For alternative betydninger, se
Limburg
.
(
Se ogsa artikler, som begynder med Limburg
)
Limburg
er en af de 10
belgiske provinser
. Den ligger i regionen
Flandern
og har over 870.000 indbyggere. Arealet er pa 2.422 km². Hovedbyen hedder
Hasselt
.
Limburg er den østligste og mindste flamske provins. Floden
Maas
er grænsen mod øst, pa den anden bred ligger den nederlandske provins
Limburg
med
Maastricht
. Begge provinser udgjorde under
Kongeriget Nederlandene
mellem 1815 og 1839 en enhed. Der er stadig meget tætte band mellem de to provinser, hvilket bl.a. skyldes, at Maas oprindeligt var en flod, der forbandt i stedet for adskilte. Saledes tales samme dialekt pa begge sider af Maas. I syd ligger den gamle romerske by
Tongeren
(Atuatuca Tungrorum), den ældste belgiske by. Mod nord har Limburg fælles grænse med den nederlandske provins
Noord-Brabant
, mod vest med de flamske provinser Antwerpen og Flamsk-Brabant og mod syd med den vallonske provins
Liege
.
Albertkanalen
, der forbinder industribyen
Liege
med havnen i
Antwerpen
, gar tværs igennem Limburg.
Limburg bestar af en nordlig, flad del med sandjord og hede (Kempen), og et sydligt, lidt bølgende omrade med god landbrugsjord og frugtavl (Haspengouw, fransk Hesbaye), der var blevet koloniseret af romerne.
Limburg er i vesteuropæisk sammenhæng et forholdsvis landligt omrade med mindre byer og mange sma og mellemstore virksomheder. Kulminerne satte skub i industrialiseringen i perioden efter
1. verdenskrig
. De blev nedlagt i slutningen af 1980erne.
Spor fra tidlige kulturer. Romersk kolonisering, lige før vores tidsregning, efter hard modstand fra den lokale galliske stamme Eburonerne og deres konge Ambiorix. Senere, i det 4. arhundrede,
germanisering
og sproggrænse med de sydlige romansktalende omrader. Kernomrade i
Karl den Stores
rige i 800-tallet. Senere, efter opdelingen af Karls rige, del af det Tyske rige, som selv faldt fra hinanden i mange grevskaber og hertugdømmer. Det nuværende Limburg svarer saledes til det middelalderlige grevskab Loon. Det blev dog del af
Fyrstbispedømmet Liege
i 1366, og skulle forblive det indtil 1794, da franske tropper besatte de sydnederlandske omrader og annekterede dem.
Limburg, blev sammen med den nuværende nederlandske provins med samme navn, lagt sammen til eet administrativt omrade af
Napoleon 1. af Frankrig
. Omradet fik tildet navnet Departement de Meuse-Inferieure. Efter
Slaget ved Waterloo
og oprettelsen af Kongeriget Nederlandene besluttede kong Willem 1. skulle fa navnet Limburg efter det gamle hertugdømme Limbourg, hvis hovedby Limbourg ligger mellem Liege og Aachen. Da Belgien løsrev sig i 1830 valgte Limburg den belgiske side. Uafhængigheden blev først anerkendt af Willem 1. nogle ar senere under betingelsen af, at han fik den østlige del af Limburg og Luxembourg. I 1839 blev Limburg splittet. Grænsen har siden været Maas-floden, undtagen i Maastricht, hvis gamle kerne ligger vest for Maas-floden.
Limburg tilhører den flamske, altsa nederlandsktalende del af Belgien. Nærheden til Tyskland gør, at dialekten er en gradvis overgang til rhinlandsk-tysk. Fx siges der "ich" i stedet for nederlandsk "ik" (jeg) og "mich" i stedet for nederlandsk "mij" (mig). Det skyldes, at grænsen mellem nederlandsk og tysk i middelalderen var en gradvis overgang. Saledes flyttede digtern Hendrik van Veldeke/Heinrich van Veldeke (1128-90) fra Hasselt over Maastricht til kejserhoffet i Tyskland, hvor han blev een af de vigtigste repræsentanter for den høviske digtkunst.
50°59′N
5°23′Ø
/
50.98°N 5.38°Ø
/
50.98; 5.38