Johan Nicolai Madvig
(født
7. august
1804
i
Svaneke
, død
12. december
1886
i
København
) var en dansk
klassisk filolog
og
politiker
.
Madvig, hvis far var
byskriver
i Svaneke, voksede op i sma kar. Efter en noget mangelfuld elementærundervisning blev Madvig 1817, et ar efter faderens død, ved privat understøttelse af blandt andet etatsradinde
Kofoed
sat i stand til at studere. Fra
Frederiksborg latinskole
, hvis
rektor
Bendt Bendtsen
vakte hans interesse for de
klassiske sprog
, dimitteredes han
1820
til Københavns Universitet med udmærkelse.
1821
tog han ligeledes med udmærkelse
Anden Eksamen
; samme ar fik han
accessit
for en besvarelse af universitetets
prisopgave
.
Under vejledning af
F.C. Petersen
, men med stor selvstændighed, kastede han sig over studiet af
klassisk filologi
; allerede
1825
tog han filologisk eksamen med udmærkelse og disputerede
1826
for magistergraden med værket
Emendationes in Ciceronis libros de legibus et Academica
(
Tekstforbedringer til Ciceros bøger "Om lovene" og "Academica"
).
Umiddelbart derefter blev han ansat som vikar for professor
Børge Riisbrigh Thorlacius
, der rejste udenlands; Han udgav en række tekstrettelser til to af Ciceros taler mod
Verres
(
Epistula critica ad
Orellium
,
1828), hvori han viser fuldkomment herredømme over den tekstkritiske metode. Senere i
1828
tog han doktorgraden med en afhandling om
Ciceros
kommentator Asconius, i hvilken han paviste behovet for en sondring mellem Asconius, en filolog pa
Neros
tid, og en langt senere kommentar, der med urette var tilskrevet Asconius.
I 1830-1832 gennemgik Madvig en personlig livskrise, der førte ham til at overveje værdien af den klassiske
dannelse
.
Det fik ham sat i gang med dybe overvejelser over dannelse som begreb og livsmal, der udmøntede sig i bade tekster om dannelse og et livslangt virke i det lærde skolevæsen. Hans dannelsestanker var et forsøg pa at forene den klassiske historiske dannelse med den moderne, bade sproglige, nationale og naturvidenskabelige dannelse.
Madvig var rektor for Københavns Universitet i en toarig og fire etarige perioder i arene 1855 til 1879.
I
1884
og
1885
dikterede han sine erindringer, der blev udgivet
posthumt
i
1887
med titlen
Livserindringer
.
Madvig var medlem af
Den Grundlovgivende Rigsforsamling
valgt i Bornholms Amts 2. distrikt (Aakirkeby). Han var medlem af
Folketinget
valgt i Frederiksborg Amts 4. valgkreds (
Frederiksværkkredsen
) fra 4. december 1849 til 27. maj 1853. Han var medlem af
Landstinget
valgt i 1. kreds fra 3. juni 1853 til 28 august 1854 og fra 12. juli 1855 til 1. oktober 1874.
[1]
Han var
Folketingets formand
1852-1853, og næstformand i Landstinget 1858-1863, 1866-1869 og 1870-1874.
[1]
Han blev valgt til
Rigsradet
i 1856 og var dets præsident til 1863. Han var medlem af
Rigsradets Folketing
fra 1864.
[1]
Han stod som
kultusminister
bag
skoleloven
af 1850 for det lærde skolevæsen, der som den første lov havde den almene dannelse øverst i sin formalsparagraf.
Madvig blev
ridder af Dannebrog
i 1840,
kommandør af Dannebrog
i 1850,
etatsrad
i 1852,
konferensrad
i 1856, fik
storkors af Dannebrog
i 1859, blev
Dannebrogsmand
i 1871,
ridder af Elefantordenen
og
dr.juris h.c.
i 1879 og
gehejmekonferensrad
i 1881.
[1]
Madvigs Alle pa
Frederiksberg
er opkaldt efter ham.
[2]
- Johan Nicolai Madvig: et mindeskrift,
I?II, 1955-1963, udg. af Det Kgl. Danske Videnskabernes Selskab og Carlsbergfondet. Indhold: Povl Bagge, "Levned og politisk virksomhed". Per Krarup, "Forholdet til skolen". Johs. Pedersen, "Videnskabernes Selskab og Carlsbergfondet". Povl Johs. Jensen, "Madvig som filolog". E. Spang-Hanssen, "Madvig og Københavns Universitet".
- Larsen, Jesper Eckhardt
"J.N. Madvigs Dannelsestanker. En kritisk humanist i den danske romantik"
(2002), Museum Tusculanums Forlag, Københavns Universitet, København.
- Johan Nicolai Madvig:
Latinsk Ordføiningslære
, (1842), 4. udgave 1894, genoptrykt 1962 og 2001.
ISBN
87-7288-917-9
- En del af Johan Nicolai Madvigs skrifter er tilgængelige pa
Google Books
|
---|
Direktionsformænd
| |
---|
Øvrige
direktionsmedlemmer
| |
---|
|
---|
Undervisningsministeriet
Fra 1916
|
- Mattias Tesfaye
(S)
- Pernille Rosenkrantz-Theil
(S),
27. juni
2019
- Merete Riisager
(LA),
28. november
2016
- Ellen Trane Nørby
(V),
28. juni
2015
- Christine Antorini
(S),
3. oktober
2011
- Troels Lund Poulsen
(V),
8. marts
2011
- Tina Nedergaard
(V),
23. februar
2010
- Bertel Haarder
(V),
18. februar
2005
- Ulla Tørnæs
(V),
27. november
2001
- Margrethe Vestager
(B),
23. marts
1998
- Ole Vig Jensen
(B),
25. januar
1993
- Bertel Haarder
(V),
10. september
1982
- Dorte Bennedsen
(S),
5. januar
1979
- Knud Heinesen
(S),
22. december
1978
- Ritt Bjerregaard
(S),
13. februar
1975
- Tove Nielsen
(V),
19. december
1973
- Ritt Bjerregaard
(S),
27. september
1973
- Knud Heinesen
(S),
11. oktober
1971
- Helge Larsen
(B),
2. februar
1968
- K.B. Andersen
(S),
26. september
1964
- K. Helveg Petersen
(B),
7. september
1961
- Jørgen Jørgensen
(B),
28. maj
1957
- Julius Bomholt
(S),
30. september
1953
- Flemming Hvidberg
(C),
30. oktober
1950
- Julius Bomholt
(S),
11. februar
1950
- Hartvig Frisch
,
13. november
1947
- Mads R. Hartling
,
7. november
1945
- A.M. Hansen
,
5. maj
1945
- A.C. Højberg Christensen
,
9. november
1942
- Jørgen Jørgensen
,
4. november
1935
- Frederik Borgbjerg
,
30. april
1929
- Jens Byskov
,
14. december
1926
- Nina Bang
,
23. april
1924
- Jacob Appel
,
5. maj
1920
- P.J. Pedersen
,
5. april
1920
- Thorkild Rovsing
,
30. marts
1920
- Søren Keiser-Nielsen
,
21. juni
1913
(
kultusminister
før 1916)
|
---|
| Spire
| |