Jørn Utzon
|
---|
Født
| 9. april
1918
København
,
Danmark
|
---|
Død
| 29. november
2008
(90 ar)
Helsingør
,
Danmark
|
---|
Dødsarsag
| Hjerteanfald
|
---|
Gravsted
| Hellebæk Kirkegard
|
---|
Far
| Aage Utzon
|
---|
Børn
| Lin Utzon
,
Jan Utzon
,
Kim Utzon
|
---|
|
Uddannelsessted
| Det Kongelige Danske Kunstakademi
|
---|
Elev af
| Steen Eiler Rasmussen
|
---|
Medlem af
| Accademia delle Arti del Disegno
,
Royal Academy
|
---|
Beskæftigelse
| Arkitekt
|
---|
Fagomrade
| Arkitektur
|
---|
Arbejdssted
| København
,
Helsingør
,
Sydney
,
Kuwait City
,
Teheran
|
---|
Kendte værker
| Kuwait National Assembly Building
,
Paustians Hus
,
Sydney Opera House
|
---|
|
Udmærkelser
| Emil Bissens Præmie
(1947)
,
Pritzker-prisen
(2003)
,
Honorary Companion of the Order of Australia
(1985)
,
Prins Eugens Medalje
(1973)
,
Eckersberg Medaillen
(1957)
med flere
|
---|
Information med symbolet
hentes fra
Wikidata
.
Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
|
Jørn Oberg Utzon
(født
9. april
1918
i
København
, død
29. november
2008
i
Helsingør
) var en
dansk
arkitekt
, som i
2003
modtog
Pritzker-prisen
. Han er verdenskendt for at have tegnet
Sydney Opera House
, der er en af de mest kendte bygninger i verden. Da operahuset i
2007
blev optaget pa
UNESCOs
verdensarvsliste
, blev Utzon den anden person i verden, der har opnaet denne ære i levende live. Hans overordnede mal var at bygningerne skulle kunne bruges, hvad enten det var til parlamentsbygninger, kirker, musik, kultur, eller boliger som almindelige mennesker kunne bo i.
[1]
Jørn Utzon blev født i
København
, men allerede da Jørn var et ar gammel, flyttede familien til Aalborg, hvor hans far,
Aage Utzon
(1885-1970), fik arbejde som skibsingeniør pa Aalborg værft. Familien boede først i en lille lejlighed i Vendelbogade. Senere flyttede de til en
murermestervilla
pa Nørre Trandersvej i Vejgard.
Aage Utzon
skabte respekt inden for sit fag ved at udvikle den nøjsomt præciserede
spidsgatter
. Han var kendt for at beskrive sine bade ned til den mindste detalje i sine konstruktionstegninger ? Jørn Utzon efterlignede denne teknik i sin egen karriere. Som barn brugte Jørn Utzon meget tid i skibsværkstederne, hvor han betragtede tilblivelsen af skibene. I udformningen af skibene blev konstruktions- og funktionsoptimering den afgørende faktor for skibenes udseende, og den deri implementerede æstetik dannede i Utzons senere værker et vigtigt inspirationsgrundlag.
Jørn gik pa den private
Klostermarksskolen
og senere pa
Aalborg Katedralskole
, hvor han, pa grund af ordblindhed, fik argangens darligste
studentereksamen
.
[2]
Utzon tog i 1930 med sin familie til
Stockholmudstillingen
. Denne udstilling introducerede Utzon for
funktionalismen
og gjorde et stort indtryk pa ham.
Erik Gunnar Asplund
var hovedkraften bag denne udstilling. Asplund havde i 1920’erne medvirket til at sætte svensk
arkitektur
pa verdenskortet. Utzons familie blev inspireret af de transparente og lyse karakteristika, som udstillingen var præget af, og istandsatte deres eget hus efter disse nye tendenser.
Utzon er fætter til den danske billedhugger og professor
Einar Utzon-Frank
.
I 1937 flyttede familien Utzon til
Helsingør
. Jørn Utzon begyndte samme ar sine studier pa Københavns Kunstakademi med
Kay Fisker
og
Steen Eiler Rasmussen
som sine læremestre. Han udviklede sig meget igennem de fem ar, fra den nøjsomt præciserede udformning af en pavillon i
Alsgarde
, til udvidelsen af Leidersdorf huset, der med sin fine balance mellem klassicisme, modernisme og kontekst afslører inspirationen fra Asplund. Utzon var færdiguddannet i 1942.
Senere i 1942 under
tyskernes besættelse
af Danmark, flygtede Utzon til Stockholm, som pa det tidspunkt var en rugekasse for skandinavisk og international arkitektur. Han fik selskab af arkitekter som eks.
Arne Jacobsen
,
Poul Henningsen
,
Halldor Gunnløgsson
,
Tobias Faber
m.fl. Asplunds nordiske funktionalisme inspirerede dem alle meget, ligesom
Alvar Aaltos
tegnestue i byen gjorde det. Utzon arbejdede i denne periode sammen med
Hakon Ahlberg
, som netop havde udgivet en bog om Asplund, og kort efter med
Paul Hedqvist
, igennem hvem han kom i kontakt med den norske arkitekt
Arne Korsmo
.
Efter tyskernes overgivelse i 1945 ville Utzon hjælpe genopbygningen af Europa gennem en række midlertidige huse i Holland. Disse blev hans første skridt mod de additive principper, som han senere udtænkte. Hans additive princip var, at bygge-systemet fra starten var planlagt, sa man altid kunne bygge ekstra moduler pa. Hvis man ønskede at udvide sit hus.
[3]
Samme ar vendte han tilbage til Danmark hvor han, sammen med
Tobias Faber
, deltog i en række arkitektkonkurrencer, hvor forslagene byggede pa integreringen af det aktuelle landskab i formgivningen, som det eks. ses i forslaget til Crystal Palace. I dette forslag er en række plateauer formet efter det omgivende terræns bølgen kombineret med en stolpekonstruktion, der viderefører stemningen fra det nært liggende skovlandskab. Denne integrering af naturen i arkitekturen blev et vigtigt virkemiddel, og en vigtig arbejdstilgang, gennem Utzons karriere. Utzon og Faber fortsatte samarbejdet i adskillige efterfølgende projekter.
Fra 1947 til 1949 var Utzon henholdsvis i
Marokko
,
USA
og
Mexico
. I Marokko udviklede han nogle fabriksdesign, og blev her introduceret til
islamisk
arkitektur, og opdagede den fundamentale visdom hos almindelige mennesker, hverdagsdetaljeringerne og kvaliteten i sammenhængen mellem byggematerialer og landskabets naturlige materialer. Denne inspiration førte pa dansk jord til, at Utzon ofte valgte at bygge huse i lokale danske byggematerialer, som for eksempel gul tegl.
I 1949 modtog Utzon et legat til at tage til USA og Mexico. I USA besøgte han
Ray og Charles Eames
,
Frank Lloyd Wright
og
Ludwig Mies van der Rohe
. Efter møderne med disse prominente personer besa Utzon i Mexico
mayaernes
platformkomplekser
Uxmal
og
Chichen Itza
pa
Yucatanhalvøen
. Det kaldte han: ”En af de største arkitektoniske oplevelser i mit liv”.
[4]
Han fascineredes af den made, mayaerne byggede mod himlen for at komme tættere pa
Gud
, og af den made templerne majestætisk rejser sig op af
junglen
. Denne oplevelse var inspiration til hans artikel:
”Platforme og plateauer: En dansk arkitekts ideer”
.
Et forslag i samarbejde med
Arne Korsmo
til henholdsvis Oslo Banegard (1947) og vestre Vika (1948) ledte til et samarbejde med PAGON (Progressive Arkitekters Gruppe Oslo Norge). Med denne gruppe videreudvikledes ideen om billige midlertidige efterkrigshuse gennem et forslag i Armebraten (1951). Disse ideer fortsatte over i lignende projekter i
Skane
,
Fredensborg
og
Kingohusene
i Helsingør. I disse huse omkranser beboelsen delvist et kvadratisk gardareal, hvorpa udvidelser kan bygges nar økonomien tillader det.
De byggetekniske principper i disse huse bygger pa at lade en bærende væg bære resten af husets bestanddele. Utzon finder inspiration herfor i Eames hus, som han havde besøgt aret før, og bygger videre pa denne ide i sit eget hus i Hellebæk.
I slutningen af fyrrene og op igennem halvtredserne kørte Utzon sideløbende hermed nogle mere ikoniske projekter, som kulminerede med operahuset i
Sydney
(som begyndte i 1956), hvor en
landmark-effekt
forsøges integreret. Af eksempler kan nævnes
vandtarnet i Svaneke
fra 1949, der afmærker
Bornholms
kystlinje, samt den aldrig opførte Langelinie Pavillion.
Jørn Utzon led af
dysleksi
(ordblindhed). Han har selv udtalt:
[5]
|
Jeg blev ikke
ingeniør
, fordi jeg bade lider af dysleksi og mangel pa
matematisk
indsigt. Man skal have en god matematisk hjerne for at blive ingeniør. Husk, at
geometri
er noget ganske andet. Som en kompensation for disse
handicap
har jeg abenbart et
talent
for rumsans. Jeg tænker mig til en bygning og sa er den færdig i mit hoved. Dette har jeg kunnet bruge som arkitekt. Et rygte siger, at jeg ikke kan tegne, og aldrig har kunnet. Dette kan skyldes, at jeg arbejder sa meget med modeller. Modeller er nemlig et af de mest vidunderlige design-redskaber. Men jeg laver stadig de flotteste tegninger De kan forestille Dem. En af mine norske arkitekt-venner,
Arne Korsmo
, siger altid, at man skal bygge et rum, i stedet for at tegne det.
|
|
Jørn Utzon
|
- Se ogsa hovedartiklen
Sydney Opera House
.
Utzons karriere tog en skarp drejning da han i 1957 vandt konkurrencen om Sydney Operahuset. Forslaget, der i første omgang var blevet kasseret af den oprindelige jury, blev reddet af det senere tilkommende jurymedlem og anerkendte arkitekt, Eero Saarinen, der abnede de andres øjne for det dengang spektakulære projekt. Saarinen fandt for øvrigt inspiration i Utzons operahus til sit efterfølgende lufthavnsprojekt i New York. Operahusets hvide skallers bløde og organiske former var i forslaget kombineret med orientalsk og mellemamerikansk platformsinspiration, der tilsammen giver det ikoniske "landmark" juryen ønskede.
Utzon var ikke pa noget tidspunkt under udarbejdelsen af projektet tilstede i Sydney. Ud fra søkort kunne han se, at husets placering i havnen mindede om
Kronborgs
placering i havnen i Helsingør, som derfor var en vigtig inspirationskilde. Nar man fra vandet bevæger sig rundt om huset, ændres facaden hele tiden, og han ønskede derfor at skabe en facade, der ikke var ens fra alle sider ? en sakaldt femte facade.
Konstruktionen af operahuset begyndte i 1959. Ingeniørerne pa projektet havde store vanskeligheder med at finde en metode til at bygge de store skaller, da man pa det tidspunkt ikke umiddelbart havde teknologien til at støbe sa store konstruktioner. Utzon fik den ide, at man kunne udvikle et system hvor alle skalkomponenterne bliver udskaret fra en cirkel, hvorigennem man opnar muligheden for at fremstille ens præfabrikerede komponenter til sammensættelse af de mange skaller.
Længere tids uoverensstemmelser med Sydneys bystyre endte i 1966 med, at Utzon forlod projektet, hvilket havde som konsekvens, i mangel pa økonomi og vilje, at mange af Utzons oprindelige ideer, hovedsageligt for interiøret, gik tabt.
Efter Sydney-projektet, og op igennem tresserne, udviklede Utzon sine principper om additiv arkitektur, karakteriseret ved syntesen mellem geometri, modulation og standardiserede produkter. Den additive arkitekturs eksistensgrundlag blev bekræftet gennem Sydney-projektet, som viste at standardiseringen af bygningselementer var i stand til at optimere konstruktionen af den givne konstruktion. I slutningen af artiet havde Utzon fremstillet et principgrundlag, hvorudfra han lavede forslagene til Farum bymidte, stadionet i Jeddah og hans andet forsøg pa at lave et museum i Silkeborg. Ud fra samme principper udviklede han sit
Espansiva
bygningssystem, hvor flere ens komponenter kan sammensættes til et fleksibelt enfamilieshus.
Han tegnede ogsa parlamentet i
Kuwait
, som er inspireret af
beduinernes
kultur og hvis facade minder om et telt, men ogsa i sit interiør har elementer fra
basaren
. Ud over sit senere samarbejde med sine sønner, sluttede Utzon sin solokarriere med at bygge to huse til sig selv og sin hustru pa
Mallorca
i
Spanien
.
I slutningen af sin aktive karriere tegnede Utzon
Bagsværd Kirke
, hvor dagslyset reflekteres fra høje sidevinduer ned ad de hvidkalkede, krumme loftsflader og giver et skyggeløst lys, som aftager svagt nedefter. Kirken er opført i 1976. Med sin store sans for rumskabende virkemidler repræsenterer Utzon en organisk og enkel arkitektur. Netop i kraft af dette formsprog er Bagsværd Kirke et hovedværk i nyere dansk kirkearkitektur.
Kirkens beliggenhed mellem en trafikeret hovedgade og et abent omrade med grøn beplantning pa en lang smal grund har formet et langt, smalt bygningsanlæg, som abner sig ind mod sma, indre garde, med lukkede facader mod omverdenen. Kirkens vestgavl med hvid kakkel- og bølgeprofilbeklædning giver kirken et præg af anonymitet.
Kirken har en tillukket facade, hvor utraditionelle materialer som præfabrikerede betonelementer, aluminium og glasafdækkede partier leder tankerne hen pa industriens huse. Men kirken er ogsa en moderne abstraktion over en arketypisk dansk hvidkalket, romansk landsbykirke. Inde i kirken overrasker et usædvanligt kirkerum. Et organisk bølgende betonhvælv abner opefter og kulminerer lige der, hvor ovenlyset strømmer ind. Lyset i kirkerummet, der har 250 siddepladser, kommer overvejende fra det nordvendte meget store højtsiddende sidelys der reflekterer ned ad de hvidkalkede, krumme loftsflader og giver et skyggeløst lys, som aftager svagt nedefter. Specielt er endvidere at dagslyset falder mest koncentreret over alterpartiet og gulvarealet omkring alteret, hvor de kirkelige handlinger foregar. Kirkerummet fortsætter delvist ud i sidebygningerne, hvorfra der kommer et kraftigt dagslys ovenfra. Udover selve kirkerummet er der konfirmandstuer, mødesal, kontorer samt lokaler til kirkelig ungdomsarbejde. Alle siderummene er forbundet med brede gange, som løber bade pa tværs af huset og langs bygningens ydervægge.
Jørn Utzon sagde om kirkerummet:
Jeg er inspireret af skyerne og har lavet et rum, der forsvinder opad.
Kirkens inventar er tegnet af Jørn Utzon. Det gælder bade for døbefonten, prædikestolen og alteret, der er udført af præfabrikerede, blankslebne, hvide betonelementer. Altervæggen bestar af et luftigt net af tynde, hvide teglfliser. Kirkens orgel med 23 stemmer er tegnet af Jørn Utzon.
- Eget hus
i
Hellebæk
(
1952
, fredet)
- Vandtarnet i Svaneke
(
1952
, fredet)
- Villa, Dronninggardsvej 42,
Holte
(1952)
- Elineberg, boligbyggelse,
Helsingborg
,
Sverige
(
1954
, 1. præmie sammen med E. og H. Andersson, opført
1966
)
- Villa med atelier for
Ejler Bille
og
Agnete Therkildsen
, Glentevej 8,
Vejby Strand
(1955, sammen med
Ib Møgelvang
, senere udvidet af Peter Karpf)
- Kingohusene
i
Helsingør
(
1957
-
61
)
- Operahuset i Sydney
i
Australien
(
1956
-
66
, færdiggjort af andre arkitekter)
- Melli Bank,
Teheran
,
Iran
(
1959
, sammen med
Hans Munk Hansen
)
- Hammershøj i Helsingør (projekt
1962
, færdiggjort
1966
af Birger Schmidt, fredet)
- Fredensborghusene, Bakkedraget 1-79, Fredensborg (
1962
-
63
, fredet)
- Dansk Samvirkes bebyggelse Terrasserne, Fredensborg (1962-63)
- Prøvehus for Espansiva-princippet,
Hellebæk
(
1969
-
71
)
- Eget hus, Can Lis,
Mallorca
(1971)
- Parlamentsbygningen i
Kuwait
(
1973
-
82
)
- Bagsværd Kirke
,
Bagsværd
(
1974
-
76
)
- Paustians Hus, Nordhavnen,
Københavns Havn
(
1985
-
86
, fredet)
- Eget hus, Can Feliz, Mallorca (
1992
-
94
)
- Utzon Center, Aalborg (indviet 2008) - udstillings- og videnscenter, sammen med sønnen Kim Utzon
- Musikkonservatorium (
1945
)
- Bellahøjbebyggelse (1945, indkøbt, sammen med
Tobias Faber
)
- Ny
Aalborghal
(1945, sammen med Faber)
- Næstved
Idrætspark (
1946
, 3. præmie, sammen med Faber)
- Arhus
Idrætspark (
1947
, sammen med Faber)
- Krystalpalads,
London
(1947, sammen med Faber og
Mogens Irming
)
- Boras
Boligbebyggelse (1947, sammen med Faber)
- Boligbebyggelse og papirfabrik i
Marokko
(1947)
- Hovedbanegard,
Oslo
(1947, sammen med
Arne Korsmo
)
- Landelsskole,
Goteborg
(
1948
, sammen med Korsmo)
- Bebyggelsesplan for
kvarteret Skoyen
, i bydelen
Ullern
i
Oslo
(
1952
, sammen med Korsmo)
- Langeliniepavillonen
, København (
1953
, indkøbt)
- Skanske Hustyper (
1954
, 1. præmie, sammen med Ib Møgelvang)
- Arbejdernes Oplysningsforbunds
Højskole, Helsingør (
1959
, 1. og 3. præmie)
- Byplan for omrader i
Frederiksberg Kommune
, bl.a Søfronten (1959, 1. præmie)
- Udstillingsterræn,
Vestamager
(
1960
)
- Nationalmuseet
, København (1960)
- Elvira boligbebyggelse,
Spanien
(1960)
- Birkehøj, boligbebyggelse (1960)
- Operahus,
Madrid
(
1962
)
- Silkeborg
Kunstmuseum (
1963
)
- Teater,
Zurich
(
1964
, 1. præmie)
- Eksportskolen,
Herning
(1964)
- Eget hus i Bayview,
Sydney
(1964)
- Teater,
Wolfsberg
(
1965
, 4. præmie)
- Farum
Bycenter (
1966
)
- Universitetscenter,
Odense
(1966, sammen med Per Abben)
- Sportsstadion,
Jeddah
,
Saudi-Arabien
(
1967
)
- Utzep-møbler (
1968
)
- Espansiva Typehussystem (
1969
)
- Skoleby i Herning (
1970
)
- Rekreationsscenter,
Vendsyssel
(
1979
)
- Svømmehal ved
Peblingesøen
, København (1979, sammen med
Jan Utzon
)
- Tankskibsrederi, Herning (
1984
)
- Hotel- og Kongrescenter pa
Langeliniekaj
, København (
1986
)
- UNO-X Benzintank, Herning (1986)
- Indkøbscenter,
Arhus
(
1988
)
- Museet for Moderne Kunst, Tustruplund,
Fredensborg
(1988)
- Telefonboks (1988)
- Naturama Museum,
Bornholm
(1988)
- Bolig- og forretningscenter, Kalkbrænderihavnen, København (1988)
- Museum i Vestjylland (1988)
- Hotelbygning,
Kalundborg
(
1990
)
- Udbygning af Paustians Hus (1986-1987)
- Skagen Odde Naturcenter
(
1989
, opført under ledelse af sønnen
Jan Utzon
i
1999
-
2000
)
- Musikhuset i
Esbjerg
er tegnet af Jørn Utzon og hans søn Jan Utzon.
- Utzon Center
i Aalborg er tegnet af Jørn Utzon og hans søn
Kim Utzon
(
2008
)
- Tvinds
internationale hovedkvarter, TG Pacifico, San Juan,
Mexico
, Jan Utzon
- 1949 Spring ? drikkeglas (produceres stadig)
- 1965 Aurora Stolen ? en loungestol, der blev designet i forbindelse med opførslen af operahuset i Sidney
- 2005 Opera Pendel ? tydeligt inspireret af operahuset (produceres stadig)
- 2005 Concert Pendel ? designet for Lightyears (produceres stadig)