한국   대만   중국   일본 
Hjælp:Kildeangivelser for nybegyndere - Wikipedia, den frie encyklopædi Spring til indhold

Hjælp : Kildeangivelser for nybegyndere

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Genvej :
WP:KFN
Denne side er en hjælpeside pa den danske Wikipedia.
Siden indeholder basal eller avanceret information om dansk Wikipedia og eventuelt teknisk vejledning. Se oversigten over alle hjælpesider under Hjælp .

Denne side viser, hvordan kildeangivelser simpelt kan tilføjes en artikel. Man henviser til kilder ved hjælp af noter i teksten (f.eks. [1] og [2] ) og et kildeafsnit nederst i artiklen. Selv om det er vigtigt at tilføje kilderne pa den rigtige made, sa er det vigtigste at man angiver tilstrækkelig information til at kilderne kan identificeres. I Wikipedia er kildeangivelser vigtige, fordi det derved er muligt for læseren at bekræfte indholdet. For en mere omfattende guide til kildeangivelse, se Wikipedia:Referencer .

Hvorfor kilder? [ rediger | rediger kildetekst ]

Kildeangivelsen er vigtig, fordi det skal være muligt at verificere indholdet, og saledes tydeligt vise at der ikke er tale om sakaldt førstehandsforskning , jævnfør Hvad Wikipedia ikke er . Indhold uden kildeangivelser der rejses indvendinger imod kan blive fjernet af andre, og artikler helt uden kilder kan blive slettet. Beskriv derfor dine kilder, nar du tilføjer tekst til en artikel.

Wikipedia har som mal at være en neutralt skrevet sammenfatning af den eksisterende viden. Behovet for kildeangivelser er særligt stort, nar holdninger til et kontroversielt emne beskrives. Undga upræcise udtryk som "mange mener" eller lignende. Find en person eller en gruppe, som har denne holdning, og henvis til det sted, hvor denne holdning udtrykkes. Wikipedia er ikke stedet, hvor man giver udtryk for sine egne holdninger.

Det er ikke tilladt at tilføje tekst kopieret fra en ekstern kilde, bortset fra nar kilden er licenseret ligesom Wikipedia (se ophavsret ) samt ved korte citater.

Hvordan angives kilder? [ rediger | rediger kildetekst ]

Genvej :
WP:INCITEFN

I redigeringsvinduet der vises, nar man vælger "Rediger wikikode", skrives kildehenvisningen mellem de to sakaldte tags <ref> og </ref>, der nemmest skrives ved at bruge ikonet . Alle kildehenvisninger vises automatisk i en referenceliste i et afsnit nederst i artiklen, der blandt andet kan hedde "Referencer", "Henvisninger", "Fodnoter" eller "Kilder".

Eksempel 1 [ rediger | rediger kildetekst ]

Her er kildehenvisningen markeret med grat som det ser ud i redigeringsvinduet:

Rundetarn stod færdigt i 1642. <ref> [http://www.rundetaarn.dk/faq/ "FAQ"], ''rundetaarn.dk'', hentet 19. april 2019. </ref>
== Referencer ==
{{reflist}}

Resultatet bliver dette:

Rundetarn stod færdigt i 1642. [1]
Referencer
  1. ^ "FAQ" , rundetaarn.dk , hentet 19. april 2019.

For kilder som muligvis ændrer sig, fordi de ligger pa internettet, skal man tilføje en besøgsdato. Dette er arsagen til teksten "hentet 19. april 2019".

Eksempel 2 [ rediger | rediger kildetekst ]

Samme kildehenvisning kan anvendes flere steder i en artikel ved at give den et navn. Samme tekst anvendes da for alle referencer med dette navn. En udvidelse af første eksempel:

Rundetarn stod færdigt i 1642.<ref name="rundetaarn" > [http://www.rundetaarn.dk/faq/ "FAQ"], rundetaarn.dk , hentet 19. april 2019. </ref> Tycho Brahe har aldrig brugt Rundetarns observatorium. <ref name="rundetaarn" />
== Referencer ==
{{reflist}}

Resultat:

Rundetarn stod færdigt i 1642. [1] Tycho Brahe har aldrig brugt Rundetarns observatorium. [1]
Referencer
  1. ^ a b "FAQ" , rundetaarn.dk , hentet 19. april 2019.

Som det ses af eksemplet, gentages en kildehenvisning ved at skrive: <ref name="kildenavn" /> . Anførselstegn omkring navnet har betydning, hvis navnet bestar af flere ord eller indeholder specielle tegn, f.eks. æ, ø og a.

Andre metoder [ rediger | rediger kildetekst ]

VisualEditor [ rediger | rediger kildetekst ]

Nar man øverst over artiklen klikker pa "Rediger", far man den grafiske editor frem kaldet VisualEditor . For at tilføje en kildehenvisning, placerer man markøren i artikelteksten efter det udsagn som underbygges af kilden, klikker pa "Kilde" i værktøjslinjen og vælger "Simpel", hvorefter der abner sig en boks, der skal udfyldes med information om kilden.

I eksemplet fra før skriver man:

"FAQ", rundetaarn.dk, hentet 19. april 2019. ( rundetaarn.dk skal kursiveres ved at trykke CTRL + I )

For at linke til hjemmesiden for Rundetarn, sa marker "FAQ" , klik pa link-ikonet og angiv adressen http://www.rundetaarn.dk/faq/ .

I redigeringsfeltet star nu:

"FAQ" , rundetaarn.dk , hentet 19. april 2019.

Afslut ved at klikke pa "Indsæt".

Hvis man ønsker at anvende den samme kilde flere gange i artiklen, sa klikkes igen pa "Kilde", hvorefter man vælger "Genbrug".

Hvis artiklen mangler et afsnit med en referenceliste, sa kan det oprettes ved i slutningen af artiklen pa en fri linje at skrive "Referencer". Lad markøren blive pa denne linje og klik i værktøjslinjen pa Afsnit og vælg "Overskrift". Stadig mens markøren er pa denne linje skal man klikke pa "Indsæt" i værktøjslinjen og herefter vælge "Referenceliste" (klik evt. først pa "Mere"). [a]

I VisualEditor findes i forbindelse med kildehenvisninger et felt kaldet "Brug denne gruppe" som giver mulighed for at inddele referencelisten i grupper, eksempelvis internetkilder i en gruppe og bogkilder i en anden.

Kun korte citater i anførselstegn er tilladt, og de skal altid følges af oplysninger om, hvem der citeres, samt en kildehenvisning. [b]

Det anbefales at tilføje ordrette citater pa originalsproget i kildehenvisningens slutning, især hvis kilden ikke findes online. Citater gør det muligt for læseren at kontrollere, at teksten og oversættelsen er tro mod kilden, og kan forhindre at artiklens tekst med tiden afviger fra hvad kilden faktisk siger. Citater kan ved hjælp af parameteren citat føjes til kildehenvisningen i en kildeskabelon .

Se også Se ogsa: Hjælp:Redigering .

Kilder til de oplysninger man bidrager med i artiklerne skal angives i selve artiklen, altsa ikke i redigeringsopsummeringen eller andre steder. Hvis kilden er en længere tekst, f.eks. en bog, bør man specificere kapitel, afsnit og sidetal.

Eftersom dette er den danske Wikipedia, bør dansksprogede kilder foretrækkes, og altid forud for kilder af samme lødighed pa øvrige sprog. Men fremmedsprogede kilder kan anføres, hvor det er naturligt eller nødvendigt.

Korte referencer og sidetal [ rediger | rediger kildetekst ]

Hvis der flere gange skal henvises til samme kilde, men hvor sidetallet varierer, kan man anvende korte referencer som udover sidetallet kun indeholder forfatter og udgivelsesar. Den fulde kildehenvisning skrives da i et særskilt litteraturafsnit. Eksempel:

Grundstenen til Rundetarn blev lagt i 1637. <ref> Nielsen (1944), s. 14 </ref>
Tycho Brahe begyndte at studere astronomi i 1560. <ref> Nielsen (1944), s. 6 </ref>


== Litteratur ==
Nielsen, Axel V. (1944), ''Ole Rømer, en Skildring af hans Liv og Gerning'', Nordisk Forlag.

Man kan eventuelt lave et link fra den korte henvisning i referencelisten til litteraturafsnittet ved at benytte skabelonen {{ sfn }} (eller en af andre varianter nævnt i skabelondokumentationen). I eksemplet ovenfor ville man i stedet for <ref>...</ref> indsætte henholdsvis {{sfn|Nielsen|1944|p=14}} og {{sfn|Nielsen|1944|p=6}}. For at linket skal virke, skal den fulde kildehenvisning i litteraturafsnittet skabes af en kildeskabelon saledes: [c]

{{kilde | efternavn = Nielsen | fornavn = Axel V. | titel = Ole Rømer, en Skildring af hans Liv og Gerning | ar = 1944 | forlag = Nordisk Forlag }}

Derudover kan man ogsa bruge en kombination af {{ Wikicite }} og {{ SfnRef }}:

{{Wikicite|ref={{SfnRef|Nielsen|1944}}|reference=Nielsen, Axel V. (1944), ''Ole Rømer, en Skildring af hans Liv og Gerning'', Nordisk Forlag.}}

Placering [ rediger | rediger kildetekst ]

Kildehenvisningen bør placeres sa nær det udsagn den støtter som muligt, for at det er klart at de hører sammen. Hvis kildehenvisningen refererer til et ord eller en del af en sætning, bør kildehenvisningen ligge direkte efter det sidste ord og før punktum. Hvis kildehenvisningen refererer til en hel sætning, bør kildehenvisningen ligge direkte efter det sidste punktum (uden mellemrum inden). En kildehenvisning efter et afsnits sidste sætning kan fungere som en kildehenvisning for hele afsnittet.

Her ses, hvordan kildehenvisningen skal placeres, nar den refererer til en hel sætning:

Wikikode Vises som
...tekst.<ref>Indhold af kildehenvisningen</ref> ...tekst. [1]     Korrekt
...tekst<ref>Indhold af kildehenvisningen</ref>. ...tekst [1] . ? ? Forkert (før punktum)
...tekst. <ref>Indhold af kildehenvisningen</ref> ...tekst. [1]     Forkert (mellemrum inden)

Gør ikke henvisninger vildledende [ rediger | rediger kildetekst ]

Nar man redigerer i en tekst, der allerede er forsynet med kildehenvisninger, skal man være forsigtig med ikke at bryde forbindelsen mellem udsagn og kilde. Hvis et afsnit eller en sætning er blevet forsynet med en kildehenvisning, vil det være vildledende at tilføje ny information til sætningen/afsnittet, der ikke er underbygget af kilden. Det vil da være nødvendigt med en ekstra kildehenvisning, der dækker den tilføjede tekst.

Et eksempel, hvor den oprindelige tekst er:

Grundstenen til Rundetarn blev lagt i 1637. [1]

Referencer


  1. ^ Nielsen (1944), s. 14.

Der tilføjes information, der pa vildledende vis ser kildebelagt ud:

Nej

Grundstenen til Rundetarn blev lagt i 1637, og tarnet blev indviet i 1642. [1]

Referencer


  1. ^ Nielsen (1944), s. 14.

Tilføj i stedet en kilde, der underbygger den nye information:

Ja

Grundstenen til Rundetarn blev lagt i 1637, [1] og tarnet blev indviet i 1642. [2]

Referencer


  1. ^ Nielsen (1944), s. 14.
  2. ^ "FAQ" , rundetaarn.dk , hentet 19. april 2019.

Kommentarer [ rediger | rediger kildetekst ]

  1. ^ Hvis man senere kigger i wikikoden, vil man se, at VisualEditor viser referencelisten ved hjælp af koden "<references />", hvilket omtrent svarer til "{{reflist}}", der er nævnt pa denne side. "<references />" bør dog erstattes af {{ reflist }}, da den har adskillige kosmetiske fordele.
  2. ^ En undtagelse eksisterer for tekster, der tilhører det offentlige domæne , hvor længere tekstuddrag er tilladt, hvis man angiver kilden. I et opslagsværk som Salmonsens Konversationsleksikon vil teksten først komme til at tilhøre det offentlige domæne, nar forfatteren har været død i mindst 70 ar, [1] regnet fra 1. januar aret efter dennes død. [ kilde mangler ] Bemærk, at værker, der blev skabt i lande, hvor ophavsretsbeskyttelsen er kortere end 70 ar, i Danmark beskyttes i det antal ar, beskyttelsen varer i det originale land. [1]
  3. ^ Man kan ogsa bruge CS1-skabeloner som {{ Cite web }}, {{ Cite news }}, {{ Cite book }}, {{ Cite journal }} osv.

Kilder [ rediger | rediger kildetekst ]

  1. ^ a b "70 ar efter rettighedshavers død" . Aalborg Universitet . Hentet 16. november 2019 .