- Der er for fa eller ingen
kildehenvisninger
i denne artikel,
hvilket er et problem
. Du kan hjælpe ved at angive
troværdige kilder
til de pastande, som fremføres i artiklen.
Retsvidenskab
er den
videnskabelige
disciplin, der beskæftiger sig med
jura
. Jura er en gruppe af emner, der behandler
lov
, offentlige forskrifter, aftaler og andre retshandler.
Retsvidenskaben kan deles op i de
dogmatiske
discipliner og de almene discipliner.
Retsvidenskaben er juraens almene element og er i forhold til retsdogmatikken, der typisk er rettet mod at løse problemstillinger inden for gældende ret, en samling metadiscipliner, der fokuserer pa rettens grundlæggende
teori
,
filosofi
,
historie
,
samfundsmæssige pavirkninger
og ikke mindst metode. Pa det praktiske niveau forsøger nogle jurister at forbedre samfundet ved at studere, hvordan ret udøves og fremsætte forslag til, hvordan den burde udøves. Sidstnævnte kaldes
retspolitik
.
Retsvidenskaben angribes typisk igennem to analysemetoder: Den
analytiske
, der beskriver hvad ret ”er”, samt den
normative
, der beskriver, hvordan retten ”burde være”. Objektet for analysen kan f.eks. være sager ved domstolene eller retten, som den er udformet af lovgiver.
Inden for analytisk retsvidenskab indtager man et neutralt synspunkt og et beskrivende sprog, nar man referer til et retssystem. Man fokuserer pa, hvad systemet er og ikke pa, hvad det skulle eller burde være, hvormed man undgar at skulle besvare moralske, etiske og værdiladede spørgsmal.
Normativ retsvidenskab overvejer, hvad ret er, og hvad den burde være, moralske og etiske spørgsmal, samt hvilke værdier er vigtigere end andre. Blandt de vigtige spørgsmal, den normative retsvidenskab forsøger at besvare, er: Hvad er rettens rette funktion? Hvilke værdier er sa vigtige, at en forbrydelse imod disse bør straffes? Hvad er retfærdighed? Har man medfødte
rettigheder
? og i bekræftende fald, hvilke da?
Af pædagogiske arsager har man pa de juridiske uddannelsesinstitutioner valgt at dele faget op i en række selvstændige fag. Disse kan være
retssociologi
,
retshistorie
og
retsteori
(somme tider kaldt
retsfilosofi
eller retslære). Alle elementer indgar imidlertid i en større helhed.
I Danmark kaldes det retsvidenskabelige studium for
jura
.
[1]
der er latinsk flertalsform af
jus
, der betyder
ret
.
[2]
Flertalsformen bruges, fordi jura i et historisk perspektiv indbefatter videnskaben om de to retter: Den verdslige ret og
kirkeretten
(ogsa kaldet kanonisk ret).
[3]
Jurister anvender mange metoder til at opna viden. Til de hyppigst anvendte metoder hører
juridisk metode
, som bestar i at identificere og anvende gældende ret korrekt. Gældende ret omfatter bl.a.
lovfortolkning
af relevante
lovbestemmelser
(paragraffer).
[4]
Man bør huske, at en lov gælder fra sit ikrafttrædelsestidspunkt,
[5]
som typisk er skrevet i en af lovens sidste paragraffer.
[6]
Endvidere omfatter juridisk metode
analyse
af
retspraksis
(
præcedens
)
[7]
og andre
retskilder
.
Juridisk metode betegnes ogsa retsdogmatisk metode eller blot retsdogmatik.
[8]
For at systematisere juridisk metode anvender man typisk en
taksonomi
som denne (der minder om metoden
IRAC
, der anvendes i
USA
[9]
):
Først identificerer man de gældende relevante retskilder;
[10]
herefter vil
retskildefortolkning
ofte være nødvendig.
[11]
Dernæst henter man de relevante retsfakta af sagens mange fakta.
[8]
Til sidst udleder man den logiske retsfølge af de anvendte retskilder pa retsfakta, kaldet
subsumption
.
[12]
Endvidere kan overvejelser om undtagelser eller straffrihedsgrunde være relevante. Straffrihed kan forekomme, hvis tiltalte fx er mentalt retarderet eller under
den kriminelle lavalder
. Hvorimod uvidenhed om loven ikke medfører straffrihed
[13]
(
ignorantia juris
).
[14]
Hvis sagen ikker er omfattet af straffrihedsgrunde, er der endelig mulighed for at overveje reale hensyn, der omfatter en strafs konsekvenser for tiltaltes fremtid.
[15]
Her er det relevant,
[16]
at rimelig tvivl kommer tiltalte til gode
[17]
(
in dubio pro reo
).
[18]
Desuden har anklagemyndigheden pligt til bade at fremlægge det, som taler for tiltaltaltes skyld og ogsa fremlægge det, der taler for tiltaltes uskyld; hvilket er kendt som
objektivitetsprincippet
.
[19]
Objektivitetsprincippet er begrundet i et ønske om at beskytte tiltaltes
retssikkerhed
, hvilket er grundlæggende i en
retsstat
.
[20]
Der kan opstilles to modsætninger til gældende (ogsa kaldet nugældende) ret.
Den første modsætning omfatter dagældende ret. Dagældende ret omfatter de retskilder, som i fortiden var gældende ret.
[21]
Studiet af dagældende ret hører til den juridiske disciplin
retshistorie
.
[22]
Den anden modsætning til gældende ret omfatter det, som i fremtiden vil kunne blive gældende ret; denne mere spekulative juridiske disciplin udgøres af retspolitik.
[23]
Grundlæggende kan man inddele de enkelte juridiske discipliner i to kategorier: Privatretten og den offentlige ret.
[24]
Imellem de to kategorier findes procesretten,
[25]
der danner bro imellem den private og offentlige ret.
Privatretten beskæftiger sig med en række specialomrader, f.eks. formueretten (der bestar af
obligationsretten
og
tingsretten
), familieformueretten, selskabsretten m.fl.
Inden for offentlig ret beskæftiger man sig typisk med
statens
anliggender, sasom statsret,
forvaltningsret
, EU-ret og
folkeret
.
Retssociologi
[26]
anvender især metoden dokumentanalyse for at afdække et
narrativ
, som pavirker gældende ret.
Komparativ ret
[27]
anvender metoderne case study
[28]
og Landerbericht.
[29]
[30]
Kriminologi
anvender observation og interview,
[31]
der eventuelt kan være i form af en
selvbiografi
for at afdække, hvilke karakteristika, der kendetegner personer, som begar
kriminalitet
.
[32]
EU-ret fremhæver EU's retsakters forrang over nationale retskilder.
[33]
Mens
Grundloven
ifølge
forfatningsret
rangerer højest.
[34]
- ^
side 19 i
Mads Bryde Andersen
(2002):
Ret og metode
.
ISBN
87-13-04937-2
- ^
Jura, ? ODS
- ^
kanonisk ret | lex.dk ? Den Store Danske
- ^
fortolkning ? tekstudlægning, jura | lex.dk ? Den Store Danske
- ^
"2.4. Ikrafttræden | Lovkvalitet"
. Arkiveret fra
originalen
9. april 2022
. Hentet 17. april 2022
.
- ^
juridiske love | lex.dk ? Den Store Danske
- ^
https://www.studocu.com/da/document/aarhus-universitet/eu-ret/domsanalyse-fremgangsmade/13261763
- ^
a
b
c
https://jura.ku.dk/jurabog/pdf/juridiske-monografier/Bryde_Andersen_Mads_Ret_og_metode_2002.pdf
- ^
The “IRAC” Method: How To Read a Case ? University of Southern Denmark
- ^
"GrundlA|ggende om den juridiske metode"
. Arkiveret fra
originalen
11. marts 2022
. Hentet 17. april 2022
.
- ^
"Fortolkningsprincipper"
. Arkiveret fra
originalen
26. juni 2022
. Hentet 2. juni 2022
.
- ^
Subsumption Betydning - Hvad betyder subsumption? - Allemands Jura
- ^
Ignorantia juris semper nocet - SmithKnudsen.dk
- ^
ignorantia juris | lex.dk ? Den Store Danske
- ^
https://domstol.dk/media/2967/om-hoejesterets-rolle.pdf
- ^
In dubio pro reo Betydning - Forsta ordet pa 1 minut - Allemands Jura
- ^
ignorantia juris nocet, ignorantia facti non nocet ? Meyers Fremmedordbog
- ^
in dubio pro reo | lex.dk ? Den Store Danske
- ^
4.1. Objektivitetsprincippet ? Landsforeningen Krim
- ^
Politikere kan ikke bestille tiltaler | Anklagemyndigheden
- ^
Retshistorie ? hvad er det?
- ^
retshistorie | lex.dk ? Den Store Danske
- ^
retspolitik | lex.dk ? Den Store Danske
- ^
"RetsomrA¥der - Privatret"
. Arkiveret fra
originalen
25. september 2022
. Hentet 17. april 2022
.
- ^
"Procesret og dA¸mmende myndigheder"
. Arkiveret fra
originalen
11. marts 2022
. Hentet 17. april 2022
.
- ^
retssociologi | lex.dk ? Den Store Danske
- ^
komparativ ret (Retssammenligningens metode) | lex.dk ? Den Store Danske
- ^
Tildelte ph.d.-grader ved Det Juridiske Fakultet siden 1995 ? Københavns Universitet
- ^
https://jura.ku.dk/jurabog/pdf/juridiske-monografier/Naundrup_Olesen_Samfundsloddet_2004.pdf
- ^
https://jura.ku.dk/jurabog/pdf/juridiske-monografier/Evald_Retsmisbrug_i_formueretten_2001.pdf
- ^
Metoder i kriminologi
- ^
kriminologi | lex.dk ? Den Store Danske
- ^
EU-rettens forrang
- ^
https://jura.ku.dk/jurabog/pdf/juridiske-monografier/andersen_dansk_statsforvaltningsret_1964.pdf