Petsamo
(finsk, svensk)
Petsjenga
(norsk) og
Pechenga
(russisk) er betegnelsen for et russisk omrade pa grænsen til
Norge
og
Finland
. Omradet har et areal pa 10.470 km² og har omkring 11.000 indbyggere.
Kysten er 109 km lang, indtil 200 m høj og isfri aret rundt. Landskabets største længde er fra sydvest til nordøst 240 km, den største bredde 65 km. Omradet hører geologisk og geografisk til
Fennoskandia
, idet jordbunden bestar af
granit
,
gnejs
og granulit. Overfladen er kuperet med fjeld og
tundra
. De største vandløb er
Petsamo
og
Paatsjoki
(Pasviks alv), hvilken sidste sammen med
Grense Jakobselv
) danner grænsen mod Norge.
[1]
Omradet har langt tilbage i tiden haft en samisk befolkning. I 1400- eller 1500-tallet anlagdes klosteret Petsamo (≫Petjenga≫). Klosterkrønikerne omtaler, at munken Trifon, som, besjælet af en hellig iver efter at redde de hedenske lappers sjæle, drog dertil, og klosteret skal være oprettet i 1600-tallet. Det er muligt, at Trifon genoprettede et tidligere kloster og grundlagde et nyt, idet der har været to klostre i Petsamo. I hvert fald synes Trifon at have haft en stor indflydelse, som strakte sig helt ind i
Pasvikdalen
, hvor Boris Glebs kirke i Kongas stammer fra disse tider. Efterfølgende udbredte sig fra klosteret en politisk og økonomisk indflydelse, indtil svenskerne overtog russernes beskatningskrav fra Enare til Varanger i øst og Tysfjord i vest. Ved
Freden i Teusina
(1595) befæstedes i nogen grad den svensk-russiske grænse.
[2]
Den svenske fremtrængen i Nordskandinavien udløste
Kalmarkrigen
mellem Danmark-Norge og Sverige, som endte med svensk nederlag. Ved
Freden i Knærød
1613 matte Sverige opgive sine krav pa det meste af omradet. Knarodsfredens nordgrænser var pa grund af deres generelle natur i mange henseender uklare og derved genstand for tvister. Den dobbelte ? endog (i hvert fald mod øst) tredobbelte ? beskatning fortsatte ogsa efter freden i Knarod: her radede et sandt condominium. Spørgsmalet blev drøftet pa møder i Skeen 1613, i Halmstad 1619, i Knærød (1624) samt endelig i Enontekis 1695, men det var først ved
Stromstadstraktaten
af
18. oktober
1751
, at, efter langvarige grænseundersøgelser, de vestlige og nordlige grænser mere detaljeret blev regulerede, hvorved Sverige definitivt matte afsta det sydlige Varanger. Først ar 1767 kunne imidlertid den faktiske grænse fa kongelig stadfæstelse.
[3]
Ved Stromstadstraktaten reguleredes hele den svensk-norske grænse saledes, at Kautokeino og Karasjok kom under Norge, Enontekis, Enare og Utsjoki under Sverige.
[4]
Den finsk-norske grænse blev først markeret ar 1809, da de tre ovennævnte finske sogne efter tidligere have hørt til
Vasterbottens lan
i Sverige ? omend de kirkeligt havde hørt under
Abo bispedømme
? forenedes med
Finlands Lappmark
.
[5]
Imidlertid havde ogsa russerne gjort krav pa omradet, og først den
14. maj
1826
blev grænseaftalen mellem
Rusland
og
Den svensk-norske union
undertegnet i
Sankt Petersborg
, og grænsen til Rusland fastlagt.
Ved Finlands uafhængighed efter
1. verdenskrig
blev omradet en del af Finland ved
Freden i Tartu
14. oktober
1920
. Petsamo udgjorde et herred under
Uleaborgs Lan
og omfattede 10.150 km
2
. I 1922 fandtes ca. 2.000 indbyggere, hvoraf 1.700 i hovedstaden
Petsamonvuone
(Petsamo Fjord). Befolkningen bestod af
finner
,
skoltelapper
og nogle fa
russere
. Vigtigste næringsveje var
kvægavl
og
fiskeri
efter
torsk
,
flyndere
,
laks
samt jagt pa sæler og hvaler. En landevej fra Rovaniemi station til Petsamonvuone fuldførtes 1927 og var 540 km lang. Der fandtes dampskibsforbindelse mellem
Kongas
(russisk: Boris Gleb) og Petsamonvuone.
[1]
I 1921 efter fandt man store
nikkelforekomster
i omradet, og disse blev fra 1935 udvundet af
canadiske
og
franske
mineselskaber. Der blev derfor bygget en vej fra
Sodankyla
i
Lapland
til Petsamo.
Under
Vinterkrigen
indtog de sovjetiske styrker hele omradet, men ved
Fredstraktaten i Moskva
1940 blev det bestemt, at Finland kun skulle afsta den vestlige del af
Rybachihalvøen
.
Under
Fortsættelseskrigen
blev det ortodokse kloster evakueret til
Savolax
sammen med klosteret, som havde ligget pa øen
Valamo
i
Ladogasøen
under navnet
Nye Valamo kloster
.
Omradet blev besat af tyske tropper med udgangspunkt i
Kirkenes
under
Operation Barbarossa
og var under tysk okkupation, indtil de tyske tropper i
1944
blev trængt tilbage af den
Røde Hær
. Omradet blev formelt afstaet til Sovjetunionen indenfor
Paris Fredsaftalen i 1947
.
I dag føres gassen fra
Sjtokman
i land ved Petsamo.
|
---|
Revolutionerne og NEP
| | |
---|
Sovjetunionen i mellemkrigstiden
| |
---|
Sovjetunionen under 2. verdenskrig
| |
---|
Sovjetunionen under den kolde krig
| |
---|
Sovjetunionens imperialisme
| |
---|
Comecon
| |
---|
Warszawapagten
| |
---|
Sovjetiske kommunister
| |
---|
Patriotiske antikommunister
| |
---|
Sovjetiske kunstnere
| |
---|
|
69°36′N
31°12′Ø
/
69.6°N 31.2°Ø
/
69.6; 31.2