Terrorregimet eller "rædselsherredømmet" under den franske revolution varede fra september 1793 til juli 1794 . Andre mener, det allerede begyndte i 1792 med Septembermassakrerne eller endda sa tidligt som juli 1789 med de første drab under revolutionen. ^[1]

Den politiske terror [ rediger | rediger kildetekst ]

I juni 1793 blev en ny demokratisk fransk grundlov vedtaget; men inden den tradte i kraft, indførtes en revolutionær undtagelsestilstand . Den voldsomme brutalitet, den udartede til, skyldtes delvis, at Frankrig var kommet i krig med dronningens hjemland Østrig og med Preussen , Storbritannien , Spanien , Portugal og Nederland . Ikke mindre alvorligt udbrød der borgerkrig i de sydlige og de vestlige dele af landet. Dertil var modsætningerne store mellem de forskellige revolutionære fraktioner, og lederne Georges Danton og Maximilien Robespierre blev begge henrettet i det terrorregime, de selv havde igangsat. I 1793/94 blev henved 17.000 mennesker dømt til døden og henrettet som "kontrarevolutionære". Medregnet de summariske henrettelser af oprørere, som blev pagrebet med vaben i hand, kommer antallet af henrettede op mod 40.000. ^[2]

Den politiske terror havde til formal at sikre politisk enhed blandt befolkningen, sa revolutionen , regeringen og dens velfærdsudvalg ikke mødte modstand i opbygningen af Frankrig som republik . Udrensningerne begyndte med det aristokrati , der havde mistet al magt ved monarkiets fald.

Men det medførte ogsa store udrensninger i parlamentet pa begge politiske fløje. I første omgang fik Robespierre enorm magt, baseret pa de radikale revolutionære partier jakobinerne og La Montagne . Siden blev bade de og Robespierre ramt af udrensningerne.

I 1794 blev Johann Friedrich Diedrichsen halshugget som den eneste danske statsborger , der blev offer for terrorregimet.

Den økonomiske terror [ rediger | rediger kildetekst ]

Den økonomiske terror skulle standse inflationen i Frankrig. Det skete gennem forskellige love , der lagde loft over priser pa livsnødvendige varer som brød . Dette prisloft, maximum general , pa de vigtigste fødevarer, gjorde det muligt for statslige opkøbere at skaffe billigt korn til hæren ; men der opstod hurtigt en sortbørs , som velfærdsudvalget bekæmpede med dødsstraf. Maksimalpriserne førte til nominelt lavere fødevarepriser, hvad der gjorde sansculotterne ^[3] - "de bukseløse" - i Paris til terrorregimets vigtigste støttepiller. ^{[ hvorfor? ]}

Den religiøse terror [ rediger | rediger kildetekst ]

Den religiøse terror var først rettet mod katolicismen , dernæst mod alle kristne samfund og blev primært gennemført af Joseph Fouche , der udførte brutale aktioner mod kirken. De skabte stor usikkerhed, og derfor misbilligede Robespierre Fouches aktioner for at afkristne samfundet. Gejstlige blev deporteret og henrettet, og kirker holdt lukket. I stedet fremmede man en " fornuftens kult", ophøjet til en art civilsamfundsreligion i form af "kulten for Det højeste væsen". Gudstjenester og private religiøse møder blev forbudt; religiøs opdragelse ligesa. Saint- blev fjernet fra gadenavne . ^[4]

Noter [ rediger | rediger kildetekst ]

1. ^ Martin, Jean-Clement (2010). La Terreur, part maudite de la Revolution [ The Terror: Cursed Period of the Revolution ]. Decouvertes Gallimard (fransk). Vol. 566. Paris: Gallimard. s. 14-15.
2. ^ https://snl.no/Den_franske_revolusjon
3. ^ https://www.britannica.com/topic/sansculotte
4. ^ Latreille, A. (2003). "French Revolution". New Catholic Encyclopedia . Vol. 5 (2nd udgave). Thomson-Gale. s. 972-973. ISBN   0-7876-4004-2 .

Se ogsa [ rediger | rediger kildetekst ]

• Tidslinje for den franske revolution

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Kategori: Den franske revolution