Svenn Eske Kristensen
(
1. april
1905
i
Thisted
?
18. januar
2000
) var en
dansk
arkitekt
og
kongelig bygningsinspektør
1961
-
1975
. Han var en af de mest produktive
funktionalistiske
arkitekter i efterkrigstiden.
Svenn Eske Kristensen blev tømrer- og snedkersvend
1924
, dimittend fra
Arhus Tekniske Skole
1927
, optaget pa
Kunstakademiet
i juni
1929
og var elev her til
1933
. Han fik
Eckersberg Medaillen
1944
(for A/S Schous Fabriker) og
Knud V. Engelhardts Legat
1945
,
Zacharias Jacobsens Legat
1949, gulddiplom pa triennalen i
Milano
1957
(Esto-køkkenet sammen med
Edvard Heiberg
og
Bent Salicath
),
Foreningen til Hovedstadens Forskønnelses
diplom
1963
(for Brøndby Radhus), Stockholm Byggnadsforenings hæderspris
1964
og sølvmedalje fra
Samfundet og Hjemmet for Vanføre
1974
.
Han modtog
Københavns Kommunes
præmie for gode og smukke huse, 1937, 1939, 1941, 1945, 1949, 1955, 1959, 1963, 1969 og 1973,
Lyngby-Taarbæk Kommunes
præmie 1945, 1947, 1951, 1966 og 1967,
Gentofte Kommunes
1948, 1955 og 1961,
Gladsaxe Kommunes
1948,
Frederiksberg Kommunes
1948, 1961, 1966 og 1967 samt
Rødovre Kommunes
1958.
Kristensen var medarbejder hos
Kay Fisker
1932
-
1944
(og
C.F. Møller
,
1938
-
40
), som han ogsa senere samarbejdede med, og havde tillige selvstændig virksomhed fra
1932
. Kristensen var lærer ved Kunstakademiet fra
1935
til
1955
og leder af
Akademisk Arkitektforenings
Konkurrenceudvalg fra
1947
, kunstnerisk konsulent for
Carlsberg Bryggerierne
A/S fra
1959
, kgl. bygningsinspektør 1961, næstformand i
Danske Arkitekters Landsforbund
1952
-
1958
, formand for Det danske moduludvalg
1953
, medlem af samt formand for
Dansk Standardiseringsrads
Fagrad for Byggeri 1961-1976, formand for Nordisk Modulkomite
1963
og for Nordisk Byggedag 1961-
1978
og medlem af adskillige af statens rad og kommissioner. Han var
Ridder af Dannebrog af 1. grad
.
Eske Kristensen var en af de flittigste arkitekter i efterkrigstiden, og han fik især ydet en indsats inden for det normale boligbyggeri og det mindre industribyggeri. Allerede pa Kunstakademiet blev han medarbejder hos professor Kay Fisker og optaget af
Le Corbusiers
ideer om boligbebyggelse som punkthuse eller fritliggende blokke, der omsluttes af omkringliggende grønne arealer. Disse ideer fik Kristensen i høj grad afprøvet gennem arbejdet med planlægning og bebyggelse af nye store boligomrader i Københavns forstæder, hvor kollektiver, institutioner, butikker, række- eller kædehuse skulle integreres i et hele. Han eksperimenterede med
1930'ernes
altan
/
karnap
-hus i forlængelse af Fiskers banebrydende værker.
Hans arbejder repræsenterer en nøgtern, moderne
murstens
- og
betonarkitektur
med enkle husformer og klare typeplaner, omsorgsfuldt gennemarbejdet i konstruktiv henseende. Hans bygninger er ikke stærkt nuancerede, men virker ved en forenklet formgivning og de kraftige farvekontraster mellem murflader og træværk.
Kristensen var optaget af boligsociale forhold, at sikre familiens trivsel, foretog boligundersøgelser og var modstander af, at der blev bygget for trange lejligheder. Han arbejdede ivrigt for at billiggøre boligbyggeriet og blev foregangsmand for byggeriets industrialisering ved at gøre brug af præfabrikerede plader,
moduler
og elementsektioner som badeværelser og køkkener, men han tabte aldrig den handværksmæssige kvalitet af syne. Hans mange boligbyggerier star som noget af det bedste af
velfærdssamfundets
arkitektur i perioden fra før det monotone modulbyggeri tog overhand og blev mødt med kritik i
1970'erne
.
Han var samtidig en arkitekt, der havde stor indføling med konteksten, og mange af hans bygninger fremhæves som eksempler pa, hvorledes et moderne hus kan indpasses i en ældre husrække uden at forfalde til
pastiche
(f.eks.
Balticas
tidligere hus i
Bredgade
).
Ogsa inden for
fabriksbyggeriet
var Kristensen stringent og innovativ. Tappehallen pa
Carlsberg
blev udformet fantasifuldt med endemuren aftrappet og med plads til hængende haver, der blev
fredet
i
2009
. Ved
Holmegaard Glasværk
i
Fensmark
kan fabrikationsprocessen aflæses ved bygningens skiftevis
konvekse
og
konkave
former. Som kongelig bygningsinspektør kom Kristensen til at sta for mere monumentalt byggeri som ministerialbygningen pa
Slotsholmen
, kaldet
Tjæreborg
, der pa trods af sit udsøgte handværksarbejde i
kobber
og lave
skala
vakte stor opstandelse i
1960'erne
, og de nye gymnasier i Københavns udkant. Hans engagement i udbredelsen af et rationelt fabriks- og boligbyggeri gjorde det naturligt, at han patog sig en lang række tillidshverv, ligesom han var en produktiv foredragsholder og debattør. Han døde efter et langt liv i
2000
, og fem ar efter udkom der et lille hæfte om hans sommerhus
Esken
i Karup vest for
Farevejle Kirkeby
, hvor hans veludviklede æstetiske sans kan bevidnes i kompakt form.
- Charlottenborg Forarsudstilling
1943-49, 1952, 1957, 1959, 1962, 1964, 1968, 1970, 1972, 1976, 1978, 1981, 1984, 1987, 1990
- Dansk-svensk udstilling,
Stockholm
1942
- L'art danois contemporain,
Musee de Lyon
1953
- Triennalen
,
Milano
1957
- Boligbebyggelsen
Grønnehavegaard
,
Godthabsvej
131-137, Stockflethsvej 39, Grøndalsvej 8-10,
Frederiksberg
(1934, sammen med
Mogens Meyling
)
- Boligbebyggelse,
Vanløse Alle
30-36,
Vanløse
(1935, sammen med Mogens Meyling)
[1]
- Boligbebyggelsen
Breidablik
,
Sorgenfri
(1936, sammen med Mogens Meyling)
- Villa, Teglgardsvej 45, Charlottenlund (1934)
- Villa, Hagbardvej 19,
Sundbyøster
(1936, præmieret)
- Industribebyggelse for Globus Cyklefabrik,
Glostrup
(1938)
- Villa, Begoniavej 3,
Gentofte
(1938)
- Villa, Liden Gunversvej 18, Sundbyøster (1939, præmieret)
- Villa, Lundely 12,
Hellerup
(1939)
- Villa, Vespervej 27, Hellerup (1939, vinduer ændret)
- Boligbebyggelsen
Tritonerne
, Abakkevej 19-29 (1939)
- Griffenfeldsgade
37-39,
København
(1939, sammen med
Kay Fisker
og
C.F. Møller
, præmieret)
- Stefansgarden
, Humlebæksgade/Nivagade, København (1939-42, sammen med Kay Fisker, vinduer ændret)
- Hillerødholm
,
Hillerød
(1941, sammen med Kay Fisker)
- Hotel Christian IV
(1942-43, sammen med Kay Fisker)
- Dobbelthus, Løvetandsvej 23,
Husum
(1943, præmieret)
- Boligbebyggelsen
Dronningegarden
,
Dronningens Tværgade
23-35/
Borgergade
15 og
Christiansgarden
, Dronningens Tværgade 37-45, København (1943, sammen med Kay Fisker, fredet)
- A/S
Schous Fabrikker
og Ravnholm Strømpefabrik,
Ravnholm
(1942-56, Eckersberg Medaillen)
- A/S Fuurstrøm Fajanceværk, Ravnholm (1943-44)
- Rækkehusbebyggelse i
Dyssegard
, Eskeager, Langengen, Almindingen samt lige numre pa Sønderengen (del af
Ny Søndergard
)
(1943-1953, sammen med Kay Fisker)
- Kædehuse ved Brøndbyvestervej,
Brøndby
(1943)
- Fabriksanlæg for
J.C. Modeweg & Søn
,
Brede
(1943)
- Villa, Kulsviervej,
Kongens Lyngby
(1944 og 1968, præmieret)
- 55 rækkehuse, Vangedevej,
Vangede
(1944, sammen med Kay Fisker)
- 19 kædehuse, Skjoldagervej 13-31,
Gentofte
(1944, præmieret)
- Villa, Troels Lunds Vej 32,
Frederiksberg
(1944, præmieret)
- Dobbelthus, Løvetandsvej 26 (1944, præmieret)
- Ombygning for Julius Kopp,
Amagertorv
21-25 (1944-46)
- Villaen
Kulsvierhuset
ved
Ravnholm
(1945, præmieret)
- DBK tribunebygning, Cykelbanen,
Ordrup
(1946, 1. præmie, nedrevet)
- Spædbørnshjem, Ravnholm (1946)
- Boligbebyggelsen
Lyngby Søpark
, Agnetevej/Sofievej/Rønne Alle, Kongens Lyngby (1946, præmieret)
- Boligbebyggelser, Vangedevej 219-225 og Eskeager 1-7, Vangede (1946, sammen med Kay Fisker, vinduer ændret)
- Maskinsnedker Johs. Madsen & Søn, Gladsaxevej 315,
Gladsaxe
(1946-47, præmieret)
- TO-R Radio
, Slotsherrensvej 111-13 (1946-47, præmieret)
- C.W. Messerschmidt, Stolpegardsvej 105 (1946-47, præmieret)
- Boligbebyggelserne
Herlev Byvænge
, Herlev Hovedgade 142-58 og
Herlev Bygard
, Herlev Hovedgade 36-40,
Herlev
(begge 1946-48)
- Ørevad Fabrikkerne,
Ørholm
(1946-49)
- Tribune og dommertarn,
Arhus Cykelbane
(1947, 1. præmie)
- Ombygning for Cornelius Knudsen,
Købmagergade
15 (1947-48)
- Domus Optica, Købmagergade 15, København (1946-48, præmieret)
- Boligbebyggelsen
Solparken
, Lyngbygardsvej, Kongens Lyngby (1950, præmieret)
- Bornholms Lane- og Sparekasse
,
Rønne
(1950, 1. præmie)
- Boligbebyggelsen
Bredalsparken
I, II og III,
Hvidovre
, (1950-52)
- Boligbebyggelsen
Hvidovrebo
VII, 107 rækkehuse og institutioner, Engstrands Alle, Hvidovre (1952)
- Boligbebyggelsen
Hvidovrebo
VI, ved Strandmarksvej (1953)
- Boligbebyggelsen
Store Taffelbay
,
Strandvejen
/Phistersvej,
Hellerup
(1953-54, præmieret)
- Eget sommerhus
Esken
, Vindekilde Strandvej 41,
Farevejle
(1954, ejes nu af
Realea
)
- Domicil for
Baltica
, nu
Forsknings- og Innovationsstyrelsen
,
Bredgade
40, København (1954-57, præmieret)
- Boligbebyggelsen
Baldersbo
IV,
Ballerup
(1954)
- Boligbebyggelse med punkthuse,
Bellahøj
(1954, præmieret)
- Boligbebyggelsen
Kongegarden
, Adelgade, København (1955, sammen med Kay Fisker)
- Boligbebyggelsen
Milestedet
,
Roskildevej
(1955-57, præmieret)
- Skolehjem pa øen
Zakynthos
,
Grækenland
(1955-57, 1. præmie)
- Adventistkirke,
Nærum
(1957)
- Brøndby Radhus,
Brøndby
(1957-74)
- Grenhusene
, 158 huse og kollektiver, Hvidovre (1958)
- Bolig- og forretningsbebyggelsen
Øbrohus
,
Jagtvej
/Reersøgade, København (1958-60, præmieret)
- Centralbiblioteket
Fixhuset
,
Næstved
(1960)
- Boligbebyggelsen Marienlystvej/Bendzvej (1960, præmieret)
- Boligbebyggelsen
Borgergarden
, Adelgade/Borgergade (1960, sammen med
Thorvald Dreyer
)
- Rækkehusbebyggelse, Tranegardsvej 7A-13B, Hellerup (1960-61)
- Biograf-, kontor-, butik- og boligbebyggelsen
Rialto
med
Rialto Teatret
, Smallegade 2,
Frederiksberg
(1960-64, præmieret)
- Boligbebyggelsen
Mølleaparken
, Brede (1960-75)
- Adventistkirke,
Roskilde
(1961)
- Ministerialbygning, pt.
Fødevareministeriet
, kaldet "Tjæreborg", Slotsholmsgade 12, København (1961-68, sammen med
Thomas Havning
)
- Bolig-, forretningsbebyggelse og institution,
Rustenborg
, Kongens Lyngby (1963, præmieret)
- 77 huse ved
Uppsala
,
Sverige
(1963, 1. præmie)
- Bygsilo og malteri,
Carlsberg Bryggerierne
,
Valby
(1966)
- Udvidelse af aftapningshal med "De hængende Haver", Carlsberg (1967-69, sammen med B. Højlund Rasmussen, ingeniører, præmieret, haven fredet 2009)
- Laboratoriebygninger m.m., Danmarks Lærerhøjskole, nu
Danmarks Pædagogiske Universitet
,
Emdrup
(1968, præmieret)
- Lagerkælder 3, Carlsberg (1969, sammen med B. Højlund Rasmussen, ingeniører, fredet 2009)
- Statens skole for døve,
Kastelsvej
, København (1969-72)
- Udvidelse af
Amagerbanken
,
Amagerbrogade
23-24 (1969-72)
- Vestre Borgerdyd Gymnasium
, København (1970)
- Erhvervsejendom, nu
Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling
, Bredgade 43, København (1970)
- WHOs
regionalcenter, Scherfigsvej 8, København (1970-72)
- Holmegaard Glasværk
,
Fensmark
(1971)
- Boligbebyggelsen
Stjernen
,
Nordre Fasanvej
/
Mariendalsvej
/Kong Georgs Vej/
Dronning Olgas Vej
, Frederiksberg (1974, siden helt ombygget)
- Boligbebyggelse og institution
Ørbygard
,
Rødovre
(1976)
- Nordisk Elektricitets Selskabs
fabrikker
- Alderdomshjem i
Gentofte
(2. præmie 1938)
- Landbrugskonkurrence om husmandsbrug (1. præmie 1939) og om middelstore landbrug (2. præmie 1938)
- Døre og Vinduer
, 1945.
- Planlægning af køkkener i etagehuse
, 1950 (med
Edvard Heiberg
og
Bent Salicath
)
- Strejftog, et liv i byggeriets tjeneste
, 1976 (heri fortegnelse over alle Kristensens byggerier)
- Glimt fra mit liv 1905-1983
, 1983 (heri fortegnelse over Kristensens foredrag, artikler og livsløb)
- Boligindretning for bevægelseshæmmede, rad og anvisninger
,
Boligministeriet
1981.
- Peter Thule Kristensen & Kenn Schoop, foto: Jens Markus Lindhe, "Svenn Eske Kristensen -velfærdsarkitekten", forlaget Aristo, Kbh. 2018.
- Hans Erling Langkilde
, "Eske Kristensen", i:
Merete Bodelsen
og
Povl Engelstoft
(red.),
Weilbachs Kunstnerleksikon
København:
Aschehoug
1947-52.
- Kirsten Rykind-Eriksen, "Eske Kristensen", i:
Sys Hartmann
(red.),
Weilbachs Kunstnerleksikon
, København:
Rosinante
1994-2000.
- Kraks Bla Bog 1974
- Hanne Eske Dyva, Karen Eske Stryger & Ninna Eske Jessen,
Esken. Vindekilde Strandvej 41
,
Odense
:
Realea
2005.
- Præsentation af Eske Kristensens eget sommerhus Esken pa realdania.dk
Arkiveret
25. februar 2015 hos
Wayback Machine
- Artikel "Kristensen tegnede boligdrømme til Hansen, Jensen og Sørensen" pa realdania.dk
(
Webside ikke længere tilgængelig
)
- Svenn Eske Kristensen
pa
Kunstindeks Danmark
/
Weilbachs Kunstnerleksikon
- Grønnehavegaard (1934), tegninger pa Danmarks Kunstbiblioteks hjemmeside
Arkiveret
29. oktober 2020 hos
Wayback Machine
- Artikel "Grønnehavegaard" pa Ejerforeningen Grønnehavegaards hjemmeside
Carlsbergs, Tuborgs og De forenede Bryggeriers arkitekter
|
---|
Carlsbergs arkitekter
| |
---|
Carlsbergfondets arkitekter
| |
---|
Ny Carlsbergfondets arkitekter
| |
---|
Tuborgs arkitekter
| |
---|
De forenede Bryggeriers arkitekter
| |
---|