Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
- Denne artikel omhandler overvejende eller alene
danske forhold
. Hjælp gerne med at gøre artiklen mere almen.
Et
gymnasium
er en
skole
, hvor eleverne efter tre ars skolegang kan tage teknisk
studentereksamen
(
htx
) Merkantil studentereksamen (
hhx
) og almen studentereksamen (stx). Nogle steder udbydes ogsa toarig
højere forberedelseseksamen
(hf) samt studentereksamen som kursus, der ligeledes tager to ar. Desuden er der
IB
-diplomet i Danmark. Gymnasiet giver adgang til
videregaende uddannelser
. Gymnasiet kan tages lige efter grundskolen (
folkeskolens afgangseksamen
) i 9. klasse.
I det gamle
Grækenland
var
gymnasion
det sted, hvor den mandlige
ungdom
modtog legemlig og i anden række andelig uddannelse. De unge
mænd
trænede
nøgne
, hvad der forklarer oprindelsen til
gymnasium
, nemlig af
gymnazesthai
(= "at træne nøgen").
Platons
akademi
i
Athen
var et græsk gymnasium. I
middelalderen
kaldtes de første
universiteter
i
Italien
til tider gymnasium eller
academia
, men betegnelsen universitet blev snart den almindelige. I
Tyskland
blev i sammenhæng med
reformationen
oprettet gymnasier, der var en form for højere læreanstalter. De udviklede sig til
gymnasia academica
, der tilnærmelsesvis fungerede som universiteter, og flere af dem blev senere til egentlige universiteter.
Med tiden fik gymnasier den moderne betydning: læreanstalter, der har ret til at dimittere elever til universiteter. Foruden i Tyskland kendes betegnelsen i
Østrig
,
Rusland
,
Danmark
,
Norge
,
Sverige
og
Nederland
. I Danmark oprettedes der
latinskoler
efter reformationen i de fleste
købstæder
. De første skoler ved navn gymnasium grundlagdes i
1529
i
Malmø
(nedlagt
1537
) og i
Lund
1620
(nedlagt
1668
). I
Odense
blev der oprettet et gymnasium i
1621
, som blev lagt sammen med
Odense Katedralskole
i
1802
. I Danmark blev
latinskolerne
(ogsa kaldt: lærde skoler) i
1903
til gymnasier. De af skolerne, der var blevet statsejede, kaldte man
statsskoler
. Nogle skiftede navn, da
ejerskabet overgik til amterne 1. januar 1986
(fx
Frederiksborg Statsskole
til
Frederiksborg Gymnasium og HF
), mens andre beholdt det gamle navn (fx
Horsens Statsskole
). Da amterne blev nedlagt i
2007
, overgik de amtsejede gymnasier til at være
selvejende institutioner
. I Danmark er var pr.
2014
168 institutioner, der udbyder stx, hf eller
IB
-eksamen.
[1]
Fra den 1. marts 2019 tradte de nye adgangskrav til gymnasiet i kraft. For at blive optaget pa stx, htx eller hhx direkte efter 9. og/eller 10. klasse, skal eleven opfylde følgende nye adgangskrav:
[2]
- Eleverne skal i den sakaldte uddannelsesparatheds-vurdering i folkeskolens 8. og 9. klasse og eller 10. klasse opna standpunkts-karakterer pa 5 i gennemsnit.
- Far eleven et gennemsnit ved afgangseksamen pa 6 eller derover, er eleven sikker pa at fa adgang til gymnasiet.
- Et snit pa 5 i sine standpunktskarakter i april i 9. klasse og eller 10.klasse betyder, at eleven skal opna samme snit ved afgangseksamen for at være sikret adgang.
- Sker det ikke, har man dog forsat mulighed for at fa en gymnasieuddannelse.
- Elever, der ikke opnar et resultat ved folkeskolens afgangseksamen, der svarer til uddannelsesparatheds-vurderingens 5-tal, har krav pa at komme pa gymnasiet, hvis de opnar et gennemsnit pa mindst 3 i gennemsnit af de bundne prøvefag ved folkeskolens afgangseksamen. Men eleven skal eventuelt til samtale.
- Er eksamens-gennemsnittet helt nede mellem 02 og 3, skal eleven til en tvungen vejledningssamtale.
- ≫Den danske Latinskoles og Gymnasieskoles Historie≪
af rektor
Julius Nielsen
i:
Dansk Skole-Stat
under redaktion af professor N.A. Larsen, Arthur Jensens Forlag, København 1933-34, bind 1, side 151 ff.
- Gymnasieskolens historie