For alternative betydninger, se Solidaritet . ( Se ogsa artikler, som begynder med Solidaritet )

Solidaritet (fransk solidarite: samhørighed, sammenhold), bruges især pa venstrefløjen og ofte i fagpolitiske sammenhænge.

Nar man udviser solidaritet, da giver man afkald pa nogle (kortsigtede) fordele pa den modsatte parts bekostning, i og med man kan se, at denne vil fa større gavn af din handling. Du udviser bl.a. solidaritet nar du sætter dig i andres sted, hvorefter din handling udspiller sig ved, at du moralsk tager hensyn til modparten.

Solidaritet er derfor et vigtigt begreb indenfor bl.a. fagforeninger.

Solidaritet er en modsætning til individualisme .

Solidaritetens basis varierer i forskellige samfundstyper . I mindre udviklede samfund bygger den især pa fælles værdier . Vedrørende mere komplekse samfund er der mange forskellige teorier om arsagerne til solidariteten blandt samfundsmedlemmerne.

Ibn Khaldun [ rediger | rediger kildetekst ]

`Asabiyyah refererer til social solidaritet baseret pa gruppefællesskab og struktureret sammenhængskraft . ^{[1] [2]}

Ibn Khaldun argumenterer effektivt for, at ethvert dynasti bærer kimen til sin undergang. Han forklarer, at magthaverne - især i større imperier udnytter fællesskabet til egen fordel, hvilket medvirker til at lederne udskiftes. Medlemmerne af det nye lederskab vil efterhanden blive dovne og optaget af at udvikle deres livsstil , hvorpa en ny cyklus starter. ^[1]

Karl Marx [ rediger | rediger kildetekst ]

Uddybende artikel: Karl Marx

Ifølge Karl Marx er solidaritet forbeholdt de undertrykte i samfundet, i kapitalismen arbejderklassen. Solidariteten vil ifølge den historiske dialektik logisk set føre til en revolution .

Emile Durkheim [ rediger | rediger kildetekst ]

Uddybende artikel: Emile Durkheim

Ifølge Emile Durkheim korresponderer typerne for social solidaritet med de forskellige samfundsmæssige grundstrukturer. I et moderne samfund sa Durkheim den komplekse arbejdsdeling som resulterende i en organisk solidaritet. Forskellige specialiseringer i arbejdet og forskellige sociale roller skaber afhængigheder, som binder folk til hinanden, fordi man ikke længere selv er i stand til at udfylde alle sine behov. I traditionelle, mekaniske samfund lever bønder sammen i sma selvforsynende fællesskaber, som hver især er bundet sammen af en fælles arv og et fælles arbejde. I moderne organiske samfund tjener arbejderne penge og ma stole pa andre mennesker, som er specialiseret i fremstillingen af andre produkter, for at fa opfyldt deres behov. Resultatet af en stigende arbejdsdeling er ifølge Durkheim, at individuel bevidsthed fremkommer adskilt fra fælles bevidsthed; og fra tid til anden er i konflikt med en fælles bevidsthed .

Noter [ rediger | rediger kildetekst ]