Jamtland ( jamtska : Jamtlann ; norsk : Jemtland ) er et landskab i det sydvestlige Norrland i det mellemste Sverige . Jamtland grænser i vest op til Trøndelag i Norge , i nordøst til Lappland , i øst til Angermanland og i syd til Harjedalen og Medelpad . Jamtland udgør 8,2 procent af Sveriges landareal, 34.009 kvadratkilometer og er arealmæssigt Sveriges næststørste landskap. Jamtland har en befolkning pa lige under 127.000 indbyggere og er et af landskaperne med flest bosatte i landsbygderne pa landet. Imidlertid bor størstedelen af indbyggerne i den tætbefolkede Storsjobygden .

Jamtland var oprindeligt en selvstyrende bonderepublik . Omradet blev derefter norsk i 1178 , hvilket det var i mere end 450 ar, og har været svensk siden 1645 . Dets særart manifesteres blandt andet gennem at visse, halvt i alvor, halvt i spøg, ser landskapet som en republik indenfor kongeriget Sverige. Carl 16. Gustaf af Sverige er endog Hertug af Jamtland , en titel han anvender ved besøg i landskapet. ^[1]

Historisk , socialt og politisk har Jamtland udgjort et undtagelsessomrade mellem Norge pa den ene side og Sverige pa den anden, noget der symboliseres i landskapsvabnet, hvor elgen, Jamtland, angribes fra øst og vest og Jamtlands statstilhørende skiftede ikke mindre end 13 gange 1563 ? 1677 . Jamtlands forbindelser har altid været i øst-vestlig retning, direkte mod størstedelen af centralmagternes interesser. Disse historiske og kulturelle forbindelser har blandt andet givet anledning til betegnelsen Øst-Trøndelag for at udtrykke samhørigheden med Trøndelagen og Harjedalen, hvor Jamtlands befolkning historisk set generelt ikke betragtede sig som norrlænninger.

Etymologi [ rediger | rediger kildetekst ]

Jamtland har faet sit navn fra folkeslaget jamterne . Den ældst kendte betegnelse for landskapet er eotalont (normaliseret norrønt : Jamtaland ) fra Frosostenen som rejstes i den første halvdel af 1100-tallet . Roden til jamte ( vestnorrønt : jamti ) og dermed Jamtland er den urgermanske rod emat- (jævnført med det tyske adjektiv emsig ) med betydningen flittig, udholdende, hardt arbejdende og sej. Det norrøne præfiks eota ( jamta ) er genitiv pluralis af folkeslaget jamter.

Jamtland har ogsa en landnamsmand, han som først tager et land i sin besiddelse. I sin Heimskringla (Hakan den godes saga) fra 1200-tallet beretter Snorre Sturlasson om Kettil Jamte , en søn til Anund jarl fra Sparbu i Trøndelag , som drog østpa over Kølen med en mængde folk og sit kvæg i midten af 700-tallet. De ryddede skoven og oprettede store herreder omkring Storsjobygden . Omradet kaldtes derefter Jamtaland. ^[2] Ifølge beretningen var det Kettil Jamtes efterkommere, der kom til at bære folkenavnet jamter. En alternativ forklaring skulle kunne findes i den omfattende jernfremstilling før vikingetiden . En folkeetymologisk teori er, at det skulle have at gøre med landskapets flade dele i Storsjobygden pa grund af lighederne mellem "jamt-" och adjektivet "jamnt" (af det urgermanske *ebna ). Den sidstnævnte, og mest udbredte, teori er imidlertid sprogligt umulig, eftersom det snarere skulle give navnet "Jamnland" uden t .

Det oprindelige navn pa landskapet havde troligvis et p , hvilket bekræftes i et flertal stavemader i middelalderlige dokumenter, hvor navnet ofte forekommer som Jamptaland . I det østnordiske sprog skete senere en lydforandring fra a til e , i-umlaut , hvilket resulterede i, at Jamtland forekommer som Jempteland og lignende. Lydforandringen spredte sig senere længere nordpa, men gjorde sig aldrig gældende pa jamtska, hvor a'et bevaredes. Genitivet faldt sa smat bort, og en reduktion fandt sted af de tre konsonanter mpt i Jemptland respektive Jamptland . I det østnordiske sprog faldt p'et bort, og formen Jemtland blev resultatet. Pa jamtska faldt derimod t'et bort og formen Jamplann ^[3] (hvor nd assimileredes til nn ) opstod. Formen var almindelig i ældre tider og brugbar i jamtsk talesprog helt frem til 1900-tallet, hvor en modificeret udgave, Jamtlann blev mere almindelig. Den svenske stavning med a kom til, da bogstavet blev "moderne" i det tidlige 1900-tal. Forandringen ændrede imidlertid ikke pa udtalen. I det danske skriftsprog (og saledes ogsa pa bokmal ) har man bevaret stavningen med e . Omrader som Jemtland i Ringsaker i Norge og Jemtland i Maine , USA etableredes af emigrerede jamter, inden forandringen opstod.

Landskabssymboler [ rediger | rediger kildetekst ]

Jamtlands vaben viser en elg , en falk og en hund. Landskabsdyr er elgen, Alces alces , og landskabsblomst er brunkulle , Gymnadenia nigra . ^[4]

Andre symboler er:

• Landskabsfugl: Høgeugle , Surnia ulula
• Landskabssvamp: Gran-mælkehat , Lactarius deterrimus
• Landskabssten: Fedtsten
• Landskabsfisk: Ørred , Salmo trutta
• Landskabsmos: Almindelig Piberensermos , Paludella squarrosa
• Landskabsinsekt: Stormhat-humlebi , Bombus consobrinus
• Landskabsæblesort: Rodluvan
• Landskabsgrundstof: Ilt (O)

Kilder og eksterne henvisninger [ rediger | rediger kildetekst ]

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Jamtland

63°20′N 14°20′Ø  /  63.333°N 14.333°Ø  / 63.333; 14.333