Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Fyrstedømmet Rygien
var et dansk fyrstedømme bestaende af øen
Rugen
og det nærtliggende fastland fra
1168
til
1325
. Omradet blev styret af et lokalt dynasti af prinser fra dynastiet
Wizlawiden
(
Huset Wizlaw
). I dele af perioden var Rygien en del af det
Hellige Romerske Rige
.
Rani-folket plyndrede sammen med de øvrige
vendere
i
1000-
og
1100-tallet
jævnligt de danske kyster som
sørøvere
. Dette satte
Valdemar den Store
en stopper for i 1168, da Rani-folkets hovedfæstning i
Arkona
blev erobret, og de øvrige tilbageværende vendiske lande blev lagt under den danske konge som Fyrstedømmet Rygien.
Udover at stoppe sørøveriet og erobringen af land var kampagnen ligeledes et
korstog
for at omvende de hedenske vendere til
Kristendommen
. Ved erobringen blev en stor træfigur af den vendiske gud
Svantevit
samt klostre og kirker ødelagt. Venderne blev efterfølgende omvendt til Kristendommen.
Det nu danske fyrstedømme Rygien fungerede ikke kun som et brohoved for yderligere dansk ekspansion ind i vendernes lande, men Raniske styrker engagerede sig ogsa i
Circipanien
og omrader erobret af
Pommerns
Wartislaw 1.
i
1120'erne
. Efter Pommern var blevet en del af
det Hellige Romerske Rige
i
1181
, sendte de en flade ud i
1184
for ligeledes at lægge Rugen ind under riget. Et kombineret dansk og Ranisk modangreb ødelagde den pommerske flade i
Greifswaldbugten
, hvilket gav dansk adgang til hele den vendiske østersøkyst og gjorde Danmark til den dominerende magt indtil
1227
. I dette ar tabte Danmark ved
Slaget ved Bornhoved
igen alt vendisk land panær øen Rugen. 1325 uddøde Rugens fyrsteslægt, og Pommern vandt de to Rugiske Arvefølgekrige. Kirkeligt la
vasalstaten
under
Roskilde-bispen
.
Efter den danske erobring i 1168 blev den rygiske fyrste en værdifuld allieret for danskerne, og han deltog i mange succesfulde danske ekspeditioner, herunder i
1259
, hvor de hjalp
Christoffer I
i borgerkrigen ved at erobre
København
, samt ved at plyndre i
Skane
og pa Lolland.