Paul Cezanne
Personlig information
Født	19. januar 1839 Aix-en-Provence , Frankrig
Død	22. oktober 1906 (67 ar) Aix-en-Provence , Frankrig
Gravsted	cimetiere Saint-Pierre d'Aix-en-Provence
Nationalitet	Fransk
Bopæl	Gardanne quai d'Anjou (1888-1890)
Far	Louis-Auguste Cezanne
Mor	Anne Elisabeth Aubert
Ægtefælle	Marie-Hortense Fiquet (fra 1886)
Barn	Paul Cezanne
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted	universite Paul-Cezanne - Aix-Marseille III , Aix-Marseille Universitet , Academie Suisse
Elev af	Joseph Gibert
Beskæftigelse	Kunstmaler , gravør , tegner , litograf
Fagomrade	Malerkunst
Deltog i	Documenta III
Arbejdssted	Chantilly , Giverny , Fontainebleau , Pontoise , Auvers-sur-Oise , Marseille , Diller , Schweiz , Aix-en-Provence , Louveciennes med flere
Elever	Torsten Palm
Kendte værker	flodbredden af Marne , Une moderne Olympia , Mont Sainte-Victoire, set fra Bibemus stenbrud
Genre	Portræt , stilleben , landskabsmaleri , genremaleri
Bevægelse	Postimpressionisme
Pavirket af	Eugene Delacroix , Gustave Courbet
Signatur
Eksterne henvisninger
Paul Cezannes hjemmeside
Information med symbolet hentes fra Wikidata . Kildehenvisninger foreligger sammesteds.   [ rediger pa Wikidata ]

Paul Cezanne (født 19. januar 1839 , død 22. oktober 1906 ) var en fransk maler .

Paul Cezanne var fransk fra Aix-en-Provence og kan karakteriseres som broen mellem impressionismen og kubismen , og i værker som Mont Sainte-Victoire fra 1885 og Madame Cezanne fra 1887 ses spor og inspiration fra bade kubismen og fauvismen .

For 1900-tallets store modernister er Cezanne modernismens grundlægger og en af de største. Henri Matisse kalder Cezanne the father of us all .

Cezanne malede mest stilleben , figurkompositioner og landskaber . Der findes mange historier om hans fattigdom , hvorledes han havde problemer med at fa frugter nok til sine stilleben , at samme æble figurerede flere gange og at de egentlig var halvspiste, nar de endelig kom pa lærredet.

Cezanne var fra barndommen ven med forfatteren Emile Zola . Dog blev de uvenner, og Cezanne brød forbindelsen med Zola, da han misbilligede, hvad Zola havde skrevet om ham i bogen L'Oeuvre (da. overs. Mesterværket ), 1886 .

Liv og gerning [ rediger | rediger kildetekst ]

Han var søn af en velstaende bankier og kom først sent ind pa egentlige kunststudier, studerede jura 1860?61 og kom derpa til Paris , forberedte sig pa Ecole Suisse til optagelseseksamen til Ecole des Beaux Arts , men bestod ikke denne prøve. I Paris gjorde særlig Michelangelo , Le Nain , Delacroix og Daumier stærkt indtryk pa ham; selv malede han i mørke, tunge farver. Venskabet i Ecole Suisse med Guillaumin og Pissaro rettede hans blik mod Courbet ’s kunst og dens kraftige naturalisme, men dog særlig mod Manet , og dermed var han inde i impressionismens verden; hans sorte palet blev i Pissaro’s lignelse lys og luftig. ^[1] Da Zola 1866 i L’Evenement førte kampen for impressionismen (og selv i den anledning mistede sin anmelderstilling), sluttede Cezanne sig ivrig til den ny kunst og delte skæbne med den pa dens forskellige særudstillinger, hvor hanen dog gik værst ud over Cezanne selv. Hans forsøg pa at fa sine billeder ind pa Salonen mislykkedes atter og atter (1882 slap han for en gangs skyld ind med et billede). Sa godt som ingen private ville købe hans malerier; kun hos kunsthandleren Pere Tanguy fandt han nogen afsætning. I 1879 vendte han sa Paris ryggen og levede resten af sit liv mest i Provence i sin fødeby som ensom og forglemt særling, men fremdeles malende. Selv hans barndomsven og senere beundrer Zola, der dedicerede sine Evenement -artikler til Cezanne og i L’Œuvre tog ham til forbillede for kunstneren Cl. Lantier, tabte ham til sidst af syne. ^[2]

Først efter hans død kom berømmelsen. I de følgende ar steg han for megen ung kunst næsten til en afgud, hvis farvetoner efterlignedes som det ene saliggørende. Endnu 1890 havde den forudseende Pariser-kunsthandler Vollard af Cezanne’s søn købt et par hundrede af Cezanne’s billeder for en billig penge til bedre tider; ved Cezanne’s død var hans kunst væsentlig i privatsamlinger; et landskab var som gave kommet til Berlins National-Galleri, der senere fik to fortrinlige Nature morte -stykker, og ved testamentar-gaver forsynedes Luxembourg og Louvre; i Folkwang-Museum i Haag blev Cezanne repræsenteret ved to dygtige arbejder, i kunstmuseerne i København og Kristiania ved Nature morte , og efterhanden fik man ogsa i andre museer, ofte i dyre domme, sikret sig værker af Cezanne (1915 to billeder i Goteborg Museum). ^[3]

Maleteknik [ rediger | rediger kildetekst ]

Mens Cezanne’s ældre kunst nogenlunde bevæger sig i vedtagne udtryksformer (ofte kan han virke helt Daumier’sk), er den i den impressionistiske periode og senere, da Cezanne som ny-impressionist pa en made bliver impressionismens overvinder, lidet tilgængelig for det store kunstinteresserede publikum, en kunst, der kan synde i det elementære og let paviselige, bryder sig fejl om almindelig korrekt perspektivisk virkning, maler det runde fladt og sa fremdeles. For Cezanne gar alt op i farven. Med møjsommelig, mosaikagtig og lagvis farvepalægning maler han sine stillelivsstykker, sine portrætter og landskaber; hans billeder er sa at sige blot farver og flader med de fineste tonedifferencer. Farverne stilles side om side i skønne flader og ordnes i ny og udsøgte harmonier; man har derfor sammenlignet Cezanne’s malerier med rige og kostelige gobeliner . ^[3]

Cezanne fortsætter vel impressionismens opløsning af den enkelte farve, men han gar ud over analysen til et syntetisk helhedsbillede af sjælden lys- og farvekraft. Idet Cezanne søger mod det rent maleriske og enkle, abstraherer han fra form, stof og perspektiv; gennem dyrkningen af billedfladen og indvindingen af ny rumlige værdier føres Cezanne ind pa det kompositionelle, ligevægten, rytmen af farver og flader, og Cezanne, den ultramoderne, kommer derved (saledes i sine landskaber med figurer) til at bygge bro til fortids overlevering i Poussin’sk and. Ma en nøgtern betragtning vel stille sig lidt kølig over for en dyrkning af Cezanne og alt, hvad hans er (i de mange famlende forsøg), under næsten forgudende former; sa rager dog Cezanne’s kunst med dens visionære maleriske kraft op som en mærkelig landvinding, der peger mod ny fremtidsværdier i kunsten. ^[3]

Billedgalleri [ rediger | rediger kildetekst ]

• 
  Vase med blomster (1876)
• 
  Mont Sainte-Victoire, set fra Bellevue (1882?1885), Metropolitan Museum of Art
• 
  Harlequin (1888-1890), National Gallery of Art
• 
  Manden med piben (1890), Eremitagen
• 
  Kortspillerne , det ene af fem billeder i serien. (1890?92), Metropolitan Museum of Art
• 
  Den unge italienske kvinde (1896)

Noter [ rediger | rediger kildetekst ]

Eksterne henvisninger [ rediger | rediger kildetekst ]

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Paul Cezanne
• "Cezanne, Paul" ( Salmonsens Konversationsleksikon , 2. udgave, bind IV; København 1916; s. 739-740)
• Cezanne ? webmuseum,Paris
• Paul Cezanne
• Paul Cezanne: A Virtual Art Gallery Arkiveret 15. november 2006 hos Wayback Machine