- Der er for fa eller ingen
kildehenvisninger
i denne artikel,
hvilket er et problem
. Du kan hjælpe ved at angive
troværdige kilder
til de pastande, som fremføres i artiklen.
Kernevaben
, mest kendt som
atomvaben
, er bomber, der anvender radioaktivt materiale som sprængsats. Man skelner mellem
De sakaldte "
beskidte bomber
" indeholder kemisk
sprængstof
, der er pakket med ekstremt
giftigt
,
radioaktivt
materiale, som ved detonationen spredes ud over et stort omrade og gør det ubeboeligt. Beskidte bomber er altsa ikke kernevaben i snæver forstand.
Atombomben blev "opfundet" af
Leo Szilard
, der ansøgte om patent d.
4. juli
1934
. Bomben blev udviklet i
USA
under
2. verdenskrig
i et gigantisk projekt med kodenavnet
Manhattan-projektet
under ledelse af fysikeren
J. Robert Oppenheimer
og testet ved en prøvesprængning (
Trinitytesten
) den
16. juli
1945
i
Jornada del Muerto
-ørkenen i
New Mexico
.
I en atombombe spaltes
uran
(eller
plutonium
) til lettere
kerner
og
neutroner
, der medvirker ved spaltningen af nye kerner osv. i en
kædereaktion
under frigivelse af store
energimængder
. For at kædereaktionen kan løbe løbsk og udvikle sig til en
eksplosion
, skal enten massen eller tætheden af fissionsmaterialet være større end en vis kritisk værdi. Atombomben kan derfor konstrueres efter to forskellige principper. I det ene tilfælde sammenføjes to klumper uran (Hiroshima), hvorved massen bliver overkritisk. I det andet tilfælde sammenpresses en klump plutonium (White Sands, Nagasaki), hvorved tætheden bliver overkritisk.
Ved angivelsen af en atombombes
sprængkraft
sættes den frisatte energi i relation til
brændværdien
af det kemiske sprængstof
trotyl, trinitrotoluen (TNT)
. Sprængkraften af en atombombe ækvivalerer typisk 21
kiloton
TNT-ækvivalent. Den største konventionelle bombe, der er konstrueret, har en sprængkraft af størrelsesorden 10 ton TNT, hvilket betyder, at atombomben er cirka tusind gange mere slagkraftig end noget vaben, verden hidtil havde kendt.
Ved sprængning af atombomber i
atmosfæren
, slippes adskillige radioaktive stoffer ud i atmosfæren. Disse radioaktive stoffer spredes og falder senere til jorden som
radioaktivt nedfald
, hvilket skaber store sundhedsmæssige og miljømæssige problemer.
Fra 1945-1980 blev der foretaget over 2000 testsprængninger af kernevaben, heraf 500 atmosfæriske test, pa en række lokationer over hele verden.
[1]
Der var primært kernevabentest fra 1951-1989. Siden 1998 har kun Nordkorea udført test (i alt 6).
- USA
- Rusland
- Kina
- Storbritannien
- Frankrig
- Pakistan
- Indien
- Israel
- Nordkorea
Brintbomben blev opfundet af
Edward Teller
og testet ved en prøvesprængning i
1952
pa øen Elugelab i Ewinetok-atollen, som er en af
Marshall-øerne
i
Stillehavet
.
I en brintbombe sammensmeltes
isotoper
af
brint
til
helium
ved en termonuklear reaktion under frigivelse af enorme energimængder. I brintbomben eftergøres de processer, som forløber i
Solens
indre under høj
temperatur
og stort
tryk
. For at muliggøre kernesammensmeltningen er man nødt til at anvende en atombombe som
tændsats
, og detoneringen af den bidrager væsentligt til energiudviklingen.
Det stod hurtigt klart at brintbomben var et endnu mere frygtindgydende vaben end atombomben, eftersom sprængkraften er af størrelsesorden tusind gange sa stor, altsa af størrelsesorden 5-50
megaton
TNT. Den kraftigste brintbombe, der hidtil er detoneret er bomben
Tsar Bomba
, der blev sprængt af
Sovjetunionen
den
30. oktober
1961
.
Brintbomben har ikke været anvendt i væbnede konflikter.
Tsar Bomba er historiens hidtil største og kraftigste prøvesprængning af et kernevaben og fandt sted i
Novaya Zemlya
i
Rusland
den
30. oktober
1961
.
[2]
Bombens sprængkraft var til at starte med pa 100 megaton TNT, men man valgte at halvere kraften til ca. 50 megaton TNT (10 gange sa meget sprængstof som blev anvendt under hele
2. verdenskrig
).
Ildkuglen naede en diameter pa 8
k
m
, hvormed den rørte jorden og kom næsten lige sa højt op som flyet, der smed den, og den kunne tydeligt ses og mærkes op til 1.000 km væk, hvor den smadrede ruder i
Finland
og forvoldte mindre strukturelle skader andre steder. Den intense varmestraling ville have forarsaget
tredjegradsforbrændinger
indtil 100 km fra
ground zero
. Paddehatteskyen naede en højde af 62 km (7 gange
Mount Everest
), før den forsvandt ud af atmosfæren og var et sted mellem 30-40 km i diameter. Den
seismiske chokbølge
kunne stadig males pa dens tredje jordomrejse. Den malte et sted mellem 5-5,25 pa
Richterskalaen
.
50 megaton er omtrent 2,1*10
17
joule
, processen varede 39
nano
sekunder
, producerende 5,4*10
24
Watt
(5,4
yottawatt
). Det svarer til at man i dette korte tidsrum producerede ca. 1,4 % af den energi, Solen udleder i samme tidsrum, eller at man ville dække verdens nuværende energibehov i 3,4 timer. USA's største brintbombe, B41, kunne teoretisk na 25 megaton TNT ? halvt sa meget kraft som Tsar Bomba, selvom den største, de nogensinde har testet, "kun" var pa 15 megaton TNT.
- USA
- Rusland
- Kina
- Storbritannien
- Frankrig
- Pakistan
[3]
- Indien
[3]
- Israel
?
[3]
- Nordkorea
?
[3]
[4]
[5]
[6]
For at undga en blodig invasion af de
japanske
hovedøer, som ville koste noget nær 1 million amerikanske soldater livet, valgte den amerikanske regering at bruge atombomben for at tvinge Japan til at overgive sig betingelsesløst. Den første atombombe (
Little Boy
) blev kastet over
Hiroshima
den
6. august
1945
, og tre dage efter fulgte endnu en (
Fat Man
) over
Nagasaki
. Herefter kapitulerede Japan.
Atombomberne over Hiroshima og Nagasaki
forandrede efter manges mening verden for altid. Bl.a. havde
naturvidenskaben
i manges øjne endegyldigt mistet sin uskyld, fordi naturvidenskabsfolk pa afgørende vis havde medvirket ved udviklingen af atombomben.
Siden 2. verdenskrig har kernevaben spillet en central rolle i det politiske spil mellem nationerne, især under
Den kolde krig
. Sovjetunionen fik sin første atombombe i
1949
og sin første brintbombe i
1953
.
Den udbredte frygt for de katastrofale følger af en atomkrig har afstedkommet
traktaten om ikke-spredning af kernevaben
, hvis formal er at fastholde antallet af nationer, som disponerer over kernevaben (p.t. USA, Rusland, Indien,
Pakistan
, Kina, Storbritannien, Frankrig og
Israel
) og samtidig nedsætte antallet af sprænghoveder.
I nutiden er en af de alvorligste trusler, at terrororganisationer vil gøre brug af miniatombomber eller beskidte bomber. Mistanken om at
Irak
var ved at udvikle kernevaben var f.eks. den officielle forklaring pa USA's invasion af landet under
Irakkrigen
.
Nordkorea
gennemførte en
prøvesprængning
af et kernevaben i oktober 2006.
FN's sikkerhedsrad
blev nogle dage senere enige om en resolution, der indførte sanktioner mod Nordkorea. Der vil dog sandsynligvis ga lang tid, før landet selv kan udvikle et kernevaben, som det er praktisk muligt at anvende ? medmindre landet far assistance fra udlandet. Det er endda blevet foreslaet, at det ikke var en prøvesprængning, da de malte rystelser fra sprængningen kan være forarsaget af almindeligt sprængstof i stor mængde.
Nordkorea nedlagde i slutningen af 2007 sit atomprogram efter løfter om
olie
og
naturgas
til at dække det energibehov, som
Kim Jong-il
hævdede hans atomprogram skulle bruges til. Man foretog dog en ny prøvesprængning den 25. maj 2009. Den nye test naede ifølge russiske seismologer op pa ca. 20 kiloton, hvilket svarer meget godt til andre landes førstegangstester. Den 3. september 2017 foretog Nordkorea angiveligt en succesfuld test af en brintbombe, der vil kunne monteres pa et
Interkontinentalt ballistisk missil
.
[6]
[3]
[4]