한국   대만   중국   일본 
Stad (Sverige) - Wikipedia, den frie encyklopædi Spring til indhold

Stad (Sverige)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
For alternative betydninger, se Stad (flertydig) . ( Se ogsa artikler, som begynder med Stad )

En stad var i Sverige før kommunalreformen i 1971 de by kommuner , som havde opnaet stadsprivilegium, til forskel fra landkommunerne og kopingerne . Det svenske stad svarer omtrent til det danske købstad .

Ved kommunalreformen i 1971 indførte man et "ensartet kommunebegreb", da de fleste kommuner omfattede bade landsbyer og tættere bebyggede omrader, samt fordi der ikke længere var nogen juridisk forskel pa kommunerne. Stadsprivilegierne var successivt blevet udhulet siden næringsfrihedens indførelse i midten af 1800-tallet. De stæder, der var opstaet i 1900-tallet, havde heller ikke faet egen jurisdiktion , men hørte under herredsretten.

Især i 1960'erne gennemførtes desuden en række reformer, som bidrog til yderligere at mindske de administrative forskelle mellem stæder og landsbyer. I 1967 indførtes en for hele Sverige gældende ensartet fogderiinddeling under statslig myndighed ( huvudmannaskap ); tidligere havde visse stæder haft egen skatteopkrævning ( uppbordsverk ). Politivæsenet blev statsliggjort i 1965 samtidig med at magistraterne blev afviklet, og i 1971 afskaffedes stædernes radhusretter og blev erstattet af tingsretter . Slutteligt blev i 1971 ogsa afskaffet de sidste sma forskelle mellem stæder og andre kommuner, blandt andre forskellige navne pa byrad og kommunalbestyrelser.

I almindelig sprogbrug i Sverige, anvendes ordet "stad" nu almindeligvis om større byer, samt om mindre byer som tidligere har været hovedbyer i stadskommuner. I Sveriges nationalatlas anses byer med flere end 10.000 indbyggere for at være stæder. Ordet "stad" er normalt et ikke-administrativt begreb, knyttet til byen og ikke kommunen. Nogle kommuner anvender dog benævnelsen om hele deres omrade, inklusive landomrader, men det er ikke en officiel juridisk definition.

Følgende svenske kommuner har siden midten af 1980'erne benævnt sig selv om "stad" i visse sammenhænge.

Litteratur [ rediger | rediger kildetekst ]

  • Bo Ohngren: "Urbaniseringen i Sverige 1840-1920", i: Grethe Authen Blom (red.): Urbaniseringsprosessen i Norden 3: Industrialiseringens første fase ; Universitetsforlaget Oslo-Bergen-Tromsø; ISBN   82-00-01666-8 (svensk)

Eksterne henvisninger [ rediger | rediger kildetekst ]