Nihonium

Nihonium
Periodiske system
Generelt
Atomtegn	Nh
Atomnummer	113
Elektronkonfiguration	2, 8, 18, 32, 32, 18, 3
Udseende	Formodentligt grat eller sølvskinnende metal
Gruppe	13 ( Andre metaller )
Periode	7
Blok	p
CAS-nummer	54084-70-7
Atomare egenskaber
Atommasse	[284]
Elektronkonfiguration	Maske [ Rn ] 5f 14 6d 10 7s² 7p 1 ; (Gæt baseret pa thallium )
Elektroner i hver skal	2, 8, 18, 32, 32, 18, 3
Fysiske egenskaber
Tilstandsform	Formodentlig fast
	v ; d ; r ;

Nihonium (tidl. ogsa eka-thallium ) er det 113. grundstof i det periodiske system , med det kemiske symbol Nh , ^[1] Stoffet findes ikke i naturen, men kan syntetiseres i uhyre sma mængder ad gangen i laboratorier . IUPAC har tildelt navnet nihonium for at hædre de japanske forskningsresultater. Navnet stammer fra 'Nihon', der betyder "Japan" pa japansk. ^[2]

Den 30. december 2015 godkendte IUPAC eksistensen af grundstof nummer 113. De gav RIKEN -laboratoriet i Japan retten til at navngive grundstof nummer 113 efter et mytologisk begreb, et mineral, et sted eller land, en egenskab eller en forsker. Efter navneforslaget er offentliggjort, har folk fem maneder til at gøre indsigelser, før navnet bliver permanent ^[3].

Egenskaber [ rediger | rediger kildetekst ]

Der foreligger i skrivende stund ikke meget om nihoniums egenskaber. Ud fra stoffets placering i det periodiske system ma man forvente et blødt, sølvskinnende metal.

Fremstilling af nihonium [ rediger | rediger kildetekst ]

Som andre tunge grundstoffer skabes nihonium ved kollisioner mellem accelererede ioner af relativt lette grundstoffer, og en "skydeskive" af et tungere grundstof. Herved skabes enten direkte en nihonium-kerne eller et tilsvarende tungt grundstof, som derefter kan henfalde til nihonium.

Historie [ rediger | rediger kildetekst ]

I august 2003 skabte man grundstoffet moscovium ved en kollision mellem ⁴⁸Ca og ²⁴³Am ; dette stof henfaldt derefter til det første nihonium-atom videnskaben havde set. Opdagelsen blev offentliggjort den 1. februar aret efter af et forskerhold med deltagere fra det Forenede kerneforskningsinstitut i Rusland og Lawrence Livermore National Laboratory i USA .

Isotoper af nihonium [ rediger | rediger kildetekst ]

Man kender syv isotoper af nihonium, og det gennemgaende træk blandt disse er at jo tungere isotop, desto længere halveringstid : Saledes har den tungest kendte nihonium-isotop, ²⁸⁷Nh, ogsa den længste halveringstid; cirka 20 minutter .

Eksterne henvisninger [ rediger | rediger kildetekst ]

^ IUPAC (8. juni 2016). "IUPAC is naming the four new elements nihonium, moscovium, tennessine, and oganesson" (engelsk).
^ DR (9. juni 2016). "Sa har de fire nyeste grundstoffer faet navn" .
^ IUPAC (30. december 2015). "Discovery and assignment of elements with atomic numbers 113, 115, 117 and 118" (engelsk). Arkiveret fra originalen 31. december 2015 . Hentet 4. januar 2016 .

[1] IUPAC (8. juni 2016). "IUPAC is naming the four new elements nihonium, moscovium, tennessine, and oganesson" (engelsk).

[2] DR (9. juni 2016). "Sa har de fire nyeste grundstoffer faet navn" .

[3] IUPAC (30. december 2015). "Discovery and assignment of elements with atomic numbers 113, 115, 117 and 118" (engelsk). Arkiveret fra originalen 31. december 2015 . Hentet 4. januar 2016 .

[1]

[2]

[3]