Nederlandenes flag

Nederlandenes flag er symbolet pa Kongeriget Nederlandenes enhed og uafhængighed. Flaget stammer fra ca. 1630 , og blev officielt anerkendt i 1796 og bekræftet i 1937 .

Flaget har tre lige brede, horisontale striber i vermillion , hvidt og kobolt blat (regnet ovenfra). Med hensyn til flagets mal er det ingen forskrifter, generelt set skal forholdet mellem længde og bredde være 3:2. Flaget ma ikke være pyntet eller dekoreret pa nogen anden made end de tilladte . Det er heller ikke tilladt at bruge flaget kun som dekoration, men stof i flagets farver er tilladt (for eksempel som draperier).

Historie [ rediger | rediger kildetekst ]

Dette flag er i Nederlandene kendt som *Prinsens flag*

De tidligste kendte flag stammer fra det 16. arhundrede . I 1572 nævnes for første gang et orange-hvidt-blat flag , kaldet prinseflaget eller oranje-blanje-bleu . Da landet erklærede sig uafhængige af Spanien i 1579 var dette det officielle nederlandske flag. I 1596 nævnes for første gang et rødt, hvidt og blat flag, og ikke før midten af det 17. arhundrede er de fleste flag ikke længere oranje-blanje-bleu, men røde, hvide og bla.

Hvorfor den orange farve blev skiftet ud med rødt er ikke klart. Forskellige teorier er nævnt: søfolk foretrak den, den var mere synlig pa afstand, den blegnede ikke sa hurtigt som orange, mangel pa orange farvestoffer, at en ny made at farve stof pa gav en mørkere farve, at man havde mindre til overs for huset Oranien-Nassau og til sidst var der en teori om, at det nederlandske parlament ( Staten-Generaal ) havde indført den røde farve fra sit eget flag. Ingen af disse forklaringer kan dog bevises.

Den Bataviske Republik fastlagde for første gang at flaget skulle være rødt, hvidt og blat og Kongeriget Holland fulgte i dens spor. Senere blev forskellen i farvene en politisk sag. I begyndelsen af 1930'erne , da den Nationaal-Socialistische Beweging (NSB), Hollands NS , mente at det eneste ægte hollandske flag var det de brugte, med det orange felt. Der fandtes pa det tidspunkt ingen love som modsagde dette udsagn, flaget var ikke forbundet med Kongeriget Nederlandene ved lov. Den 19. februar 1937 lykkedes det Hendrikus Colijn (ministerradets formand) og Dronning Wilhelmina "at sla tilbage" med en kongelig resolution ( Koninklijk Besluit ), som blev vedtaget pa hendes feriested i Zell am See i Østrig . Denne slog fast at "Kongeriget Nederlandenes flag er rødt, hvidt og blat" . Farverne blev fastlagt mere nøjagtigt efter 2. verdenskrig . Der er stadig mennesker, som mener, at det ægte flag er orange-hvidt-blat. Nar et af medlemmerne af det kongelige hus har fødselsdag (se tabellen under flagregler), hejser mange hollændere en orange vimpel over flaget for at vise, at de føler en tilknytning til kongehuset.

Flagregler [ rediger | rediger kildetekst ]

Flagreglerne er en instruktion fra den Nederlandske stat som angiver nar flaget hejses og hvordan.

De officielle flagdage, nar der flages fra statens bygninger, er fastlagt i en instruktion fra statsministeren, denne er dateret 22. december 1980 . Privatpersoner, virksomheder og institutioner bliver bedt om at følge denne instruktion for sa vidt muligt. En sammenfatning af instruktionen fra 1980, med et tillæg fra 21. april 1999 , er gengivet nedenfor.

Nar det hollandske flag hejses, skelnes der mellem "generel flagning" og "begrænset flagning". Generel flagning betyder, at der flages fra alle bygninger som ejes af den nederlandske stat, sasom pa Koninginnedag . Ved "begrænset flagning" hejses flaget kun pa departementernes hovedbygninger, og fra hovedbygningerne til statslige instanser som ikke falder direkte under departementerne.

Officielle flagdage [ rediger | rediger kildetekst ]

Pa visse dage ma der flages fra statens bygninger, enten "generelt" (GF) eller "begrænset" (BF). Dersom en flagdag falder pa en søndag eller en kristelig festdag, flages der pa dagen som er angivet i parentes.

31. januar (1. februar)	Beatrix af Nederlandenes fødselsdag	BF
27. april (28. april)	Willem-Alexander af Nederlandenes fødselsdag	BF
30. april (29. april)	Koninginnedag	GF
4. maj (4. mai)	Nationale Dodenherdenking , mindedag for alle nederlandske borgere og militært personel, der har mistet livet fra 2. verdenskrigs begyndelse. Der flages pa halv stang fra klokken 18.00 til solnedgang (ca. 21.10 (sommertid)).	GF
5. maj (5. mai)	National befrielsesdag	GF
17. maj (18. mai)	prinsesse Maximas fødselsdag	GF
15. august (16. august)	2. verdenskrigs officielle afslutning ( Stillehavskrigen indbefattede Hollandsk Ostindien )	GF
3. tirsdag i september	Det nederlandske parlament (Staaten-Generaal) træder sammen, dronningen abner det nye parlamentære ar ved at holde en trontale . Der flages kun i den Haag .	GF
7. december (8. december)	prinsesse Catharina-Amalia af Nederlandenes fødselsdag	BF
15. december (16. december)	Kongerigets dag	BF

Orange vimpel [ rediger | rediger kildetekst ]

Pa Koninginnedag og kongehusets fødselsdage, som er nævnt i tabellen ovenfor, hejses flaget med en orange vimpel fæstet over flaget. I alle andre sammenhænge hejses flaget uden orange.

Flagning ved specielle hændelser [ rediger | rediger kildetekst ]

Ved fødsler , bryllupper eller død i det nederlandske kongehus bliver der for hvert enkelt tilfælde bekendtgjort hvordan og hvor der skal flages. Nar et statsoverhoved aflægger et officielt besøg flages der kun der hvor der aflægges et besøg.

Officiel protokol [ rediger | rediger kildetekst ]

Et flag er et ærestegn for en nation, og bør derfor ikke hænge ude om natten. Det skal derfor ogsa hejses ved solopgang og fires ved solnedgang. Kun nar et lands flag bliver belyst af lyskastere pa begge sider, kan det blive hængende efter solnedgang. En enkel huskeregel er at Flaget tages ned, nar det ikke længere er muligt at skelne farverne pa det, fra hinanden".
Et flag ma ikke røre bakken.
Det hollandske flag skal ikke bruges i kommercielt øjemed.
Det er ingen regler for flagets mal. Generelt er forholdet mellem længde og bredde 3:2.
Den orange vimpel bruges officielt kun pa fødselsdagen til de medlemmene af kongehuset som nævnes ovenfor, og koninginnedag. Vimplen ma mindst være ligesa lang som diagonalen i flaget den bruges sammen med.

Flagning pa halv stang [ rediger | rediger kildetekst ]

Ved flagning pa halv stang skal flaget hejses pa følgende vis: flaget hejses først helt til tops (som sædvanligt), før det langsomt fires indtil midten af flaget er pa halvdelen af den sædvanlige højde. Nar et flag som er hejst pa halv stang skal fires, hejses det først langsomt til det er i toppen af flagstangen inden det fires som normalt.

Nar flere flag hejses [ rediger | rediger kildetekst ]

Ved hejsning af flere flag ved siden af hinanden, skal deres størrelse være sa ens som mulig og de skal alle hejses lige højt.

Ved brug af to flag er, nar man star med ryggen vendt mod dem, ærespladsen til højre. Den er reserveret til det hollandske flag.
Ved brug af tre flag, skal det hollandske hænge i midten.

Dersom provins- og kommuneflag placeres ved siden af det hollandske flag, er rækkefølgen generelt (med ryggen mod flagene): kommuneflaget yderst til venstre, det hollandske flag i midten og provinsens flag til højre. Kun ved kommunale arrangementer bytter provins- og kommuneflaget plads (i Belgien er denne rækkefølge omvendt, flaget til venstre er nummer to i rangordningen).

Rangordningen for andre nationers flag som hejses ved siden af et hollandsk flag er fastlagt ifølge det første bogstav i deres navn skrevet pa fransk.

Foldning af flaget [ rediger | rediger kildetekst ]

Først foldes flaget pa langs sadan at kun det røde og bla band er synligt. Derefter foldes flaget dobbelt den anden vej, saledes, at kun det bla band er synligt. Dette gentages.

Dekorationer [ rediger | rediger kildetekst ]

Medlemmer af Koninklijke Nederlandsche Zeil en Roeivereeniging (den kongelige nederlandske sejl- og roforening) (KNZRV) og Koninklijke Roei- en Zeilvereniging De Maas (den kongelige ro- og sejlforening "de Maas") (KR&ZV "de Maas") har takket være en kongelig resolution ret til at føre et nationalt flag med eget logo som foreningsflag. KNZ&RVs medlemmer kan føre et hollandsk flag med et stiliseret W placeret centralt i det hvide felt. Medlemmer af KR&ZV "de Maas" har mulighed for at føre et nationalt flag med et St. Georgskors i et firkantet, hvidt felt indsat i det røde felt. Pa St. Georgskorset er et hvid firkantet felt med en gylden kongekrone sat ind. Andre ro- og sejlforeninger fører ogsa et modificeret hollandsk flag, men har ikke ret til at gøre dette.

Flag afledet af et af de hollandske flag [ rediger | rediger kildetekst ]

Fra prinseflaget stammer flaget Sydafrika brugte frem til 1994. Dette var baseret pa flaget Jan van Riebeeck havde bragt med sig til Cape Town da han grundlagde en handels- og forsyningspost for VOC 6. april 1652 . Naborepublikkens flag bærer ogsa præg af, at være inspireret af det hollandske flag.

Tidligere var den hollandske trikolore velset, for eksempel kopierede den russiske Tsar Peter den Store tredelingen og brugte den i Ruslands flag . Farvevalget stammer antagelig fra tidligere russiske flag og faner, og ikke det hollandske flag.