Terrorregimet
eller "rædselsherredømmet" under
den franske revolution
varede fra september
1793
til juli
1794
. Andre mener, det allerede begyndte i 1792 med
Septembermassakrerne
eller endda sa tidligt som juli 1789 med de første drab under revolutionen.
[1]
I juni 1793 blev en ny
demokratisk
fransk
grundlov
vedtaget; men inden den tradte i kraft, indførtes en revolutionær
undtagelsestilstand
. Den voldsomme brutalitet, den udartede til, skyldtes delvis, at Frankrig var kommet i krig med dronningens hjemland
Østrig
og med
Preussen
,
Storbritannien
,
Spanien
,
Portugal
og
Nederland
. Ikke mindre alvorligt udbrød der
borgerkrig
i de sydlige og de vestlige dele af landet. Dertil var modsætningerne store mellem de forskellige revolutionære fraktioner, og lederne
Georges Danton
og
Maximilien Robespierre
blev begge henrettet i det terrorregime, de selv havde igangsat. I 1793/94 blev henved 17.000 mennesker dømt til døden og henrettet som "kontrarevolutionære". Medregnet de summariske henrettelser af oprørere, som blev pagrebet med
vaben
i hand, kommer antallet af henrettede op mod 40.000.
[2]
Den politiske terror havde til formal at sikre politisk enhed blandt befolkningen, sa
revolutionen
,
regeringen
og dens
velfærdsudvalg
ikke mødte modstand i opbygningen af Frankrig som
republik
. Udrensningerne begyndte med det
aristokrati
, der havde mistet al
magt
ved
monarkiets
fald.
Men det medførte ogsa store udrensninger i
parlamentet
pa begge politiske fløje. I første omgang fik Robespierre enorm magt, baseret pa de radikale revolutionære partier
jakobinerne
og
La Montagne
. Siden blev bade de og Robespierre ramt af udrensningerne.
I
1794
blev
Johann Friedrich Diedrichsen
halshugget som den eneste danske
statsborger
, der blev offer for terrorregimet.
Den økonomiske terror skulle standse
inflationen
i Frankrig. Det skete gennem forskellige
love
, der lagde loft over
priser
pa livsnødvendige
varer
som
brød
. Dette prisloft,
maximum general
, pa de vigtigste fødevarer, gjorde det muligt for statslige opkøbere at skaffe billigt
korn
til
hæren
; men der opstod hurtigt en
sortbørs
, som velfærdsudvalget bekæmpede med dødsstraf. Maksimalpriserne førte til nominelt lavere fødevarepriser, hvad der gjorde
sansculotterne
[3]
- "de bukseløse" - i Paris til terrorregimets vigtigste støttepiller.
[
hvorfor?
]
Den religiøse terror var først rettet mod
katolicismen
, dernæst mod alle kristne samfund og blev primært gennemført af
Joseph Fouche
, der udførte brutale aktioner mod kirken. De skabte stor usikkerhed, og derfor misbilligede Robespierre Fouches aktioner for at afkristne samfundet. Gejstlige blev deporteret og henrettet, og kirker holdt lukket. I stedet fremmede man en "
fornuftens
kult", ophøjet til en art civilsamfundsreligion i form af "kulten for Det højeste væsen".
Gudstjenester
og private religiøse møder blev forbudt; religiøs opdragelse ligesa.
Saint-
blev fjernet fra
gadenavne
.
[4]
- ^
Martin, Jean-Clement (2010).
La Terreur, part maudite de la Revolution
[
The Terror: Cursed Period of the Revolution
]. Decouvertes Gallimard (fransk). Vol. 566. Paris: Gallimard. s. 14-15.
- ^
https://snl.no/Den_franske_revolusjon
- ^
https://www.britannica.com/topic/sansculotte
- ^
Latreille, A. (2003). "French Revolution".
New Catholic Encyclopedia
. Vol. 5 (2nd udgave). Thomson-Gale. s. 972-973.
ISBN
0-7876-4004-2
.