Olsen-bandens sidste stik
er en dansk film fra
1998
, instrueret af
Tom Hedegaard
og
Morten Arnfred
efter et manuskript af
Henning Bahs
. Med den slutter den lange række af film om
Olsen-banden
. Denne film var en efternøler efter 17 ars pause, hvor de øvrige film var indspillet med en arlig premiere eller tæt derpa i perioden
1968
-
1981
.
Under indspilningerne døde bade
Poul Bundgaard
og instruktøren
Tom Hedegaard
. Morten Arnfred overtog instruktionen, mens
Tommy Kenter
indspillede enkelte scener i rollen som Kjeld (Bundgaards rolle), og
Kurt Ravn
lagde stemme til. Det blev arrangeret saledes, at Kjeld enten ses bagfra eller pa lang afstand. Man havde dog naet at fa en del scener med nærbilleder af Poul Bundgaard optaget forinden, sa udskiftningen har ikke betydet det store for den samlede film, bortset fra slutningen, som helt matte omskrives, sa Kjeld ikke var med. I stedet er Ruth det tredje medlem af Banden.
Efter 17 ar er Egon anbragt pa
Institut for teoretisk kriminalitet
, som er en
psykiatrisk
anstalt for uhelbredeligt kriminelle personer. Nu havde han for første gang forladt anstalten for at medvirke i et tv-talkshow. Benny, som
arbejdede sort
for et
taxiselskab
, og Kjeld, som sidder i
kørestol
og bor pa
plejehjem
efter
Yvonnes
død i
1987
, sa begge udsendelsen. De beslutter sig begge for øjeblikkeligt at besøge tv-studiet for igen at opsøge Egon, som de ikke har set i 17 ar.
Hvor Egon efter sin medvirken i talkshowet fortvivlet leder efter et toilet, gar han uden for studiet hvor han møder Benny. Sammen beslutter de sig for at besøge Kjeld pa plejehjemmet. Kjeld har mødt en dame, Ruth, med hvilken han vil købe en
lejlighed
til dem begge i
Malaga
. Naturligvis har Egon en ny plan, som skal føre Olsen-banden til det nødvendige kapital. Egon har igennem sin lange tid i psykiatrien udtænkt utallige planer, som alle er blevet konfiskeret af forstanderen og nu befinder sig i hans
pengeskab
. Olsen-banden præsterer at abne pengeskabet for at kunne realisere Egons største plan, nemlig at røve de engelske kronjuveler.
Det er dog ikke kun Kjeld og Benny som kunne genkende Egon i fjernsynet, men ogsa departementschef Hallandsen
[2]
fra
Justitsministeriet
. Dette volder Olsen-banden et problem, nemlig at der i Danmark findes en kuffert, som indeholder de strengt fortrolige Wandenberg-dokumenter. Hvis disse kommer til offentlighedens kendskab, vil hele verden bryde sammen, da disse dokumenter indeholder præcise beskrivelser af alle større skandaler fra de seneste artier. Et første forsøg fra Hallandsens side pa, med hjælp fra to af ministeriets kontorbetjente, at stjæle dokumenterne fra
Udenrigsministeriets
arkiv, hvor de opbevares, mislykkedes. Pa grund af udsendelsen er han blevet mindet om Egon Olsen, hvilket gør problemet større. Han palægger ekspeditionssekretær Holm-Hansen at finde Egon. Holm-Hansen radspørger kriminalassistent Jensen, som egentlig skulle have været pa
pension
for længst, men matte vente i 17 ar som følge af en computerfejl. Jensen rader Holm-Hansen til at tjekke det eneste i Danmark tilbageværende
Franz Jager
-pengeskab fra 1944, som Egon før eller siden vil bryde op. Dette skab befinder sig pa
Institut for teoretisk kriminalitet
.
Pa instituttet har Egon i mellemtiden planlagt at stjæle sine planer fra pengeskabet. Pa flugten ud af instituttet bliver de pludselig antastet af forstanderen, som naturligvis vil spærre Egon inde pa ny. I sidste øjeblik griber Holm-Hansen ind og medbringer Egon, hvor Kjeld og Benny forlader instituttet ubemærket.
Egon bliver bragt til Hallandsen, som giver Egon til opgave at stjæle Wandenberg-dokumenterne ? naturligvis mod en afmalt belønning. Efter at de to kontorbetjente har hjulpet Hallandsen, røver Egon dokumenterne indenfor fa minutter. Efter at Hallandsen har faet dokumenterne, forlanger Egon den lovede belønning, men spærres i stedet nede i en fangekælder i Justitsministeriet, hvor han igen angribes af Bøffen og hans medhjælper Alf. Imidlertid lykkes det Kjeld og Benny at befri Egon i sidste øjeblik.
Hallandsen vil lade kufferten med Wandenberg-dokumenterne destruere pa den topmoderne, statslige destruktionsanstalt, hvilket Egon vil forhindre og bringe kufferten i sin besiddelse for at afpresse Hallandsen. Sammen med Benny og Kjeld kan han ? ved hjælp af en badshage, en flaske flydende
opvaskemiddel
og talrige andre remedier ? tilbagetage kufferten med Wandenberg-dokumenterne. Hallandsen er dybt chokeret, da han kører derfra. Bøffen og Alf angriber igen Egon.
Da Olsen-banden kører til
Øresundsforbindelsens
byggeplads, hvor kufferten skal afleveres, stiger Ruth pludselig ind i bilen i stedet for Kjeld. Hun begrunder det med at Kjeld ikke har det sa godt, og at hun derfor kommer i stedet for ham. Modvilligt tillader Egon hendes tilstedeværelse.
Da de ankommer til byggepladsen, angribes Egon, Benny og Ruth pa ny af Bøffen og Alf og sænkes ned i en byggegrotte, hvor de ? sammen med Wandenberg-dokumenterne og Egons planer ? skal skaffes af vejen. Som følge af Egons indgriben kan de befries.
Samtidig møder de en gammel bekendt i Danmark ? Kjelds søn Børge, som i mellemtiden lever som international
selskabstømmer
i udlandet. Han erfarer fra Kjeld, hvad der er sket, og begynder derefter at lede efter Egon, Benny og Ruth. Da han ankommer til byggepladsen, træffer han den med glæde samlede Olsen-bande. Hvor Benny siger farvel, kræver Egon sin belønning af Holm-Hansen. I næste øjeblik ser Egon hjælpeløst, hvordan Ruth og Alf smider kufferterne med Egons planer og Wandenberg-dokumenterne op pa en entreprenørmaskine, hvorefter de forsvinder sporløst. Hallandsen vil flygte til
Jylland
og Holm-Hansen udnævnes til hans efterfølger, hvis første handling er at pensionere kriminalassistent Jensen.
I slutningen af filmen rejser Egon, Benny, Kjeld, Ruth og Alf til Børges villa i
Portugal
for at leve resten af deres liv i fred og ro. Egon planlægger stadig at realisere den eneste tilbageværende plan, tyveriet af kronjuvelerne.
Afsløringer af handling, afslutning og/eller plot ender her.
Titlen
Olsen-bandens sidste stik
skal ses i sammenhæng med, at det er den sidste Olsen-banden-film. Desuden kan det ses som et spil mellem banden og myndighederne, hvor det hele tiden er et spørgsmal om, hvem der taget det sidste stik og dermed vinder spillet.
Et gennemgaende tema i filmen er, at hovedpersonerne er blevet gamle, med de følger det har. Kjeld er saledes kommet i kørestol, hvilket til gengæld udnyttes, da Wandenberg-dokumenterne skal stjæles fra Statsdestruktionsanstalten. Her skal Egon hejses ned fra loftet i et reb, som sidder fast pa Kjelds kørestol. Et andet eksempel er kriminalassistent Jensen, der gerne vil pa pension, hvilket han kan komme til, hvis han hjælper med at fa fat i Egon. Da han kender banden godt, ved han hvor de tager hen og hvad deres næste plan er.
I modsætning til de tidligere film er Kjelds kone Yvonne ikke med, da hun er død i mellemtiden. Til gengæld har han faet Ruth som besøgsveninde.
En anden ændring er at banden ikke benytter Bennys
Chevrolet
, nar de skal rundt. Til gengæld arbejder Benny sort for et taxiselskab, sa han kan lane en handicapbil med lift, sa de kan fa Kjeld og hans kørestol med.
I 1981 indspilledes med
Olsen-bandens flugt over plankeværket
og
Olsen-banden over alle bjerge
en todelt historie til afslutning af den 13-arige Olsen-bande-serie. Derefter planlagde instruktøren ikke at lave flere film om Olsen-banden. Da en af hovedskuespillerne,
Kirsten Walther
, døde i 1987, blev det besluttet ikke at lave en yderligere film i serien, da Erik Balling ikke ansa en Olsen-banden-film uden Walthers Yvonne-figur som realistisk. Derefter ønskede enkelte af de medvirkende, specielt Poul Bundgaard, at lave en yderligere film i serien.
I
1996
indspillede Sprogøe, Grunwald og Bundgaard en reklamefilm pa fire et halvt minut,
Olsen-bandens spareplan
, for elspareradet, instrueret af Erik Balling, staminstruktøren for Olsen-banden. Pa baggrund af erfaringerne blev det i
1997
besluttet at indspille en fjortende Olsen-banden-film. Henning Bahs skrev manuskriptet, hvorimod Balling pa grund af sin darligere sundhedstilstand ikke deltog i filmens opstaelsesproces, men dog fungerede som konsulent og havde en
kort gæsteoptræden i filmen
. I slutningen af 1997 blev
Mitteldeutscher Rundfunk
valgt som samarbejdspartner. MDR foreslog at bruge
Leipzig
som handlingsby og
Uwe Steimle
i rollen som en saksisk kommissær, hvilket dog blev afvist af Nordisk Film. Den
20. april
1998 begyndte indspilningsarbejderne. I første omgang blev alle indendørsoptagelserne lavet i Nordisk Films studier.
Projektet fik et stort tilbageslag den
3. juni
1998, da Poul Bundgaard døde i en alder af 75 ar. Arbejdet med filmen blev i første omgang indstillet, efter at indendørsoptagelserne var næsten færdiggjorte. Derefter betragtede man indspilningsarbejderne som helt afbrudte, men efter aftale med Bundgaards familie besluttede man at gøre filmen færdig alligevel. Bundgaard havde, selv om han i nogle ar forinden havde været meget syg, faet opfyldt sit ønske om at lave endnu en Olsen-banden-film.
Man ledte nu efter en ny skuespiller, som kunne erstatte Poul Bundgaard hhv. Kjeld-figuren i udendørsoptagelserne. Efter at prøveoptagelser med en amatørskuespiller, som lignede Bundgaard, forløb utilfredsstillende, blev
Tommy Kenter
sminket sa han kom til at ligne Poul Bundgaard, mens
Kurt Ravn
lagde stemme til. Han kom til at spille Kjeld i de endnu ikke-lavede udendørsoptagelser, hvor han i andre scener som for eksempel slutningen ved Øresundsforbindelsens byggeplads, blev helt skrevet ud af manuskriptet og erstattet af Ruth (spillet af
Grethe Sønck
).
Kun fa dage før indspilningsarbejdernes afslutning, den
6. august
1998, døde instruktøren Tom Hedegaard efter fa dages sygdom. De resterende indspilningsarbejder blev lavet af
Morten Arnfred
, og afsluttet den
24. august
1998.
[3]
Den tyske synkronisering af filmen fandt sted i april/maj
1999
i Synchron- und Tonstudio Leipzig. Oversættelsen blev lavet af
Wolfgang Woizick
, som tidligere havde lavet
DEFA
-oversættelser af to tidligere Olsen-banden-film og i
1970
havde opfundet udtrykket "
Machtig gewaltig
". Woizick havde ingen tysk oversættelse af dialogerne til radighed, men derimod kun det danske originalmanuskript og en
engelsk
oversættelse, hvormed den tyske oversættelse indeholder visse oversættelsesfejl.
[4]
De tyske skuespillere
Karl Heinz Oppel
og
Erhard Koster
lagde som i de tidligere film DEFA-synkronstemme til Egon hhv. Kjeld. Da skuespilleren
Peter Dommisch
, som i de tidligere film havde lagt stemme til Benny døde i
1991
, var det
Roland Hemmo
som lagde stemme til Benny i den fjortende film, hvilket ikke kunne forstas af flere fans.
[5]
Bert Franzke
lagde stemme til Kriminalassistent Jensen i stedet for den i 1997 afdøde
Dietmar Richter-Reinick
, mens den kendte teaterskuespiller
Matthias Hummitzsch
lagde stemme til Holm.
Den tyske udgave af filmen er i forhold til den originale danske udgave ca. ni minutter kortere, hvilket bringer den i det mere fjernsynsvenlige format pa ca. 90 minutter.
Filmens premiere i
Tyskland
blev forsinket, da det ikke var muligt at leje de tyske biografer. Det tidligere tyske udlejningsselskab for Olsen-banden,
Progress
, fik i første omgang ansvaret men overdragede det senere til
Arsenal
, som sendte filmen i biograferne den
18. november
1999. Den kunne næsten kun ses i det østlige Tyskland.
- Huset, som tjener som udvendig kulisse for Børges villa i Portugal, befinder sig i virkeligheden i den
københavnske
forstad
Charlottenlund
.
- Flere af de i filmen medvirkende personer har
gæsteoptræden
:
- Olsen-bandens skabere, Erik Balling og Henning Bahs, befinder sig i et bagværelse i tv-studiet og arbejder pa
skrivemaskiner
.
- Kostumier
Lotte Dandanell
og maskør
Elisabeth Bukkehave
har gæsteoptræden som
sygeplejersker
pa
Institut for teoretisk kriminalitet
.
- Den
tyske
radiojournalist
Frank Eberlein
, som har en stor Olsen-bandesamling, har skrevet to bøger om Olsen-banden og fulgte arbejderne med denne film, kan ganske kort opleves som
komapatient
pa
Institut for teoretisk kriminalitet
.
- Den ene af de to embedsmænd, som i starten af filmen forsøger at stjæle Wandenberg-dokumenterne, spilles af Ove Sprogøes søn
Henning Sprogøe
.
- Benny Hansen, som kort kan opleves som portør, døde den 27. august 1998.
- Bjørn Watt-Boolsen døde kun 10 dage efter filmens premiere, den 28. december 1998.
- Med filmen
Olsenbandens siste stikk
lavedes i
Norge
i sommeren 1998 næsten samtidigt en nyindspilning med denne film som forbillede, som havde premiere to maneder senere, den 19. februar 1999.
- ^
Olsen-bandens sidste stik
pa
Medieradet for Børn og Unge
- ^
dansk DVD, kap. 1; 00m55s (Hallandsens kontor, fløjdøre)
- ^
Frank Eberlein/Frank-Burkhard Habel:
Die Olsenbande. Das große Buch fur Fans
, udvidet ny udgave, Berlin, 2000, side 278 (pa tysk)
- ^
Frank Eberlein/Frank-Burkhard Habel:
Die Olsenbande. Das große Buch fur Fans
, udvidet ny udgave, Berlin, 2000, side 282 (pa tysk)
- ^
Frank Eberlein/Frank-Burkhard Habel:
Die Olsenbande. Das große Buch fur Fans
, udvidet ny udgave, Berlin, 2000, side 283 (pa tysk)
- ^
dansk DVD, kap. 1 02m10s (briefing pa Hallandsens kontor)
|
---|
|
Film
(danske)
| | |
---|
Karakterer
(danske/norske)
| |
---|
Medvirkende
(danske)
| |
---|
Medvirkende
(norske)
| |
---|
Film
(norske)
| |
---|
Se ogsa
| |
---|