Husavik (Sandoy)

Indbyggere: 115 (2020)
Postnummer: FO-230
Kommune: Husavikar kommuna (122 indb.) (2015)

Husavik dansk: Husevig er en færøsk bygd pa østkysten af øen Sandoy . Bygden er administrationscente i Husavikar kommuna , hvor bygderne Dalur og Skarvanes ogsa hører under. 1. januar 2015 havde Husavik 70 indbyggere, mod 110 i 1985. Husavik har sandstrand, og kan derfor benyttes til Grindedrab . Det største antal af grindehvaler , som blev drevet ind pa sandstranden er 382.

Bygdens børn gar i skole i Sandur . Den gamle skole i Husavik fra 1899 er bevaret og moderniseret. Da der gik flest børn i skolen, var elevtallet helt oppe pa 25 børn. I dag er skolen som sadan nedlagt. I stueetagen har kommunen kontor.

Ved havnemolen star et relief, som er lavet af den færøske kunstner Trondur Patursson .

Husavikar kirkja er opført 1863 og er bygget af hvidkalkede sten med tag af græstørv. Kirken har fire sprossede vinduer i hver side, mens indgangen til forkirken er i vestsidens nordende. Altertavlen er malet af Alan Havsteen-Mikkelsen og viser en scene fra 2. Paskedag. Lukas 22,13-35. Det er malet i 1991. Kirken har 200 siddepladser. Den første kirke menes, at være opført i bygden i 1300-tallet af husfruen pa garden Meini a Garði. En del af stensætningen omkring kirkegarden, stammer sa langt tilbage som til tiden, da Guðrun Sjurðardottir levede.

Historie [ rediger | rediger kildetekst ]

Husavik er en bygd, sandsynligvis fra landnamstiden , og er første gang nævnt skriftlig i Hundebrevet fra slutningen af 1300-tallet , men har eksisteret siden vikingetiden pa Færøerne . Den har to gamle bydele med mange gamle færøske huse . Et sagn siger, at bygden før la i en fordybning, Kviggjagil, vest for den nuværende hovedbygd. Der kan man pavise beboelsestomter, samt hvor der var kirke og kirkegard.

Midt i bygden ligger der stadig ruiner fra 1300-tallet af den store gard, som har tilhørt den rige og mægtige frue i Husavik. Hun var den norske Guðrun Sjurðardottir, som ogsa havde store besiddelser pa Shetlandsøerne . Hun var en streng dame, der ejede al jord i Husavik. Sagnet fortæller, at hun begravede 2 tjenestefolk levende, og at hun blev rig, efter at hun i en drøm fandt et guldhorn i jorden, som hun solgte til kongen. Stengærdet, som hun byggede omkring kirkegarden, star endnu, og ligeledes stenvæggene i høladen og den stenbelagte gardsplads omkring husene.

Husevigsbrevene ( Husavikarbrøvini ), i den Arnamagnæanske Samling , er seks bekræftede afskrifter af seks breve skrevet mellem 1403 og 1405 samlet i et diplom skrevet i 1407 i Torshavn , omhandler en af Færøernes rigeste kvinder, Guðrun Sjurðardottir (eller Sigurðardottir), og hendes arvegods. Da kvinden i Husevig (Husavik) pa Sandø (Sandoy) døde i 1405 efterlod hun ingen arvinger til sine ejendomme pa Færøerne, Shetland og Norge.

I nærheden af ruinerne ligger det fredede "Joannes a Breyts" hus, der er 130 ar gammelt, som i nutiden er indrettet som lokalmuseum. Vest for bygden ligger der rester af ruiner og spor af en kirke og kirkegard.

1349 Huasvik lægges øde af den sorte død . Senere genopbygges bygden pa østsiden af aen
1361 sejler husfrugvin i Husavik, som en af fa færinger, i egen bad til Norge . I Husavik pavises endnu resterne af et badshus, der om vinteren kan have rummet et havgaende skib pa mindst 60 fod
1405 Husfrugvin i Husavik, hendes mand og to børn dør (formodentlig af pesten.
1530 driver normanden Heine Johnsen som eneste overlevende i en aben bad ind til bygden.
1863 far bygden en ny kirke.
1941 dræbes i marts maned 3 mænd, da de forsøger at demontere en sømine .