Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Viola da Gamba
eller
Gambe
er et
musikinstrument
i
strygerfamilien
fra rennæssancen. Det er en slags forløber for
celloen
.
En musiker, der spiller pa gambe, kaldes en
gambist
.
Viola da Gamba kommer fra italiensk af "viola" (violininstrument) og "gamba" (ben) og er et strygeinstrument der holdes lodret mellem knæene og som stryges med en
bue
. Gamben findes i flere størrelser: diskant, tenor, alt og bas. Diskanten er pa størrelse med en
violin
, mens basgamben er lidt større end en cello.
Gamben har 6 eller 7 strenge (i modsætning til celloens fire) og band pa gribebrædtet (som pa en guitar). Et omfang pa op til 5
oktaver
gør, at desuden, at man kan fremføre kompleks flerstemmig musik.
Gambe
konsort
var populært i
16.
og
17. arhundrede
. Basgamben fortsatte med at være populær op i det 18. arhundrede, og komponister som
J.S. Bach
og
Francois Couperin
har skrevet instrumentet. Mest populær var gamben nok i England og Frankrig i det 17. arh. Af betydelige komponister kan nævnes Monsieur de Ste Colombe,
Marin Marais
og
Forqueray
.
Gamben har med interessen for tidlig musik opnaet en vis popularitet. Filmen "
Tous les matins du monde
" fremstiller Marin Marais og hans forhold til sin læremester Ste Colombe. Her blev gambepartiet spillet af
Jordi Savall
, som anses for en af det 20. arh. væsentligste gambister.
Moderne gamber fremstilles som kopier af
barokinstrumenter
, selv om der findes eksperimenter med elektriske gamber ? nok mest beregnet pa
jazz
musikere.