Niels Laurids Møller
(født
11. december
1859
i
Svendborg
, død
16. marts
1941
) var en dansk
forfatter
.
Niels Møller blev født i Svendborg. Faderen var en
skonnertskipper
fra
Troense
, der ofte tog drengen med pa rejser til
England
og pa
Østersøen
. Niels Møller blev
student
1881
, med økonomisk støtte fra den lokale sognepræst og lensbaronen pa det nærliggende
Valdemars Slot
. Han blev
cand. jur.
i 1887 fra
Københavns Universitet
og ansattes i
Statsanstalten for Livsforsikring
, fra hvilken han
1922
tog sin afsked som
kontorchef
og
Ridder af Dannebrog
.
Som forfatter debuterede han
1888
med digtsamlingen
Efteraar
: farverigt malende, retorisk svulmende digte i rige, brede rytmer, en del pavirkede af moderne engelsk poesi og ofte noget tunge i stilen, men vide, høje tanker og stærke, personlige følelser talte gennem de fjerne, fornemme billeders sprog, og det var fulde brysttoner af vrede og sorg, trods og ømhed, som søgte udtryk i en meget rig sproglig instrumentation. 9 ar efter udkom en anden lille digtsamling,
Røster
, af en strengere avet og lydeløst renere kunst, Og i samlingen
Egelunden
(1920) kom hertil endnu en værdifuld efterhøst.
Ellers randt ? fraset forskellige vægtfulde og klangfulde
kantater
(bl.a.
Universitetskantaten
) og virkningsfulde lejlighedsdigte, der karakteriserede personligheder ? Møllers oprindeligt sa kraftige lyriske are i de senere ar noget sparsomt.
Som fortæller var Møller fremtradt med 2 bind smafortællinger,
Hændelser
(1890) og
Koglerier
(1895), i hvilke sma, sære tilfælde og tildragelser pa sjælelivets omrade blev opsporede med fint skarpsind og støbt i en fast og ædel prosakunst. Ikke mindst betydning havde endelig Møller som litterær kritiker og historisk forfatter.
Hele hans digteriske produktion bærer mærke af en gennemtrængende litterær dannelse og vidtomfattende lærdom, og i talrige tidsskriftsartikler (i
Tilskueren
,
Letterstedt’ske Tidsskrift
m.fl.) har han karakteriseret en række, især engelske og amerikanske, forfattere og skrevet indsigtsfulde og ubestikkelig samvittighedsfulde kritikker snart over et værk om den græske
tragedie
, snart over en
Shakespeare
-biografi, nu om italienske og spanske emner, snart igen over moderne skønlitteratur; de vægtigste af afhandlingerne er samlet i
Nattevagter
(1923).
I oversættelser af
Aischylos
’
Agamemnon
og
Perserne
,
Sofokles
’
Antigone
,
Robert Brownings
monodramaer (
Granatæbler
[1896]) og Shakespeareske skuespil (
Shakespeare for Folket
, [1901]) er han, somme tider lidt pa letlæselighedens bekostning, trængt dybere ind i originalernes and end maske nogen anden dansk oversætter og har gengivet dem i et klangfuldt og kernefuldt dansk.
I
Folkenes Historie
(udgivet af
Johan Ottosen
) og i
Verdenskulturen
(udgivet af
Aage Friis
) har han skildret store partier af Englands,
Hollands
og
Nordamerikas
historie med klassisk fortællerkunst; efter udgiverens død overtog Møller redaktionen af det førstnævnte værk.
Møller har endeligt for
Dansk Sprog- og Litteraturselskab
udgivet den gamle danske folkebog
Rævebogen
, I?II (1914 ff.).
Studiekammeraten
Valdemar Vedel
, hvem han mødtes med første gang ved
Harald Høffdings
filosofiske manuduktioner, korresponderede han med livet ud. Et udvalg af denne korrespondance blev udgivet i 1959.
Denne artikel stammer hovedsagelig fra
Salmonsens Konversationsleksikon
2. udgave (1915?1930)
.
Du kan hjælpe Wikipedia ved at
ajourføre sproget og indholdet af denne artikel
.
Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret saledes at den er pa nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et
dybt
link til
Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915?1930)
som kilde, og indsæt
[[Kategori:Salmonsens]]
i stedet for Salmonsens-skabelonen.
|