Magistratsstyre er en kommunal styreform , som i Danmark er forbeholdt de største by kommuner , og som indebærer, at kommunen i det daglige ledes politisk og administrativt af en magistrat . De enkelte medlemmer af magistraten leder hver sin afdeling, hvor de har ansvaret for den umiddelbare forvaltning samt den administrative ledelse. ^[1] Muligheden for at vælge styreformen fremgar af kommunestyrelsesloven .

Magistraten er et kollektivt organ, hvis medlemmer vælges af et flertal i kommunalbestyrelsen . En magistrat bestar af borgmesteren samt en række radmænd, eventuelt suppleret med et antal menige medlemmer af kommunalbestyrelsen. Magistraten fungerer saledes som den udøvende magt i kommunen. Dens opgaver er bl.a. forberedelse af sager til forelæggelse for kommunalbestyrelsen, ligesom den varetager de koordinerende funktioner, der i udvalgsstyrede kommuner er placeret i Økonomiudvalget.

Magistratsstyret er kendt helt tilbage til Københavns købstadsprivilegier fra 1661 . København , Odense og Aalborg afskaffede alle magistratsstyret pr. 1. januar 1998 til fordel for det sakaldte mellemformstyre med delt administrativ ledelse saledes, at det i dag kun er Aarhus , ^[2] , der anvender magistratsstyret. ^[3] Pa Frederiksberg er magistraten navnet pa økonomiudvalget, hvor medlemmer benævnes radmænd. ^[1] Styreformen er dog udvalgsstyre som i de fleste øvrige kommuner.

Normalt indebærer magistratsstyret, at radmændene formelt eller uformelt har en arbejdsdeling, sa de fungerer som politisk valgte chefer for hver deres afdeling af forvaltningen. Denne udformning kendes bl.a. fra Belgien og Holland . I Norges hovedstad, Oslo , har man reformeret magistratsstyret og baserer det nu pa flertalsvalg , saledes at den største koalition af partier alene sætter sig pa det administrative apparat. Man har desuden tilført et parlamentarisk element, som betyder, at den lokale ' regering ' kan væltes, safremt der ikke længere er flertal for den.

Den form for magistratsstyre, som fandtes i København, Odense og Aalborg, og som stadig findes i Aarhus, er ikke karakteriseret ved en kollektiv ledelse, idet radmændene egenhændigt forestod den umiddelbare forvaltning af deres fagomrader. De staende udvalg i kommunen har i magistratsstyret ofte en udelukkende radgivende funktion; de har ikke beslutningskompetence som i kommuner med udvalgsstyre.

Muligheden for at afskaffe magistratsstyret blev givet i 1993 , hvor kommunerne fik lov at indføre udvalgsløst styre og mellemformstyre. Desuden har man i København, Arhus, Odense, Aalborg og pa Frederiksberg tillige mulighed for at etablere udvalgsstyre med delt administrativ ledelse ? ligesom man kan kombinere melleformstyret med den delte administrative ledelse, som København, Odense og Aalborg gør det.

Referencer [ rediger | rediger kildetekst ]