Kristian Sophus August Erslev
(født
28. december
1852
i
København
, død
20. juni
1930
pa
Frederiksberg
)
[1]
var en
dansk
historiker
, gift med
Anna Hude
.
[2]
Han var døbt
Christian
, men den form ses kun i Dansk Biografisk Leksikon og i alle
kirkebøger
. Erslev, der var
professor
i
historie
ved
Københavns Universitet
fra
1883
til
1916
og
rigsarkivar
fra 1916 til
1924
, betragtes af mange som
kildekritikkens
fader. Han blev urnebegravet pa
Frederiksberg ældre kirkegard
.
Erslev blev født i
København
som søn af forlagsboghandler
Jacob Erslev
og Jacobine Marie, født Castenschiold. Da han blev født, boede familien
Gothersgade
28, mens hans dab den
19. juni
skete "paa Frederiksberg", som kirkebogen fra
Trinitatis Kirke
noterer.
10. juli
1870
blev Erslev
student
fra
Mariboes Skole
i København, hvorefter han begyndte studier ved Københavns Universitet. Her tog han
17. maj
1876
magisterkonferens
. Aret efter var han
28. januar
medstifter af
Selskabet for Udgivelse af Kilder til Dansk Historie
og i oktober tog han pa en større udenlandsrejse til
Tyskland
,
Italien
,
Grækenland
og
Paris
i
Frankrig
. Den varede til august
1879
. Efter hjemkomsten blev han
8. november
samme ar
dr.phil.
med
disputatsen
Konge og Lensmand i 16. Aarh. Studier over Statsomvæltningen 1536 og dens Følger for Kongemagt og Adelsvælde
. Disputatsen var bygget pa et nøje studium af de danske
lensmænd
og forleningsvilkarene for de danske
len
i perioden
1513
?
1596
.
1. januar
1881
blev Erslev
stipendiat
ved
Gehejmearkivet
og
1. marts
1883
blev han professor i historie ved Københavns Universitet efter
Frederik Schierns
død. Aret før var Erslevs gamle læremester, professor
Caspar Paludan-Muller
, død og var blevet afløst som
professor Rostgardianus
af
Johannes Steenstrup
. Erslevs virksomhed inden for historisk metode de efterfølgende ar blev i høj grad præget af et opgør med Paludan-Mullers metode, mens Steenstrup i højere grad videreførte dennes arv.
Ved siden af sin virksomhed pa universitetet og i kildeskriftselskabet var Erslev aktiv flere steder.
15. november
1886
blev han medlem af
Det kongelige danske Selskab for Fædrelandets Historie
og
18. maj
1888
af
Videnskabernes Selskab
.
1890
tradte han ind i
bestyrelsen
for
Selskabet til Historiske Kildeskrifters Oversættelse
og
23. april
1895
i bestyrelsen for
Den danske historiske Forening
, hvor han var
sekretær
1912
?
1917
før han
17. december
1919
tradte ud af bestyrelsen.
1905
blev han medlem af bestyrelsen for
Universitets-Jubilæets danske Samfund
og
1903
?
1910
var han medlem af
Gentofte Kommunes
skolekommission.
4. november
1913
?
1926
var han formand for
Carlsbergfondets
direktion, som han var tradt ind i
23. september
1909
. Efteraret 1913 bragte ogsa andre poster, da han
12. august
blev medlem af
Den Arnamagnæanske Kommission
og
25. september
af bestyrelsen for
Det Nationalhistoriske Museum pa Frederiksborg
. Da
Rask-Ørsted Fondet
blev oprettet ved lov af
4. oktober
1919
, blev Erslev medlem af dettes
komite
.
Pa mange af disse poster, ikke mindst i Carlsbergfondet, kom hans fremragende evner som administrator til udfoldelse.
Erslev engagerede sig ogsa politisk og stillede i
1906
op til
Folketinget
for
Radikale Venstre
i Københavns 4. kreds, hvor han dog led nederlag til
Laurits Vilhelm Birck
og ikke siden stillede op.
Pa Københavns Universitet var Erslev
10. november
1910
?
16. november
1911
rektor
og holdt ved afslutningen af sin rektorperiode ved universitetets arsfest en tale, der i
1922
blev udgivet som et slags
festskrift
til Erslev (
Vort Slægtleds Arbejde i Dansk Historie
). Her fremlagde han opfattelsen af, at Erslev og kredsen om ham havde udført et betragteligt arbejde til forbedring af den danske historieskrivning:
"
En fuld Værdsættelse deraf kan først Eftertiden foretage, men jeg antager dog, at man altid vil anerkende, at der er arbejdet stærkt og samvittighedsfuldt; intetsteds har man slaaet sig til Ro med, hvad tidligere Granskere har ment; alt er optaget fra Grunden af, baade Stoffet og Arbejdsomraadet er blevet stærkt udvidet og uddybet, og ivrig har man stræbt at faa hver Tidsalder frem i dens Ejendommelighed.
"
Erslevs embedskarriere endte med en arrække som rigsarkivar, da han
1. februar
1916
overtog denne post. Her omordnede han sammen med arkivar
William Christensen
den middelalderlige samling efter
proveniensprincippet
.
Erslev modtog høje æresbevisninger. Han blev saledes
Storkorsridder af Dannebrog
,
Dannebrogsmand
og bar ordener fra
Island
,
Norge
og
Sverige
.
Erslevs væsentligste indsats la inden for studiet af den danske
middelalder
og udviklingen af
kildekritik
. Klassiske middelalderstudier fra Erslevs hand er "Europæisk feudalisme og dansk lensvæsen" i
Historisk Tidsskrift
1889 og monografierne
Dronning Margrethe og Kalmarunionens Grundlæggelse
(København 1882) og
Erik af Pommern
, hans Kamp for Sønderjylland og Kalmarunionens Opløsning
(København 1901).
Inden for
kildekritik
er hovedværkerne
Nogle Grundsætninger for historisk Kildekritik
(København 1892) og
Historisk Teknik. Den historiske Undersøgelse fremstillet i sine Grundlinjer
, der kom i første udgave i 1911 og anden udgave i 1926 (ofte optrykt).
Debutarbejdet fra
1873
, artiklen "Harald Hardrade i Limfjorden" i
Aarbøger for nordisk Oldkyndighed og Historie
, indeholdt ingen ansatser til kildekritik. Den er en undersøgelse af en beretning fra
Snorri Sturluson
, hvor
Harald Harderade
undslipper nogle forfølgere ved at trække sine
skibe
over land fra
Limfjorden
til
Vesterhavet
. Beretningen tages af Erslev for palydende, og artiklen handler om at stedfæste de lokaliteter, der nævnes i beretningen.
To ar senere blandede Erslev sig i striden mellem professor Caspar Paludan-Muller og Johannes Steenstrup om
Kong Valdemars Jordebog
. I artiklen "Kong Valdemars jordebog og den nyere kritik" i
Historisk Tidsskrift
. Han tilsluttede sig Paludan-Mullers fremgangsmade, nemlig først at undersøge skriftet i sin helhed og dernæst de enkelte jordebogsstykker i det, men forkastede professorens opfattelse af jordebogen som øvelsesbog for en skriver. Den centrale problemstilling for Erslev var at finde frem til en plausibel situation, hvor kilden kan være fremkommet. En analyse af indholdet førte ham til at tilslutte sig Paludan-Mullers synspunkt om, at handskriftet bestod af en række usammenhængende stykker, der først var blevet samlet ved tilblivelsen af handskriftet og altsa ikke, som Steenstrup mente, oprindelig havde udgjort en enhed.
Metodisk la Erslev saledes i dette arbejde tæt op ad Paludan-Muller og
historismens
hermeneutiske
og intuitive fremgangsmade. Det handler om at leve sig ind i den situation, hvor kilden er opstaet.
I nogle andre arbejder af
numismatisk
karakter begyndte der dog at vise sig spor en ny metodisk tilgang. I artiklen "Vore bynavnes ældste former, oplyste ved danske mønter" fra 1873 havde han peget pa, at det ville være muligt at følge navneformer længere tilbage i tiden, hvis man inddrog møntmaterialet. To ar senere anviste han i artiklen "Roskildes ældste mønter. Studier til dansk mønthistorie", at det samme materiale havde yderligere muligheder som kildemateriale for historikere. Mønter fra
Roskilde
i forskellige møntfund blev kronologisk opstillet og derefter udnyttet til at sige noget om møntvæsenets udvikling i byen og i Danmark som helhed.
Arbejdet med Roskildes mønter viser to interessante træk ved Erslevs metodiske position. For det første er der tydeligvis en
positivistisk
inspiration. Materialet kan beskrives eksakt ved at blive malt og vejet og udtrykkes i tal og analyseres ved
statistik
. For det andet tillægger han sin levnsudnyttelse af mønterne en større vægt end beretningsudnyttelsen af andre kilder, dog uden at bruge disse begreber, der først senere blev et fast element i kildekritikken.
Brugen af statistik blev i øvrigt nærmest et kendemærke for Erslev. I disputatsen fra 1879 forklarede han valget af lensvæsenet som emne med "
den sjældne og uvurderlige Egenskab, at det tillader en positiv, næsten Exakt Behandling
" og tillægger resultatet stor sikkerhed, da det er bygget "
paa indgaaende Detailundersøgelser og deraf uddragne statistiske Resultater.
"
Op gennem 1880'erne viste Erslev behersket interesse for levnsudnyttelsen af kilderne, mens fokus la pa beretningsudnyttelsen, hvilket bl.a. kom til udtryk i artiklen "Studier til Dronning Margrethes Historie" fra 1882. Her skelnede han mellem det diplomatiske materiale og "
Kilderne [...] ? dette Ord taget i snævrere Forstand, hvorefter det kun omfatter Forfatternes Beretninger om det skete
". Herefter tog han fat pa at undersøge disse kilders indbyrdes afhængighed og kildeværdi. Han tillagde her de samtidige kilder (fra Margretes egen levetid eller kort derefter) størst værdi. De senere kilder har dels gengivet de ældre kilders oplysninger, og dels benyttet sig af
mundtlige overleveringer
. Disse yngre kilder betegnes som "sekundære", men det har ikke den præcise betydning, som begrebet senere fik i den kildekritiske terminologi, da det ogsa dækker over oplysninger, der bygger pa en usikker tradition og ikke blot oplysninger, der i forvejen kendes fra ældre kilder.
Metodens værdi søgte Erslev i artiklen at pavise ved at anvende den pa
slaget ved Asle
i
1389
. Her gar han ud fra
arbøgernes
oplysninger og supplerer disse med ikke-nordiske kilder, primært fra
Lubeck
, for at finde begivenhedernes sammenhæng og udvikling. Først herefter inddrages brudstykker, der kan udledes af diplommaterialet. Hans konklusion var, at det hermed var vist, "
hvor meget der er at lære af de samtidige Kilder, hvor overordentlig lidt, der kan hentes ud fra alle senere Beretninger, og dette Udslag kan dristig overføres næsten paa alle Punkter i Datidens historie.
" I større omfang blev metoden brugt i monografien om dronning
Margrete
, der udkom næsten samtidig med artiklen.
Efter Margrete-monografien kom der ikke større værker fra Erslevs hand i
1880'erne
. Den mest oplagte forklaring pa dette forhold er, at han efter ansættelsen som professor i 1883 fokuserede sin energi pa den gerning. Særlig betydning fik de øvelser i historisk metode, som han afholdt. I
1887
eller
1888
fik han
hektograferet
et skrift til brug for disse øvelser, og i
1892
udkom det som
Grundsætninger for historisk Kildekritik
. I perioden omkring
1890
skrev han ogsa flere afhandlinger, der kan betragtes som demonstrationer i brugen af kildekritik pa konkrete problemstillinger.
I artiklen "Erik Plovpennings Strid med Abel. Studier over ægte og uægte Kilder til Danmarks Historie" fra
1890
indledte han saledes med at sige: "
Al den historiske Kundskab, som ikke er bygget paa Fortidslævninger, paa gamle Aktstykker, Breve og andre Oldsager, hviler i sidste Instans paa Fortællinger af Øjevidner til Begivenhederne.
" Her synes der at blive lagt op til, at det er at foretrække at basere sig pa "Fortidslævninger".
I samme artikel blev
Hans Svaning
og
Arild Huitfeldts
autoritet i forhold til emnet skudt i sænk. Erslev paviste, at disse bearbejdere havde kombineret kilder, som stadig eksisterede, og darlige anden- og tredjehandsbearbejdelser. Hidtil havde man i vidt omfang regnet med, at fx Huitfeldt havde haft adgang til en mængde kilder, der siden var gaet tabt, og derfor havde stor autoritet.
Den nye "erslevske kritik" var nu abenbart blevet for meget for Erslevs kollega Johannes Steenstrup. I
Dagbladet
kunne man
23. marts
1891
læse en anonym artikel under overskriften "Hjemlige Studier. Fri forskning og Skole", der var en anmeldelse af ovennævnte artikel. Forfatteren var Steenstrup, og han fandt tydeligvis afvisningen af Huitfeldts tabte kilder for bastant, den syntes ham "
lidt for vidtgaaende
" og fik ham til at spørge, om "
ikke Erslev tildeler den nyere Kildekritik alt for store Fortjenester?
" Han mente, at kildekritiken i Tyskland havde gjort historiestudiet til "
et mekanisk, stundom aandløst Studium
" og pointerede, at historie ogsa handlede om "
Kunsten at kunne leve sig ind i den skildrede Tid, saa man stod lige overfor den som en samtidig
".
6. april
samme ar kom Erslevs svar i
Dagbladet
. Han fastholdt her, at "
al historisk granskning maa begynde med Kildekritik; da vi kun kender Fortiden gennem Overleveringen, maa vi prøve dennes Troværdighed, før vi bygger videre paa den.
". Samtidig pointerede han dog, at opgaven ikke kun var at kassere de "uægte kilder", da dette kun var første trin, "
derefter kommer Kildekritikens Hovedopgave, at værdsætte Kildens Autoritet, prøve Vidnets Troværdighed, Forfatterens Kundskab, Aktstykkets Beviskraft og saa følger Realkritiken, Forsøgene paa ad de forskelligste Veje at konstruere Billedet af den historiske Situation eller Personlighed.
" Synspunktet var, at kildekritiken var en nødvendig forudsætning for ordentlig historieskrivning, men afviste ikke betydningen af "
psykologisk Iagttagelsesevne, af poetisk Forstaaelse, af Menneskekundskab
", og understregede, at han "
i Kildekritiken kun seer Vejen, ikke Maalet.
"
Steenstrup afsluttede dagen efter debatten med en artikel i
Dagbladet
, hvor han gav mere plads til den historiske metode, end hans først indlæg havde lagt op til, men fastholdt, at der la en fare i, at historiestudiet for ensidigt blev fokuseret pa kildekritik.
Erslev fortsatte dog ufortrødent det kildekritiske arbejde. I 1891 var der i
Historisk Tidsskrift
to forbundne artikler fra hans hand: "Det stockholmske Blodbads Forhistorie og C. Paludan-Mullers Opfattelse deraf" og "Paludan-Mullers Theori om Sagnkritikens Methode". Som det fremgar af titlerne var det Erslevs gamle lærer, der stod for skud. Erslev mente ikke, at Paludan-Mullers historiske metode var i orden og formulerede i modsætning til Paludan-Mullers skel mellem monumenter, sagn og myter et skel mellem "
to helt forskellige Kildearter, mellem hvilke der er væsensforskel
": Beretninger ("
Fortællingen om Fortiden, Begivenheden afspejlet i den menneskelige Hjerne
") og levn ("
den endnu bevarede rest af Fortiden
"). Skellet ligger her i selve kilderne og først senere ? (se primært bogen
Historisk Teknik
fra
1911
)
[3]
? nar han frem til, at skellet ikke ligger i kilderne, men i historikerens problemstilling.
I artiklen "Sven Estridsøn og Biskop Vilhelm. Sagnstudier" fra
1892
tog han
Saxo
under samme behandlig som tidligere Huitfeldt. Heller ikke denne gang var Steenstrup enig, men han reagerede først i
1907
med artiklen "Biskop Vilhelm og Kong Svend" i
Historisk Tidsskrift
, 8. række, I, s. 1-64. Erslevs afhandlig bestar i en analyse af afhængighedsforhold og munder ud i en afvisning af Saxo som kilde til
Svend Estridsens
tid, men som en værdifuld kilde til Saxos egen tid. Med andre ord er værdien af Saxo som beretning lav, men som levn høj. Endnu engang formulerer Erslev sig som praktiker pa en made, der minder om et funktionelt kildesyn, men i som teoretiker holdt han stadig fast i et materielt kildesyn.
Vender man sig til
Grundsætninger i historisk Kildekritik
beskæftiger han sig i hele indledningen med skellet mellem beretninger og levn, mens resten af lærebogen handler om, hvordan man kritisk skal forholde sig til beretninger. Det hænger formodentlig sammen med, at han betragtede levn som "objektive kilder", som man derfor ? efter en bestemmelse af deres oprindelse ? uden videre kunne bruge. Beretninger var derimod "subjektive kilder" og skulle derfor "renses" for de subjektive elementer, før de kunne bruges.
De efterfølgende afhandlinger fra 1890'erne drejede sig væsentligt om at afprøve metoden i praksis for at demonstrere dens værdi. Der anes en vis tendens til øget interesse for levnene, men beretningerne bruges ofte som grundlag for afhandlingerne. Det gælder saledes fx i "Fra Holstenervældens Tid i Danmark (1325?1340). Kritiske Smaastudier" fra
1896
, hvor han i de første to af de tre smastudier, som artiklen indeholder, bruger kildekritiken pa beretninger og kun i det sidste, "Mageskiftekontrakten af 11. Februar 1340", analyserer en kilde, han betragter som levn.
Først efter arhundredeskiftet kom levnsudnyttelsen i centrum for Erslevs arbejder, særligt i
Frederik IV og Slesvig. Arvehyldningsakterne af 1721
fra
1901
og "Gottorpernes Afkald paa Slesvig og dets Forhistorie" fra
1913
. I førstnævnte værk kommer Erslevs videnskabsideal om den forudsætningsløse tilgang klart til udtryk:
- "
Vi vil først tage selve Akterne for os og, uden nogetsomhelst Hensyn til, hvad der før er sagt om dem, søge at forstaa deres Indhold saa klart og fyldigt, som det er os muligt. Den Forstaaelse, vi derved naar til, vil vi saa sammenligne med de Fortolkninger, som tidligere er fremsatte af Akterne, dels fra dansk, dels fra slesvigholstens side.
"
I Erslevs
Historisk Teknik
(udg. 1926, optrykt 1972) læser man i paragraf 15:
- Der staar i den overleverede Text, at Kongen formaaede Høvdingerne til at lyde Gud
etiam majorum vel sanctorum auctoritate
[.....]
Begrebet
at formaa nogen til noget
betyder at pavirke nogen til at gøre eller mene noget og er derfor
ikke
, som nogen mener, en trykfejl for
formanede.
Erslevs mor havde før ægteskabet med Jacob Erslev været gift med amtsforvalter Conrad Vilhelm Barner (
1799
?
1873
), med hvem hun havde faet datteren
Regitze Barner
(
28. februar
1834
?
2. december
1911
). Ved folketællingen i
1855
boede denne datter hos familien Erslev, men der er ikke ellers spor af, at Kristian Erslev havde megen kontakt med denne halvsøster, der jo ogsa var næsten 19 ar ældre end ham. Faderen fik senere flere børn ? han blev gift yderligere to gange ? men disse var omvendt væsentlig yngre end Kristian: Jacob Eduard Erslev (
20. marts
1870
?
22. juni
1916
), Alma Dorthea Erslev (
17. februar
1877
?
19. maj
1877
), Axel Johannes Erslev (
14. januar
1878
?
21. april
1901
), Kamma Augusta Erslev (
23. december
1878
?
21. februar
1913
og Aage Holger Erslev (
31. marts
1883
?
28. april
1948
(far til
Allan J. Erslev
). I praksis voksede Kristian Erslev derfor op som enebarn og fra kort før hans tiarsfødselsdag ogsa som moderløs.
2. juni
1880
blev Erslev i
Gentofte Kirke
gift med kusinen Louise Augusta Erslev (
8. april
1859
?
31. januar
1928
) ? datter af Caspar Erslev ? som han var blevet forlovet med i
1877
. Ægteskabet begyndte imidlertid hurtigt at ga skævt.
20. februar
1881
blev sønnen Rolf Aage født (død
10. februar
1954
) og
30. november
1884
fulgte endnu en søn, Harald, der allerede døde
5. december
samme ar efter
4. december
at være blevet hjemmedøbt af faderen, der ellers var erklæret
ateist
. Ifølge
folketællingen
i
1885
boede den lille familie pa Vodroffsvej 19, stuen (
Frederiksberg
), hvor husstanden ogsa talte den 20-arige Ane Kirstine Jensen ("tyende") og en logerende, den 49-arige Nina Franziska Meidelt. Lige ovenover, pa 1. sal, boede Erslevs far, der nu havde fulgt tre hustruer til graven.
Pa dette tidspunkt havde Erslev mødt
Anna Hude
, der i
1883
havde begyndt historiestudiet pa universitetet. Samme ar holdt Erslev som nytiltradt professor undervisning to timer ugentligt over den
italienske
renæssance
. Blandt de 6?10 studerende, der mødte op til undervisningen, var Anna Hude, der allerede da blev betaget af professoren. Erslev var ogsa interesseret i Hude, men i første omgang sandsynligvis mest fordi hun udviste talent for det historiske studium, hvorfor Erslev hurtigt involverede hende i de kildeudgivelsesprojekter, han havde pataget sig. Efter alt at dømme udviklede forholdet sig til mere end et platonisk venskab i
1888
, hvor de to historikere mødtes under
ferie
i
Norge
. Erslev valgte imidlertid at blive hos hustruen, der
2. september
1890
fødte sønnen Erik Valdemar (
faddere
var Jacob Erslev og Augustas søster og svoger, Anna og Oscar Borgen). I en arrække mødtes Erslev og Hude dog en gang om ugen hos Hude. Efter et mislykket forsøg pa at redde ægteskabet i
1907
endte det i foraret
1908
, hvor Erslev flyttede ud og fik en lejlighed pa Duntzfelts Alle 16 i
Hellerup
.
24. september
1909
blev Erslev og Hude hemmelig forlovet, og efter Erslevs
skilsmisse
i maj
1910
blev de gift
1. juli
samme ar og flyttede sammen pa
Frederiksberg
.
25. april
1918
døde Erslevs yngste søn, der var kontorist i
Østasiatisk Kompagni
, i
Shanghai
. Samme ar blev den ældste søn, som var uddannet
ingeniør
, driftsinspektør ved
Carlsberg
.
Efter Erslevs død erhvervede
boghandelen
Andr. Fred. Høst & Søn
hele hans bogsamling og udarbejde et katalog over denne. Kataloget indeholder 2805 numre, men nogle numre dækker over flere bind, da værker har været basis for opdelingen. Fx er de komplette samlinger af
Danske Magazin
og
Historisk Tidsskrift
hver et nummer. Omvendt er det uklart, om fx
Grundsætninger for historisk Kildekritik
fra 1892, der optræder bade som nr. 119 og nr. 856 dækker over, at samlingen indeholdt to eksemplarer, eller det samme eksemplar blot har fundet plads to steder i systematikken.
Kataloget afslører, at Erslevs samling af
skønlitteratur
var relativ beskeden, nemlig 41 værker. Heriblandt findes der nogle samleudgaver, der ma være erhvervet i Erslevs senere levear ?
Steen Steensen Blichers
Samlede Skrifter
og
Emil Aarestrups
Samlede Værker
er saledes begge fra
1922
. Andre værker, som i kataloget er henregnet til skønlitteratur, har nok snarere interesseret Erslev som historiker end som privatmand. Det gælder fx
Niccolo Machiavellis
Fyrsten
i en udgave fra
1876
og et par værker af
Dante Alighieri
. Af kusinen
Anna Erslevs
produktion har tre skønlitterære værker fundet vej til professorens bogsamling ?
Gamle Historier
,
Den unge Friherre
og
Lehnsmandens Hus
? foruden de litteraturhistoriske
Fremmed Digtning
og
Digtekunstens Mestre
.
- Kr. Erslev: "Kong Valdemars jordebog og den nyere kritik" (
Historisk Tidsskrift
, 4. række, Bind 5; 1875)
- Kr. Erslev: "De nyeste bidrag til Erik af Pommerns historie" (
Historisk Tidsskrift
, 4. række, Bind 6; 1877)
- Kr. Erslev: "Studier til Dronning Margrethes Historie" (
Historisk Tidsskrift
, 5. række, Bind 3; 1881)
- Kr. Erslev: "Om Reinhardts ?Valdemar Atterdag'." (
Historisk Tidsskrift
, 5. række, Bind 3; 1881)
- Kr. Erslev (anmeldelse af): "C. E. F. Reinhardt:
Valdemar Atterdag og hans Kongegjerning
. Med et Tillæg af hidtil utrykte Diplomer. Kjøbenhavn 1880. XIX + 616 SS." (
Historisk Tidsskrift
, 5. række, Bind 3; 1881)
- Kr. Erslev: "Kong Olufs Dødsdag" (
Historisk Tidsskrift
, 5. række, Bind 4; 1883)
- Kr. Erslev: "Danmarks Folkemængde i Valdemar Sejrs Tid" (
Historisk Tidsskrift
, 5. række, Bind 5; 1885)
- Kr. Erslev: "Erik Plovpennings Strid med Abel" (
Historisk Tidsskrift
, 6. række, Bind 2; 1889)
- Kr. Erslev (anmeldelse af): "H. F. Rørdam:
Danske Kirkelove samt Udvalg af andre Bestemmelser, vedrørende Kirken, Skolen og de fattiges Forsørgelse 1536?1683
. 1.?3. Del. Kjøbenhavn (Selskabet for Danmarks Kirkehistorie) 1883?89. V. A. Secher:
Corpus constitutionum Daniæ. Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende, 1558-1660
, udgivne af Selskabet for Udgivelse af Kilder til dansk Historie. 1. Bind og 2. Binds 1.- 3. Hæfte. Kjøbenhavn 1887-90." (
Historisk Tidsskrift
, 6. række, Bind 2; 1889)
- Kr. Erslev: "Sven Estridsøn og Biskop Vilhelm" (
Historisk Tidsskrift
, 6. række, Bind 3; 1891)
- Kr. Erslev: "Det stockholmske Blodbads Forhistorie og C. Paludan-Mullers Opfattelse deraf" (
Historisk Tidsskrift
, 6. række, Bind 3; 1891)
- Kr. Erslev (anmeldelse af): "Ernst Robert Daenell:
Die Kolner Konfoderation vom Jahre 1367 und die schonischen Pfandschaften. Hansischdanische Geschichte 1367?1385
. (Leipziger Studien aus dem Gebiet der Geschichte. herausgegeben von W. Arndt, K. Lamprecht. E. Marcks. 1. Bd. 1. Heft.) Leipzig (Duncker & Humblot) 1894. (174 SS.)" (
Historisk Tidsskrift
, 6. række, Bind 5; 1894)
- Kr. Erslev: "Fra Holstenervældens Tid i Danmark (1325-1340)" (
Historisk Tidsskrift
, 6. række, Bind 6; 1895)
- Kr. Erslev (anmeldelse af): "Ludvig Holberg:
Konge og Danehof i det 13. og 14. Aarhundrede
. Første Bind: Kong Erik Glippings Haandfæstning og Rigslove. Kjøbenhavn (G. E. C. Gad) 1895. (XVI + 334 SS.)" (
Historisk Tidsskrift
, 6. række, Bind 6; 1895)
- Kr. Erslev (anmeldelse af): "Die Chronica novella des Hermann Korner. Im Auftiage der Wedekindschen Preisstiftung fur Deutsche Geschichte herausgegeben von Jakob Schwalm. Gottingen (Vanderhock & Ruprecht) 1895. (XXXVI + 650 SS.)" (
Historisk Tidsskrift
, 6. række, Bind 6; 1895)
- Kr. Erslev: "Forliget af 11. Februar 1340" (
Historisk Tidsskrift
, 7. række, Bind 1; 1897)
- Kr. Erslev: "Henrik af Æmeltorp i de ægte og de uægte Kilder" (
Historisk Tidsskrift
, 7. række, Bind 1; 1897)
- Kr. Erslev: "Et kalendarisk Kuriosum" (
Historisk Tidsskrift
, 7. række, Bind 1; 1897)
- Kr. Erslev: "Rostjeneste ? Rustning" (
Historisk Tidsskrift
, 7. række, Bind 2; 1899)
- Kr. Erslev: "Dagen for Arkonas Indtagelse" (
Historisk Tidsskrift
, 7. række, Bind 2; 1899)
- Kr. Erslev: "Europæisk Feudalisme og dansk Lensvæsen" (
Historisk Tidsskrift
, 7. række, Bind 2; 1899)
- Kr. Erslev (anmeldelse af): "P. Hauberg:
Myntforhold og Udmyntninger i Danmark indtil 1146
. Med 13 Tavler. (Kgl. Danske Videnskab. Selsk. Skrifter, 6. Række. hist. o. filos. Afd. V. 1.) 1900." (
Historisk Tidsskrift
, 7. række, Bind 3; 1900)
- Kr. Erslev: "Forslaget til en ny Unionsakt fra Erik af Pommerns sidste Aar og dets Ophavsmand" (
Historisk Tidsskrift
, 7. række, Bind 3; 1900)
- Kr. Erslev: "Nyt fra historsisk Videnskab i Ind- og Udland" (
Historisk Tidsskrift
, 7. række, Bind 4; 1902)
- Kr. Erslev: "Rigets ?bedste Mænd', Danehof og Rigsraadet" (
Historisk Tidsskrift
, 7. række, Bind 5; 1904)
- Kr. Erslev: "Sildetolden paa Skaanemarkedet" (
Historisk Tidsskrift
, 7. række, Bind 5; 1904)
- Kr. Erslev: "Har den danske Adel i det 15. Aarhundrede haft en stærk Tilgang af nye Slægter?" (
Historisk Tidsskrift
, 7. række, Bind 6; 1905)
- Kr. Erslev: "Fæstebondens Førlov og dens Størrelse" (
Historisk Tidsskrift
, 8. række, Bind 2; 1909)
- Kr. Erslev: "Gottorpernes Afkald paa Slesvig og dets Forhistorie" (
Historisk Tidsskrift
, 8. række, Bind 4; 1912)
- Kr. Erslev: "P. Lauridsens Antikritik" (
Historisk Tidsskrift
, 8. række, Bind 5; 1914)
- Kr. Erslev: "Har P. Lauridsen godtgjort, at Kongelovens Arvefølge gjaldt i den kongelige Andel af Slesvig allerede før 1721?" (
Historisk Tidsskrift
, 8. række, Bind 5; 1914)
- Kr. Erslev: "Valdemars Jordebog: Hallandslisten og ?Hovedstykket'." (
Historisk Tidsskrift
, 8. række, Bind 6; 1915)
- Kr. Erslev: "Dronning Tyre og Danevirke" (
Historisk Tidsskrift
, 9. række, Bind 6; 1929)
- Kr. Erslev: "Det stockholmske Blodbad" (
Historisk Tidsskrift
, 9. række, Bind 6; 1929)
- Kr. Erslev (anmeldelse af): "
Det danske Folks Historie, skrevet af danske Historikere
. Redigeret af Aage Friis, Axel Linvald og M. Mackeprang. Kbh. 1926?1929" (H
istorisk Tidsskrift
, 10. række, Bind 1; 1930)
- Kr. Erslev (1922).
Vort Slægtleds Arbejde i Dansk Historie. Rektortale ved Københavns Universitets Aarsfest 16. November 1911. Med en Udsigt over hans Litterære Arbejder og Universitetsvirksomhed. Udgivet af Kr. Erslevs Elever i Anledning af hans 70aarige Fødselsdag 28. december 1922
. København-Kristiania-Berlin-London: Gyldendalske Boghandel-Nordisk Forlag.
- Festskrift
til Kristian Erslev den 28 December 1927 fra danske historikere
. København: Den danske historiske Forening. 1927.
- Historie og Hjælpevidenskaberne. Rigsarkivar Prof. Kr. Erslevs Bibliotek
. København: Andr. Fred. Høst & Søn. 1930.
(Katalog over Erslevs bogsamling ved hans død)
- Leo Tandrup
(1979).
Ravn. En beretning om Kristian Erslevs udvikling som menneske, historieforsker og historieskriver og om hans syn pa historien og dens værdi indtil 1912
(bind I-II udgave). København: Gyldendal.
ISBN
87-01-83171-2
.
- ^
Kr. Erslev
pa lex.dk
- ^
side 494 i
Benito Scocozza
& Grethe Jensen (2007):
Politikens etbinds Danmarkshistorie
. Politikens Forlag.
ISBN
978-87-03-02715-9
- ^
side 494, 2. spalte i Benito Scocozza & Grethe Jensen (2007):
Politikens etbinds Danmarkshistorie
. Politikens Forlag.
ISBN
978-87-03-02715-9
|
---|
Direktionsformænd
| |
---|
Øvrige
direktionsmedlemmer
| |
---|