Potsdamkonferencen
Potsdam-konferencen
var en konference mellem
Sovjetunionen
,
USA
og
Storbritannien
, der fandt sted umiddelbart efter
afslutningen af kamphandlingerne
pa det europæiske kontinent.
Frankrig
var ikke til stede, men underskrev som besættelsesmagt slutdokumentet. Konferencen fandt sted fra d. 17. juli til 2. august 1945 pa slottet
Cecilienhof
i
Potsdam
sydvest for
Berlin
. Deltagerne pa konferencen var lederne af de tre lande,
Josef Stalin
,
Harry Truman
og
Winston Churchill
samt deres
udenrigsministre
. Den 27. juli matte Churchill træde tilbage som
britisk premierminister
som følge af et valgnederlag og blev afløst i Potsdam af
Labour
-lederen
Clement Attlee
.
Under konferencen udfærdigede de tre lande de nærmere retningslinjer for den
politik
, der skulle føres under
okkupationen
og genopbygningen af
Tyskland
i efterkrigstiden. I tillæg hertil blev der udfærdiget en erklæring, som omfattede en advarsel til
Japan
om komplet overgivelse eller total ødelæggelse.
Det færdige dokument
[1]
indeholdt bestemmelser, som de fire besættelsesmagter skulle efterleve, og understregede, at de fire tilstræbte en samlet styring af Tyskland, og at de ville dele ansvaret.
De Allierede
var allerede ved
Casablanca-konferencen
i januar 1943 blevet enige om at kræve en betingelsesløs kapitulation af Tyskland. Med
Teherankonferencen
i december 1943 havde de Allierede dog gjort sig flere og grundigere tanker om, hvad de skulle gøre med de tyske omrader, nar
Tyskland
var besejret. Nogle faste retningslinjer for besættelsespolitikken i de tyske omrader blev dog ikke fastlagt; til gengæld var denne konference ikke afvisende over for ideer om en opsplitning af Tyskland i forskellige selvstændige nationer.
Ved
Jaltakonferencen
i februar 1945, hvor Tysklands nederlag var tydeligt, opnaedes enighed om de præcise grænser for de Allieredes besættelseszoner. Det blev besluttet at oprette en fælles centralkommission, der skulle standardisere styringen af de forskellige besættelseszoner. Med dette skridt var ideen opgivet om et Tyskland opsplittet i forskellige uafhængige nationer .
Med ophøret af
Stortyskland
ved landets betingelsesløse kapitulation den 8. maj 1945 tradte bestemmelserne fra de tidlige konferencer i kraft. De fire besluttede at holde et møde, der skulle præcisere fælles retningslinjer for besættelsespolitikken i
besættelseszonerne
.
Retningslinjer for besættelsespolitikken i det besejrede Tyskland
[
rediger
|
rediger kildetekst
]
Resultatet af konferencen var enighed om fælles retningslinjer for den politik, de sejrende magter skulle føre i deres respektive
besættelseszoner
.
Konferencens resultat er de fem hovedpunkter, der undertiden ogsa kaldes de fem D'er pa engelsk:
Denazificeringen
(pa
tysk
kaldet
Entnazifizierung
) var de Allieredes løfte til hinanden om gennem forskellige processer, sanktioner og forholdsregler at fjerne alle
nazistiske
elementer fra presse, kultur, administration, domstolene og politiske omrader. Det gjaldt ogsa om gennem undervisningsprogrammer at opdrage og forklare tyskerne om de forbrydelser, deres land havde forøvet. Afnazificeringen blev praktiseret meget forskelligt i de fire besættelseszoner.
Ved Potsdam-konferencen blev det besluttet at opløse de tyske væbnede styrker og fjerne alle vaben og vabeninstallationer, for at fjerne risikoen for alle former for tysk angreb. Demilitariseringen blev ogsa tolket forskelligt i de forskellige zoner. Under
den kolde krig
i midten af 1950'erne fik bade
Vesttyskland
og
Østtyskland
egne militære styrker.
For at Tyskland ikke skulle blive en totalitær stat igen, var der interesse i at skabe en demokratisk tradition, der i Tyskland havde lidt nederlag under
Weimarrepublikken
. USSR, USA og Storbritannien forpligtede sig i Potsdam til at opbygge stabile, demokratiske institutioner i deres zoner og til at fremelske demokratiske traditioner i presse, skoler og samfund. Uddannelsessystemet skulle indrettes, sa elever lærte noget om demokratiet, og demokratiske partier skulle tillades og hjælpes over hele det besatte Tyskland.
Især Sovjetunionen havde lidt under 2. verdenskrig, og konferencen besluttede at kompensere landet ved at lade det modtage enorme mængder materiel og udstyr fra især tysk industri. Et andet sigte med demonteringen var at svække muligheden for en ny tysk stormagt.
Dette punkt er omdiskuteret, fordi det stred mod ønsket om at skabe stabile og demokratiske forhold i det besatte Tyskland.
Konferencen sa en stor del af grunden til Hitlers succes i den centralisering, han havde gennemtrumfet. Den habede ved fremelskelsen af en regional, føderal struktur at kunne undga endnu en tysk, centralistisk storstat.
Allerede umiddelbart efter 2. verdenskrigs afslutning begyndte Sovjetunionens indlemmelse af de tidligere tyske østprovinser, en indlemmelse de Allierede pa sovjetisk initiativ var blevet enige om ved andre konferencer. Ved Potsdam-konferencen blev de polske og sovjetiske anneksioner af tidligere tysk land accepteret af
USA
og
Storbritannien
, og
Oder-Neisse-linjen
blev fastlagt som Tysklands fremtidige østlige grænse.
Japan havde endnu ikke overgivet sig, og konferencen besluttede at udfærdige et fælles krav til Japan om at overgive sig betingelsesløst. Dette fælles krav kendes ogsa under navnet
Potsdam-deklarationen
[2]
. Sovjetunionen er ikke medunderskriver pa denne del af erklæringen ? og blev ikke taget med pa rad i formuleringen.
Enigheden om Potsdam-konferencens hovedpunkter blev relativt hurtigt overskygget af de modsætninger mellem Sovjetunionen og de tre
Vestallierede
, som betegnes den kolde krig. En del af de aftalte bestemmelser blev aldrig ført ud i livet, bl.a. fordi fortolkningen af ordet demokrati var anderledes i Sovjetunionen end blandt de tre andre allierede.
|
---|
Revolutionerne og NEP
| | |
---|
Sovjetunionen i mellemkrigstiden
| |
---|
Sovjetunionen under 2. verdenskrig
| |
---|
Sovjetunionen under den kolde krig
| |
---|
Sovjetunionens imperialisme
| |
---|
Comecon
| |
---|
Warszawapagten
| |
---|
Sovjetiske kommunister
| |
---|
Patriotiske antikommunister
| |
---|
Sovjetiske kunstnere
| |
---|
|
52°25′09″N
13°04′15″Ø
/
52.419169°N 13.070831°Ø
/
52.419169; 13.070831