Kalmar lan

Beliggenhed Vabenskjold
Administrationscentrum	Kalmar
Landskap :	Smaland Oland
Areal :	11.636,7 km²
Befolkning :	245.446 (2019 [1] )
Befolkningstæthed :	21,1

Kalmar lan er et svensk lan (amt), som omfatter den østlige del af Smaland samt Oland . Det grænser til Blekinge lan , Kronobergs lan og Ostergotlands lan . Residensby er Kalmar . Kalmar Lan havde 31. december 2019 245.446 indbyggere. ^[1]

Natur og landskab [ rediger | rediger kildetekst ]

Vasterviks grundfjeldskærgard og bronzealderlandskab, Kalmarsundkystens egeklædte strandenge og de ægte kystsamfund, Kristdalaegnens levende stykker Gammelsverige, Glasrikets særegne industrisamund samt Olands unikke alvar , vindmøller og gadebyer findes alle indenfor lanet. Kysterne i nord og syd er meget forskellige. I nord skyller Østersøens bølger ind mod granitklipper fra jordens urtid, mod syd har den seneste istid skabt en moræneskærgard af sten og grus og fine sandstrande.

I det nordlige Kalmar lan findes en sprækkezone, hvor der er dannet mængder af søer, og hvor man finder pittoresk beliggende byer som Djursdala og Hjorted . Der findes ogsa flere eksempler pa gamle, uskiftede og velbevarede byer som Stensjo by og Lunds by pa vejen mellam Oskarshamn og Vastervik.

I Kalmar lan findes der to nationalparker , 14 naturbeskyttelsesomrader og ca. 100 naturreservater .

Historie [ rediger | rediger kildetekst ]

Kalmar lan blev skabt ved lansinddelingen i 1634, men fik først sine nuværende grænser i 1700-tallet. Det er ifølge mange bedømmelser en "kunstigt skabt" region uden nogen rigtig naturlig sammenhæng pa grund af størrelsen og det lave befolkningstal. Frem til 1970 var lanet desuden delt i to halvdele, Kalmar lans nordlige landsting med Vastervik som den centrale by og Kalmar lans søndre landsting med Kalmar som hovedby samt med Kalmar som centrum for hele Kalmar lan med lansstyrelsen og landshovdingen. Anledningen til denne opdeling la i, at lanet er stort og tyndt befolket, og at der fandtes en spænding mellem Kalmar og Vastervik om at være den førende smalandshavn. Desuden fandtes der en tradition i det nordlige lan for at søge kontakter med Ostergotland, da den del ligger under Linkopings stift, mens den sydlige del med Kalmar hørte under Vaxjo stift og orienterede sig mere sønden ud. Følgen blev, at der var forskellige rigsdagslister for den nordlige, respektive den sydlige del af lanet. Endnu i dag lever denne splittelse videre i dialekterne, hvor sproget i det nordlige Kalmar lan (under Linkopings stift) er præget af østgotamalet, mens den sydlige del af lanet orienterer sig mod den dialekt, som tales i Kalmar ^[2] .

Lanet var længe fattigt og tilbagstaende ogsa i sammenligning med resten af Smaland, og det blev industrialiseret svagt og sent. I 1880 boede der 245 000 i Kalmar lan, en befolkningstal som endnu ikke er overgaet (i 2005 boede der ca. 234 000 i hele lanet). Kalmar var en vigtig grænseby frem til Skanelandenes indlemmelse i Sverige 1658. Derefter mindskedes Kalmars strategiske betydning. Oland var frem til 1800-tallet dyrepark under kronen, præget af urentable smabrug, emigration og fattigdom. Frem til indvielsen af Olandsbroen i 1972 faldt Olands befolkningstal gennem hele det 20. arhundrede , men siden da har man haft gavn af broen, sadan at der er opstaet forstæder til Kalmar som Farjestaden , Borgholm og Morbylanga .

1819-1826 var Olands lan udskilt.

Næringsliv [ rediger | rediger kildetekst ]

Fra historisk tid har lanets strategiske placering ved Østersøen og de nære kontakter med de baltiske lande haft stor betydning for regionens handel og søfart , noget som bliver stadigt mere interessant, efterhanden som bandet mellem de europæiske stater vokser sig stærkere.

Lanet er et af de største affolkningslan i Sverige. Næringslivet er hovedsagelig præget af værkstedsindustri, smavirksomheder og skovbrug samt lidt jordbrug langs de større vandløb og industrier i tilknytning til disse erhverv med undtagelse af sværindustri som Scania og atomkraftværket i Oskarshamn. Det er frem for alt det nordlige Kalmar lan og landomraderne i skovegnene mod vest, som rammes af fraflytningen. Til de omrader, som det er gaet bedre for, hører f Kalmarsletten og det mellemste Oland , men disses begrænsede ekspansion kan ikke kompensere for resten af lanets nedgang i befolkningstal. ^[3]

Større byer [ rediger | rediger kildetekst ]

De ti største byer i Kalmar lan, sorteret efter indbyggertal:

Indbyggertal pr. 31. december 2019. ^[1]

Se ogsa [ rediger | rediger kildetekst ]

• Jonkopings lan
• Kronobergs lan

Noter [ rediger | rediger kildetekst ]

Eksterne links [ rediger | rediger kildetekst ]

• Lansstyrelsen Kalmar lan
• Kalmar lan just nu Arkiveret 11. august 2011 hos Wayback Machine
• Regionfakta ? Fakta och perspektiv om Kalmar lan Arkiveret 17. oktober 2009 hos Wayback Machine

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Kalmar lan

Der er for fa eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem . Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de pastande, som fremføres i artiklen.

56°44′00″N 15°54′00″Ø  /  56.733333333333°N 15.9°Ø  / 56.733333333333; 15.9