En solformørkelse opstar, nar Manen i sin bane rundt om Jorden er i fasen nymane og samtidig befinder sig direkte mellem Jorden og Solen . I den situation vil Manen sta i vejen for lyset fra solen, hvilket vil resultere i, at manen kaster en skygge et sted pa Jordens overflade. Manens skygge vil pa Jorden opleves som en formørkelse af det normale dagslys ? et astronomisk naturfænomen , som normalt varer højst 3-4 minutter (den teoretiske grænse ligger pa 7 minutter og 40 sekunder). Tilsvarende astronomiske naturfænomener er en maneformørkelse , hvor det er Jorden, der kaster skygge pa manen, og en astronomisk passage , eksempelvis en Venuspassage eller en Merkurpassage , hvor det er henholdsvis Venus og Merkur, der gar imellem Jorden og Solen. Men pa grund af deres afstand til Jorden vil det ikke være 'rigtige' formørkelser, men ses blot som sma prikker pa solskiven.

Der vil typisk være to solformørkelser pr. kalenderar, men nogle ar kan der være flere. Der kan dog højest være fem solformørkelser pa et ar som i ar 1935 og 2904 ^[1] . Den seneste solformørkelse i Danmark var den 20. marts 2015. ^[2] og den næste den 10. juni 2021 begge delvise formørkelser.

Totale solformørkelser, dvs. en formørkelse hvor observatøren er i den mørkeste del af maneskyggen, er sjældne fænomener. Selv om de i gennemsnit forekommer et eller andet sted pa Jorden hver 18. maned, er det anslaet at de kun gentages pa et givent sted hvert 370. ar i gennemsnit. Hvor skyggen rammer, varierer fra formørkelse til formørkelse, sa selvom der gar mange ar mellem de totale solformørkelser et sted, kan man, hvis man er villig til at rejse efter det, opleve totale solformørkelser med kun et par ars mellemrum. Fænomenets spektakulære natur gør, at mange mennesker foretager disse rejser. Den totale solformørkelse i Europa i 1999 , der siges at være den mest sete i menneskets historie, hjalp med at fa mange flere til at interessere sig for fænomenet. Dette sas i det store antal mennesker, der rejste for at se den delvise solformørkelse 3. oktober 2005 og den totale solformørkelse 29. marts 2006 . En delvis solformørkelse kunne opleves 11. september 2007 , og den seneste totale solformørkelse var 1. august 2008 . En solformørkelse er et imponerende syn hvis man har de rigtige briller. Hvis man ikke har de rigtige briller skal/ma man ikke kigge op pa Solen. Man kan ødelægge sine øjne, eller miste synet fuldkomment.

En total eller en partiel oplevelse [ rediger | rediger kildetekst ]

En solformørkelse kan opleves som enten total (fuldstændig) eller partiel (delvis), alt efter hvor man, som beskuer, befinder sig i det formørkede omrade. Man vil opleve en solformørkelse som total, hvis man befinder sig i den mørkeste del af manens skygge, ogsa kendt som manens umbra (eller antumbra, hvis Manen er i apogæum ), hvor solen kan være obstrueret totalt af manen. Et andet udtryk for ens placering, som beskuer i dette omrade er, at man er i "totalitetszonen".

Relevant her er ogsa, at Manens bane rundt om Jorden er en ellipse . I denne ellipse er Manens mindste afstand til Jorden 356.414 km (Manen er i perigæum ). Manens største afstand til Jorden er 406.680 km (Manen er i apogæum). Denne forskel i afstand har stor betydning for oplevelsen af en solformørkelse, hvis man befinder sig totalitetszonen .

Man vil herudover opleve en solformørkelse som partiel, hvis man befinder sig i den lidt lysere del af manens skygge, ogsa kendt som manens penumbra ? hvor solen altid kun vil være delvis obstrueret af manen.

Typer af solformørkelser [ rediger | rediger kildetekst ]

Udover ens egen placering, som beskuer, pa Jordens overflade, sa er naturen af den pagældende solformørkelse ogsa en vigtig faktor for, hvordan formørkelsen af solen opleves.

Man skelner imellem fire forskellige typer af solformørkelser:

• Ved en total solformørkelse bevæger manen sig fuldstændig ind foran solen, og dækker herved solskiven helt. Denne effekt kan kun opleves i totalitets-zonen ? i resten af manens skygge vil man opleve solformørkelsen som partiel, altsa hvor manen kun delvis gar ind foran solen (manen tager kun en "bid" af solskiven). Betegnelsen "total" benyttes altsa bade til at betegne denne specifikke type solformørkelse, og til at betegne den potentielle totale oplevelse (af en hvilken som helst type solformørkelse), som altsa kun vil kunne opnas i et begrænset omrade i hele manens skygge (i totalitetszonen).

• Ved en ringformet solformørkelse er Manen i apogæum. Altsa befinder Manen sig i den længste afstand fra Jorden. Dette har den effekt, at selv om manen bevæger sig fuldstændig ind foran solen (som ved den totale solformørkelse) er den (pga. af sin forøgede afstand fra Jorden) ikke i stand til, at dække helt for solen. I totalitets-zonen vil man opleve, at manen synes for lille til at dække solen helt, og der opstar derved en ringformet formørkelse af solen. I resten af manens skygge vil man opleve samme effekt som ved en total solformørkelse, nemlig hvor manen kun delvis gar ind foran solen (der opstar derfor heller ingen ”ring”).

• Ved en hybrid solformørkelse kan man opleve enten en total eller en ringformet solformørkelse, alt efter hvor man befinder sig i manens skygge. Denne type af solformørkelser er relativt sjældne.

• Ved en partiel solformørkelse vil manens umbra aldrig ramme Jordens overflade. Der vil altsa ikke være nogen totalitetszone, og man vil altsa kun kunne opleve solformørkelsen som partiel. Dette er egentlig ikke en specifik type solformørkelse, men mere en egenskab som kan forekomme ved de andre tre typer.

Solformørkelser og beskueren [ rediger | rediger kildetekst ]

• Hvis man vil betragte en solformørkelse, skal man huske, at bortset fra nar solen er helt væk, er det stadig skadeligt for øjnene at kigge direkte pa solen. Det er derfor tilradeligt at beskytte øjnene. Almindelig solbriller er ikke nok, der skal noget meget mørkere til.

• I de fa minutter en solformørkelse varer, far man en sjælden lejlighed til at studere Solens korona ("atmosfære"); en glødende "strøm" af plasma , der strømmer ud fra soloverfladen i straler eller "totter". For at kunne studere denne korona har man konstrueret særlige teleskoper med en indbygget, ugennemsigtig skive, der dækker for solens stærke lys; et sadant instrument kaldes en koronagraf (eller koronograf).

• Manens gennemsnitsafstand til Jorden øges ganske lidt (af størrelsesordenen 3 cm pr. ar), sa i en fjern fremtid vil beskuere pa Jordoverfladen i bedste fald kun kunne opleve ringformede formørkelser. Dette vil ske indenfor en tidshorisont pa omkring 600 millioner ar ? nar Manens gennemsnitsafstand har forøget sig med ca. 23.500 km.

Totale solformørkelser i Danmark [ rediger | rediger kildetekst ]

Totale solformørkelser, som kan ses fra Danmark , er relativt sjældne fænomener. Den sidste totale solformørkelse, som kunne ses fra Danmark, skete den 28. juli 1851 . De næste 3 totale solformørkelser i Danmark vil ske henholdsvis den 25. maj 2142 , 2. september 2426 og den 23. marts 2536 . ^[3]

En solformørkelse den 3. maj 1715, dækkede store dele af Danmark, heriblandt Jylland og Nordfyn. ^[4]

Grafikken til venstre viser hvor, og hvornar fremtidige solformørkelsers totalitetszone vil bevæge sig ind over Danmark. Der vil kun forekomme i alt 6 af sadanne fænomener inden ar 3000.

Kildehenvisninger [ rediger | rediger kildetekst ]

Litteratur [ rediger | rediger kildetekst ]

• Glintborg, Henrik: "Den totale solformørkelse i Europa 1999", Naturens Verden , nr. 1/1999, vol. 82, side 30-33.

Referencer [ rediger | rediger kildetekst ]

Eksterne henvisninger [ rediger | rediger kildetekst ]

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Flere billeder af solformørkelse
• Liste ofver alle solformørkelser i Danmark
• WinEclipse (software til animationer/forudsigelse af solformørkelser) Arkiveret 31. december 2007 hos Wayback Machine (engelsk)

Se ogsa [ rediger | rediger kildetekst ]

• Okkultation ? Himmellegemer der kortvarigt dækker for en stjerne.

Spire Denne artikel om astronomi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den .