Magnesium

Magnesium
	Sølvhvidt metal
Periodiske system
Generelt
Atomtegn	Mg
Atomnummer	12
Elektronkonfiguration	2, 8, 2
Gruppe	2 ( Jordalkalimetal )
Periode	3
Blok	s
CAS-nummer	7439-95-4
PubChem	5462224
Atomare egenskaber
Atommasse	24,3050(6)
Kovalent radius	130 pm
Van der Waals-radius	173 pm
Elektronkonfiguration	[ Ne ] 3s²
Elektroner i hver skal	2, 8, 2
Kemiske egenskaber
Oxidationstrin	2
Elektronegativitet	1,31 (Paulings skala)
Fysiske egenskaber
Tilstandsform	Fast
Krystalstruktur	Hexagonal
Massefylde (fast stof)	1,738 g/cm 3
Massefylde (væske)	1,584 g/cm 3
Smeltepunkt	650 °C
Kogepunkt	1090 °C
Smeltevarme	8,48 kJ /mol
Fordampningsvarme	128 kJ/mol
Varmefylde	24,869 J/(mol·K) ; (25 °C)
Varmeledningsevne	156 W·m ?1 K ?1
Varmeudvidelseskoeff.	21,8 μ m /(m·K)
Magnetiske egenskaber	Paramagnetisk
Mekaniske egenskaber
Youngs modul	45 GPa
Forskydningsmodul	17 GPa
Kompressibilitetsmodul	45 GPa
Poissons forhold	0,29
Hardhed ( Mohs' skala )	2,5
Hardhed (Brinell)	260 MPa
	Information med symbolet hentes fra Wikidata . ; [ rediger pa Wikidata ]
	v ; d ; r ;

Magnesium (opkaldt efter distriktet Magnesia i Grækenland ), tidligere ogsa kaldet magnium , er det 12 . grundstof i det periodiske system , og har det kemiske symbol Mg . Under normale temperatur - og trykforhold optræder det som et sølvblankt, let og stærkt metal .

Kemiske egenskaber [ rediger | rediger kildetekst ]

Magnesium bliver en smule " anløbet " (iltes) ved kontakt med atmosfærisk luft , men modsat andre jordalkalimetaller er det ikke nødvendigt at opbevare magnesium i ilt -frie omgivelser, fordi det magnesiumoxid , der skabes ved iltningen, danner et tyndt, men slidstærkt, beskyttende "lag", der forhindrer ilten i at na længere ind i metallet.

Magnesium er brandfarligt; men selv om det er let at antænde flydende eller pulveriseret magnesium, er mere massive magnesiumstykker svære at fa ild i. En brand i magnesium er temmelig svær at slukke, fordi metallet kan brænde i ikke blot ilt, men ogsa i kvælstof og i kultveilte . Magnesium brænder med en skarp, stærkt lysende hvid flamme; derfor benyttes det blandt andet i fyrværkeri . I fotografiets barndom brugte man pulveriseret magnesium blandet med kaliumpermanganat som " blitz ". Brandfaren afstedkom tragedier , som festen i et fotoatelier i Hegdehaugsveien i Oslo i 1938 , hvor alle de 29 gæster omkom. ^[1] Fotograferen ved blitzlys havde antændt dekorationerne, og en helt eksplosionsartet brand udviklede sig.

Magnesium reagerer med vand; putter man et stykke magnesium i vand, dannes det svagt basiske magnesiumhydroxid samt brint (H), som ganske langsomt danner et lag af bittesma bobler omkring magnesiumstykket. Denne proces forløber markant hurtigere i varmt end i koldt vand.

Tekniske anvendelser [ rediger | rediger kildetekst ]

Magnesium er det tredjemest anvendte metal til konstruktionsformal, efter stal og aluminium . Visse magnesiumforbindelser, specielt magnesiumoxid , bruges som ildfast materiale pa indersiden af ovne og andet udstyr til meget høje temperaturer. I sin metalliske form bruges magnesium i legeringer sammen med aluminum, primært til daser til øl og sodavand . Magnesium bruges ogsa til at fjerne svovl fra jern og stal, og til at udvinde andre metaller fra deres salte .

Ligesom aluminium er magnesium let og stærkt, og bruges derfor blandt andet i biler : Folkevogn -fabrikkerne har brugt magnesium i deres motorer i mange ar, og i en længere periode brugte Porsche en magnesiumlegering til deres motorblokke for at drage fordel af den lave massefylde . Der er fornyet interesse i brugen af magnesium i motorer, hvilket BMWs 325i- og 330i-modeller fra 2006 demonstrerer.

Den lave vægt gjorde ogsa metallet attraktivt for flyvemaskine -konstruktører, men pa grund af metallets lave modstandsdygtighed overfor korrosion dalede brugen af magnesium i flyindustrien gennem 1960'erne og 1970'erne . Nu er der igen chance for en "renæssance" for magnesium som byggemateriale indenfor rum- og luftfart.

Historie [ rediger | rediger kildetekst ]

Joseph Black fra Skotland paviste eksistensen af grundstoffet magnesium i 1755 , men først i 1808 lykkedes det Sir Humphry Davy at isolere "frit", metallisk magnesium ved elektrolyse . Antoine Bussy udviklede en anden metode til udvinding af magnesium ud fra magnesiumklorid og kalium i 1831 .

Forekomst og udvinding [ rediger | rediger kildetekst ]

Pa en liste over de mest udbredte grundstoffer i Jordens skorpe indtager magnesium ottendepladsen. Selv om magnesium findes i mere end 60 forskellige mineraler , er det kun dolomit , magnesit , brucit , carnallit , fedtsten og olivin der har betydning for den kommercielle udvinding af magnesium. Tidligere, frem til omkring 1995 , var USA den største leverandør med 45% af verdensproduktionen af magnesium: Her udvinder man det frie metal ved elektrolyse af smeltet magnesiumklorid, der er udvundet fra blandt andet havvand . I 2005 har Kina overtaget den rolle, med 60% af verdensmarkedet: Kineserne udvinder magnesium ved reduktion af magnesiumoxid med silicium ved høje temperaturer.

Isotoper af magnesium [ rediger | rediger kildetekst ]

Ud af 25 kendte isotoper af magnesium er der tre der er stabile; Mg-24, Mg-25 og Mg-26. Den sidste af disse isotoper spiller en rolle indenfor radiologisk datering af geologiske prøver, fordi den er et henfaldsprodukt af aluminum -26, som har en halveringstid pa 717.000 ar .

Magnesium i biologien [ rediger | rediger kildetekst ]

Magnesium spiller en afgørende rolle for nukleinsyrernes kemi, sa alle celler i enhver kendt levende organisme har brug for magnesium. I grønne planter indgar magnesium desuden i det klorofyl , der giver disse planter deres farve ; af samme grund er grønne grøntsager en god kilde til magnesium i kosten. Andre gode kilder er fuldkornsprodukter , nødder, havregryn , kikærter , bønner , bulgur og hvedekerner . ^[2]

Mange enzymers katalytiske funktion er afhængig af tilstedeværelsen af magnesiumioner, særlig dem der udnytter ATP , og dem der bruger andre nukleotider til at syntetisere DNA og RNA .

Mennesker har brug for mellem 0,3 og 0,4 gram magnesium per dag , afhængig af køn og legemsvægt . Mangelsygdommene blev først beskrevet i 1934 , og omfatter kramper , hjerte- og kredsløbssygdomme, sukkersyge , højt blodtryk , angst og knogleskørhed .

Indtager man for meget magnesium gennem kosten, er det sværere for organismen at optage kalcium . Det mest almindelige symptom pa for stort indtag af magnesium i kosten er diarre . Da nyrerne hos et voksent menneske effektivt udskiller et eventuelt overskud af magnesium, er forgiftningstilfælde med magnesium meget sjældne.

Noter [ rediger | rediger kildetekst ]

[1] ttps://web.archive.org/web/20160105173529/http://www.brannmannen.no/arkiv.aspx?M=NewsV2&PID=17&NewsID=1005

[2] ttp://madpyramiden.dk/brug-madpyramiden/vitaminer-og-mineraler/magnesium

[1]

[2]