Der er for fa eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem . Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de pastande, som fremføres i artiklen.

Giovanni Paisiello
Paisiello. Malet af Elisabeth Vigee-Le Brun i 1791 . Partituret er Nina, o la pazza d'amore
Information
Født	Giovanni Gregorio Cataldo Paisiello 9. maj 1740 Roccaforzata, Italien
Død	5. juni 1816 (76 ar) Napoli , Italien
Statsborger	Kongeriget Napoli
Ægtefælle	Cecilia Pallini [1]
Sprog	Italiensk
Genre	Opera
Beskæftigelse	Komponist
Kendte værker
Nina
Information med symbolet hentes fra Wikidata .   [ rediger pa Wikidata ]

Giovanni Paisiello (født 9. maj 1740 i Taranto , død 5. juni 1816 i Napoli ) var en italiensk komponist .

Det blev tidligt bestemnt, at Paisiello skulle studere retsvidenskab , og han var derfor elev i en jesuiterskole med henblik pa at forberede sig pa dette. Imidlertid tiltrak hans smukke stemme sig sa megen opmærksomhed, at han i 1754 blev optaget pa konservatoriet Sant Onofrio i Napoli, hvor han under ledelse af Francesco Durante , Carlo Cotumacci og Girolamo Abos blev uddannet til musiker.

Efter at have skrevet et pænt antal messer , oratorier , salmer osv. i kirkestil forsøgte han sig i den musikdramatiske genre til konservatoriets teater og fik i 1763 et par dramatiske Intermezzi opført der. Dette afslørede hans talent for opera buffa , og han blev inviteret til at komponere to operaer til Bologna og et til Rom . Hans operaer blev snart opført ogsa i Parma , Firenze og Modena . Han blev dog først regnet blandt Italiens største komponister, da han i 1767 med operaen L'idolo cinese ogsa fik succes i Napoli . Her havde indtil da Niccolo Piccinni været den toneangivende komponist. Han udfoldede en sa frugtbar virksomhed som operakomponist, at han inden for fa ar ikke havde andre konkurrenter i Europa end Domenico Cimarosa .

I perioden 1776 - 84 opholdt han sig ved det russiske hof i Sankt Petersborg , hvor han var kapelmester og inspektor ved byens to italienske operaer. Han skrev i denne periode ni nye operaer, heriblandt den berømte Barberen i Sevilla efter Beaumarchais' komedie . Pa hjemrejsen skrev han i Warszawa pa den polske konge Stanisław 2. August Poniatowskis anmodning et Te Deum og oratoriet La Passione di Nostro Signore Gesu Cristo efter Pietro Metastasios tekst. Og i Wien skrev han pa anmodning af kejser Josef 2. tolv sinfoniaer og operaen Il Re Teodoro in Venezia .

Tilbage i Italien slog han sig ned i Napoli, hvor han ledede hofkapellet hos kong Ferdinand I. ( 1751 - 1825 ). Ved revolutionens udbrud i 1799 forstod han at komme pa god fod med den republikanske regering og beholdt saledes sin post som kapelmester, men nu som leder af Nationalmusikken . Til gengæld faldt han i unade hos kongen, og da denne vendte tilbage fra sit eksil aret efter, matte Paisiello vente i to ar pa at blive taget til nade igen. I 1802 flyttede han til Paris pa opfordring fra Napoleon , hvor han blev ansat til at lede og administrere dennes kapel.

Imidlertid vandt hans operaer ingen genklang i Paris, sa allerede et ar og en stor mængde kirkemusik senere, rejste han tilbage til Napoli. Her kunne han træde ind i sin gamle stilling.

Værker [ rediger | rediger kildetekst ]

Paisiello skrev flere end 100 operaer, en passion , en julepastorale , to rekvier , tre store messer med orkester, ca. 30 mindre fire-stemmige messer og et Te Deum for dobbeltkor . Som ren instrumentalmusik efterlod han seks klaverkoncerter , 12 klaver kvintetter , seks strygekvartetter , en sonate , en koncert for harpe samt 12 orkestersymfonier (egt. sinfonia ).

Eksterne henvisninger [ rediger | rediger kildetekst ]

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Giovanni Paisiello
• The Grove Concise Dictionary of Music indgang til Giovanni Paisiello via Gramophone (engelsk)

1. ^ Navnet er anført pa engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes pa dansk.