Monarki

Rediger links
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Kongerige )
Verdens stater farvet efter styreform 1
       Præsidentrepublikker 2        Semi-præsidentrepublikker 2
      Republikker med en udøvende præsident, der vælges eller nomineres af en lovgivende forsamling, der potentielt danner parlamentarisk grundlag .        Parlamentariske republikker 2
       Parlamentariske konstitutionelle monarkier       Konstitutionelle monarkier, der har en separat regeringschef, men hvor kongefamilien stadig har betragtelig udøvende og/eller lovgivende magt
       Absolutte monarkier        Etpartistater
      Lande, hvor forfatningsmæssige regeringsbestemmelser er blevet suspenderet (f.eks. militærdiktaturer )       Lande, der ikke passer ind i ovenstaende kategorier (f.eks. provisoriske regeringer ).
1 Flere stater, der forfatningsmæssigt er flerpartirepublikker beskrives af omverdenen som autoritære stater. Dette kort repræsenterer kun de jure -styreformen, og ikke de facto -graden af demokrati.

Monarki er betegnelsen for en styreform i en stat eller flere rigsdele , hvor en person, monarken , er statsoverhoved for livstid. Ordet kommer fra græsk : monarchia og betyder enestyre . Ordet kan ogsa referere til den institution , der omgiver monarken og monarkens familie, eller til en stat , hvor styreformen er monarkisk. Hvis monarken er en konge eller dronning , tales der om et kongerige eller kongedømme .

Efter den made monarken udpeges pa kan et monarki være et valgmonarki , hvor monarken bliver indsat efter et valg, og et arveligt monarki , hvor monarken arver sin position fra sin forgænger.

Hvis monarken har uindskrænket regeringsmagt, tales om et absolut monarki eller enevælde . Hvis monarken er retsligt begrænset af bestemmelserne i en forfatning tales om et konstitutionelt monarki eller indskrænket monarki .

I dag er monarker sjældent eneherskere. I et konstitutionelt monarki som det danske, norske eller svenske er monarkens rolle at være det formelle statsoverhoved og som sadan repræsentere landet i visse internationale og nationale sammenhænge. I Danmark præsiderer dronningen i Statsradet og underskriver de af Folketinget vedtagne love. Herudover varetager dronningen en lang række repræsentative opgaver.

Indtil 1864 var det danske Monarki en sammenfattende betegnelse for Kongeriget Danmark og hertugdømmerne , og mellem 1660 og 1848 var styreformen enevælde , dvs. en styreform hvor monarken har den øverste myndighed.

Typer [ rediger | rediger kildetekst ]

Typer af monarkier efter monarkens titel [ rediger | rediger kildetekst ]

Under monarker henregnes bl.a.:

  • Konger (inklusiv Dronninger, f.eks. i Danmark)
  • Kejsere (f.eks. i Japan)
  • Zarer (f.eks. tidligere i Rusland)
  • Shaher (f.eks. tidligere i Iran)
  • Emirer (f.eks. i emirater som Saudi-Arabien, Forenede Arabiske Emirater og Qatar)

Absolut og konstitutionelt monarki [ rediger | rediger kildetekst ]

I forhold til det magtpolitiske spillerum kan man sige, at der findes 3 former for monarki: (1) et begrænset monarki, (2) et konstitutionelt monarki og (3) et absolut monarki . [1]

Et eksempel pa et begrænset monarki er det japanske kejserhus, hvor monarken kun har ceremoniel magt, dvs. kun udøver nærmere nøje definerede funktioner ved højtidligheder, særlige begivenheder osv.

Et eksempel pa et konstitutionelt monarki er det danske kongehus, hvor monarken har særlige rettigheder som er indskrevet i Grundloven.

Et eksempel pa et absolut monarki er kongehuset i Saudiarabien . Udover at nyde særlig beskyttelse som i det konstitutionelle monarki, besidder monarken en total magt i samfundet - dvs. at monarken frit (eventuelt i samrad med et familierad) kan indføre nye love osv.

Forskel pa monarki og diktatur [ rediger | rediger kildetekst ]

I et monarki kan f.eks. et kongehus (en regerende slægt) regere eller besidde en fremherskende rolle i samfundet i mere end 1.000 ar. En diktator vil typisk regere i mindre end 50 ar. [2] En anden forskel er, at et monarki typisk gar i arv til en monark i samme familie i et sakaldt dynasti , mens en diktator typisk vil tage magten (f.eks. mod monarkens vilje). Desuden kan et monarki samtidigt være et demokrati - i modsætning til et diktatur. Nogle monarker advokerer (eller har advokeret) endda bestemt for borgernes rettigheder og demokratiske indflydelse.

Modsætning [ rediger | rediger kildetekst ]

Modstandere af monarkiet som styreform kaldes ofte republikanere .

Nuværende monarkier [ rediger | rediger kildetekst ]

       Absolutte monarkier       Delvis konstituerede monarkier        Konstitutionelle monarkier       Stater som er i union med et konstitueret monarki, som f.eks. Commonwealth landene.       Lokale delvise monarkier

Afrika

Asien

Australien og Oceanien

Europa

Nordamerika

  • Antigua og Barbuda , kongerige; personalunion med Storbritannien og øvrige Commonwealth Realms
  • Bahamas , kongerige; personalunion med Storbritannien og øvrige Commonwealth Realms
  • Belize , kongerige; personalunion med Storbritannien og øvrige Commonwealth Realms
  • Canada , kongerige; personalunion med Storbritannien og øvrige Commonwealth Realms
  • Grenada , kongerige; personalunion med Storbritannien og øvrige Commonwealth Realms
  • Jamaica , kongerige; personalunion med Storbritannien og øvrige Commonwealth Realms
  • Saint Kitts og Nevis , kongerige; personalunion med Storbritannien og øvrige Commonwealth Realms
  • Saint Lucia , kongerige; personalunion med Storbritannien og øvrige Commonwealth Realms
  • Saint Vincent og Grenadinerne , kongerige; personalunion med Storbritannien og øvrige Commonwealth Realms

Se ogsa [ rediger | rediger kildetekst ]

Se Wiktionarys definition pa ordet:

Referencer [ rediger | rediger kildetekst ]

  1. ^ Difference Between Dictatorship and Monarchy | Difference Between
  2. ^ The 7 longest ruling dictators in the world - Big Think

Eksterne henvisninger [ rediger | rediger kildetekst ]

Hentet fra " https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Monarki&oldid=11731277 "