For alternative betydninger, se
King Kong (flertydig)
.
(
Se ogsa artikler, som begynder med King Kong
)
King Kong
er en eventyrfilm fra
1933
, der introducerede figuren
King Kong
som en overdimensioneret gorilla, der bliver et offer for menneskets herskesyge. Filmen er siden blevet genindspillet flere gange, men mange mener, at selv om man med blandt andet computerteknik har kunnet perfektionere det tekniske aspekt, sa har denne den originale film stadig sa store kvaliteter, at den regnes som den bedste version. Pa
imdb.com
vurderes den af brugerne blandt de 250 bedste film i verden (nr. 206 pr. 28. maj 2009).
- Fay Wray
? Ann Darrow
- Robert Armstrong
? Carl Denham
- Bruce Cabot
? John 'Jack' Driscoll
- Frank Reicher ? Kaptajn Englehorn
- Sam Hardy ? Charles Weston
- Noble Johnson ? Høvding
- Steve Clemente ? Medicinmand
Filminstruktøren Carl Denham har under depressionen en fattig pige, Ann Darrow, som han vil gøre til stjerne i sin nye film. Filmholdet drager til havet omkring Indonesien, hvor filmen skal indspilles, og Denham fortæller langt om længe kaptajnen, at de skal finde en ø, der ikke er indtegnet pa de normale kort. Øen formodes at indeholde et monster, der kaldes Kong.
Da de ankommer til øen, ser høvdingen og medicinmanden fra den lokale stamme Ann, som de i et ubevogtet øjeblik kidnapper. De overgiver hende til Kong under en religiøs ceremoni, og Kong viser sig omsider som en gigantisk
gorilla
. Filmholdet følger efter, men i stedet for at dræbe Ann, viser Kong ømhed for hende. Den holder filmholdet væk, idet den dræber alle bortset fra Denham og Driscoll, en sømand, der er blevet forelsket i Ann. I flere situationer viser Kong sin styrke, blandt andet over for nogle dinosaurer, der ogsa lever pa øen. I forbindelse med en af disse kampe far Driscoll fat i Ann, og sammen med Denham flygter de til landsbyen. Her lykkes det Denham med gas at uskadeliggøre den forfølgende Kong.
Denham far nu ideen om at tage den zoologiske sensation Kong med til
New York
. Her vises den frem i et teater, men de talrige blitzlys og den øvrige hurlumhej far Kong til at vise alle sine kræfter og bryde løs. Den hærger dernæst gaderne i byen, far undervejs fat i Ann, men da den ogsa jages af politi og militær, flygter den til sidst op i
Empire State Building
med Ann. Gorillaen indser det umulige i sin situation, sætter Ann af pa udsigtsplatformen og kravler selv helt op i spidsen af bygningen, hvor den omsider skydes ned fra fly. Denham konkluderer, at det var "skønheden, der slog udyret ihjel".
Afsløringer af handling, afslutning og/eller plot ender her.
Blandt de forhold, der har gjort filmen til en af de mest velanskrevne eventyrfilm, er musikken, der er skrevet af
Max Steiner
. Musikken er tematiseret, sa bestemt musik spilles bestemte steder. Der er f.eks. et Kong-tema, der varieres passende, nar Kong er i centrum.
En anden væsentlig ingrediens i filmen er
animationen
. Man havde tidligere brugt livagtige figurer i film, men den sakaldte
stop-motion
-teknik blev for første gang anvendt i større omfang her. Teknikken er i arene efter blevet meget udbredt, og animatoren
Willis O'Brien
fra denne film fremstar som en pioner. Ligeledes er visse scener optaget med miniaturemodeller, hvilket ganske vist var prøvet før, men anvendelsen her hører til de mest berømte i filmhistorien.
Blandt filmens inspirationer kan nævnes et par film fra
1910'erne
, hvor handlingen udspilledes i isolerede jungleomrader med overlevende dinosaurer. Derudover var film med aber meget populære i filmens første ar, blandt andet fordi der var langt mellem aberne i de zoologiske haver pa den tid.
Dansk plakat
Filmen blev forbudt i
Finland
og
Tyskland
. I Finland pa grund af de mange voldelige scener og i Tyskland pa grund af, at naziregimet ikke brød sig om at se, hvordan ariske kvinder blev behandlet.
[1]
Filmen fik mest positive, men ogsa visse negative anmeldelser ved premieren. Ved en prøveforevisning fik en scene meget voldsomme reaktioner fra publikum, og den blev klippet ud. Merian C. Cooper, der bade var instruktør og producer, hævdede ganske vist, at beskæringen skete for at holde filmens tempo. Men for datiden var filmen problematisk, dels pa grund af scener, hvor mennesker ædes af dyr, dels pa grund af scener, hvor Kong piller Anns tøj af hende (hun beholder dog under alle omstændigheder de centrale klædningsstykker pa). Disse scener blev i forskellige tilfælde skaret ud af censuren, men i
1976
blev en udgave udsendt, hvor de fleste af de bortskarne scener var genindsat.
Se
King Kong
.