William Shakespeare
Engelsk litteratur
Renæssancen
|
---|
|
Personlig information
|
---|
Kæle/øgenavn
|
The Bard of Avon
|
---|
Født
|
1564
Stratford-upon-Avon
,
Storbritannien
|
---|
Dabsdato
|
26. april 1564
|
---|
Død
|
23. april
1616
Stratford-upon-Avon
,
Storbritannien
|
---|
Gravsted
|
Holy Trinity Church
|
---|
Bopæl
|
Stratford-upon-Avon
|
---|
Far
|
John Shakespeare
|
---|
Mor
|
Mary Shakespeare
|
---|
Søskende
|
Edmund Shakespeare
,
Gilbert Shakespeare
,
Joan Shakespeare
,
Joan Shakespeare
,
Margaret Shakespeare
,
Anne Shakespeare
,
Richard Shakespeare
|
---|
Ægtefælle
|
Anne Hathaway
(1582-1616)
|
---|
Børn
|
Hamnet Shakespeare
,
Susanna Hall
,
Judith Quiney
|
---|
Uddannelse og virke
|
---|
Uddannelsessted
|
King Edward VI School, Stratford-upon-Avon
|
---|
Tilknyttet
|
Lord Chamberlain's Men
[1]
, King's Men
[2]
|
---|
Beskæftigelse
|
Dramatiker
|
---|
Fagomrade
|
Teater
, skuespilkunst,
drama
, engelsk drama,
poesi
med flere
|
---|
Kendte værker
|
En skærsommernatsdrøm
, Henrik IV, del 2
, Henrik VI, del 2
, Henrik VI, del 3
, Elskovs gækkeri
med flere
|
---|
Genre
|
Skuespil
,
poesi
|
---|
Pavirket af
|
Lucius Annaeus Seneca
,
Christopher Marlowe
, Thomas Kyd,
Plutarch
,
Plautus
med flere
|
---|
Signatur
|
---|
|
Information med symbolet
hentes fra
Wikidata
.
Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
|
William Shakespeare
(døbt
26. april
1564
, død
23. april
1616
) var en engelsk digter, skuespilforfatter og skuespiller, der bliver bredt anerkendt som den største forfatter pa
engelsk
og verdens største dramatiker.
[6]
Han bliver ofte omtalt som Englands
nationaldigter
og "Bard of Avon".
Hans omfattende værker og værker skrevet i samarbejde med andre bestar af omkring
39 skuespil
,
154 sonnetter
, to lange
fortællende digte
og nogle fa andre digte, hvoraf der hersker tvivl om forfatterskabet. Hans skuespil er blevet oversat til alle
moderne sprog
og de bliver opført oftere end nogen anden skuespilforfatter.
Shakespeare blev født og opvoksede i
Stratford-upon-Avon
i
Warwickshire
. I en alder af 18 ar giftede han sig med
Anne Hathaway
, som han fik tre børn med:
Susanna
og
tvillingerne
Hamnet
og
Judith
. Pa et tidspunkt mellem 1585 og 1592 pabegyndte han en heldig karriere i
London
som skuespiller, forfatter og medejer af et teaterkompagni,
Lord Chamberlain's Men
, der senere blev kendt som
King's Men
. I en alder af 49 ar havde han tilsyneladende trukket sig tilbage og var flyttet til Stratford, hvor han døde tre ar senere. Der er kun bevaret fa optegnelser over Shakespeares privatliv, hvilket har medført spekulationer om
hans fysiske fremtræden
,
hans seksualitet
,
hans religiøse synspunkter
og om de værker, som er blevet krediteret ham i virkeligheden er blevet
skrevet af andre
.
Disse teorier er kritiseret for ikke at tage højde for, at der generelt er meget fa optegnelser over almindelige personers liv fra denne periode.
Shakespeare skrev størstedelen af sine mest kendte værker mellem 1589 og 1613.
Hans skuespil var hovedsageligt
komedier
og
krønikespil
og er nogle af de bedste inden for disse genrer. Frem til 1608 skrev han hovedsageligt
tragedier
, heriblandt
Hamlet
,
Othello
,
King Lear
og
Macbeth
, der alle bliver betragtet som de fornemste værker pa engelsk.
I den sidste fase af sit liv skrev han
tragikomedier
(ogsa kendt som
romancer
) og samarbejdede med andre skuespilforfattere.
Mange af Shakespeares skuespil blev udgivet i varierende kvalitet og nøjagtighed i hans levetid. I 1623 udgav to skuespillere og Shakespeare-venner
John Heminges
og
Henry Condell
en bedre tekst kendt som
First Folio
, en
posthum
samling af Shakespeares værker med alle undtagen to af hans skuespil.
Denne udgave havde et indledende digt af
Ben Jonson
, hvori Jonson hylder Shakespeare i et nu berømt citat som "ikke for en periode, men for altid".
Op igennem 1900- og 2000-tallet er Shakespeares værker blevet tilpasset og genopdaget af nye bevægelser inden for forskning og scenekunst. Hans skuespil er fortsat populære og de bliver studeret, opført og fortolket i forskellige kulturelle og politiske kontekster verden over.
William Shakespeare
[15]
[16]
blev født i
Stratford-upon-Avon
i
Warwickshire
syd for
Birmingham
, godt hundrede engelske mil nordvest for
London
. Han var det tredje barn i en søskendeflok pa otte og ældste søn. Han stod i kirkebogen som ”Gulielmus filius Johannis Shakespeare” d. 26. april i Holy Trinity Church i Stratford, og der er tradition for at hans fødsel er 23. april, samme dato som han døde i Stratford 1616, 52 ar gammel. Faderen var handskemager og bonde. Moderen var født Arden og af godsejerslægt.
[17]
Stratford-upon-Avon
la dengang flere dagsrejser fra
London
. Det var en mindre købstad og en vigtig markedsby med omkring to tusind indbyggere, hvoraf de fleste var bønder og landarbejdere. Byen havde en velrenommeret latinskole og et selvbevidst byrad, hvor hans far, John Shakespeare, havde sæde. Han mistede sit embede, uden at de nærmere omstændigheder er klarlagt. Det antages - bl.a. ud fra Shakespeares manuskripter - at William har gaet pa byens latinskole, The King's New School, hvor der blev undervist i latin, græsk, retorik og logik.
[18]
Hvert ar fik byen besøg af berømte turnerende teaterselskaber fra
London
, der fik betaling direkte af bystyret, og dem ma Shakespeare have set. Blandt de trupper, der spillede i
Stratford
i Shakespeares skoletid, er
The Queens Men, Leicister's Men og Lord Strange's Men.
[19]
Allerede som 18-arig blev han gift med den otte ar ældre Anne Hathaway, der seks maneder senere fødte deres første barn, Susanna. Halvandet ar senere, endnu inden William Shakespeare var fyldt 21 og myndig, fik de tvillingerne Hamnet og Judith, der blev døbt i Stratfords Holy Trinity Church d. 2. februar 1585.
[20]
Selv om Shakespeares liv er veldokumenteret efter "
elizabethansk
standard", mangler ”
the lost years”
(1585-1592)
[21]
som er tiden fra han forlader Stratford til der atter er bevaret optegnelser om ham i London, hvor han er etableret som skuespiller og har gjort karriere som dramatiker. (Ogsa den tid hvor han er kommet i teaterbranchen og har lært skuespillerfaget). Der findes generelt fa kilder om teatret før 1592. Ogsa den berømte "Henslowe's Diary" er først fra 1592.
[22]
Sideløbende med sit arbejde som skuespiller begyndte han at skrive skuespil i flere forskellige genrer:
Tvillingerne
er efter
Plautus
og i
commedia dell'arte
.
Henrik d. VI
er i tidens stil for historiske skuespil. I de næste kilder, der omtaler ham i
London
1592, har han haft sa stor succes hos publikum
,
at en ældre kollega
Robert Greene
, der tilhørte de sakaldte
”university-wits”,
[23]
finder det pa tide at sætte denne opkomling pa plads. I en berømt pamflet
Groath-worth of Witte
advarer han mod en skuespiller, der tror han kan skrive blankvers, en ”
upstart crow”
, der pynter sig med "vores fjer", og tror han er den eneste ”Shake-scene” i landet.
[24]
Han hyldes dog af andre kolleger bl.a. Thomas Nashe for sin udformning af helten Talbot, ”de franskes skræk” i
Henrik d. VI.
[25]
Shakespeare var usædvanlig produktiv, og allerede i 1592 har han mindst fem skuespil bag sig.
[26]
Han fik udgivet de fortællende digte,
Venus og Adonis
i 1593 og
The Rape of Lucree
, i 1594 hos bogtrykker Richard Fields, som han kendte fra Stratford. Her er de formentlig ogsa skrevet, mens pesten rasede i
London
, og teatrene i lange perioder var lukkede.
[27]
Med disse to fortællende digte fik Shakespeare ogsa et stort navn som digter.
Shakespeare og hans samtidige ansa ikke et teatermanuskript som litteratur. De sa det som "repertoire" med et udtryk af den danske skuespiller og teaterhistoriker
Karl Mantzius
. Manuskriptet var skrevet for skuespillerne og tilhørte teatret som en levende kunstart. Det var replikker. Det vides at Shakespeare reviderede og skrev til. At læse skuespil som litteratur er noget, der er kommet til senere.
I 1594 blev
Lord Chamberlain's Men
gendannet efter en omskiftelig tid for skuespillerne. Med i truppen kom nu foruden Shakespeare selv som skuespiller og dramatiker, Richard Burbage, der som søn af James Burbage som havde bygget Londons første teater i 1576, var født ind i teatret og havde optradt, fra han var barn; samt den berømte klovn Will Kempe, danser og akrobat, der kom fra truppen
Leicester's Men.
Herfra kom ogsa George Bryan og Thomas Pope.
[28]
De havde alle tre været med i den del af truppen, der i 1586 havde turneret pa kontinentet og bl.a. optradt for
Frederik d. II
's hof i
Helsingør
.
[29]
Det sidste ledende medlem af truppen var Augustine Philips, der kom fra
Lord Strange's Men
.
De var alle erfarne og rutinerede skuespillere, og de blev andelshavere i teaterselskabet og udgjorde truppens ledelse. Ogsa to lidt yngre skuespillere, John Heminge og Henry Condell, kom med i truppen som faste medlemmer, men i første omgang ikke som andelshavere.
Dertil kom et tilsvarende antal
”hired men”
løst ansatte skuespillere pa dagløn samt de uundværlige drengeskuespillere, der udførte kvinderollerne. Shakespeare forblev i dette selskab til sin død og skrev ikke for andre teaterselskaber.
[28]
Som skuespiller medvirkede han ikke kun i sine egne skuespil, men ogsa i andres. Han medvirkede som skuespiller i
Edward d. I
af George Peele.
[30]
Han spillede med i den yngre kollega Ben Jonsons
Every Man in His Humour
i 1598, hvor Will Shakespeare er anført som “principal Comoedian”.
[31]
Det blev opført pa “The Curtain” af
Lord Chamberlain's Men
. Og han spillede ogsa med i Ben Jonsons sidste, tapre forsøg pa at sla igennem som tragedieforfatter med
Sejanus
i 1603
.
Her er han anført som "principall Tragoedian". Det blev opført pa
The Globe
af Shakespeares trup, men faldt, og den brave Ben Jonson opgav modstræbende tragedien og holdt sig til satiren.
[30]
Af øvrige roller Shakespeare spillede kan nævnes kong Henry i
Henrik d.IV
,
genfærdet i
Hamlet
og kong Duncan i
Macbeth
. Han spillede ogsa ”Chorus” i
Henrik d. V
, hvor han guider tilskuerne igennem den komplicerede handling, der foregar bade i England og Frankrig, og hvor han i epilogen siger: ”Her knæler digteren ...” (
Our bending author ...
) I epilogen til
Henrik d. IV, 2,
er han usædvanlig dristig og abenhjertig ved at tilsta overfor publikum, at han efter det forrige stykke, som ikke gjorde lykke, havde lovet dem et bedre, hvilket han nu stod til ansvar for. Den charmerende og yndefulde tekst viser, at han er kostumeret som danser, sa han har været omklædt til den lille danseopvisning, en ”jig”, der traditionelt fulgte efter tragedierne og de historiske skuespil. Dans og fægtning var nogle af de discipliner, der hørte til en skuespillers færdigheder.
[30]
Da truppen i 1599 byggede
The Globe
[32]
pa Southbank af Themsen ved siden af
Rose
Teatret, var Shakespeare igen med som andelshaver, og truppen fik nu sit eget teater. Med den malede stjernehimmel over scene og helvede under den er dette
playhouse
et billede pa verden og vores korte tid pa livets scene, som Shakespeare giver os mange poetiske billeder pa.
The Globe
er det første skuespiller-styrede teater i verden, og det var for denne scene og med denne trup Shakespeares skrev sine eksistentielle mesterværker
Hamlet, Othello, Macbeth og King Lear.
Alle med Richard Burbage i titelrollen og Shakespeare i en mindre, men vigtig rolle som genfærdet i
Hamlet
eller kong Duncan i
Macbeth.
Ofte spillede han konferencier-rollerne, som en slags ”forlængelse” af forfatterrollen, og han vedblev at være aktiv som skuespiller i truppen, skønt hans sidste ar synes at have været domineret af ledelse og administration. Efter dronning Elizabeths død steg truppens anseelse yderligere, da kong James udnævnte truppen til
The King's Men.
Shakespeare var en god forretningsmand, og en stor del af hans formue kom fra hans andele i
The Globe
, som blev tidens bedste og førende teater med plads til mere end 2000 tilskuere.
I det elizabethanske teater blev der spillet pa en fremskudt scene i et rundt teaterhus med publikum pa tre sider. Billetprisen i
The Globe
var
one penny
for en staplads pa gulvet omkring scenen. Hvis man ville op pa første galleri, stod der en kontrollør og krævede en penny mere, og sa fremdeles i tre gallerier op i ni meters højde. Endvidere var der særlige siddepladser omkring scenen, hvor man kunne blive set og loger, hvor man kunne blive skjult. Mod ekstra betaling naturligvis.
Med udgivelsen af Shakespeares sonetter i 1609 steg hans berømmelse yderligere, og det er fristende at drage konklusioner om hans liv ud fra disse tilsyneladende selvbiografiske digte.
Da
The Globe
brændte i 1613 under en opførelse af
Henrik d. VIII
,
[33]
fordi noget fra en teaterkanon satte ild i strataget, er alle Shakespeares manuskripter nok gaet tabt. De tilhørte teatret og var forsvarligt last inde pa teatret, som den kapital de var som
et repertoire
truppen havde monopol pa.
[34]
Efter branden blev
The Globe
genopbygget, men Shakespeare trak sig tilbage til Stratford.
[35]
Det havde han gjort mange gange tidligere, da han bevarede tilknytningen hertil og til sin familie gennem hele livet, men denne gang vendte han ikke tilbage til London. Han døde i det afsides Stratford d. 16. april 1616, hvor han ligger begravet i
Holy Trinity Church
.
[36]
Han havde forinden dikteret sit testamente, der fylder tre folioark, og det er et af de fa steder, hvor hans underskrift er bevaret.
[37]
Hans stykker blev stadig spillet og stod i høj kurs. I 1623 lykkedes det hans to skuespillerkolleger, ”friends and fellows”, John Heminge og Henry Condel at fa udgivet ”Folioudgaven” som er en slags ”Shakespeares Samlede Værker”:
Histories, Comedies and Tragedies
.
Det har været et enormt arbejde at samle disse brudstykker fra rollehæfter og manuskripter hos de enkelte skuespillere og udgivere af piratudgaverne eller tidlige versioner af værkerne.
[38]
Det er John Heminge og Henry Condells fortjeneste, at Shakespeares værker er blevet bevaret for eftertiden, og det vel at mærke af to af de skuespillere, der har spillet med i dem og har kendt opførelsespraksis og kendt de andre skuespillere. De har en liste over 26 "principal players" (hovedroller). Shakespeares navn er et af dem. Det bekræfter, at truppen var meget stærkt sammentømret, hvilket er en af grundene til deres succes. Der var tale om livsvarige venskaber.
Det særlige ved denne udgave er den ubetingede kærlighed og beundring, der lyser ud af den til deres "friend and fellow" William Shakespeare og den taknemlige tone, der ligger i udsagnet: at vi troede du havde forladt os ? men nu kommer du tilbage til os i dine værker - eller som den intellektuelt skarpe Ben Jonson skrev i sit forord: Shakespeare "ikke var for en tid, men for alle tider.”
[39]
Der er i 2016, 400-aret for Shakespeares død, lanceret en side pa nettet for Shakespeare-dokumenter.
[40]
Shakespeare skrev i alt 34 skuespil (37 hvis 1. og 2. del af visse stykker medregnes) mellem
1585
og 1613. Der hersker usikkerhed om tilblivelsestidspunktet, savel som premieren for mange af dem, men generelt placeres komedierne først i hans produktion, de fleste tragedier efter 1600, og
romancerne
(eventyrspillene) i arene omkring 1610. De deles i tragedier og komedier med underafdelinger i historiske skuespil med engelsk eller
antikt
emne. Mange af titlerne er gaet ind i sproget:
Romeo og Julie
,
Hamlet
,
Stor stahej for ingenting
,
En skærsommernatsdrøm
,
Nar enden er god er alting godt
,
Trold kan tæmmes
,
Lige for lige
og
Som man behager
. Andre titler er:
Købmanden i Venedig
,
Julius Cæsar
,
Othello
,
Macbeth
,
Kong Lear
og
Richard III
.
Foruden skuespillene skrev han en række fortællende digte:
The Rape of Lucrece
(Lucretias Voldførelse),
The Passionate Pilgrim
,
Venus and Adonis
,
A Lover's Complaint
og
Phoenix and the Turtle
. Endelig skrev han 154
sonetter
, formfaste digte med
filosofisk
indhold, følelsestilkendegivelser eller
lyrisk
naturstemning.
[41]
De danske udgaver er udkommet i forskellige oversættelser. De her valgte titler har bredest dækning. Stykkernes formodede tilblivelsesar er angivet i parentes.
Visse shakespeareforskere deler komedierne ind i
komedier
og
romancer
. Romancerne omfatter sa
Cymbeline
,
Vintereventyret
,
Perikles
, og
Stormen
.
Shakespeare var
teatermand,
og han skrev sine stykker udelukkende til opførelse ? ikke som en litterær oplevelse. Han var ikke interesseret i deres udgivelse; de vigtigste, trykte udgaver er besørget af andre, dels i digterens levetid, dels efter hans død. Da Shakespeares originale manuskripter med fa undtagelser er gaet tabt, og da trykkene indeholder mere eller mindre abenbare forvanskninger af teksten, er det en vanskelig og fortsat opgave for
tekstkritikerne
at etablere en palidelig tekst.
Næsten alle Shakespeares skuespil bygger pa andres værker, enten pa fortællinger eller omarbejdelse af ældre skuespil. Han omformer dem som regel sa radikalt, at de ma anses for originale værker. Han overholder hverken tidens, stedets eller handlingens enhed, lader ofte dramatiske scener (mord, selvmord, slag) forega direkte for øjnene af tilskuerne, og lader scener skifte, uanset antallet af personer pa scenen. Ofte indfletter han tragiske monologer i komedierne og komiske indslag i tragedierne for at variere tonen i stykkerne. Replikkerne er ofte skrevet i
blankvers
.
Skuespillenes berømmelse skyldes mange forhold: Shakespeares evne til at fortælle en spændende historie, sa bade høj og lav kunne spejle sig i den; hans klare persontegning; hans evner som blankversemager; hans humoristiske og tragiske sans, osv.
Temaerne spænder vidt: I nogle skildres magtmenneskets kamp og fald (
Richard III
,
Macbeth
), i andre jalousiens ødelæggende virkning (
Othello
og
Vintereventyret
), utaknemmelighedens følger (
Kong Lear
) eller uforsonlighedens magt over ung kærlighed (
Romeo og Julie
og
Troilus og Cressida
). I sine komedier tager han som regel parti for livsglæden mod
puritanisme
og begrænsning, men uden at hylde en hæmningsløs livsudfoldelse. Selv i det
antisemitiske
Købmanden i Venedig
(se handlingen under
Shylock
) mærkes en vis objektivitet; skurken Shylock fordømmes for sin mangel pa evne til tilgivelse, men Shakespeare viser baggrunden for hans holdning.
Hamlet
, det maske mest berømte og omdiskuterede stykke, kan bade vise en ung mands reaktion pa sin fars død, et menneskes fatale fremturen i
blodhævn
, og dets handlingslammelse og tvivl. Et tilbagevendende
tema
er magtens
legitimitet
og kravene til den magtfulde; et tema, der kommer stærkest til udtryk i
Henrik IV
1 & 2, samt efterfølgeren
Henrik V
. Temaet om genoprettelse af menneskelighed efter store fejl dukker ogsa op i forskellige skikkelser: I
Titus Andronicus
er det den
barbariske
romerske feltherre, der gennemgar de forfærdeligste lidelser for at genfinde sin menneskelighed; i
Vintereventyret
kan hovedpersonen først efter mange ars bodsgang genvinde sin uskyldigt anklagede og forstødte hustru.
Skuespillene har mange gode kvinderoller, og i det hele taget har kvinderne en mere fremtrædende og nuanceret placering end i f.eks. det samtidige spanske teater. Shakespeare radede ikke over
skuespillerinder
; kvinderollerne udførtes af drenge (skuespillerelever). At kvinderoller blev opført af drenge ses af, at rollerne trods deres store betydning var uden de store monologer.
Næst efter
Bibelen
er Shakespeares værker den flittigste kilde til engelske vendinger og talemader. Ogsa pa dansk har mange
citater
vundet indpas. Her er nogle af de bedst kendte:
- Der er noget raddent i Danmarks rige.
(Marcellus i
Hamlet
)
Replikken
er tolket som en fordækt
kommentar
om Hamlets mentale tilstand, idet han var prins af Danmark; bemærkningen drejer sig maske ikke om Danmarks rige som sadant.
[42]
- Der er mere mellem himmel og jord.
(Hamlet i
Hamlet
) Citatet bruges i dag fejlagtigt som en bekræftelse af
universets
mangfold og muligheden for
overnaturlige
fænomener
. Hamlets bemærkning til Horatio lyder i sin helhed: "
Der er mere mellem himmel og jord, end din filosofi kan forudse,
" og er en
kritisk
bemærkning for at sætte Horatio pa plads.
- Godt brølet,
løve
!
(Demetrius i
En skærsommernatsdrøm
) Ros for en præcis udtalelse.
- En hest, en hest, mit rige for en hest!
(Kong Richard i
Richard III
, idet hesten segner under ham)
- Hele verden er en scene, mænd og kvinder pa den blot aktører.
(Jacques i
Som man behager
)
- Vi er gjort af samme stof som drømme.
(Prospero i
Stormen
)
Carly Simon
har kaldt en af sine sange
The stuff that dreams are made of
,
[43]
og Chrissie Hynde i
Pretenders
synger i
Birds of Paradise
: "
This is the life they say that dreams are made of
".
[44]
- Vi fa, vi lykkelige fa!
(Kong
Henrik
i
Henrik V
)
- At være eller ikke at være, det er sagen.
(Hamlet i
Hamlet
)
[45]
Mere end 1.700 ord i det engelske sprog er Shakespeares opfindelser, blandt andre
bedroom
for "soveværelse",
mountaineer
for en bjergbestiger,
gossip
for "sladder" og
laughable
for "latterlig".
[46]
Shakespeares sprog er undertiden sa rig og sprudlende, at de resulterer i et ordspil, der er fuld af humor og vittigheder, en ægte
riot of words
.
[47]
Gentagne forsøg er gjort pa en optælling af Shakespeares righoldige
ordforrad
, for at sammenligne det med andre forfatteres.
[48]
Der har været forsket intenst i, om Shakespeare har skrevet andre værker end de nævnte, og om han selv har skrevet værkerne. Adskillige anonyme skuespil fra Elizabeth-tiden har været tilskrevet Shakespeare pa grund af stilistisk lighed eller tradition. Disse Shakespeare-
apokryfer
omfatter
Sir Thomas More
,
Kong Edward III
,
A Yorkshire Tragedy
,
The Two Noble Kinsmen
(
De to ædle Slægtninge
, se ovenfor) samt mere end 30 andre. De fleste er afvist som usandsynlige, men forskning i stil og skrift kunne tyde pa, at
Sir Thomas More
og
Edward III
har haft ham som medforfatter. Omvendt kan en del digte fra de anerkendte Shakespeare-skuespil være forfattet af kolleger. En meget populær, men aldrig accepteret teori er, at filosoffen og politikeren
Francis Bacon
var forfatter til alle Shakespeares værker. Baggrunden for teorierne har til dels været, at kun fa tilskrev skuespilleren Shakespeare tilstrækkelig lærdom og boglig dannelse til at kunne udtrykke sig sa formfuldendt.
Interessen for Shakespeare begyndte for alvor med
romantikken
. De første oversættelser var ofte mangelfulde og forvanskede, da teatrene fandt hans sprog vulgært og indholdet anstødeligt. Et eksempel pa sadan forvanskning af
Macbeth
er beskrevet af Peter Foersom i "Borgvægterens Sang af Macbeth".
[49]
Blandt de vigtigste oversættelser er
- Johannes Sløk
: Shakespeare-oversættelser (1969-1985). Meget korrekte oversættelser, sa korrekte, at det er muligt at sidde med originalteksten ved siden af og følge med.
[50]
Følgende skuespil er oversat af Sløk:
- Romeo og Julie
, 1969.
- Othello
, 1970.
- Macbeth
, 1970.
- Lige for lige
, 1970.
- Kong Lear
, 1970.
- Othello
, 1971.
- Hamlet Prins af Danmark
, 1971.
- Tragedien om Julius Cæsar
, 1972.
- Antonius og Cleopatra
, 1972.
- Som man behager
; 1978.
- Vintereventyret
, 1981.
- Uvejret
, 1983.
- Tragedien om Richard 3
, 1984.
- Kong Henrik 4 1. og 2. del
, 1985.
- Edvard Lembcke
: William Shakespeare: Samlede Skuespil (1861-73). ? Første danske oversættelse af samtlige dramatiske værker.
[51]
Meget populær trods sprogligt ukorrekte detaljer. En moderniseret udgave af Lembckes oversættelser ved Anne Chaplin Hansen, Henning Krabbe og Erik H. Madsen udkom 1975-78, genudgivet 2001.
- V. Østerberg
: William Shakespeare: Dramatiske værker (1958) ? omfatter kun en del af skuespillene, men nævnes ofte som mest korrekt oversat. Af samme oversætter desuden: William Shakespeare: Sonetter (1944).
- Niels Brunse
pabegyndte i 2010 en nyoversættelse af samtlige skuespil. 1. bind udkom i 2012 og 4. bind i marts 2014.
- ^
Navnet er anført pa bokmal og stammer fra
Wikidata
hvor navnet endnu ikke findes pa dansk.
- ^
Navnet er anført pa bokmal og stammer fra
Wikidata
hvor navnet endnu ikke findes pa dansk.
- ^
David Bevington (2002),
Shakespeare
, Oxford, s. 1-3,
ISBN
0-631-22719-9
- ^
Fausto Cercignani
(1981),
Shakespeare's Works and Elizabethan Pronunciation
,
Oxford University
Press (Clarendon Press), s. 1,
ISBN
978-0198119371
- ^
David Kathman
,
"The Spelling and Pronunciation of Shakespeare's Name"
,
shakespeareauthorship.com
, David Kathman og Terry Ross
, hentet 12. maj 2018
- ^
Samuel Schoenbaum
(1987),
William Shakespeare: A Compact Documentary Life
,
Oxford
: Oxford University Press, s. 14-26,
ISBN
0-19-505161-0
, hentet 12. maj 2018
- ^
Thomas Whitfield Baldwin
(1944),
William Shakespere's Small Latine & Lesse Greeke
(3. (1966) udgave), Urbana-Champaign, IL (USA):
University of Illinois Press
, s. 117
, hentet 12. maj 2018
- ^
Samuel Schoenbaum (1970),
Shakespeare's lives
(2. (1991) udgave), Clarendon Press,
ISBN
978-0198186182
- ^
Samuel Schoenbaum
(1987),
William Shakespeare: A Compact Documentary Life
,
Oxford
: Oxford University Press, s. 77-79, 93-94, 224.,
ISBN
0-19-505161-0
, hentet 12. maj 2018
- ^
Samuel Schoenbaum
(1987),
William Shakespeare: A Compact Documentary Life
,
Oxford
: Oxford University Press, s. 95,
ISBN
0-19-505161-0
, hentet 12. maj 2018
.
- ^
Navnet betegner teater-entrepenøren
Philip Henslowes
kasse-og regnskabsbog, der giver uvurderlige oplysninger om tidens teaterforhold, omend den ikke nævner Shakespeare. Se
Reginald A. Foakes
,
Henslowe's Diary
(2nd edition),
Cambridge
, 2002.
- ^
Peter Ackroyd
(2006),
Shakespeare: The Biography
, London, s. 176,
ISBN
978-0-7493-8655-9
- ^
Stephen Greenblatt
(2005),
Will in the World: How Shakespeare Became Shakespeare
, London, s. 213,
ISBN
9780712600989
- ^
Begge eksempler nævnes hos Chambers. Se:
K. E. Chambers (1930),
William Shakespeare: A Study of Facts and Problems
, vol. I
, hentet 12. maj 2018
K. E. Chambers (1930),
William Shakespeare: A Study of Facts and Problems
, vol. II
, hentet 12. maj 2018
- ^
Bade rækkefølgen og tidsbestemmelsen af de første skuespil er forbundet med stor usikkerhed. Se:
Roland Frye (2005),
The Art of the Dramatist
, London, s. 9,
ISBN
0-415-35289-4
Park Honan (1998),
Shakespeare: A Life
, Oxford, s. 166,
ISBN
9780198117926
Samuel Schoenbaum
(1987),
William Shakespeare: A Compact Documentary Life
,
Oxford
: Oxford University Press, s. 159-161.,
ISBN
0-19-505161-0
, hentet 12. maj 2018
- ^
F. P. Wilson (1962).
Illustrations of Social Life - IV: The Plague
. In A. Nicoll (Ed.), Shakespeare Survey. Cambridge, 1962, s. 125.
- ^
a
b
Samuel Schoenbaum
(1987),
William Shakespeare: A Compact Documentary Life
,
Oxford
: Oxford University Press, s. 184.,
ISBN
0-19-505161-0
, hentet 12. maj 2018
- ^
Martin Butler,
William Kemp
, Oxford Dictionary of National Biography
(Kræver login)
- ^
a
b
c
John Southworth
(2000),
Shakespeare the Player: A Life in the Theatre
, Stroud (UK): Sutton,
ISBN
9780750923125
- ^
Denne oplysning stammer fra
folioudgaven
af Ben Jonsons skuespil, der udkom i 1616.
Joseph Quincy Adams
(1923),
A Life of William Shakespeare
((online) udgave), Boston: Houghton Mifflin company, s. 275
, hentet 12. maj 2018
- ^
E. K. Chambers (1923),
The Elizabethan Stage
, Oxford: Clarendon Press,
ISBN
0-19-811511-3
, hentet 12. maj 2018
A. M. Nagler
(1958),
Shakespeare's Stage
, New Haven:
Yale University
Press,
ISBN
9780300026894
Thomas J. King (1971),
Shakespearean Staging 1599-1642
, Cambridge (MA): Harvard University Press,
ISBN
978-0-674-49834-1
- ^
Nagler 1958, s. 8.
- ^
John Jowett (2007),
Shakespeare and Text
, Oxford: Oxford University Press, s. 11,
ISBN
978-0-19-921707-6
- ^
Ackroyd 2006, s. 476.
- ^
Schoenbaum 1987, s. 306?307.
- ^
Chambers 1930, II, s. 173.
- ^
Eric Sams hævder, at de forlæg, man har formodet Shakespeare byggede videre pa, er hans egne tidlige versioner.
Eric Sams (1995),
The Real Shakespeare: Retrieving the Early Years, 1564-1594
, Yale University Press,
ISBN
9780300061291
- ^
W. W. Greg
(1955),
The Shakespeare First Folio: Its Bibliographical and Textual History
, Oxford: Clarendon Press
OCLC 580880.
- ^
Se:
shakespearedocumented.org
- ^
Simon Winchester (1998),
The Professor and the Madman
, forlaget HarperCollins, s. 82-3,
ISBN
0-06-017596-6
- ^
Karl Harbøl, Jørgen Schack og Henning Spang-Hanssen (red.) (1999),
"something is rotten in the state of Denmark"
,
Dansk Fremmedordbog
i
Den Store Danske Encyklopædi
(2. udgave),
Gyldendal
, hentet 12. maj 2018
- ^
"Carly Simon - The Stuff That Dreams Are Made Of Lyrics"
,
MetroLyrics
,
CBS Interactive Inc.
, arkiveret fra
originalen
13. maj 2018
, hentet 12. maj 2018
- ^
CHRISTINE HYNDE (2016),
"The Pretenders - Birds Of Paradise Lyrics"
,
letssingit.com
,
LetsSingIt
, hentet 12. maj 2018
- ^
Sarah Corner-Walker, Alette Scavenius (red.) (2007),
"blankvers"
,
Gyldendals Teaterleksikon
,
Gyldendal
, hentet 12. maj 2018
- ^
Mabillard, Amanda (20. august 2000),
"Words Shakespeare Invented"
,
Shakespeare Online
, hentet 12. maj 2018
- ^
But there are no pages of Shakespeare's that will fail to let you feel a riot of words burgeoning and young about you (Nettie Palmer,
Words: Helps and Hindrances
, The Brisbane Courier, 15 sept 1928, s. 26.
- ^
Ward E. Elliott, Robert J. Valenza,
Shakespears Vocabulary: did it dwarf all others? kapitel 911
(PDF)
, hentet 12. maj 2018
- ^
se
Peter Foersom,
Borgvægterens Sang af Macbeth
, Kalliope
, hentet 12. maj 2018
- ^
Se for eksempel William Shakespeare,
Romeo og Julie
, ved Johannes Sløk, København, 1969.
- ^
1861, William Shakspeare's Dramatiske værker by Shakespeare, William, 1564-1616; Foersom, Peter Thun, 1777-1817, tr; Lembcke, Edvard, 1815-1897, tr
- Ackroyd, Peter
(2006).
Shakespeare: The Biography
. London: Vintage.
ISBN
978-0-7493-8655-9
.
- Adams, Joseph Quincy
(1923).
A Life of William Shakespeare
. Boston:
Houghton Mifflin
.
OCLC
1935264
.
- Baldwin, T.W. (1944).
William Shakspere's Small Latine & Lesse Greek
. Vol. 1. Urbana, Ill:
University of Illinois Press
.
OCLC
359037
.
- Barroll, Leeds (1991).
Politics, Plague, and Shakespeare's Theater: The Stuart Years
. Ithaca:
Cornell University Press
.
ISBN
978-0-8014-2479-3
.
- Bate, Jonathan
(2008).
The Soul of the Age
. London:
Penguin
.
ISBN
978-0-670-91482-1
.
- "Bard's 'cursed' tomb is revamped"
.
BBC News
. 28. maj 2008
. Hentet 23. april 2010
.
- Bednarz, James P. (2004). "Marlowe and the English literary scene". I Cheney, Patrick Gerard (red.).
The Cambridge Companion to Christopher Marlowe
. Cambridge:
Cambridge University Press
. s.
90
?105.
doi
:
10.1017/CCOL0521820340
.
ISBN
978-0-511-99905-5
– via
Cambridge Core
.
- Bentley, G.E.
(1961).
Shakespeare: A Biographical Handbook
. New Haven:
Yale University Press
.
ISBN
978-0-313-25042-2
.
OCLC
356416
.
- Berry, Ralph (2005).
Changing Styles in Shakespeare
. London:
Routledge
.
ISBN
978-0-415-35316-8
.
- Bevington, David
(2002).
Shakespeare
. Oxford:
Blackwell
.
ISBN
978-0-631-22719-9
.
- Bloom, Harold
(1995).
The Western Canon: The Books and School of the Ages
. New York:
Riverhead Books
.
ISBN
978-1-57322-514-4
.
- Bloom, Harold
(1999).
Shakespeare: The Invention of the Human
. New York:
Riverhead Books
.
ISBN
978-1-57322-751-3
.
- Bloom, Harold
(2008). Heims, Neil (red.).
King Lear
. Bloom's Shakespeare Through the Ages.
Bloom's Literary Criticism
.
ISBN
978-0-7910-9574-4
.
- Boas, Frederick S.
(1896).
Shakspere and His Predecessors
. New York:
Charles Scribner's Sons
.
hdl
:
2027/uc1.32106001899191
.
OL
20577303M
.
- Bowers, Fredson
(1955).
On Editing Shakespeare and the Elizabethan Dramatists
. Philadelphia:
University of Pennsylvania Press
.
OCLC
2993883
.
- Boyce, Charles (1996).
Dictionary of Shakespeare
. Ware, Herts, UK:
Wordsworth
.
ISBN
978-1-85326-372-9
.
- Bradbrook, M.C.
(2004). "Shakespeare's Recollection of Marlowe". I Edwards, Philip;
Ewbank, Inga-Stina
; Hunter, G.K. (red.).
Shakespeare's Styles: Essays in Honour of Kenneth Muir
. Cambridge:
Cambridge University Press
. s. 191-204.
ISBN
978-0-521-61694-2
.
- Bradley, A.C.
(1991).
Shakespearean Tragedy: Lectures on Hamlet, Othello, King Lear and Macbeth
. London:
Penguin
.
ISBN
978-0-14-053019-3
.
- Brooke, Nicholas (2004). "Language and Speaker in Macbeth". I Edwards, Philip;
Ewbank, Inga-Stina
; Hunter, G.K. (red.).
Shakespeare's Styles: Essays in Honour of Kenneth Muir
. Cambridge:
Cambridge University Press
. s. 67-78.
ISBN
978-0-521-61694-2
.
- Bryant, John (1998). "
Moby-Dick
as Revolution". I Levine, Robert Steven (red.).
The Cambridge Companion to Herman Melville
. Cambridge:
Cambridge University Press
. s.
65
?90.
doi
:
10.1017/CCOL0521554772
.
ISBN
978-1-139-00037-6
– via
Cambridge Core
.
- Carlyle, Thomas
(1841).
On Heroes, Hero-Worship, and The Heroic in History
. London:
James Fraser
.
hdl
:
2027/hvd.hnlmmi
.
OCLC
17473532
.
OL
13561584M
.
- Casey, Charles (1998).
"Was Shakespeare gay? Sonnet 20 and the politics of pedagogy"
.
College Literature
.
25
(3): 35-51.
JSTOR
25112402
.
- Cercignani, Fausto
(1981).
Shakespeare's Works and Elizabethan Pronunciation
. Oxford:
Clarendon Press
.
ISBN
978-0-19-811937-1
.
- Chambers, E.K.
(1923).
The Elizabethan Stage
. Vol. 2. Oxford:
Clarendon Press
.
ISBN
978-0-19-811511-3
.
OCLC
336379
.
- Chambers, E.K.
(1930a).
William Shakespeare: A Study of Facts and Problems
. Vol. 1. Oxford:
Clarendon Press
.
ISBN
978-0-19-811774-2
.
OCLC
353406
.
- Chambers, E.K.
(1930b).
William Shakespeare: A Study of Facts and Problems
. Vol. 2. Oxford:
Clarendon Press
.
ISBN
978-0-19-811774-2
.
OCLC
353406
.
- Chambers, E.K.
(1944).
Shakespearean Gleanings
. Oxford:
Oxford University Press
.
ISBN
978-0-8492-0506-4
.
OCLC
2364570
.
- Clemen, Wolfgang
(1987).
Shakespeare's Soliloquies
. London:
Routledge
.
ISBN
978-0-415-35277-2
.
- Clemen, Wolfgang
(2005a).
Shakespeare's Dramatic Art: Collected Essays
. New York:
Routledge
.
ISBN
978-0-415-35278-9
.
- Clemen, Wolfgang
(2005b).
Shakespeare's Imagery
. London:
Routledge
.
ISBN
978-0-415-35280-2
.
- Cooper, Tarnya
(2006).
Searching for Shakespeare
.
Yale University Press
.
ISBN
978-0-300-11611-3
.
- Craig, Leon Harold (2003).
Of Philosophers and Kings: Political Philosophy in Shakespeare's
Macbeth
and
King Lear
. Toronto:
University of Toronto Press
.
ISBN
978-0-8020-8605-1
.
- Cressy, David (1975).
Education in Tudor and Stuart England
. New York:
St Martin's Press
.
ISBN
978-0-7131-5817-5
.
OCLC
2148260
.
- Crystal, David
(2001).
The Cambridge Encyclopedia of the English Language
. Cambridge:
Cambridge University Press
.
ISBN
978-0-521-40179-1
.
- de Selincourt, Basil
(1909).
William Blake
. London:
Duckworth & co
.
hdl
:
2027/mdp.39015066033914
.
OL
26411508M
.
- Dobson, Michael (1992).
The Making of the National Poet: Shakespeare, Adaptation and Authorship, 1660?1769
. Oxford:
Oxford University Press
.
ISBN
978-0-19-818323-5
.
- Dominik, Mark (1988).
Shakespeare?Middleton Collaborations
. Beaverton, OR:
Alioth Press
.
ISBN
978-0-945088-01-1
.
- Dowden, Edward
(1881).
Shakspere
. New York:
D. Appleton & Company
.
OCLC
8164385
.
OL
6461529M
.
- Drakakis, John (1985). "Introduction". I Drakakis, John (red.).
Alternative Shakespeares
. New York:
Methuen
. s. 1-25.
ISBN
978-0-416-36860-4
.
- Dryden, John
(1889). Arnold, Thomas (red.).
Dryden: An Essay of Dramatic Poesy
. Oxford:
Clarendon Press
.
hdl
:
2027/umn.31951t00074232s
.
ISBN
978-81-7156-323-4
.
OCLC
7847292
.
OL
23752217M
.
- Dutton, Richard; Howard, Jean E. (2003).
A Companion to Shakespeare's Works: The Histories
. Vol. II. Oxford:
Blackwell
.
ISBN
978-0-631-22633-8
.
- Edwards, Phillip (1958).
Shakespeare's Romances: 1900?1957
.
Shakespeare Survey
. Vol. 11. Cambridge:
Cambridge University Press
. s. 1-18.
doi
:
10.1017/CCOL0521064244.001
.
ISBN
978-1-139-05291-7
– via
Cambridge Core
.
- Eliot, T.S.
(1934).
Elizabethan Essays
. London:
Faber & Faber
.
ISBN
978-0-15-629051-7
.
OCLC
9738219
.
- Evans, G. Blakemore
, red. (1996).
The Sonnets
.
The New Cambridge Shakespeare
. Vol. 26. Cambridge:
Cambridge University Press
.
ISBN
978-0-521-22225-9
.
- Foakes, R.A.
(1990). "Playhouses and players". I Braunmuller, A.R.; Hattaway, Michael (red.).
The Cambridge Companion to English Renaissance Drama
. Cambridge:
Cambridge University Press
. s. 1-52.
ISBN
978-0-521-38662-3
.
- Fort, J.A. (oktober 1927). "The Story Contained in the Second Series of Shakespeare's Sonnets".
The Review of English Studies
. Original Series.
III
(12): 406-414.
doi
:
10.1093/res/os-III.12.406
.
eISSN
1471?6968
.
ISSN
0034-6551
– via
Oxford Journals
.
- Friedman, Michael D. (2006). "
'I'm not a feminist director but…': Recent Feminist Productions of
The Taming of the Shrew
". I Nelsen, Paul; Schlueter, June (red.).
Acts of Criticism: Performance Matters in Shakespeare and his Contemporaries
. New Jersey:
Fairleigh Dickinson University Press
. s.
159
?174.
ISBN
978-0-8386-4059-3
.
- Frye, Roland Mushat
(2005).
The Art of the Dramatist
. London; New York:
Routledge
.
ISBN
978-0-415-35289-5
.
- Gibbons, Brian (1993).
Shakespeare and Multiplicity
. Cambridge:
Cambridge University Press
.
doi
:
10.1017/CBO9780511553103
.
ISBN
978-0-511-55310-3
– via
Cambridge Core
.
- Gibson, H.N. (2005).
The Shakespeare Claimants: A Critical Survey of the Four Principal Theories Concerning the Authorship of the Shakespearean Plays
. London:
Routledge
.
ISBN
978-0-415-35290-1
.
- Grady, Hugh (2001a). "Modernity, Modernism and Postmodernism in the Twentieth Century's Shakespeare". I Bristol, Michael; McLuskie, Kathleen (red.).
Shakespeare and Modern Theatre: The Performance of Modernity
. New York:
Routledge
. s.
20
?35.
ISBN
978-0-415-21984-6
.
- Grady, Hugh (2001b). "Shakespeare criticism, 1600?1900". I
de Grazia, Margreta
;
Wells, Stanley
(red.).
The Cambridge Companion to Shakespeare
. Cambridge:
Cambridge University Press
. s. 265-278.
doi
:
10.1017/CCOL0521650941.017
.
ISBN
978-1-139-00010-9
– via
Cambridge Core
.
- Greenblatt, Stephen
(2005).
Will in the World: How Shakespeare Became Shakespeare
. London:
Pimlico
.
ISBN
978-0-7126-0098-9
.
- Greenblatt, Stephen
;
Abrams, Meyer Howard
, red. (2012).
Sixteenth/Early Seventeenth Century
. The Norton Anthology of English Literature. Vol. 2.
W.W. Norton
.
ISBN
978-0-393-91250-0
.
- Greer, Germaine
(1986).
Shakespeare
. Oxford:
Oxford University Press
.
ISBN
978-0-19-287538-9
.
- Hales, John W. (26. marts 1904).
"London Residences of Shakespeare"
.
The Athenaeum
. London:
John C. Francis
(3987): 401-402.
- Holland, Peter, red. (2000).
Cymbeline
. London:
Penguin
.
ISBN
978-0-14-071472-2
.
- Honan, Park
(1998).
Shakespeare: A Life
. Oxford:
Clarendon Press
.
ISBN
978-0-19-811792-6
.
- Honigmann, E.A.J.
(1999).
Shakespeare: The 'Lost Years'
(Revised udgave). Manchester:
Manchester University Press
.
ISBN
978-0-7190-5425-9
.
- Jackson, MacDonald P.
(2004). Zimmerman, Susan (red.).
"
A Lover's Complaint
revisited"
.
Shakespeare Studies
.
XXXII
.
ISSN
0582-9399
– via
The Free Library
.
- Johnson, Samuel
(2002) [first published 1755]. Lynch, Jack (red.).
Samuel Johnson's Dictionary: Selections from the 1755 Work that Defined the English Language
. Delray Beach, FL:
Levenger Press
.
ISBN
978-1-84354-296-4
.
- Jonson, Ben
(1996) [first published 1623]. "To the memory of my beloued, The AVTHOR MR. WILLIAM SHAKESPEARE: AND what he hath left vs". I
Hinman, Charlton
(red.).
The First Folio of Shakespeare
(2nd udgave). New York:
W.W. Norton & Company
.
ISBN
978-0-393-03985-6
.
- Kastan, David Scott (1999).
Shakespeare After Theory
. London:
Routledge
.
ISBN
978-0-415-90112-3
.
- Kermode, Frank
(2004).
The Age of Shakespeare
. London:
Weidenfeld & Nicolson
.
ISBN
978-0-297-84881-3
.
- Kinney, Arthur F.
, red. (2012).
The Oxford Handbook of Shakespeare
. Oxford:
Oxford University Press
.
ISBN
978-0-19-956610-5
.
- Knutson, Roslyn (2001).
Playing Companies and Commerce in Shakespeare's Time
. Cambridge:
Cambridge University Press
.
doi
:
10.1017/CBO9780511486043
.
ISBN
978-0-511-48604-3
– via
Cambridge Core
.
- Lee, Sidney
(1900).
Shakespeare's Life and Work
. London:
Smith, Elder & Co.
OL
21113614M
.
- Levenson, Jill L., red. (2000).
Romeo and Juliet
. Oxford:
Oxford University Press
.
ISBN
978-0-19-281496-8
.
- Levin, Harry (1986). "Critical Approaches to Shakespeare from 1660 to 1904". I
Wells, Stanley
(red.).
The Cambridge Companion to Shakespeare Studies
. Cambridge:
Cambridge University Press
.
ISBN
978-0-521-31841-9
.
- Love, Harold (2002).
Attributing Authorship: An Introduction
. Cambridge:
Cambridge University Press
.
doi
:
10.1017/CBO9780511483165
.
ISBN
978-0-511-48316-5
– via
Cambridge Core
.
- Maguire, Laurie E. (1996).
Shakespearean Suspect Texts: The 'Bad' Quartos and Their Contexts
. Cambridge:
Cambridge University Press
.
doi
:
10.1017/CBO9780511553134
.
ISBN
978-0-511-55313-4
– via
Cambridge Core
.
- Mays, Andrea
; Swanson, James (20. april 2016).
"Shakespeare Died a Nobody, and then Got Famous by Accident"
.
New York Post
.
Arkiveret
fra originalen 21. april 2016
. Hentet 31. december 2017
.
- McDonald, Russ (2006).
Shakespeare's Late Style
. Cambridge:
Cambridge University Press
.
doi
:
10.1017/CBO9780511483783
.
ISBN
978-0-511-48378-3
– via
Cambridge Core
.
- McIntyre, Ian (1999).
Garrick
. Harmondsworth, England:
Allen Lane
.
ISBN
978-0-14-028323-5
.
- McMichael, George; Glenn, Edgar M. (1962).
Shakespeare and his Rivals: A Casebook on the Authorship Controversy
. New York:
Odyssey Press
.
OCLC
2113359
.
- Meagher, John C. (2003).
Pursuing Shakespeare's Dramaturgy: Some Contexts, Resources, and Strategies in his Playmaking
. New Jersey:
Fairleigh Dickinson University Press
.
ISBN
978-0-8386-3993-1
.
- Mowat, Barbara; Werstine, Paul (n.d.).
"Sonnet 18"
.
Folger Digital Texts
.
Folger Shakespeare Library
. Hentet 30. december 2017
.
{{
cite web
}}
: CS1-vedligeholdelse: ref gentaget (
link
)
- Muir, Kenneth
(2005).
Shakespeare's Tragic Sequence
. London:
Routledge
.
ISBN
978-0-415-35325-0
.
- Nagler, A.M. (1958).
Shakespeare's Stage
. New Haven, CT:
Yale University Press
.
ISBN
978-0-300-02689-4
.
- "Did He or Didn't He? That Is the Question"
.
The New York Times
. 22. april 2007
. Hentet 31. december 2017
.
- Paraisz, Julia (2006).
The Author, the Editor and the Translator: William Shakespeare, Alexander Chalmers and Sandor Petofi or the Nature of a Romantic Edition
.
Shakespeare Survey
. Vol. 59. Cambridge:
Cambridge University Press
. s. 124-135.
doi
:
10.1017/CCOL0521868386.010
.
ISBN
978-1-139-05271-9
– via
Cambridge Core
.
- Pequigney, Joseph (1985).
Such Is My Love: A Study of Shakespeare's Sonnets
. Chicago:
University of Chicago Press
.
ISBN
978-0-226-65563-5
.
- Pollard, Alfred W.
(1909).
Shakespeare Quartos and Folios: A Study in the Bibliography of Shakespeare's Plays, 1594?1685
. London:
Methuen
.
OCLC
46308204
.
- Pritchard, Arnold (1979).
Catholic Loyalism in Elizabethan England
. Chapel Hill:
University of North Carolina Press
.
ISBN
978-0-8078-1345-4
.
- Ribner, Irving (2005).
The English History Play in the Age of Shakespeare
. London:
Routledge
.
ISBN
978-0-415-35314-4
.
- Ringler, William, Jr. (1997). "Shakespeare and His Actors: Some Remarks on King Lear". I Ogden, James; Scouten, Arthur Hawley (red.).
In Lear from Study to Stage: Essays in Criticism
. New Jersey:
Fairleigh Dickinson University Press
. s.
123
?134.
ISBN
978-0-8386-3690-9
.
- Roe, John, red. (2006).
The Poems: Venus and Adonis, The Rape of Lucrece, The Phoenix and the Turtle, The Passionate Pilgrim, A Lover's Complaint
.
The New Cambridge Shakespeare
(2nd revised udgave). Cambridge:
Cambridge University Press
.
ISBN
978-0-521-85551-8
.
- Rowe, Nicholas
(1997) [first published 1709]. Gray, Terry A. (red.).
Some Acount of the Life &c. of Mr. William Shakespear
. Hentet 30. juli 2007
.
- Rowse, A.L.
(1963).
William Shakespeare; A Biography
. New York:
Harper & Row
.
OL
21462232M
.
- Rowse, A.L.
(1988).
Shakespeare: the Man
.
Macmillan
.
ISBN
978-0-333-44354-5
.
- Sawyer, Robert (2003).
Victorian Appropriations of Shakespeare
. New Jersey:
Fairleigh Dickinson University Press
.
ISBN
978-0-8386-3970-2
.
- Schanzer, Ernest (1963).
The Problem Plays of Shakespeare
. London:
Routledge
and
Kegan Paul
.
ISBN
978-0-415-35305-2
.
OCLC
2378165
.
- Schoch, Richard W. (2002). "Pictorial Shakespeare". I
Wells, Stanley
; Stanton, Sarah (red.).
The Cambridge Companion to Shakespeare on Stage
. Cambridge:
Cambridge University Press
. s.
58
?75.
doi
:
10.1017/CCOL0521792959.004
.
ISBN
978-0-511-99957-4
– via
Cambridge Core
.
- Schoenbaum, S.
(1981).
William Shakespeare: Records and Images
. Oxford:
Oxford University Press
.
ISBN
978-0-19-520234-2
.
- Schoenbaum, S.
(1987).
William Shakespeare: A Compact Documentary Life
(Revised udgave). Oxford:
Oxford University Press
.
ISBN
978-0-19-505161-2
.
- Schoenbaum, S.
(1991).
Shakespeare's Lives
. Oxford:
Oxford University Press
.
ISBN
978-0-19-818618-2
.
- Shapiro, James
(2005).
1599: A Year in the Life of William Shakespeare
. London:
Faber and Faber
.
ISBN
978-0-571-21480-8
.
- Shapiro, James
(2010).
Contested Will: Who Wrote Shakespeare?
. New York:
Simon & Schuster
.
ISBN
978-1-4165-4162-2
.
- Smith, Irwin (1964).
Shakespeare's Blackfriars Playhouse
. New York:
New York University Press
.
- Snyder, Susan; Curren-Aquino, Deborah, red. (2007).
The Winter's Tale
. Cambridge:
Cambridge University Press
.
ISBN
978-0-521-22158-0
.
- "Shakespeare Memorial"
.
Southwark Cathedral
. Arkiveret fra
originalen
4. marts 2016
. Hentet 2. april 2016
.
- Steiner, George
(1996).
The Death of Tragedy
. New Haven:
Yale University Press
.
ISBN
978-0-300-06916-7
.
- Taylor, Gary
(1987).
William Shakespeare: A Textual Companion
. Oxford:
Oxford University Press
.
ISBN
978-0-19-812914-1
.
- Taylor, Gary
(1990).
Reinventing Shakespeare: A Cultural History from the Restoration to the Present
. London:
Hogarth Press
.
ISBN
978-0-7012-0888-2
.
- Wain, John
(1975).
Samuel Johnson
. New York:
Viking
.
ISBN
978-0-670-61671-8
.
- Wells, Stanley
;
Taylor, Gary
;
Jowett, John
; Montgomery, William, red. (2005).
The Oxford Shakespeare: The Complete Works
(2nd udgave). Oxford:
Oxford University Press
.
ISBN
978-0-19-926717-0
.
- Wells, Stanley
(1997).
Shakespeare: A Life in Drama
. New York:
W.W. Norton
.
ISBN
978-0-393-31562-2
.
- Wells, Stanley
(2006).
Shakespeare & Co
. New York:
Pantheon
.
ISBN
978-0-375-42494-6
.
- Wells, Stanley
;
Orlin, Lena Cowen
, red. (2003).
Shakespeare: An Oxford Guide
. Oxford:
Oxford University Press
.
ISBN
978-0-19-924522-2
.
- Werner, Sarah (2001).
Shakespeare and Feminist Performance
. London:
Routledge
.
ISBN
978-0-415-22729-2
.
- "Visiting the Abbey"
.
Westminster Abbey
.
Arkiveret
fra originalen 3. april 2016
. Hentet 2. april 2016
.
- Wilson, Richard (2004).
Secret Shakespeare: Studies in Theatre, Religion and Resistance
. Manchester:
Manchester University Press
.
ISBN
978-0-7190-7024-2
.
- Wood, Manley, red. (1806).
The Plays of William Shakespeare with Notes of Various Commentators
. Vol. I. London:
George Kearsley
.
- Wood, Michael
(2003).
Shakespeare
. New York:
Basic Books
.
ISBN
978-0-465-09264-2
.
- Wright, George T. (2004). "The Play of Phrase and Line". I McDonald, Russ (red.).
Shakespeare: An Anthology of Criticism and Theory, 1945?2000
. Oxford:
Blackwell
.
ISBN
978-0-631-23488-3
.