Denne side betragtes som en norm pa Wikipedia ? den illustrerer standardopførsel, som mange bidragsydere anser for korrekt og benytter sig af. Selvom det kan være anbefalelsesværdigt at følge den, sa er det ikke en politik . Du skal derfor være velkommen til at rette sidens indhold, men det foretrækkes, at du konsulterer sidens diskussion inden større ændringer.

Genveje : WP:HWIE WP:IKKE

Der er mange ting wikipedia ikke er , wikipedia er fx ikke en side til propaganda, støtteerklæringer eller reklame og det er heller ikke en platform for personlige projekter. Hvad wikipedia er, kan der læses om pa siden om wikipedia og de allervæsentligste pointer om wikipedia kan læses pa centrale indholdspolitikker .

Wikipedia er bade en netside, en encyklopædi og en wiki , der er aben for redigering af alle. De ting wikipedia er, kan ogsa bruges til mange andre ting hvorfor det er nødvendigt at præcisere hvad wikipedia ikke er.

Her er en ikke-udtømmende liste over, hvad vi søger at undga.

1. Wikipedia er ikke en trykt encyklopædi . Derfor har Wikipedia ingen størrelsesbegrænsning, kan indeholde aktive henvisninger, kan opdateres hurtigere og sa videre. Det betyder ogsa, at den stil og artikellængde, som passer bedst til trykte medier, ikke nødvendigvis er passende her. ( Uddybning pa engelsk ).
2. Wikipedia er ikke en ordbog , en vejledning i sprogbrug eller jargon eller et genealogisk eller biografisk register. Se punkt 2-5 og 17 i næste afsnit. ( Uddybning pa engelsk ).
3. Wikipedia er ikke en talerstol , et chatrum eller et diskussionsforum. Se punkterne 1, 6, 8, 9 og 18 i næste afsnit. ( Uddybning pa engelsk ).
4. Wikipedia er hverken et " spejl "' eller en link-, billed- eller mediefilsamling . Alt indhold i Wikipedia formodes at være frigivet under copyleft -licenser med den hensigt at blive nadesløst redigeret. Se ophavsret og 11-15 i næste afsnit.
5. Wikipedia er ikke en gratis wiki eller gratis web-server . Du ma ikke bruge Wikipedia, som om det var din personlige hjemmeside eller blog. Hvis du er interesseret i wiki-teknologien til anden brug end at skrive en encyklopædi, selv hvis det kun er en enkelt side, er der mange andre websteder, som tilbyder wiki-hosting gratis eller mod betaling. Du kan ogsa installere wiki-programmet pa din egen server.
6. Wikipedia er ikke en kampplads . Alle brugere forventes at behandle hinanden civiliseret. Undga at genere eller fornærme dem, som du er uenige med. Grib i stedet sagen an pa en intelligent made og indga i en høflig diskussion. Fremsæt ikke trusler ? herunder trusler om sagsanlæg ? mod Wikipedia, wikipedianere eller Wikimedia Foundation . En sadan opførsel tolereres ikke og kan resultere i udelukkelse. Hvis du mener at dine rettigheder bliver overtradt, ma du diskutere med andre involverede brugere, tage sagen op pa en relevant postliste eller kontakte Wikimedia Foundation. (Se ogsa Wikikette )
7. Blot et middel til at afprøve anarkisme . At Wikipedia er et abent, selvstyrende projekt, betyder ikke, at et af dets mal er at afprøve anarkistiske samfunds levedygtighed. Vores mal er at opbygge en encyklopædi, ikke at afprøve anarkiets grænser. Selvfølgelig er det ikke meningen med dette at benægte, at en stor del af vores succes netop skyldes vores abenhed. Se nærmere om dette community aspekt pa en:Wikipedia:Free Speech

Nar du spekulerer pa, hvad der bør eller ikke bør være i en artikel, sa spørg dig selv, hvad en læser ville forvente i en artikel fra en encyklopædi . Wikipedia-artikler er ikke:

1. Diskussionsfora . Prøv venligst at holde dig til sagen (sagen er her at lave encyklopædi-artikler). Wikipedia er ikke et diskussionsforum eller chatrum. Men du ma selvfølgelig godt give beskeder til andre brugere pa deres bruger-diskussionssider, og du kan afklare problemer omkring artikler pa artiklernes diskussionssider.
2. Ordbogsdefinitioner , sa lav venligst ikke artikler, som udelukkende definerer et ord. Men selvfølgelig kan og bør en artikel begynde med en god definition eller klar beskrivelse af emnet. Hvis du kommer forbi en artikel, som ikke er andet end en definition, sa undersøg om der er information, du kan tilføje, som vil være passende for en encyklopædi. Hvis du er interesseret i at arbejde pa en wiki-baseret ordbog, sa se vores søsterprojekt Wikiordbog .
3. Lister med sadanne definitioner . Men en artikel kan bestemt godt indeholde henvisninger til andre sider, nar et ord er for generelt til kun at dække et bestemt emne, det kunne for eksempel være frihed og Victoria . Wikipedia kan ogsa inkludere lister over fagtermer inden for forskellige, specialiserede omrader.
4. En vejledning i sprogbrug . Det er ikke Wikipedias opgave at fortælle, hvordan bestemte udtryk og lignende bruges. Men selvfølgelig er det tit meget vigtigt som led i en encyklopædi-artikel at fortælle, hvordan et ord bruges.
5. En vejledning i brug af slang og fagjargon . Vi underviser ikke i bestemte udtryksformer ? vi skriver en encyklopædi .
6. Propaganda, støtteerklæringer eller reklame af nogen art. Men selvfølgelig kan en artikel fortælle objektivt om sadanne aktiviteter, sa længe der anvendes et neutralt synspunkt . Ga til usenet eller start en blog hvis du ønsker at overbevise folk om fordelene ved dit yndlingssynspunkt. Det er en darlig ide at bidrage til en artikel alene af den grund, at man har kommerciel interesse i et produkt eller en service, som er tilknyttet emnet. Kommercielle henvisninger er bestemt i orden, hvis de tjener til at identificere større selskaber med forbindelse til et emne, som for eksempel Aalborg Portland i forbindelse med cementproduktion . Mange anser det for en god ide ikke at begynde pa artikler om sig selv eller med emner, som man har en stærk personlig interesse i. Nogle fa kendte wikipedianere har bidraget væsentligt til encyklopædi-artikler om sig selv og deres bedrifter, men selvfølgelig gælder de samme kvalitetskrav til sadanne artikler som til en hvilken som helst anden artikel. At lave overdrevent mange henvisninger og referencer til selvbiografiske artikler er ikke i overensstemmelse med Wikipedias and. Vær venligst opmærksom pa, at Wikipedia ikke støtter nogen virksomheder og ikke har nogen partnerprogrammer eller lignende.
7. Hverken fan- eller hadesider . Biografier og artikler om kunstværker formodes at være encyklopædi-artikler. Men selvfølgelig er kritisk analyse af kunst velkommen, hvis den er baseret pa iagttagelser af selve kunstværket.
8. Personlige statements som faststar dine uforbeholdne meninger om et emne. Meningen med Wikipedia er at samle menneskelig viden, ikke at tjene som et middel til at gøre personlige meninger til en del af den menneskelige viden. I det usædvanlige tilfælde, hvor et enkelt individs meninger er vigtige nok til at blive diskuteret, er det at foretrække at lade andre mennesker, som disse meninger er vigtige for, skrive om dem. Selvfølgelig er afhandlinger om emner, som relaterer sig til Wikipedia, velkomne pa Meta-Wikipedia . Wikinfo er en forgrening af Wikipedia, som tilskynder til personlige meninger i artikler.
9. Førstehandsforskning ? sasom at foresla teorier og løsninger, originale ideer, definere udtryk, lave nye ord og sa videre. Hvis du har forsket inden for et emne, sa offentliggør dine resultater i sædvanlige videnskabelige tidsskrifter eller andetsteds pa internettet. Wikipedia vil rapportere om dit arbejde, nar det bliver en del af den accepterede menneskelige viden. (Se Wikipedia:Ingen førstehandsforskning )
10. En samling af lister over løst forbundne emner sasom citater , aforismer eller personer. Men selvfølgelig er der intet galt i at have lister, hvis deres indhold er kendt, fordi det er forbundet med eller har bidraget væsentligt til emnet for listen. Hvis du ønsker at bidrage med citater, sa brug Wikiquote , Wikipedias søsterprojekt.
11. Rene samlinger af eksterne henvisninger . Men selvfølgelig er ikke noget galt med at tilføje lister med henvisninger og lister med online-referencer, som du har brugt ved skrivning af en artikel. (Se Wikipedia:Eksterne henvisninger ).
12. Rene samlinger af interne henvisninger . Men selvfølgelig er der ikke noget galt med henvisningssider, nar en titel pa en artikel er flertydig ; og selvfølgelig kan det være fordelagtigt at lave lister med relevante, interne henvisninger, da dette kan bibringe med nyttig information og hjælper med at finde vej.
13. Rene samlinger af kildematerialer , sasom hele bøger eller kildetekster, originale historiske dokumenter, breve, love, proklamationer og andet kildemateriale, som kun er nyttigt, nar det præsenteres med dets fulde og uforandrede ordlyd. Men selvfølgelig er der ikke noget galt i bruge frit tilgængeligt kildemateriale til at tilføje faktuelt indhold og originale formuleringer til en artikel. Komplette kopier af frit kildemateriale bør i stedet indsættes i Wikisource .
14. Rene samlinger af fotografier eller andre billeder uden ledsagende tekst. Hvis du kun er interesseret i at bruge et billede i en artikel, men ikke ønsker at skrive en forklaring om, hvad det forestiller, eller hvorfor, der bør være en artikel om det, bør der maske slet ikke være en sadan artikel. Deling af frie billeder kan ske pa Commons .
15. En personlig hjemmeside og/eller fillager. Wikipedianere har deres egne personlige sider, men de skal bruges til at arbejde med encyklopædien. Hvis du leder efter en personlig hjemmeside, som ikke er relateret til encyklopædi-arbejde, er der mange udbydere af gratis hjemmesider pa internettet. Hvis du lægger filer op, læg da venligst kun filer op, som hører til encyklopædi-artikler; alt andet vil blive slettet.
16. En nyhedsrapport . Wikipedia bør ikke indeholde artikler om dagsaktuelle nyheder. Men selvfølgelig er det en glimrende ide at lave encyklopædi -artikler om emner, der er aktuelle i nyhedsmedierne ? se aktuelle begivenheder for eksempler. Wiki-processen er god til gennem samarbejde at skabe altid opdaterede artikler om aktuelle begivenheder med historisk betydning, men artiklerne skal skrives som encyklopædi-artikler . Nar man opdaterer artikler med aktuelle nyheder, bør man bruge datid og formulere sig, sa indholdet stadig vil give mening, nar det læses flere ar senere.
17. En genealogisk eller biografisk opslagsbog eller telefonbog . Biografiske artikler bør kun skrives om mennesker med en vis grad af berømmelse eller fortjenestfuldhed. En pejling for fortjenestfuldhed er, om vedkommende har været nævnt i flere uafhængige, eksterne kilder (enten pa eller uden for internettet). Men selvfølgelig kan mindre personligheder nævnes i andre artikler. Se Wikipeople (pa engelsk), hvor der er foreslaet et projekt om en genealogisk/biografisk opslagsbog. De mennesker, som vi skriver artikler om pa wikipedia, bør være væsentlige eller pa anden made bemærkelsesværdige af en eller anden grund. Se Wikipedia:Kriterier for biografier for et udpluk af folk der pr. definition er notable.
18. En fagbog eller en ressource for erhvervsdrivende eller for andet end at lave en god encyklopædi. For eksempel bør en artikel om en radiostation ikke opremse de kommende programmer, aktuelle aktiviteter, telefonnumre eller tilsvarende (selvom angivelse af betydningsfulde aktiviteter selvfølgelig er acceptabelt). Ydermere er diskussionssiderne for artikler til for at snakke om artiklen og ikke til for at udføre den form for forretning, som er emnet for artiklen.
19. En liste med spørgsmal . En Wikipedia-artikel bør ikke udformes som spørgsmal ? med eller uden svar. Skriv i stedet information som neutral prosa i de rette artikler. Du kan ogsa overveje at skrive en Wikibog .
20. En kogebog . Giv for eksempel ikke en nem opskrift pa stegt ris , hvis du skriver en artikel om stegt ris. (Det hører til i WikiKogebogen ). Skriv i stedet om, hvilke ingredienser som typisk anvendes, stegt ris' historie, typer af stegt ris, hvad forskellen er pa stegt ris i Kina og Japan og sa videre.
21. Rejseguider . En artikel om Paris bør nævne steder som Eiffeltarnet og Louvre , men ikke telefonnummeret til dit yndlingshotel eller prisen pa cafe au lait pa Champs-Elysees.
22. En spilguide . En artikel skal naturligvis forklare noget om, hvad spillet er og hvorledes det fungerer. Men at foretage indgaende beskrivelser til f.eks., hvordan man optimerer sin spiller, bedst gennemfører baner eller have lister over genvejstaster er ikke særligt relevant. Sadanne vejledninger kan med fordel skrives pa Wikibooks .

Det er helt i orden at fortsætte denne liste, efterhanden som vi opdager interessante nye mader ikke at skrive encyklopædiske artikler pa. Nar man tilføjer nye muligheder, bør man udtrykke sig sa klart som muligt og give eksempler pa tilsvarende, men tilladte emner.

Eksempler pa, hvad folk anser for ikke at være encyklopædiske artikler pa den engelske Wikipedia, kan ses i en:Wikipedia:Votes for deletion/Precedents .

• Ændring af indholdet (normal redigering)
• Ændring af artiklen til en henvisning, men med bevarelse af artiklens historie
• Fuldstændig fjernelse af artiklen, ofte efter diskussion pa siden Wikipedia:Sletningsforslag . Hvis man vil opna forstaelse for, hvilke slags bidrag, der er i fare for at blive slettet, bør man følge diskussionen pa den angivne side jævnligt.
• Ændring af reglerne pa denne side (selvfølgelig først nar der er opnaet enighed efter en passende diskussion med andre wikipedianere)

Uddybende artikler: Wikipedia:Kriterier for virksomhedsartikler og Wikipedia:Selvbiografier

Følgende afsnit er en uddybelse af punkt 16 og 19 i afsnittet om artikler pa denne side , da der er tendens til at omga disse regler, nar det gælder virksomheder. Flere og flere virksomheder beder ansatte om at oprette en artikel pa Wikipedia. Grundene til dette (promovering, omtale, etc.) er irrelevante, summa summarum er, at det ikke er tilladt at skrive (være hovedforfatter) om noget, man selv er involveret i. Som ansat i en virksomhed er man involveret, hvilket betyder, at selv om man ikke indgar i virksomhedens pr-afdeling eller har nogen direkte fortjeneste ved at forfatte en artikel her, ikke ma være hovedforfatter pa artiklen. Virksomheden ma dermed vente til andre ikke-involverede skriver artiklen.

Uddybende artikel: Wikipedia:Eksterne henvisninger

Følgende afsnit er en uddybelse af punkt 6, 12, 19 og 20 i afsnittet om artikler pa denne side : Wikipedia er ikke alene pa internettet, og mange artikler indeholder derfor eksterne henvisninger dvs. links til andre hjemmesider med yderligere relevante informationer om de givne emner. Alt dog med made og omtanke for de fleste emner er dækket af talrige hjemmesider, sa det bør altid vurderes nøje hvilke, der skal medtages. Dog bør artikler om myndigheder, virksomheder, foreninger, museer etc. altid indeholde eksterne henvisninger til deres officielle hjemmesider. Tilsvarende er eksterne henvisninger til anerkendte databaser fast stof i nogle artikeltyper.

Derimod er indsættelse af eksterne henvisninger til egne hjemmesider normalt uønskede, da det er at betragte som reklame. Dette gælder uanset, om det er kommercielt eller ej, for som ved al anden skriven om sig selv gælder, at man aldrig vil kunne vurdere ens egen relevans neutralt, hvorfor man generelt bedes lade være. Undtagen er dog opdatering af disse eksterne henvisninger og ved kildeangivelse , hvor artiklens og kildens forfatter er identisk (da der ellers kunne opsta unødig mistanke om overtrædelse af ophavsretten ).

• Hjælp:Almindelige begynderfejl
• Wikipedia:Politikker og normer
• Wikipedia:Kriterier for artikler
• en:Wikipedia:Google test
• en:Wikipedia:Ownership of articles