Rekonstruktionistisk jødedom
er en retning af
rabbanittisk
jødedom
som er karakteriseret ved:
- Troen pa, at hvert individs personlige integritet generelt er vigtigere end
traditionelle jødiske love
og
skikke
, samtidig med at det anbefales at hver persons religiøse praksis forholder sig til traditioner og godtaget gruppepraksis. Dette fører generelt til højere grad af traditionel religiøs praksis blandt rekonstruktionistiske jøder end blandt
reformjøder
.
- En positiv holdning til moderne kultur.
- Troen pa, at bade traditionelle rabbinske studiemetoder og moderne forskning og
tekstkritik
er gyldige metoder for studiet om og fra
jødiske
religiøse tekster.
- En ikke-
fundamentalistisk
made at undervise jødiske trosprincipper pa kombineret med synet, at ingen jøde behøver at godtage alle ? eller noget som helst ? trosprincip.
- Afvisningen af synet pa jøderne som et udvalgt folk.
- Afvisningen af mirakler og et
gudssyn
, som er mere
deistisk
end
teistisk
.
Rekonstruktionismen blev udviklet af de
amerikanske
konservative
rabbinerne
Mordecai Kaplan
(
1881
?
1983
) og
Ira Eisenstein
som en radikal fløj af
konservativ jødedom
i løbet af perioden fra slutningen af
1920'erne
til
1940'erne
. Bevægelsen blev formaliseret som en ny hovedretning af
jødedommen
i og med grundlæggelsen af
The Reconstructionist Rabbinical College
i
Philadelphia, Pennsylvania
i
1968
.
Mordecai Kaplan
mente, at de nye fund i
filosofi
,
videnskab
og
historie
ville gøre det umuligt for moderne
jøder
at holde pa mange af de traditionelle
teologiske
standpunkter. Kaplans
naturalistiske
teologi
er bl.a. blevet set som en variant
John Deweys
filosofi. Deweys naturalisme kombinerede
ateistiske
trosprincipper med
religiøs terminologi
for at konstruere en religiøst set tilfredsstillende filosofi for de, der havde mistet sin tro pa traditionel religion.
I overensstemmelse med nogle klassiske jødiske tænkere i
middelalderen
, heriblandt
Maimonides
, bekræftede Kaplan troen pa at
Gud
ikke er personlig, og at alle
antropomorfiske
beskrivelser af Gud i bedste fald er ufuldkomne
metaforer
. Kaplans teologi gik endnu længere og hævdede, at Gud er summen af alle naturlige processer, der lader mennesket fylde sin særlige rolle. Kaplan skrev at
"at tro pa Gud betyder at tage for givet, at det er menneskehedens skæbne at stige op over vildskaben og at udrydde alle former af
vold
og
udbytning
fra menneskesamfundet"
. Mærk at ikke alle Kaplans skrifter er konsistente pa dette punkt; hans syn udviklede sig noget i løbet af arene, og ved nøje læsning skiller to genkendelige teologier sig ud:
Det syn som populært set oftest bliver forbundet med Kaplan er en streng naturalisme a la Dewey ? som er blevet kritiseret for at bruge religiøs terminologi som kamuflage for et ikke-teistisk, eller til og med
ateistisk
, stasted.
David Ray Griffin
og
Louis Jacobs
har kritiseret omdefineringen av begreberne ‘
abenbaring
’ og ‘Gud’ indenfor rekonstruktionismen som intellektuelt uærlige og som en form af "konvertering gennem definition". De hævder, at disse omdefineringer tager ikke-teistisk tro og tillægger denne et teistisk begrebsapparat. Lignende kritik er ogsa blevet fremsat af rabbinerne
Neil Gilman
(
Sacred Fragments
, s. 200),
Milton Steinberg
(Simon Noveck:
Milton Steinberg : portrait of a rabbi
. Ktav, 1978, s. 259f.) og
Michael Samuels
(
The Lord is My Shepherd: The Theology of a Caring God
. 1996.).
Men den anden genkendelige linje i Kaplans skrifter viser, at han i det mindste til tider troede, at Gud har
ontologisk eksistens
? en faktisk og absolut eksistens uafhængig af menneskelig tro. I denne anden teologiske linje afviser Kaplan stadigvæk de klassiske former af
teisme
og al tro pa
mirakler
, men holder sig til et stasted som pa nogle mader er
nyplatonisk
.
De fleste rekonstruktionistiske jøder afviser traditionelle former af
teisme
. Mange er
deister
, og et lille mindretal ? især personer, der er pavirkede af
Jewish Renewal
? har et
kabbalistisk
gudssyn.
Alle
ortodokse
jøder, de fleste
konservative
jøder og nogle
reformjøder
regner Kaplans teologi som uforenelig med klassisk jødedom. En del medlemmer af den rekonstruktionistiske bevægelse som pa andre mader vedkender sig Kaplans ideer nægter at godtage hans teologi. I stedet star de for et
teistisk
gudssyn.
I praksis er Kaplans bøger ? særlig
The Meaning of God in Modern Jewish Religion
og
Judaism as a Civilization
,
de facto
principerklæringer for rekonstruktionismen. I
1986
vedtog the
Reconstructionist Rabbinical Association
(RRA) og the
Federation of Reconstructionist Congregations
(FRC) den officielle
Plattformen for rekonstruktionismen
(2 s.). Der findes ikke en palagt liste over principper, men heller en konsensus af nuværende tro indenfor den rekonstruktionistiske bevægelse.
[Se
FRC Newsletter
, september 1986, s. D?E.]
Centrale punkter i platformen er:
- Jødedommen
bliver set som et resultat af naturlig menneskelig udvikling.
- Der findes ingen guddommelig indblanding.
- Jødedommen bliver set som en religiøs civilisation i udvikling.
- Zionisme
og
alija
(immigration til
Israel
) ses som positivt.
- Rekonstruktionistisk jødedom er baseret pa et demokratisk samfund hvor lægfolket kan tage afgørelser, ikke bare
rabbinerne
.
- Toraen
bliver ikke set som inspireret af Gud, men bare som et resultat af den sociale og historiske udvikling af
det jødiske folk
.
- Det klassiske,
teistiske
gudssyn bliver afvist. Gud er omdefineret som summen af de naturlige kræfter og processer, der lader menneskene opna selvrealisering og moralsk fremgang.
- Ideen, at Gud valgte det jødiske folk for noget formal overhovedet bliver set som "moralsk uholdbar", fordi hvem som helst som har et sadant syn "implicerer det udvalgte samfunds overlegenhed og afvisningen af de andre".
De fleste rekonstruktionister tror ikke pa
abenbaring
(ideen, at Gud pa noget vis kan abenbare Sin vilje til menneskerne). Dette bliver afvist som
supernaturalisme
. Kaplan holder i stedet pa det syn, at abenbaring "er at løsrive fra den naturlige sammenhæng de elementer af den som giver svar pa varige postulater i menneskets natur og at integrere disse i vor egen ideologi ... resten kan
arkæologien
tage sig af".
[
The Meaning of God in Modern Jewish Religion
]
Som i
reformjødedommen
er hovedsynet i rekonstruktionistisk jødedom, at personlig stasted er overordnet
halakha
(jødisk lov) og
teologi
. Man kræver ikke, at medlemmerne holder sig til nogen bestemt tro, og man kræver heller ikke, at halacha godtages som bindende. Men i modsætning til i klassisk reformjødedom mener en altsa i rekonstruktionistisk jødedom, at udgangspunktet for hver person bør være at holde sig til traditionel jødedom med mindre en har særlige grunner til at vige fra dette. Hovedskellet mellem rekonstruktionistisk jødedom og den traditionelle jødedom er, at rekonstruktionismen kategoriserer halacha som
folkekultur
heller end som
lov
. De
613 mitzvot
(religiøse bud) har altsa blevet omtolkede til elementer af
folkekultur
som kan godtages eller sættes til side af hver menighed.
Traditionelle jødiske praksisser som bliver fremmet inkluderer brug af
hebraisk
i gudstjenesten,
torastudium
, daglig bøn, brug af
kippot
(kalotter),
talletot
(bønneshawl) og
tefillin
(bønneremme) under bøn og fejring af jødiske helligdage.
Rekonstruktionistisk jødedom overlader til hver enkelt
rabbiner
at afgøre, om de vil forrette ved
bryllup
der bare en af parterne er jødisk ? omring halvparten af dei rekonstruktionistiske rabbinere gør dette.
Rekonstruktionismen godtager bade
patrilinearitet
og
matrilinearitet
som fuldværdig kriterium for jødisk status ? det vil sige, at børn af en jødisk forælder, uanset køn, bliver regnet som jødiske hvis de far en jødisk opdragelse.
Ikke-jøders rolle i menighedslivet er et emne, der er under stadig debat i rekonstruktionistiske menigheder, og praksissen varierer stærkt mellem menighederne. De fleste af dem forsøger at finde en balance mellem
inklusion
og
integritet
.
The Jewish Reconstructionist Federation
(JRF) har offentliggjort et ikkebindende rundskriv der de har forsøgt at sætte op et rammeværk for hvorledes menighederne kan afgøre sin politik pa dette punkt, og de har ogsa sat op det de ser pa som de bedste alternativer. Men disse spørgsmal bliver til syvende og sidst afgjort af den lokale legfolksledelse.
[R. Edward Feld: "Can Halakha Live?", i
The Reconstructionist
, v. 59 (1994), b. 2, s. 64?72]
Rekonstruktionistisk jødedom har
ligestilling
som et af sine grundprincipper og praktiserer i dag fuld ligestilling mellem kønnene. I praksis betyder dette, at bade kvinder og mænd ma bruge
tallet
(bønneshawl) og
tefillin
(bønneremme); bade kvinder og mænd bliver talte i
minjan
; bade kvinder og mænd ma læse fra
Toraen
; bade kvinder og mænd kan lede alle gudstjenester; og bade kvinder og mænd kan uddanne sig til og arbejde som
rabbinere
. Rekonstruktionistiske menigheder har normalt ikke
mechitza
(fysisk skille mellem mands- og kvindedeler af
synagogerummet
), og kvinder og mænd sidder oftest ikke i specielle afdelinger inddelte efter køn.
- Edited and translated by Rabbi Ronald Aigen, red. (1996).
?adesh Yameinu = Renew our days : a book of Jewish prayer and meditation
. Montreal: Congregation Dorshei Emet.
ISBN
0-9696927-1-4
.
- Kol Haneshamah : songs and grace after meals
(Enlarged second edition udgave). Elkins Park, Pennsylvania: The Reconstructionist Press. 1992.
ISBN
0-935457-45-3
.
- Rebecca T. Alpert, Rebecca T. & Staub, Jacob J.:
Exploring Judaism: A Reconstructionist Approach
. The Reconstructionist Press, 1988
- David Griffin's article in
Jewish Theology and Process Thought
, Ed. Sandra B. Lubarsky and David Ray Griffin, State University of New York Press, 1996
- Jacobs, Louis:
God, Torah, Israel: Traditionalism Without Fundamentalism
. Cincinnati : Hebrew Union College Press, 1990.
- Kaplan, Mordecai:
Judaism As a Civilization
, The Jewish Publications Society, 1994
- Kaplan, Mordecai:
The Meaning of God in Modern Jewish Religion
, 1962
- Platform on Reconstructionism
,
FRC Newsletter
, Sept. 1986, pp. D, E
- fra
English Wikipedia
- fra
Nynorsk Wikipedia
|
---|
Skrifter
| | |
---|
Mærkedage
| |
---|
Livscyklus
| |
---|
Gudstjeneste og bøn
| |
---|
Rituelle hverv
| |
---|
Dagligt liv
| |
---|
Teologiske retninger
| |
---|
Geografiske inddelinger
| |
---|
|