Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Vittigheder
,
jokes
eller
vitser
er korte
morsomme
historier, som skal vække latter.
Endnu i
1800-tallet
betød ordet
vittighed
"vid, intelligens". Lidt ligesom udtrykket en kvik bemærking. Der laves vittigheder om store begivenheder i historien.
En af de ældste vittighedssamlinger i verden er bogen
Philogelos
, skrevet pa
oldgræsk
og fra det
3. arhundrede
e.Kr.
Vittigheder kendes tilbage til
sumererne
fra omkring
2. artusinde f.Kr.
, hvor den ældste kendte vittighed stammer fra. Oversat til dansk lyder den: "Noget der ikke er hændt siden tidernes morgen; en ung kvinde undlod at prutte i sin husbonds favn."
[1]
Et ofte anvendte skema for en vittighed i engelsktalende lande er indledningen: “Why did the chicken cross the road?” (Hvorfor gik kyllingen over vejen?)
De fleste vittigheder har en humoristisk pointe til sidst.
Mange vittigheder følger et fast skema, hvor fraser eller situationer gar igen.
Danske eksempler er:
- Og sa var der ...
- Begyndelse pa en
oneliner
ofte med et
ordspil
.
- Alle børnene ...
- Alle børnene
er begyndelsen pa en kort vittighed oftest med
sort humor
, hvor navnet pa et barn nævnes og
rimer
pa det sidste ord i sætningen.
- "Tjener, der er en flue i min suppe!"
- Sagt af en gæst pa en restaurant. Tjeneren svarer med en enkelt replik.
- Godt, Darlig, Værre
- En kort vittighed i tre dele, hvor en situation uarter fra godt, darligt til værre. Eventuelt er "godt" udeladt.
- "død baby"
- En form hvor en baby dør eller bliver saret. Fx
hvor mange babyer, skal der til at male en væg rød? "Det kommer an pa hvor hardt man kaster".
- Godt eller Darligt
- En vittighed begynder med "er det godt eller darligt", med ordspil og formuleret som et ubesvaret spørgsmal. Eksempel:
Er det godt eller darligt at have ben i næsen, hvis man dyrker karate?
- Spørgsmal/svar
- En vittighed af et
spørgsmal
og et svar.
Personer, der gar igen i danske vittigheder, er arhusianere (
arhushistorierne
),
blondiner
, molboer (
molbohistorier
) og
handicappede
.
Fælles for aarhus-, blondine- og molbo-historierne er, at de spiller pa en postuleret dumhed. Blondinehistorierne kan tillige ofte et element af sex.
Aarhushistorierne følger typisk spørgsmal/svar-skemaet: "Hvorfor star aarhusianerne op nar de skal sove?" ? "For at de kan falde i søvn!"
Enkelte vittigheder er blevet fast inventar i sproget, saledes:
- "Madonna" om en ølabner (den
hæver blikket
)
- "Lykkens pamjulefis" om en heldig person (en spøgefuld fordrejning af vendingen: "lykkens pamfilius")
- "And what can I do you for?" (engelsk) (en spøgefuld fordrejning af vendingen "And what can I do for you?")
