For alternative betydninger, se
Strandvejen
.
(
Se ogsa artikler, som begynder med Strandvejen
)
Strandvejen ved Vangehusvej pa Østerbro
Strandvejen
er en 38 km lang vej, der begynder ved
Svanemøllen Station
pa
Østerbro
i
København
i forlængelse af
Østerbrogade
og løber langs Sjællands østkyst til
Helsingør
.
Bevaret
brolægning
fra Strandvejen, da denne gik igennem
Egebæksvang
.
Strandvejen ses allerede pa de allerældste
landkort
, der angiver vejforløb, og ma betegnes som en af de ældste nuværende vejstrækninger i Danmark. Først omkring
1800
slog navnet Strandvejen an, ellers hed den fx
Adelvejen, der fører til Helsingør
og
Helsingørsvejen
. Et tredje navn,
Sandvejen
, antyder dens daværende tilstand. Folk var ved ankomst til Klampenborg ofte hvide af vejstøv. Sa fik man hjælp af "børstedrengene", der for et par
skilling
børstede støvet af folks tøj og sko.
[1]
Med sin blanding af
sand
og
grus
matte vejen vandes om somrene. Den blev i perioder ikke brugt sa hyppigt, da de store vejanlæg fra
1760'erne
gav trafikanterne mulighed for at bruge de nyanlagte brede og gode veje op gennem
Nordsjælland
.
I vore dage begynder Strandvejen først ved
Svanemøllen Station
, men tidligere fortsatte den helt ind til
Trianglen
(1858) og til Svanemøllen (1949). Det er
Østerbrogade
, der i takt med byudviklingen har opslugt de indre dele af Strandvejen.
Tingskiftevej
markerer overgangen fra by til land. I
1925
rejstes et monument netop her, skabt af billedhuggeren
Jens Lund
. Stenen kaldes
Skelstenen
, for her mødes land og by ? i hvert fald billedligt talt, for der er ikke meget land over
Gentofte Kommune
mere.
Sporvognslinje nr. 1 ? tallet skyldtes at man vurderede at linjen var den vigtigste i København ? løb tidligere fra Slukefter i Hellerup ad Strandvejen og Østerbrogade og fortsatte helt til
Frederiksberg Runddel
. Sporvognene pa linjen har bade været hestetrukne og elektriske. Mellem
1884
og
1892
forsøgte man desuden at bruge
damp
som drivkraft pa en linje mellem
Trianglen
og
Klampenborg
, men det var mislykket, da disse vogne skræmte folks heste. I stedet gik man tilbage til heste, indtil man i 1903-04 elektrificerede strækningen som en del af linje 4 og fra
1908
linje 14. I
1953
blev den dog afkortet til Hellerup til fordel for den nye
trolleybuslinje
27, der dog i
1971
blev omstillet til dieselbusser. Syd for Hellerup afløste de tilsvarende sporvognene i
1967
.
Trafikken mellem Klampenborg og Helsingør er i mange ar blevet varetaget af linje 388, tidligere 188.
I
1906
forbød man motorkørsel fra Lille Vibenhus til Rungsted Badehotel. Var man bosat i den lukkede del, kunne man søge om at matte køre pa vejen.
[2]
Strandvejen har
vejnummer 152
fra en runddel i Helsingørs havn til vejkrydset med
Ring 2
(O2) i København. Lige før Svanemøllen tælles Strandvejen som gade uden vejnummer. Den har forskellige (adresse-)navne undervejs. Pa mange strækninger bruges navnet "Strandvejen", men pa andre strækninger finder man for eksempel "Kystvejen" (ved Charlottenlund), "Humlebæk Strandvej" og "Færgevej" (i Helsingør) ? men "Strandvejen" ma ses som et navn for hele den samlede vej pa samme made som for eksempel
Strøget
i København.
I
Berlingske Tidende
stod der 27. juni
1825
, at
bompengeopkrævning
ved Strandvejen var pabegyndt. Man opførte et lille hyggeligt bomhus ved Slukefter. Fritaget for bompenge var ejerne af Mariendal, Hellerup og Onsgaarden;
entreprenørerne
Wulff og Randel ligesa ved vedligeholdelse af vejen. Fra
1847
tilfaldt bompengene amtet. Indkrævningen skabte megen uro og ufred. Der var uenighed om afgiften for arbejdsvogne og fragtvogne, og om, hvorvidt
officerer
skulle betale. I
1867
ville
Gardehusarregimentets
officerer ikke betale passagepenge, nar de passerede bommen uden
sabel
og derfor blev formodet ikke at være i tjeneste.
Krigsministeriet
mente imidlertid, at officerer med og uden sabel altid var pa tjenesterejse. Takstreglementet blev engang imellem ajourført. Det sidste reglement (fra
1905
) fik motorkøretøjer med. I
1891
leverede bommanden forslag om, at ogsa cyklisterne burde betale bompenge, idet han søndag den 16. august havde talt samfulde 885 cykler, der passerede bomhuset. I
amtsradet
sagde man nej, for ellers matte man ogsa kræve betalt af folk med
trillebøre
og
barnevogne
. Til det indvendte
amtmanden
, at der dog ikke kom 800 trillebøre og 800 barnepiger med barnevogne ned ad Strandvejen om søndagen. - Modstanden mod bompenge medførte, at
Fyn
og
Sjælland
afskaffede ordningen i henholdsvis
1851
og
1854
; men i Københavns Amt ville man ikke give slip pa den indtægt. Først i
1915
blev bommen nedlagt; 31. marts var den sidste opkrævning ved Slukefter. Men allerede i
1900
var bommen og bomhuset revet ned i forbindelse med udvidelsen af vejen gennem Hellerup.
[2]
Strandvejen 12-14 er en af flere etageejendomme pa den københavnske del.
- Nr. 8-10: Pa denne grund la tidligere værtshuset Svanholm.
Svanemøllegaarden
opførtes i 1929 af byggematadoren og grosserer
Harald Simonsen
, kaldet "Guld Harald", ved arkitekt
Hans Dahlerup Berthelsen
som led i en samlet randbebyggelse med 4 karreer ud til Strandvejen. "Guld Haralds" datter var den berygtede
Erna Hamilton
. I disse huse la i 1950'erne en filial af
Kjøbenhavns Handelsbank
, en trikotagehandel, en slagtermester, et mejeri, en frugtforretning og en købmand i de sma butikker i gadeniveau.
- Nr. 12-14: Ogsa opført for Harald Simonsen af Dahlerup Berthelsen 1931.
- Nr. 16: Ogsa opført for Simonsen, men af
Louis Hygom
1929. Havde ikke oprindeligt kviste.
- Nr. 18: Ogsa opført for Simonsen 1931. Her er funktionalismen slaet igennem.
- Nr. 32 D: En af de nordligste villaer i Københavns Kommune. Fra 1918 i
nybarok
. Arkitekt: Aage Madsen. Var i 1950'erne ejet af ”Moralsk Oprustning”, der med politiske undertoner forsøgte at pavirke danskernes levevis.
- Nr. 59-63: Tre boligejendomme fra 1907, tegnet af
Thorvald Gundestrup
.
- Nr. 91: Her la tidligere fra 1806 til 1904 landstedet
Vilhelmsdal
tegnet af den berømte
C.F. Hansen
. Den blev erstattet af
Sankt Joseph Søstrenes Ordenssamfund
fra 1905, tegnet af
Martin Larsen
og
Christian Mandrup-Poulsen
. Det klosterlignende anlæg bag de aflukkede mure bestar af en kirkebygning,
Immaculatakirken
, og tre fløje til nonnerne. Præsteboligen ligger frit pa terrænet. I 1990'erne fik komplekset nye vinduer af
plastic
.
- Nr. 93: Her ligger
Københavns Pædagogseminarium
, bl.a. i smukke bygninger som blev opført i 1907 som privat landsted for grosserer
Aage Heyman
af arkitekt
Carl Brummer
.
- Nr. 101: Bebyggelsen
Lille Tuborg
(1932-33 af
Charles I. Schou
). Den funktionalistiske bebyggelse kaldes ”Tyrolerhusene” pa grund af dens alpeagtige tagkonstruktion og balkonerne.
- Nr. 119: Plejehjemmet
Norgesminde
. Her la tidligere landstedet af samme navn.
- Nr. 123: Her la tidligere landstedet
Store Tuborg
, hvor bl.a.
N.F.S. Grundtvig
havde sit sidste hjem. Han boede her i fem ar fra
1867
, da han med sin unge kone og lille barn flyttede dertil, og her naede han at holde væsentlige møder inden sin død i 1872. Til hans 85-ars fødselsdag i 1868 mødte ca. 1.100 mennesker op i haven for at fejre ham, og der blev holdt taler fra landstedets trappe. Den gamle patriark døde pa landstedet, siddende stille og roligt i sin stol i sit biblioteket i september 1872. Navnet Tuborg skyldes, at der i 1700-tallet pa stedet la et beskedent værtshus, opført af en mand, der til efternavn hed Thuesen. Efterstavelsen ?borg skal derfor forstas ironisk. Store Tuborg var senere plejehjem og blev omkring 2000 ombygget til uigenkendelighed, og dets karakter af landsted forvandt helt. Enkelte af bygningerne anvendes til kontorer, andre til boliger.
- Nr. 125:
Lejerbos
afdeling
Store Mariendal
. Her la landstedet Store Mariendal indtil 1978, hvor den nuværende bebyggelse skød op, tegnet af
Thorvald Dreyer
. Det sociale boligbyggeri markerer overgangen fra Købenahavns til Gentofte Kommune.
Rotunden ved nr. 64.
Ved Charlottenlund Fort, luftfoto, 1953
Bellavista i Klampenborg.
- Nr. 34-36 A: Bebyggelsen
Ved Eltham
(1937 af
Arthur Wittmaack
og
Vilhelm Hvalsøe
).
Eltham
var en villa, som
B&W
-direktør
Martin Dessau
lod opføre. Han var bror til Tuborg-direktøren
Benny Dessau
. Villaen blev i 1937 erstattet af den nuværende bebyggelse.
- Nr. 40-54: Her la
Tuborgs Fabrikker
, hvor kun 5 bygninger er bevaret fra bryggeriet. Fabrikkens berømte flaske blev opført til
Den nordiske udstilling
i København
1888
. Flasken er 30 meter høj og indeholder angiveligt Danmarks første elevator. Den har i tidens løb staet flere forskellige steder. Tegnet af arkitekten Viggo Klein og fremstillet af træ. Tuborgflasken star faktisk ikke ude for resterne af Tuborg-bryggeriet, men i stedet lige bag en cirkel k-tank ud til Strandvejen 40. Øverst pa etiketten star der ”Denne flaske stod pa den store udstilling i
Tivoli
1888”. Enkelte af de gamle Tuborgbygninger fra arhundredeskiftet star her endnu, bygget sammen med nyt byggeri, bl.a. indkøbscentret
Waterfront Shoppingcenter
.
- Nr. 64: Rotunden med bl.a. en
Meny
er fra 1995, tegnet
Henning Larsens Tegnestue
.
- Nr. 102 A-102:
NESAs
tidligere hovedsæde fra 1934, tegnet af
Helge Bojsen-Møller
.
- Nr. 110-112: Den store herregardslignende bebyggelse med gard omkring et springvand,
Strandborg
, er tegnet af H.P. Hedemann 1902 og opført i en frodig nationalromantisk stil.
- Nr. 140-142: Her la de sakaldte skibsredergrunde med to kæmpevillaer pa meget store grunde,
Vennerslund
og
Strandlund
. Vennerslund var beboet af etatsrad
H.N. Andersen
, mens naboen i Strandlund ogsa var skibsreder, nemlig
A.P. Møller
. Sidstnævnte villa var opført af
Vilhelm Fischer
for grosserer
Jacob Holmblad
i 1906-07. I 1973 blev de købt af Gentofte Kommune, revet ned og erstattet af
EGV
-centret Strandlund med ældreboliger.
- Nr. 146:
Charlottenlund Fort
- Nr. 152: Cafe Jorden Rundt, oprindeligt en ventesalsbygning for NESA fra 1939 af Helge Bojsen-Møller og ombygget til cafe 1991.
- Nr. 165: Beboelsesejendom med Hellerup Apotek (1901 af
Christian L. Thuren
)
- Nr. 170: Beboelsesejendom (1941 af
Harald Gad
og
Vilhelm Groth-Hansen
, præmieret af Gentofte Kommune)
- Nr. 184: Her boede modstandsmanden
Erik Nyegaard
, hvis hus blev schalburgteret 18. oktober 1944 efter at
Bent Faurschou-Hviid
havde begaet selvmord her. Det nuværende hus blev opført for Nyegaard 1946-48 af
Frits Schlegel
.
- Nr. 201: Herfra gar
Ahlmanns Alle
, der blev anlagt i 1901.
- Nr. 203: Hellerup Parkhotel, oprindeligt Hellerup Klub og biografen Strandteatret, tegnet af
Robert Hilliger
og opført 1925-27.
- Nr. 213:
Lille og Store Taffelbay
, opført 1954 af
Svenn Eske Kristensen
som afløser for landstedet Taffelbay.
- Nr. 215:
Blidah Park
, den kendte parkbebyggelse tegnet af
Kooperative Arkitekter
og opført 1933-35. Blidah var et af strækningens mange store landsteder.
- Nr. 227-231: Ejendommen
Constantia
, 1932 af Hans Dahlerup Berthelsen. Constantia var et af vejens store gamle landsteder.
- Nr. 235:
Skovriderkroen
i
Charlottenlund Skov
, oprindeligt opført 1936 ved arkitekt
Einar Rosenstand
, der var specialist i forlystelsesbygninger. Det gamle hus i
bindingsværk
blev omkring 2000 ombygget til uigenkendelighed.
- Nr. 259:
Villa Rydhave
, nuværende bolig for USA's ambassadør og tidligere residens for Nazitysklands Rigsbefuldmægtigede i Danmark, Dr.
Werner Best
.
- Nr. 263:
P. Carl Petersens Kollegium
, oprindeligt
Villa Skovbakken
.
- Nr. 272A-278A: 3-4-etages boligblokke,
Kildevang
(1960-62 af
Svend Fournais
,
Hans Ole Christiansen
og Ammentorp & Haubroe)
- Nr. 407:
Villa Belvedere
, ombygget 1870 for
Isaac W. Heyman
af
H.S. Sibbern
. Fredet.
- Nr. 415-417: Bebyggelsen
Ved Bellevue Bugt
, et sent værk (1961) af Arne Jacobsen.
- Nr. 419-433:
Bellavista
, opført 1934-37 af Arne Jacobsen. Et hovedværk i dansk funktionalistisk arkitektur. Fredet.
- Nr. 449-451:
Bellevue Teatret
, ligeledes af Arne Jacobsen. Fredet.
Egebæksvang kirke.
- ^
børstedreng ? ODS
- ^
a
b
Dengang ≫ Strandvejens historie
- Bo Bramsen
(red.),
Strandvejen ? før og nu. Bind 1: Fra Svanemøllen til Vedbæk
, København:
Politikens Forlag
1995.
ISBN
87-567-5478-7
- Bo Bramsen (red.),
Strandvejen ? før og nu. Bind 2: Vedbæk til Helsingør
, København: Politikens Forlag 1995.
ISBN
87-567-5478-7
- Bolette Bramsen & Claus M. Smidt,
Strandvejen her og nu. Bind 1
, København: Politikens Forlag 2009.
ISBN
978-87-567-8818-2
- Bolette Bramsen & Claus M. Smidt,
Strandvejen her og nu. Bind 2
, København: Politikens Forlag 2009.
ISBN
978-87-567-8818-2
- William Haste,
Strandvejen, dens Huse og Mennesker
, 1930.
- Torben Topsøe-Jensen
,
Fem mil langs Øresund
, 1968 (2. udgave, København 1974;
ISBN
87-00-72421-1
)
55°43′47.86″N
12°34′35.6″Ø
/
55.7299611°N 12.576556°Ø
/
55.7299611; 12.576556