Per Stig Møller
|
---|
Per Stig Møller under et vælgerarrangement 3. september 2011
|
|
|
Embedsperiode
8. marts 2011 ? 3. oktober 2011
|
Del af
| Regeringen Løkke Rasmussen I
|
---|
Foregaende
| Birthe Rønn Hornbech
|
---|
Efterfulgt af
| Manu Sareen
|
---|
|
Embedsperiode
23. februar 2010 ? 3. oktober 2011
|
Del af
| Regeringen Løkke Rasmussen I
|
---|
Foregaende
| Carina Christensen
|
---|
Efterfulgt af
| Uffe Elbæk
|
---|
|
Embedsperiode
27. november 2001 ? 23. februar 2010
|
Del af
| Regeringen Fogh Rasmussen I
,
II
&
III
,
Regeringen Løkke Rasmussen I
|
---|
Foregaende
| Mogens Lykketoft
|
---|
Efterfulgt af
| Lene Espersen
|
---|
|
Embedsperiode
1997?1998
|
Foregaende
| Hans Engell
|
---|
Efterfulgt af
| Pia Christmas-Møller
|
---|
|
Embedsperiode
18. december 1990 ? 25. januar 1993
|
Del af
| Regeringen Schluter IV
|
---|
Foregaende
| Lone Dybkjær
|
---|
Efterfulgt af
| Svend Auken
|
---|
|
Embedsperiode
10. januar 1984 ? 10. juni 2015
|
Ordførerskaber
| EU-ordfører
[1]
, Ordfører vedr. Færøerne, Ordfører vedr. Grønland, Kirkeordfører, Udviklingsordfører
|
---|
Valgkreds
| Københavns Amtskreds
(1984-1988)
Vestre Storkreds
(1988-2007)
Københavns Storkreds
(2007-2015)
|
---|
|
|
Født
| 27. august
1942
(81 ar)
Frederiksberg
,
Danmark
|
---|
Politisk parti
| Centrum-Demokraterne
,
Det Konservative Folkeparti
|
---|
Mor
| Lis Møller
|
---|
Far
| Poul Møller
|
---|
Uddannelsessted
| Frederiksberg Gymnasium
Lindevangskolen
Københavns Universitet
|
---|
Beskæftigelse
| Diplomat
,
politiker
, biografiforfatter
|
---|
Arbejdsgiver
| DR
(1973-1984)
,
Paris Universitet
(1974-1976)
|
---|
Udmærkelser
| Fonsmark-prisen
(2020)
*
Rosenkjærprisen
(2001)
*
Storkors af Forbundsrepublikken Tysklands Fortjenstorden
(2002)
*
Georg Brandes-Prisen
(1996)
*
Nersornaat i guld
(2005)
*
Kaj Munk-Prisen
(2001)
*Chevalier des Arts et des Lettres?
*Kommandør for Kunst- og Litteratur
*
Føniksordenen
*Senegals Løve-ordenen
*Stara Planina-ordenen
*Litauens fortjentsorden
*
Kommandør af 1. grad af Dannebrog
(2002)
*Terra Mariana-korsets Orden
*Robert-Schumanmedaille
(2003)
*
Sydkorsordenen
*Egekronens Orden
*
Nordstjerneordenen
|
---|
|
Biografi pa folketinget.dk
|
Informationen kan være hentet fra
Wikidata
.
|
Per Stig Møller
(født
27. august
1942
pa
Frederiksberg
) er en dansk politiker, litterat, og dr.phil., der var
miljøminister
fra 1990 til 1993,
udenrigsminister
fra 2001 til 2010 samt
kultur-
og
kirkeminister
fra 2010 til 2011. Han var fra 1984 til 2015 medlem af
Folketinget
, hvor han repræsenterede
Det Konservative Folkeparti
. Han var ydermere formand for Det Konservative Folkeparti fra 1997-1998. Før sin politiske karriere var han i mange ar medarbejder i
Danmarks Radio
og har desuden været ansat ved universiteter i
København
og
Paris
.
Per Stig Møller er født pa
Frederiksberg
i en familie af politikere. Hans forældre var tidligere medlemmer af
Folketinget
, finansminister
Poul Møller
og journalist
Lis Møller
. Han har to søskende, Hanne (født 1939) og Niels Erik (født 1948).
Per Stig Møller gik pa
Lindevangskolen
1949-1954, blev
nysproglig student
fra
Frederiksberg Gymnasium
1961 og
mag.art.
i komparativ
litteraturvidenskab
fra
Københavns Universitet
1967. Han var
kandidatstipendiat
samme sted (1968-1971), senere seniorstipendiat (1971-1973) og i 1973 blev han
dr.phil.
Per Stig Møller var gift med Gitte Jæger i et par ar i midten af 1960'erne. Sammen fik de sønnen
Asger Stig Møller
(1965-2010).
[2]
Per Stig blev i 1969 gift med Sally Møller (f. Jørgensen),
[3]
som døde af
kræft
i 2001.
[4]
I dag er han gift med den
kinesisk
fødte erhvervskvinde
Xukun Ji
, som kom til Danmark i ar 2000. De indledte deres forhold i 2001.
[5]
For
Danmarks Radio
i flg. stillinger:
- Kulturredaktør (1973-74).
- Souschef i kultur- og samfundsafdelingen 1974 og igen (1976-79).
- Programchef (1979-84).
- Næstformand for
Radioradet
(1985-86).
- Formand for samme (1986-87).
Som gymnasieelev var Per Stig Møller formand for
Konservative Gymnasiaster
og blev efterfølgende formand for
Konservative Studenter
. Derefter var han i en kortere periode i 1973-1974 medlem af
Centrum-Demokraterne
, hvor han var aktiv i arbejdet med at udforme partiets første bud pa en
kulturpolitik
. Han angav senere som begrundelse, at han pa dette tidspunkt mente, at de konservative var blevet for højreorienterede. Han var dog ikke enig i Centrum-Demokraternes mediepolitik og meldte sig ud igen, hvorefter han var partiløs indtil 1983. I dette ar blev han kontaktet af
Det Konservative Folkepartis
generalsekretær
Torben Rechendorff
, der tilbød ham en
opstillingskreds
til Folketinget. Møller accepterede og meldte sig ind i partiet.
[6]
Per Stig Møller blev opstillet som folketingskandidat for
Det Konservative Folkeparti
i 1983 i
Gentoftekredsen
, og aret efter blev han valgt ind for
Københavns Amtskreds
ved
Folketingsvalget den 10. januar 1984
og forblev medlem af Folketinget indtil 2015.
I 1987 skiftede han
opstillingskreds
til
Slotskredsen
saledes at ved
Folketingsvalget den 10. maj 1988
var det
Vestre Storkreds
der stemte ham ind.
[7]
I 1987 blev han første gang medlem af
Europaradets
Parlamentariske Forsamling.
Han har været medlem af denne organisation i flere omgange: 1987-1990, 1994-1996, 1998-2001 og fra 2011.
[7]
I
Regeringen Poul Schluter IV
blev han udpeget som
Miljøminister
og sad pa denne post fra den 18. december 1990 til den 25. januar 1993,
[7]
da denne regering trak sig som følge af
Tamilsagen
.
I sin tid som Miljøminister arbejdede han med beslutningen omkring
Øresundsforbindelsen
og
Ørestaden
og hørte sammen med blandt andet socialdemokraten
Ole Løvig Simonsen
til miljøopinionsfløjen i diskussionen, ? en fløj der stod over for den mere entusiastiske fløj, repræsenteret ved
Svend Auken
og
Henning Dyremose
, og fløjen der ønskede en bilistfinansieret forbindelse frem for skatteyderbetalt, repræsenteret ved især Venstre-medlemmer og en række medlemmer af Det Konservative Folkeparti.
[8]
I beslutningerne omkring Ørestaden matte Per Stig Møller som miljøminister i Folketinget svarer pa spørgsmal om den enestaende situation hvor Folketinget ved lov tilsidesatte
Fredningsnævnets
naturfredning
af
Vestamager
, en fredning der havde varet blot 18 timer.
[9]
I
1997
kørte den konservative partiformand
Hans Engell
i spirituspavirket tilstand ind i en betonklods pa
Helsingørmotorvejen
. Engell tradte tilbage,
[10]
og Per Stig Møller overtog formandsposten samme ar, men matte straks se at en gammel dom for spirituskørsel fra 1967 blive afsløret i medierne.
Ved det efterfølgende
Folketingsvalg den 11. marts 1998
gik Det Konservative Folkeparti markant tilbage og Per Stig Møller trak sig derefter fra formandsposten.
[11]
I opposition i 2001 kritiserede Per Stig Møller den danske presse for at fremmane en
lynch
-stemning og for at fremkalde "vrede pa et forkert og forhastet grundlag", der kunne fa lovgiverne til at reagere med "hissa-hussa-hejsa-hovsa-lovgivning". Han kritiserede ogsa pressen for ikke at være dem som gjorde opmærksom pa, hvad han mente var statsminister
Poul Nyrup Rasmussens
"eklatante
løftebrud
" i forbindelse med
efterlønsforliget
efter folketingsvalget 1998.
[12]
Efter
Folketingsvalget 2001
blev Per Stig Møller
udenrigsminister
i
regeringen
som
Anders Fogh Rasmussen
dannede.
Han fortsatte som udenrigsminister efter
Folketingsvalget 2005
og
Folketingsvalget 2007
, hvor han modtog 13.377 personlige stemmer.
[13]
Da
Lars Løkke Rasmussen
overtog statsministerposten fortsatte Stig Møller som udenrigsminister indtil Løkke Rasmussens regeringsrokade i 2010.
Fa uger før Stig Møller tiltradte som udenrigsminister skete
Terrorangrebet den 11. september 2001
hvilket kom til at præge udenrigspolitiken gennem
Krigen mod terrorisme
, hvor Danmark deltog i
Krigen i Afghanistan (2001-nutid)
.
Danmarks deltagelse i
Irakkrigen
, skete ogsa medens Stig Møller var udenrigsminister.
I bogen
Et land i krig
fra 2012 hævdede
Gitte Seeberg
at Stig Møller først var imod dansk deltagelse i Irakkrigen uden et fornyet FN-mandat, men blev truet til at skifte holdning af statsminister Fogh Rasmussen og partiformanden
Bendt Bendtsen
.
Stig Møller afviste denne fortolkning af forløbet: I følge ham havde han habet pa en ny FN-resolution, men da den ikke kom og vurderingen fra
Folkeretskontoret
med juristen
Peter Taksøe-Jensen
var positiv, sa havde han været positivt indstillet overfor dansk deltagelse.
[14]
I første del af Stig Møllers' tid som Udenrigsminister arbejdede han med
EU-formandskabet
som Danmark overtog den 1. juli 2002 efter Spanien.
Ogsa mens Stig Møller var udenrigsminister havde Danmark formandskabet i
FN's Sikkerhedsrad
, og han ledede derfor radets møde i juni 2006.
[15]
Ved Løkke Rasmussens regeringsrokade i 2010 blev Stig Møller
kulturminister
og
kirkeminister
.
Som kulturminister tog han initiativ til en
taleradio
, populært kaldet "
Radio Møller
", der senere fik navnet
Radio24syv
.
Kanalen var en del af et
medieforlig
som Stig Møller gennemførte uden om oppositionen.
[16]
Med medieforliget kom ogsa 100 millioner kroner øremærket støtte til
DR
som skulle bruges pa en historisk dramaserie.
Dette skulle blive den planlagte
1864
tv-serie
.
[17]
Under tv-seriens udvikling kom han under anklage for at bryde
armslængdeprincippet
til DR.
Stig Møller forklarede at hans kontakt til DR's ledelse skyldtes hans pligt til at sige at reglerne for den ekstraordinære bevilling skulle overholdes,
[18]
og senere afviste DR ogsa anklagen.
[19]
Som ny kirkeminister blev Stig Møller positivt modtaget af
Landsforeningen af Menighedsrad
.
[20]
Ved foreningens arsmøde i maj 2011 annoncerede han at han ville fremsætte et lovforslag i Folketinget om
homoseksuelle vielser
i
Folkekirken
.
[21]
Det blev dog ikke Stig Møller der kom til at fremsætte lovforslaget: Efter regeringsskiftet var det Social- og integrationsministeren
Karen Hækkerup
der i marts 2012 kunne fremsætte det,
[22]
og ved afstemningen den 7. juni 2012 stemte han for.
[23]
Ved
Folketingsvalget 2011
modtog han 7.093 personlige stemmer. Dette var ganske vist det største antal personlige stemmer i
Københavns Storkreds
for en konservativ kandidat, men ikke desto mindre næsten en halvering af stemmetallet i 2007 pa 13.377.
[24]
[25]
I efteraret 2012 overgav han to centrale poster i Folketinget til
Lene Espersen
med virkning fra arsskiftet.
Det var posterne som
udenrigsordfører
og som medlem af
Udenrigspolitisk Nævn
.
[26]
Efter sommergruppemødet i 2013 udnævnte den konservative folketingsgruppe ham til
EU-ordfører
.
[1]
Til
Folketingsvalget 2015
valgte Stig Møller ikke at genopstille
[27]
og forlod derfor Folketinget den 18. juni 2015.
[7]
Af tillidsposter har Møller været landsformand for Konservative Gymnasiaster 1960-61 og næstformand for Konservative Studenter 1961-62. Han var Studenterforeningens ledende senior 1970-72, landsformand for FOF 1983-89, formand for Den Konservative Klub fra 1995 og politisk ordfører 1997-98 samt formand for Det Konservative Folkeparti 1997-98.
Stig Møller er Kommandør af 1. grad af
Dannebrogordenen
og
Chevalier des Arts et des Lettres
.
Han modtog i 2001 Danmark Radios
Rosenkjærpris
og i 2015
Niels Ebbesen Medaljen
. I 2020 modtog Stig Møller Berlingskes Fonsmark-prisen med en præmiesum pa 250.000 kr.
Per Stig Møller har bl.a. skrevet
- Da Adam Smith mødte Mao
, 1970.
[28]
- Malte-Bruns litterære kritik og dens plads i transformationsprocessen mellem klassicisme og romantik i fransk litteraturhistorie 1800-1826
(om
Conrad Malte-Brun
), 1973.
- Utopi og Virkelighed
, 1973 (se ogsa Karen Conrad,
Fra Utopi til Virkelighed
, Gyldendal, 1975.)
- Leopold Sedar Senghor: Mod en ny civilisation
(om
Leopold Sedar Senghor
), 1973.
- Erotismen
, 1973.
- København-Paris t/r
, 1973.
- Pa sporet af det forsvundne menneske
, 1976.
- Livet i gøgereden
, 1978.
- Forfatterens kulturhistorie
, 1979.
- Fra tid til anden
, 1979.
- Tro, hab og fællesskab
, 1980.
- Midt i redeligheden
, 1981.
- Orwells hab og frygt
, 1983.
- Nat uden daggry
, 1985.
- Stemmer fra Øst
, 1987.
- Historien om Estland, Letland og Litauen
, 1990.
- Kurs mod katastrofer?
, 1993.
[29]
- Miljøproblemer
, 1995.
- Den naturlige orden
, 1996. (2. revideret udgave 1998)
- Spor
, 1997.
- Magt og afmagt
, 1999.
- Munk
, 2001.
- Mere Munk
, 2003
- Samtale fremmer forstaelsen (med Michael Bremerskov Jensen), 2010
- Kaj Munk, Digter, præst og urostifter, 2014
- Aldrig skal Danmark dø, 2015
- Dage og kampe, 2016
- Udenrigsminister: I krig og fred, 2017
- De fire isbjerge, 2018
- Sommeren 45', 201
9
- Afgørende Øjeblikke, 2022
Møller-familien (politikere)