn bruger det i et wolfram- pterinkompleks .

Den 20. august 2002 offentliggjorde det amerikanske Centers for Disease Control and Prevention at man i urintest pa leukæmipatienters familier og kontrolgruppefamilier i omradet omkring Fallon i Nevada havde pavist forhøjede mængder af wolfram i begge gruppers kroppe. 16 nylige tilfælde af kræft hos børn var blevet opdaget i omradet og var nu identificeret som en cancer cluster (nar en større gruppe end man havde regnet med i det samme geografiske omrade, far kræft over en bestemt tidsperiode). Det skal bemærkes, at størstedelen af kræftpatienterne ikke var mangearige beboere i omradet. I følge dr. Carol H. Rubin, afdelingsleder hos Centers for Disease Control, er der ikke nogen data, som viser en sammenhæng mellem leukæmi og wolfram pa nuværende tidspunkt.

Referencer [ rediger | rediger kildetekst ]

  1. ^ Henriksen, Henning; Erik Pawlik (2010). Bogen om Grundstofferne . Gyldendalske Boghandel. s. 158. ISBN   978-87-02-03685-5 .
  2. ^ "Engelsk invaderer det danske sprog" . tv2.dk . 18. januar 2019 . Hentet 13. december 2019 .

Eksterne henvisninger [ rediger | rediger kildetekst ]